aktualiseret
Inklusion ramt af inflation:
Ingen undersøger, hvad eleverne får
Når elevernes tildelte støtte skal realiseres, er der ingen kontrol af, om støtten for eksempel i stedet bliver brugt til vikartimer, når skolelederen skal have skolens økonomi til at gå op. To love »slås« mod hinanden. Indfør kontrol, lyder det fra flere sider. Tekst
Esben Christensen
illustration
Bob Katzenelson
om, at vi vil bruge de mange millioner, der bruges på specialområdet, så de kommer eleverne mest muligt til gode«.
Inklusion og inflation På Bækkegårdsskolen i Egedal Kommune har lærerne forsøgt at råbe kommunen op: Fra skoleårets start til den 5. maj har de registreret 400 aflyste inklusionslektioner. Lærere har fået aflyst op mod halvdelen af de timer, de havde planlagt og forberedt for de svageste elever. Forklaringen lyder: Skolens vikarbehov skal dækkes. »Mange af mine kollegaer mener ikke, at de kan gøre deres job på en værdig måde. De mener ikke, at de kan give de her børn det, de har krav på og behov for«, siger Christina Tolster, der er tillidsrepræsentant på skolen.
Retskrav kontra regnskab Da »inklusionsloven« i foråret 2012 blev indført og dermed indsnævrede specialundervisningsbegrebet radikalt, blev elevernes retskrav hugget i granit. Efter en høring blev der simpelthen skrevet et »skal« ind i lovgivningen. Formuleringen af paragraf 3a kom til at hedde: »Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal der tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte ...«. Undervisningsminister Christine Antorini udtalte dengang til folkeskolen.dk: »Udgangspunktet lød, som om det var et tilbud, og det er det ikke. De udsatte børn skal tilbydes det, de har behov for. Det her handler 14 /
Men hvordan kontrollerer ministeriet, om kommunerne decentralt lever op til deres forpligtigelse over for skolens svageste elever? I en hård økonomisk virkelighed, hvor skolebudgettet på bundlinjen skal gå op, risikerer retskravet at blive nedprioriteret, hvis for eksempel 2.b mangler en vikar, og støttelæreren kan gå ind at dække vikartimen, uden at det giver problemer på den økonomiske bundlinje. Undervisningsministeriet oplyser, at der ikke foregår nogen registrering af, om eleverne får de timer, de har krav på. De inkluderede elevers forældre har som de eneste en klagemulighed. Derudover er der ikke nogen måde, hvorpå systemet kan registrere, om reglerne bliver overholdt. Bjarne Nielsen er formand for Pædagogiske Psykologers Forening. Han oplever, at hensynet til skolens økonomiske ramme vejer tungt. »Når skolelederen har et stramt budget, bliver nogle af de svageste børn i folkeskolen udsat for en økonomisk prioritering. Men de har en uomtvistelig retsstilling, der siger, at deres behov skal vurderes helt uafhængigt af andre behov«, siger Bjarne Nielsen. Han mener, man sagtens kunne lave stærkere mekanismer, der ville afsløre, hvis elever ikke får det, de har krav på: Skolelederen kunne stå for registreringen, eller opgaven kunne ligge hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Bjarne Nielsen fortæller, at der i nogle kommuner ligefrem bliver lagt pres på PPR for at lade være med at orientere forældrene om deres rettigheder. »Det er en problematik, at der nogle steder bliver holdt meget nøje øje med, om PPR er for omfattende i rådgivningen af forældrene. For eksempel om man vejleder forældrene i deres muligheder for at klage«, siger Bjarne Nielsen. Mette With Hagensen er formand for Skole og Forældre og repræsenterer dermed den eneste part, der officielt kan gøre systemet opmærksom på det, hvis eleverne ikke får deres retskrav opfyldt. Hun synes, det er »uhyggeligt« at høre, at PPR bliver bedt om at tone rådgivningen af forældrenes rettigheder ned. »Det er grotesk. Som forældre læner vi os op ad de specialister, der har med vores børn at gøre. Vi kender vores børn, men vi kender ikke deres diagnoser og deres udfordringer, og hvad der kan gøres. Derfor læner vi os meget op ad specialisterne«. Mette With Hagensen mener, at mere registrering kan være den eneste mulighed. »Hvis vi bliver nødt til at registrere for at råbe politikerne op – så er det det, vi skal«, siger hun.
folkeskolen / 12 / 2014
141961 p14-15_FS1214_Aktualiseret_Love.indd 14
16/06/14 16.51
