debatteret
Udvikling af et inklusionsberedskab – et fælles ansvar Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
inkluderende skole, blandt andet med en målsætning om, at 96 procent af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning frem mod 2015.
Kronik af Susan Tetler professor i specialpædagogik
Inklusionsopgaven handler om at udvikle en læringskultur, hvor inklusion, differentiering og deltagelse er bærende værdier – og forstås som et fælles anliggende for alle skolens aktører. En stor udfordring er at forene de strategiske beslutninger på kommunalt niveau med den inkluderende praksis på skolerne, skriver professor Susan Tetler. 24 /
Børns ret til at »gå« i den lokale skole har siden 1994 været en international hensigt i FN-regi forankret i værdier om demokrati og ligebehandling. I Danmark får denne hensigt dog først topprioritet, da det i 2010 konstateres, at 5,6 procent af skolens elever undervises i segregerede foranstaltninger (specialklasser, specialskoler). Flere problemstillinger er knyttet til det at være placeret i et »skolespor« parallelt med den almindelige skole. Hvilke konsekvenser får eksempelvis en permanent placering i en specialklasse for eleverne både på kort sigt og i forhold til deres uddannelses- og arbejdsmuligheder i voksenlivet? Med »Inklusionsloven« fra 2012 besluttes det at arbejde hen imod en mere
Med denne politiske beslutning er vi i princippet færdige med at diskutere, om vi skal have inklusion. Snarere handler det om, hvordan idéen om inklusion kan omsættes til en skolehverdag.
En hverdag, der opleves udviklende for alle parter; ikke mindst for de elever, som af forskellige årsager er udsatte. Udfordringen er at udvikle en læringskultur, hvor inklusion, differentiering og deltagelse i fællesskaber er bærende værdier, og hvor inklusionsopgaven forstås som et fælles anliggende – og dermed et fælles ansvar for alle skolens aktører. Det kræver et velorganiseret inklusionsbredskab på flere niveauer, der kan understøtte bestræbelserne i skolen (nationalt (for eksempel lovgivning), kommunalt (for eksempel kompetenceudvikling), institutionelt (for eksempel »resurseteam«) og i det enkelte læringsmiljø (for eksempel differentieret undervisning)).
folkeskolen / 11 / 2014
141960 p24-25_FS1114_Kronik.indd 24
02/06/14 14.43
