rapporteret
Folkeskolen tester opgaveudvikling: Lang vej fra tanke til test Redaktionen har fået lov til at følge en matematikopgave fra ide til national test – hvis den overlever den såkaldte Rasch-analyse, som kasserer over halvdelen af opgaverne.
Tekst
Karen Ravn
»Vi har talt om, at eleven skal finde ud af, hvor mange personer der kan sidde rundt om et bord«. Sådan lød det, da Folkeskolens journalist første gang hørte om den opgave til den nationale test i matematik i 6. klasse, som vi har fået lov til at følge tilblivelsen af, så vi kan give læserne et indblik i, hvordan de ellers så tophemmelige testopgaver bliver til. Lektor ved University College Sjælland Niels Jacob Hansen er den ene af to formænd for Opgavekommissionen for matematik. De to formænd har delt opgaven sådan imellem sig, at Niels Jacob Hansen fortrinsvis arbejder med test, og Thomas Kaas fortrinsvis tager sig af afgangsprøverne. Derfor er det Niels Jacob Hansen, der sidder sammen med lærer, lærebogsforfatter og matematikdidaktikstuderende Marie Teglhus Møller og matematikvejleder Lene Sørensen på et hotel i Københavns Sydhavn for at producere friske opgaver til »banken«. Det er tid til at producere en indtastningsopgave til profilområdet geometri i 6. klasse. På storskærmen har de tre åbnet Opgavebyggeren – et værktøj, som Uni-C har udviklet til opgaveudviklerne, efter at Undervisningsministeriet har trukket styringen af de nationale test hjem. Niels Jacob Hansen vælger kendeordet »geometriske beregninger« og fra de gamle Fælles Mål målet »undersøge omkreds/areal/ omfang i konkrete situationer«. Dernæst skal opgaven have en overskrift – og hvis den er simpel nok, er det selve opgaven, der skrives her. »Hvor mange personer kan sidde rundt om bordet?« skriver Niels Jacob Hansen.
9,5 personer til middag »Lene og jeg har kigget på, hvad der er almindelige mål for spiseborde«, siger Marie 30 /
Opgave kun til læserne Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har sagt ja til at ofre en nyudviklet matematikopgave på at vise Folkeskolens læsere, hvordan en opgave i de nationale test bliver til. Da opgaverne i opgavebanken som bekendt er strengt fortrolige, vil den opgave, Folkeskolen følger, aldrig reelt komme til at indgå i testene – uanset om den overlever Rasch-analysen eller ej.
Hvor mange personer kan sidde rundt om bordet?
Før
Hver person skal have mindst 60 cm plads.
Der kan sidde
Opgaven, som de tre opgaveudviklere har bygget i værktøjet Opgavebyggeren.
personer rundt om bordet.
Hvor mange personer kan der højst sidde ved bordet?
Efter
Hver person skal have mindst 60 cm plads, og der kan ikke sidde en person ved et hjørne.
Der kan højst sidde
Teglhus Møller og foreslår et bord, der er to meter langt og 85 centimeter bredt, og at eleverne skal afsætte 60 centimeter bordplads per person. »Spiseborde er gerne 85 eller 90 centimeter brede. Det skal ikke ’passe’, så målene på bordet skal ikke gå op med 60 (60 centimeter per person), og det duer heller ikke med 90 centimeter – vi skal ikke få dem til at falde i og tro, at der er plads til en ekstra person, ved at sætte tre personer ved de to ender«. De tre opgaveudviklere er bevidste om, at nogle elever vil sjusse sig frem til, hvor
personer rundt om bordet.
Opgaven ændret efter testmetodisk, sproglig og matematisk kvalitetskontrol – og med korrekt facit!
mange mennesker de kan se for sig ved hver af bordets sider – mens andre vil gå rent matematisk til opgaven og helt glemme, at det ikke er muligt at have 9,5 personer til middag. »Vi skal huske at skrive, at personerne skal have mindst 60 centimeter hver«, indskyder Niels Jacob Hansen. De tre opgaveudviklere aftaler at finde et billeddatabasefoto af et spisebord, der ser rigtigt ud i forholdet mellem længde og bredde. De bliver enige om at satse på, at opgaven ligger sværhedsgradsmæssigt i midten, når eleverne får oplyst målene i en blanding
folkeskolen / 11 / 2014
141960 p30-31_FS1114_Testopgave.indd 30
02/06/14 13.41
