FØRSTE ÅR MED REFORMEN
Efter stresssygemelding:
»Nu har jeg det godt« Susanne Andersen har fået arbejdsglæden tilbage, og skolens medarbejdere er i gang med et antistresskursus. Her handler det om at tale hinanden op og prøve at udelukke det, de ikke kan gøre noget ved. Tekst
Helle Lauritsen
Foto
Hung Tien Vu
mig ikke i november og december. Dengang var jeg parat til at tage ind til nærmeste Netto og søge et arbejde dér«.
Ikke god til at bede om hjælp På 4kløverskolen i Frørup ved Nyborg hænger Susanne Andersen understreger, at det ikke en række plancher på lærerværelset. De har er lov 409, der er skyld i, at hun gik ned med overskrifter som »vilkår«, »mig selv«, »ledelstress. Men det var lov 409, der blev udløsesen« og »gode historier«. På hver planche har ren for sygdommen. lærere og pædagoger sat en række små sedler. I begyndelsen af december havde hun De er et led i afdelingens antistresskursus. fået omlagt sit skema. Hun var blevet frata»Det handler om at tale hinanden op, om get AKT-arbejdet (adfærd, kontakt, trivsel), omsorg og trivsel. Om at prøve at udelukke posten som it-vejleder og familieklassen. Til dét, vi ikke kan gøre noget ved«, som en af gengæld havde hun fået et par timer i fordylærerne forklarer. Og der er brug for kurset. belsescafeen, så hun mente, at alt var i orden. Afdelingen har været hårdt ramt af sygdom i »Men det var hverken forebyggende eller dette skoleår. Lærer Susanne Andersen, som helbredende. Det var kun et plaster på såret. Jeg har ikke været god til at række hånden ud Folkeskolen har besøgt et par gange tidligere, og bede om hjælp«. har været én af de sygemeldte. Hun fortæller, at hun dengang »Jeg har altid tænkt, at jeg græd i bilen til og fra arbejde, og var et tolerant menneske, men at hun sov dårligt om natten. Hun alligevel kunne jeg ikke acceptalte flere gange med den daglige tere, at jeg selv kunne gå ned leder uden at formå at gøre formed stress«, siger hun. ståeligt, hvor dårligt hun egentlig »Lige nu har jeg det bedre, havde det. For hun forstod det end jeg har haft længe. Også ikke selv. bedre end da lov 409 begyndte. »Onsdag den 10. december rinJeg har fået arbejdsglæden tilbagede jeg til min leder. Jeg hostede, ge. Nu glæder jeg mig til, at jeg havde ondt i brystet, og mit blodskal på arbejde om morgenen – tryk var helt vanvittigt. Min læge og til at jeg skal hjem igen«. sagde, at jeg ikke ville komme på Susanne Andersen fortæller, arbejde på denne side af jul, men at det har været en proces at 47 år. jeg ringede til lederen og sagde, lære at sige nej. Ikke at skulle Lærer på Frørupafdelingen på at jeg ikke kom torsdag og fredag. have sine fingre med i alt muligt 4kløverskolen. Min klasse skulle gå Luciaoptog og at sige nej til arbejdsopgaver. Uddannet fra fredag, og det var ellers mit anDet har været svært. Odense Seminasvar. Det var rædsomt«. »Kerneopgaven med ungerne rium i 2000 med Det endte med en sygemelding har jeg fundet igen. At tegne linjefag i historie, til efter jul. Så døde hendes far. den udvikling med børnene er matematik og »Alle sagde til mig, at jeg det vigtige i lærerjobbet. Jeg hjemkundskab. skulle vente længere med at gå på elsker mit arbejde. Men du så
Susanne Andersen
8/
arbejde. Men jeg var jo ikke syg, mente jeg. Jeg har det dårligt med at trille tommelfingre hjemme, og jeg var bange for at gå en tur og møde nogle af forældrene«.
Opfattes som nederlag Aftalen blev, at hun skulle begynde på arbejdet i uge 4. De første to dage med vikaren og derefter alene. »Onsdag på vej til arbejde løb tårerne ned ad mine kinder. Jeg ville ringe til skolen, men besluttede at tage derover og tale med lederen. For ellers ville jeg ikke komme hen på skolen igen, tænkte jeg«. Hele vejen i forløbet har Susanne Andersen gået til psykolog. Kredsen var også med til en samtale på skolen. Det var guld værd. »Endelig lukker jeg 4kløverskolen ned. Så sov jeg, og sov – og så sov jeg lidt mere«, fortæller hun med et smil. Hun var sygemeldt fra december til vinterferien. Så startede hun langsomt op. Hun har haft mange samtaler med lederen. Det har været vigtigt for hende at fortælle, at hun ikke kan høre dét, som skolelederen egentlig siger. Forventning bliver hørt som et krav. At gå fra, hvis det ikke fungerer en dag, vil hun opfatte som et nederlag. Derfor ændrer de på måden. »Hvor har jeg spændt ben for mig selv mange gange. Men da jeg hører, at min vikar kan være med i alle mine undervisningstimer, så tænker jeg: ’De vil mig! De tror på, at jeg kan komme tilbage’«. De aftaler, at hun ikke har sine to ugentlige tysktimer, da hun begynder på arbejdet igen. Dem tager vikaren. Men hvis hun har en god dag, så går hun med. Det fungerer godt.
Arbejdede en dag i påsken Susanne Andersen har sine lange undervisningsdage mandag og fredag. De tre andre
folkeskolen / 09 / 2015
144570 p06-09_FS0915_1._aar_efter_reformen.indd 8
30/04/15 13.57
