rapporteret
Antorini om inklusionsrapport »Pengene skal ikke følge eleverne krone for krone« Undervisningsministeren er frustreret over mediedækningen på inklusionsområdet og mener, at ministeriet gør alt, hvad der er muligt, for at inklusionen skal lykkes. Hun synes, at det går godt nogle steder, men erkender, at der også er problemer. Tekst
Hanne Birgitte Jørgensen og Andreas Brøns Riise
Foto
Bo Tornvig
På baggrund af rapporten, hvordan synes du så, det går med inklusionen? »Det er meget blandet, hvordan man arbejder med inklusion. Men vi kan se, at de kommuner, der startede tidligt med inklusionsindsatsen, har bedre erfaringer. De er længere med at klæde deres lærere og pædagoger på, de er længere med resursecentre og -personer. Derfor er opbakningen også størst i de kommuner, fordi man kan se, at det faktisk er noget, der hjælper børnene og støtter hele klassen samlet. Det viser også, at det er en større omstillingsproces«. Men får de den støtte, der skal til? Pengene følger med ud på skoleområdet, men lærerne oplever ikke, at de følger med ud i klasserne? »Det er vigtigt at holde fast i, at den rigtige inklusionsløsning kan se forskellig ud på de enkelte skoler. Pengene skal ikke krone for krone følge den enkelte elev fra specialområdet ud i normalklassen. Det handler om, at hvis eleven rykker til normalområdet, flytter pengene med til gavn for eleven, men også til støtte af det, der sker i den almene undervisning«. Rapporten viser, at lærerne er blevet endnu mere skeptiske, og at lederne og lærerne oplever det meget forskelligt. Hvordan forklarer du det? »En forklaring kan være, at der er forskel på som lærer helt konkret at skulle tilrettelægge et forløb med meget forskellige børn. Der er også mange lærere, der føler, at der sker mange ting på én gang lige nu i form af in6/
Jeg synes, debatten er blevet meget fortegnet og er helt ude af proportioner. Man skulle tro, at det var tre-fire børn i hver klasse, der bliver inkluderet, men det er jo ikke det, der er virkeligheden. Christine Antorini Undervisningsminister
klusion, arbejdstid og skolereform. En tredje forklaring er, at nogle lærere oplever, at de ikke får den støtte, der skal til. Det skal jeg ikke være dommer over, men der er et skel, som er tankevækkende, fordi skolelederen og lærerne dog er på den samme skole«. Hvad vil du sige til de lærere, der oplever konkrete udfordringer med inklusionen ude i klasserne? »Der er heldigvis mange steder, hvor det fungerer rigtig godt. Man skal til enhver tid gå til sin ledelse på skolen, hvis man ikke synes, det hænger sammen, i forhold til de opgaver man har. Om det så er, fordi der er for mange elever, at de har en uheldig sammensætning, eller der er for mange med særlige støttebehov. Man skal have en faglig sparring med en dygtig skoleledelse. Ellers går man til skolechefen. Problemet løses altid bedst så tæt på som muligt. Men jeg skal selvfølgelig stilles til ansvar for,
folkeskolen / 12 / 2014
141961 p06-09_FS1214_Antorini.indd 6
16/06/14 16.16
