USKOLET VED MORTEN RIEMANN
FOR KORTE NYHEDER
A L T
K O R T E
NYHEDER
Skoleelev holder 46-årig far hjemme fra national debat Malthe, der går i 2. klasse, nægtede forleden sin 46-årige far, der er journalist og foredragsholder, at deltage i den nationale debat. »Det må jeg være i min gode ret til«, kommenterer Malthe, der er parat til at gå langt for at få sine rettigheder afprøvet. »Han var da sikkert halvirriteret over, at han ikke måtte debattere en enkelt dag. Men jeg tror faktisk ikke, det skader at lade dem mærke, at man har nogle værdier. Og som den her sag har udviklet sig, ser jeg ikke den nationale debat som noget, der på nogen måde kan gavne min far«, siger drengen, der ikke vil blande sig i, hvad andre foretager sig: »Folk må debattere, så meget de har lyst til, og kalde hinanden, hvad pokker de vil, jeg er fuldkommen ligeglad. Her syntes jeg bare, at min far kunne have godt af en dags pause, stille og roligt. Så fik vi kigget lidt på nogle Pokémoner og prøvet et par af de andre spil, han hele tiden foreslår, at vi skal spille sammen«. Skoleelevens beslutning har medført heftige reaktioner på de sociale medier. Mange har anklaget Malthe for at tage sin far som gidsel i en politisk kamp.
F O R
Men det virker faktisk, som om lærerband har det virkelig sjovt.
Kahoot stadig det mest opfindsomme, lærer kan finde på.
ange forældre, som i denne tid går til konfirmationer, bliver forskrækkede over, hvor mange ritualer, symboler og skikke der viser sig at være forbundet med denne særlige begivenhed. »Jo, hun har jo gået til præst længe, men jeg var alligevel ikke helt forberedt på så meget religionshalløj«, indrømmer en forælder, der kom til at sætte sig på organistens skammel. »De havde virkelig gjort
noget ud af det derovre. Det bliver bare lidt for okkult for min smag med alle de stearinlys og billeder og tavler med mærkelige ord og så den der mystifystiske rumklangsmusik. Og når man så har overstået et hav af sindssygt lange sange og urealistiske historier, så er det altså lidt hårdt, at man ikke engang må klappe, når det endelig bliver ens barns tur«, mener forælderen, der normalt har det fint med kirker. »Mit temperament er nok bare lidt mere til blå mandag«.
Fjerdebølge- feminist har stadig iPhone 3. Ingen gider høre mere om, hvor sjældent 49-årig kollega angiveligt er på Facebook.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.
SÅ KAN DE LÆRER DET / 125 Tegning: Craig Stephens
66 /
FOLKESKOLEN / 09 / 2017
149522 p66-68_FS0917_Uskolet.indd 66
04/05/17 15.17