TILLIDSREPRÆSENTANT:
»Jeg kan ikke sige ja til den ikkeaftale«
»Jeg har ikke udsigt til, at jeg kan være mindre stresset eller opleve mindre udskiftning af kollegaer«, siger lærer og tillidsrepræsentant Pernille Kepler, der er dybt skuffet over, at en ny arbejdstidsaftale ikke er en del af overenskomstforliget.
Det blev ikke til en arbejdstidsaftale, og en undersøgelseskommission er langtfra nok til at tilfredsstille nogle af de lærere, der nu vil stemme nej til overenskomstforliget. TEKST: MARTIN VITVED SCHÄFER · FOTO: KLAUS HOLSTING
E
n kommission skal det næste halvandet år kulegrave lærernes arbejdstid og komme med et oplæg til en ny arbejdstidsaftale for landets 52.000 folkeskolelærere. Det blev resultatet af overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstid. Og det er langtfra godt nok, synes mange skuffede lærere. Blandt dem, der siger nej til forliget, er Kjell Nilsson, der er medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. »Jeg stemmer nej, fordi vi ikke fik en arbejdstidsaftale. Det er nødvendigt, at vi får en
12 /
FOLKESKOLEN / 09 / 2018
arbejdstidsaftale nu. Flere og flere fravælger folkeskolen, 16 procent af underviserne er ikke læreruddannet, og skolerne modtager massiv kritik fra Arbejdstilsynet. Derfor skal der altså ske noget nu. Derfor stemmer jeg nej: Fordi jeg vil have en arbejdstidsaftale nu«, siger Kjell Nilsson. »Vi kan ikke bare vente på, at der måske kommer en god løsning om to eller tre år«, fortsætter han med henvisning til den nye undersøgelseskommission. Hans håb er, at et nej fra lærerne ved urafstemningen vil sætte KL under maksimalt pres, i de fem dage der
går, fra et nej-resultat er erklæret, og til en konflikt vil starte. »Det vil åbne et vindue på fem dage, hvor det kun vil handle om lærernes arbejdstid. Der tror jeg godt, at vi kan nå at få en arbejdstidsaftale. Da vi forhandlede med alle de andre forbund, var der mange ting, der skulle forhandles hjem samtidig«, siger Kjell Nilsson. Ifølge det københavnske hovedstyrelsesmedlem er det nu, Danmarks Lærerforening skal lukrere på det momentum, der er blevet skabt de seneste uger: »Vi har skaffet alle fordelene hjem sammen, og nu kan vi forhandle