rapporteret
Med jobbet som indsats:
Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for »negative holdninger« Skal lærerne fremover holde mund med deres kritik for at undgå advarsler? Hvor går grænsen mellem faglig kritik og negativitet? De spørgsmål stiller lærere i Odense nu efter en turbulent sag, hvor en advarsel fra kommunen blev givet, efter at læreren selv havde sagt op. Tekst
Esben Christensen
Foto
Heidi Lundsgaard
I marts i år fik Agedrup Skole ny leder. Midt i den voldsomme udviklingsproces, som alle landets skoler er i med den forestående folkeskolereform og lov 409’s nye arbejdstidsregler, landede Mohammed Bibi som skoleleder. 4.a havde forberedt to sange for den nye skoleleder – klassen havde lige vundet i »Ordmaskinen« og hentet Danmarksmesterskabet i skolerap med sangen »Vi er ikke helt ens«, så de var vant til at optræde, og 4.a’s dansklærer, Erik Schmidt, havde sammen med nogle elever forberedt en velkomsttale til den nye skoleleder. Lidt over to måneder senere mødes de to igen, men denne gang er anledningen ikke festlig. Den 15. maj er der tjenstlig samtale, hvor Erik Schmidts »negative adfærd og negative attitude, der særligt kom til udtryk på personalemødet den 7. maj 2014«, er på dagsordenen. En samtale, der siden udmøntede sig i en advarsel, en selvvalgt opsigelse og et rystet lærerværelse – men hvordan endte det der? I den mellemliggende periode har der været fire personalemøder, hvor ledelsen har meldt en række nye tiltag ud: Nye visioner for skolen, ny struktur og ikke mindst en udmøntning af den nye lov om arbejdstid. Alle tre emner bliver genstand for faglig kritik. Og de er en del af de brikker, der førte til en advarsel til Erik Schmidt og dermed en del af konteksten, denne advarsel skal ses i. 20 /
Nye visioner På et møde i pædagogisk råd i slutningen af marts bliver der præsenteret nye visioner for skolen. Erik Schmidt fortæller om mødet: »Der kommer en helt ny skoleleder, der ikke giver sig tid til at mærke efter, hvad det er for et sted, han er landet. Han har inviteret til samtaler med hver enkelt lærer, men det tager altså længere tid at mærke kulturen og ånden på skolen«, siger Erik Schmidt. Han mener, at skolelederens vision »er en voldsom indsnævring af det brede formål, der er i formålsparagraffen«: »Efter at en række kollegaer har stillet spørgsmål gående på: ’Skal der ikke være noget med undervisning eller dannelse med i visionen?’ stiller jeg mit eneste spørgsmål den aften: »Hvorfor synes skolelederen, at det er ham, der skal komme med en færdig vision?« Skoleleder Mohammed Bibi ønsker ikke at medvirke i en artikel, da det drejer sig om en personalesag. Men Ina Ahrensberg, børne- og ungechef i Odense Kommune, Region Nord, hvor Agedrup Skole ligger, har følgende kommentar: »I det her tilfælde er der fremlagt noget, der er i tråd med folkeskolereformens tre mål. Jeg mener, at der bliver indbudt til en dialog og samarbejde. Man starter ud med et visionspapir, som man sammen bearbejder. Et papir er ikke noget værd, før man udmønter det i praksis. Det er det, der foregår på Agedrup Skole og alle vores skoler. Det, der er kernen her – det er, at man gør det sammen i en proces. Og man gør det i dialog og samarbejde«,
siger Ina Ahrensberg, der også understreger, at der er indført et månedligt MED-udvalgsmøde på skolen i stedet for at nøjes med de lovpligtige fire, og at skoleledelsen har indført ugentlige møder med tillidsrepræsentanten. Juliane Ludvigsen er tillidsrepræsentant på Agedrup Skole. Hun fortæller, at den nye skoleleder Mohammed Bibi på mange måder har mødt personalet åbent. »Men han har haft meget travlt med at få sin vision implementeret. Jeg har som tillidsrepræsentant sagt til ham, at jeg synes, vi skal vente – og det er ikke, fordi jeg ikke deler nogle af hans visioner. Men det er medarbejderne, der driver skolen. Oven i skolereformen og de andre nye ting, som ingen har styr på – på det konkrete plan – er det helt vildt at komme med en ny vision for skolen«, siger hun.
En ophedet stemning Den 7. maj er der personalemøde. Det fjerde i Mohammed Bibis tid som skoleleder. På mødet er skolens nye struktur og næste skoleårs arbejdsopgaver for lærerne på plakaten. Pludselig opdager lærergruppen noget. Det går op for dem, at der er udarbejdet individuelle koefficienter for arbejdstiden. »Det er faktisk ikke noget tema på mødet, men et par kvikke matematikkollegaer opdager, at koefficienterne står øverst. Så begynder de at spørge, hvad de betyder. Ledelsen svarer, at det skal vi ikke tale om«, siger Juliane Ludvigsen. Lærerne forsøgte at finde ud af, hvorfor de med samme tjenstlige forhold kan ende med at få forskellig koefficient. Det er afgørende
folkeskolen / 12 / 2014
141961 p20-23_FS1214_Erik_Schmidt.indd 20
16/06/14 16.05
