D E B AT
Vi kan godt få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse Færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Men hvis vi ændrer lovgivningen, sørger for rettidig vejledning og omtænker det at gå på en erhvervsuddannelse, kan vi vende udviklingen.
KRONIK AF JENS LAUGE JOHANNESEN, CAND.MAG. OG VEJLEDER, BØRNEOG UNGDOMSFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE
Igen og igen hører vi den samme historie i medierne: De unge vælger erhvervsuddannelserne (EUD) fra. Det er et stort problem. Om otte år vil vi mangle mere end 70.000 erhvervsuddannede. Siden 2006 er søgningen til erhvervsuddannelser faldet fra 30 procent til 18,4 procent, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Erhvervsuddannelsernes dårlige image samt forældre, elever og folkeskolernes ringe kendskab til uddannelserne er blot nogle af udfordringerne. En forfejlet uddannelsesreform, hævede adgangskrav, passiv rekruttering fra mange erhvervsuddannelsessteder og især mors stærke ønske om at se sit afkom køre rundt i studentervognen med hvid hue er også blandt årsagerne. Selv om det kan virke som svære udfordringer, kan vi godt få flere unge til at vælge en EUD i fremtiden, men det kræver, at vi gør noget andet end i dag.
Giv eleverne et kvalificeret uddannelsesvalg De seneste tre år har jeg arbejdet med uddannelsesvejledning i grundskolen på såvel private som offentlige skoler i Københavns Kommune. Mit job går ud på at gøre elever, der bliver 46 /
vurderet »foreløbig ikkeuddannelsesparate« i 8. klasse, »uddannelsesparate« i 9. klasse. På de syv skoler, hvor jeg er ansvarlig for uddannelsesvejledningen, er det min erfaring, at 90 procent af eleverne vælger de gymnasiale uddannelser. Hvis man ser på præmisserne for det uddannelsesvalg, eleverne træffer i 8. klasse, kan det ikke komme bag på nogen. I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse med videre står der i paragraf 6, stykke 3, at »undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (…) undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag«. Interessant i denne kontekst er sætningen »at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag«. I Ungdommens Uddannelsesvejledning i København, hvor jeg er ansat, giver vejlederne kollektive vejledningsseancer ude på grundskolerne. Som vejleder kommer jeg som regel på besøg i en lektion i 7. klasse og en dobbeltlektion i 8. klasse, inden eleverne skal vælge uddannelsesretning. Jeg skal ikke kun fortælle om, hvordan eleverne kan blive murer eller mekaniker. Min opgave er også at informere om uddannelsesportalen ug.dk, om hvad 10. klasse indeholder, hvad det vil sige at blive vurderet foreløbig uddannelsesparat/ikkeuddannelsesparat, hvad det kræver at gå på gym-
nasiet og så videre. Det betyder, at eleverne i disse kollektive vejledninger maksimalt får 20 til 30 minutters information om erhvervsuddannelserne og på baggrund af dette skal træffe et kvalificeret uddannelsesvalg.
Erhvervsuddannelserne er for langt de fleste unge en verden, de ikke kender. Derfor undrer det mig ikke, at så mange per refleks vælger en ungdomsuddannelse, der minder om den skole, de kender.
Kritikere vil sige, at jeg glemmer, at »undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Til dem vil jeg svare, at det sker ikke i praksis, fordi uddannelse og job sammen med færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er obligatoriske emner uden timer. Og alle os, der har børn i skolen, ved godt, hvor meget færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab reelt fylder. Et andet kritikpunkt er, at mange af de lærere, jeg har mødt, ikke synes, de er klædt på til kvalificeret at udfordre eleverne i forhold til erhvervsuddannelserne. Jeg synes, det er et legitimt argument fra en folkeskolelærer, der har en professionsbacheloruddannelse og arbejdspladserfaring fra en helt anden verden end den faglærte.
Hvordan skal en lærer kunne »sælge billetter« til en er-
FOLKESKOLEN / 09 / 2017
149522 p46-47_FS0917_Kronik.indd 46
04/05/17 15.29
