Folkeskolen nr. 09, 2018

Page 48

AN MELDELSER

Puls 6 • Per Buskov, Iben Dalgaard, Helle Houkjær, Mari-Ann Skovlund Jensen • Elevbog på 88 sider • 180,50 kroner • Lærervejledning på 92 sider

Mere dannelse Debatten om dannelse ser ikke ud til at være ved at dø. Aprilnummeret af »KvaN« belyser emnet gennem artikler af blandt andre Per Fibæk Laursen, Thomas Aastrup Rømer og Per Schultz Jørgensen. De kigger blandt andet på, om dannelse virkelig er en sag for skolen. Tidsskriftet kan købes på kvan.dk for 65 kroner.

»Bogen er en mindre tour de force i teori, metaforer og teknologi. Når bogen så i mål? Svaret er både-og, hvilket formentlig vil være helt i bogens ånd«. Folkeskolens anmelder Kenneth Hansen om bogen » Filtret ind - medieret undervisning i et aktørnetværksperspektiv«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/624536

• 341,25 kroner • Kopimappe på 88 sider • 617,50 kroner • Gyldendal

n Natur/teknologi

Tag pulsen på sekseren Fysisk bogsystem hjælper med at varetage en sammenhængende og fagligt forsvarlig undervisning i natur/teknologi.

En hjælpende hånd(bog) til bestyrelsen Håndbog for skolebestyrelsesmedlemmer er udkommet i en ny udgave – den tredje. Her er de seneste fire års lovændringer indarbejdet. Om en tidligere udgave af bogen skrev Folkeskolens anmelder: »Forfatteren ved, hvad han taler om. Han informerer klart om skolebestyrelsens kompetenceområder. Umiddelbart ser det ud, som om skolebestyrelsen ikke har meget at skulle have sagt i forhold til kommunernes tunge økonomidrenge og skolernes ledere. Men i bogen åbnes der muligheder for indflydelse på meget væsentlige og aktuelle områder«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/62203 »Håndbog for skolebestyrelsesmedlemmer« er skrevet af Ivar Bak, koster 335 kroner og er udgivet på forlaget Dafolo.

48 /

FOLKESKOLEN / 09 / 2018

○ ANMELDT AF: STEEN EHLERS

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

Materialet til afrunding af det sidste trinforløb i natur/teknologi foreligger nu i form af en elevbog med tilhørende kopimappe og lærervejledning. Lad os ikke tøve med at slå fast, hvordan der med det samlede »Puls«-system hermed er skabt et solidt afsæt for en sammenhængende undervisning i et fag, som vel ikke har haft forlagenes allerstørste bevågenhed. Også sekserens layout er indbydende: Elevbogens tekst og billeder er sat overskueligt op, og de to elementer afbalancerer hinanden meget fint. Lærerens side til side-vejledning følger op på dette, endda i en detaljeringsgrad, der næsten gør det muligt at forberede undervisningen til næste gang udelukkende ved at læse den tilhørende vejledning … Kopimappen med elevaktiviteter ser ud til at rumme flere opgaver, praktiske såvel som »boglige«, end man inden for normale tidsmæssige rammer kan nå at sætte i spil. Jeg kunne personligt godt have tænkt mig færre aktiviteter, som til gengæld var beskrevet helt til bunds. Dette gælder også, når eleverne bliver bedt om at udarbejde forskellige former for præsentationer: Mange i min 6.y vil komme til kort, hvis de i informationssøgningen ikke bliver tilbudt et bedre stillads end »søg på Google, YouTube, Wikipedia …«. Underviseren må indimellem sortere og passe til – og sådan er det bare. Forfatterne anstrenger sig i retning af at relatere elevbogens indhold til de nu forenklede Fælles Mål. Det lille ord »at« kommer i en del tilfælde dog i vejen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.