AN MELDELSER
Kønsbevidst pædagogik • Tekla Canger • 56 kroner. Alle medlemmer af DLF kan hente bogen gratis som e-bog og/eller lydbog via dlf.org – Min side • 72 sider • Pædagogisk rækkevidde • Aarhus Universitet
Historier om matematik Hvorfor er en meter en meter lang? Hvordan er matematiklærere? Hvor mange gange kan man folde et ark papir? »Den røde prik – Lystlæsning for talfreaks« er en ny bog med svar på disse og en masse andre spørgsmål. Det handler alt sammen om matematik, men vi er langt fra husholdningsregnskabet. Bogen er skrevet af Anker Tiedemann, koster 425 kroner for 160 sider og er udkommet på forlaget Matematik.
Natur på et minut Filmcentralen har lanceret en serie på ti finurlige, ultrakorte film, der handler om genkendelige hverdagsoplevelser med natur i bred forstand – alt fra kæledyr til kaktusser og lejrbål. Børn fortæller på lydsiden, og på billedsiden blandes realfilm og animation. Målrettet dansk og billedkunst i indskolingen.
Serien kan findes på filmcentralen. dk/grundskolen
54 /
FOLKESKOLEN / 10 / 2018
»’Til kamp mod kedsomhed’ er en glimrende håndbog. Det er en bog, der kræver vidende læsere. Man skal vide noget i forvejen for eksempel om motivation, og man skal turde springe ud i eksperimenter. Men det skal lærere jo turde, og det er jo det, de gør, hver gang de støder på udfordringer«. Folkeskolens anmelder Gunnar Green om bogen »Til kamp mod kedsomhed«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/633806
Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.
n Køn
Lige i kødet på kønnet Litteratur om køn er relevant – og nutiden er ved at finde ud af det. I disse år udkommer efterhånden en del teoribøger med fokus på kønsbevidst pædagogik. Nogle af dem er rimelige, nogle er meget grundige, og andre er som denne – korte, præcise og velskrevne. ○ ANMELDT AF: CHRISTINE REINWALD
Jeg er virkelig opløftet over denne bogs præcision og kortfattethed – på bare 72 sider får forfatter Tekla Canger både udvidet ens perspektiv og givet flere konkrete forslag til, hvordan man kan ændre sin praksis til at være mere inkluderende. I indledningen bliver forskellige måder at forholde sig til køn på i folkeskolen gennem tiden opridset – fra kønsopdelte skolegårde til bekymringen om de stille piger og vilde drenge, som runder debatten igen og igen. Det historiske perspektiv er interessant, fordi det tegner et billede af, hvor meget der har ændret sig i vores måder at forholde sig til køn på gennem tiden – og hvor meget der altså stadig er til forhandling i den måde, vi går til børnenes køn og undervisningens planlægning på. Når man skal læse om kønsbevidst pædagogik, er det vigtigt at differentiere det fra kønsneutral pædagogik, som søger at udviske kønsforskelle. Kønsbevidsthed handler om at ville synliggøre menneskers mangfoldige måder at være deres køn på, og kønsbevidst pædagogik er at skabe plads til denne mangfoldighed i børnenes hverdag – herunder i skolen. Lærernes, måske ubevidste, forståelse af køn har en betydning for måden, de tilrettelægger undervisning og forholder sig til temaer i fagene på, og for det pædagogiske arbejde med det sociale liv i klassen. Når lærere forstår køn som noget, vi skaber, og noget, vi gør i en konkret social og kulturel sammenhæng, så er muligheden for at bidrage til elevernes udvikling og trivsel størst. Dermed ikke sagt, at man skal ignorere de etablerede forestillinger om køn, der findes i samfundet. Dem skal børnene selvfølgelig også forberedes på. Hele tiden bliver teorien relateret til praksis, for eksempel når det bliver pointeret, at hvis man tilrettelægger et fysisk udfordrende undervisningsforløb i matematik for at appellere til drengene i klassen, så kan der være en risiko for, at de drenge, der ikke er vilde med at være fysisk aktive, kommer
