FARVEL TIL FO LK ESKOLEN
Sidste stop gymnasiet Med erfaring som vejleder i folkeskolereformen og en nyerhvervet kandidatuddannelse i rygsækken glædede Charlotte Erichsen sig til at vende tilbage til et lærerjob i folkeskolen. Men rammerne passede ikke til visionerne. TEKST: MARIA BECHER TRIER · FOTO: PETER HELLES ERIKSEN
L
ærer Charlotte Erichsen står på N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus i oktober måned i 2014 med en kollega. Hun er bevæbnet med gåpåmod og en kæmpe viden om den nye folkeskolereform. I to måneder har hun terpet på hundredvis af nye videns- og færdighedsmål i et nyt job som international vejleder i Undervisningsministeriet. Nu skal hun møde en gruppe lærere og en skoleleder og i gang med at lære fra sig. Og hun har lidt sommerfugle i maven. »Jeg stod der i skolegården. Jeg kendte jo godt til den massive kritik af skolereformen. Men jeg glædede mig også til at gå ind til de her ti lærere og en skoleleder. Jeg glædede mig til at se, om det kunne give mening for dem, når vi fremlagde målene for fem forskellige fag koblet til globale læringsaktiviteter«. Hun har haft tid til at sætte sig ind i alle kroge af reformen, og hun tror på, at den vil gøre en forskel for skolen. »Reformen er nytænkende, visionær og innovativ. Der var nogle rigtig gode ting i aftaleteksten, som jeg var sikker på kunne skabe spændende ting ude på skolerne. Det ville jeg så gerne være med til at udføre. Det her var rammer, der kunne skabe spændende undervisning og god læring for eleverne«, siger hun. Charlotte Erichsen har systematisk gennemgået hundredvis af Fælles Mål for de enkelte fag. Og hun tror på, at målene vil sparke mere dannelse ind i skolen. »Når jeg analyserede målene, syntes jeg, der lå rigtig meget dannelse implicit i målene. Men det krævede, at man havde tid til at 28 /
FOLKESKOLEN / 09 / 2018
analysere, og at man kunne se det bredt og over mange klassetrin. Brugte man som lærer målene, betød det, at man kunne leve op til folkeskolens formål«. Systematisk gennemgår hun det for lærerne. Og tilbagemeldingen kommer prompte: »De var begejstrede. Vi fik så meget positiv feedback. Det gav så meget mening«. Hun er helt høj, da hun forlader skolen og glæder sig bare til næste gang, hun skal gå ind ad en skoleport og vejlede lærere om vejen frem i den nye reform.
Reformen lyder helt rigtig Folkeskolereformen blev rullet ud over landets skoler i august 2014. Eleverne skulle have en længere og mere varieret skoledag. 3.000 mål for fagene blev bindende for lærerne at undervise efter. Finansieringen af flere timer til eleverne skulle blandt andet ske ved, at lærerne brugte en større del af deres arbejdstid på at undervise. Det havde et regeringsindgreb sørget for året før med en arbejdstidslov, som ændrede rammerne for lærernes arbejdsliv. Arbejdstidsaftalen fra 2008 havde i praksis givet et loft over antallet af undervisningstimer. Men med lov 409 blev det alene skolelederen, der bestemmer, hvor mange undervisningstimer læreren har. Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og De Konservative havde tre mål for, hvordan skolereformen skulle styrke og udvikle elevernes faglighed: Folkeskolen skulle udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Folkeskolen skulle mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resulta-
ter. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skulle styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene lød helt rigtige for Charlotte Erichsen, og hun var glad for, at hun fik muligheden for at være med på første række, da reformen blev rullet ud. I to år var der afsat penge til hendes vejlederstilling i Undervisningsministeriet. Da hendes stilling blev nedlagt, ville Charlotte Erichsen vide mere om teorierne bag læring. Så i stedet for at vende tilbage til folkeskolen som lærer tilmeldte hun sig en kandidatuddannelse og begyndte at læse til cand.pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk.
Kandidatspecialet En vinterdag i 2016 sidder Charlotte Erichsen på et værelse i bed and breakfast Kaptajnhuset i Skælskør. Hun sidder på dobbeltsengen med en bærbar computer og papirer spredt ud over dynen. Hun er tæt på afslutningen af sin kandidatuddannelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Specialet er skrevet, og hun mangler kun det allersidste fag: æstetik og læring. »Jeg ville dygtiggøre mig inden for didaktik og almen didaktik. Jeg ville finde frem til, hvad god undervisning er på et teoretisk plan. For nu havde jeg haft erfaringer med, hvad der kunne virke godt i praksis. Jeg havde prøvet at udvikle undervisningsmaterialer. Og jeg havde brug for at få noget teori på. Jeg ville vide, hvordan eleven lærer bedst muligt«, siger Charlotte Erichsen. De sidste fjorten måneder har hendes indtægt bestået af Statens Uddannelsesstøtte.
