old school / new school UHUMSK: At gå på das i skolen kunne i gamle dage være direkte sundhedsskadeligt. Skolevæsenet har altid haft en udfordring i at sikre toiletfaciliteter til de mange elever.
Latrin I 1882 var den såkaldte Hygiejnekommission på tilsynsrejse i Nordjylland og beskrev chokeret de sanitære indretninger: »Retiraderne i ikke mindre end 34 af de skoler, der besøgtes, vare i en tilstand, der lod formode, at de ikke vare rengjorte i åringer; ekskrementer lå sine steder langt op over sæderne, og væggene vare overordentlig uhumske«. Kommissionen var nedsat på grund af bekymLokummer uden papir og håndvask ring for, om skolegang rent faktisk var helbredsskaHygiejnen haltede fælt på skolerne i gamle dage. Her læge J.S. Møllers tegning delig, og den havde til opgave at undersøge og komaf forskellige kritisable skoletoiletter fra en artikel i Ugeskrift for læger i 1935. me med forslag til forbedring af »skolens sanitære misligheder«. Konklusionen i dens beretning var klar: Hvad enten man talte om priveter, retirader, det lille hus eller latriner, så var skolens sæder i forfald. Der var risiko for både børnenes moral og helbred, når latrinernes indhold gik direkte i grundvandet, når elever sad ved siden af hinanden på et langt bræt med huller ned til samme tank, eller når toilettet var en potte, der blev taget ud af et skab og stillet bag en skærm i skolestuen. Hensynet til hygiejnen krævede handling, men endnu i 1935 kunne læge J.S. Møller fra Kalundborg offentliggøre en undersøgelse af 117 skoler og konkludere, at muligheder for håndvask var yderst begrænsede, og at kun to skoler havde papir til aftørring efter toiletbesøg. Toiletforholdene var generelt usle, og drikkevandet var – selvom det smagte udmærket – ofte inficeret med colibakterier. Lægen understregede, at ikke kun børnenes helbred, men også deres sans for renlighed og O l d s c h oo l / n e w s c h oo l ordentlighed led overlast ved skoVi graver i historiske gemmer lernes lemfældige hygiejne. og sætter kuriositeterne Hellere holde sig i perspektiv med I byernes store skoler stod det nutiden. lidt bedre til, men børnene måtte En undersøgelse fra efteråret 2013 viste, at mange børn stadig gå i gården. Man skulle langt op holder sig og ikke går på toileti 1900-tallet, før toiletter blev placeret i tet i skolen på grund af skolens selve skolebygningen. Det skete blandt andet dårlige sanitære indretninger. Disse toiletter er dog foreviget med en ny pædagogisk tilgang, der vægtede det på Frederiksberg i 1950’erne. trygge, nære og hjemlige i både bygningens og klasselokalets indretning. Renoveringer og nybygninger løste efterhånden meget, men sliddet fra tusinder af børns brug gennem årtier præger mange skolers toiletter og baderum. Skolen er ikke kun et sted, hvor der kommer noget ind i børns hoveder, men også et sted, hvor der kommer noget ud af deres ender. Anne Katrine Gjerløff, cand.mag., ph.d., projektkoordinator, Sekretariatet for »Skole i 200 år«
{Old} På das
At legemet skiller sig af med affaldsstoffer, er traditionelt opfattet som noget, man ikke taler om. Det er et gammelt tabuområde; det er lettere at benævne stedet, hvor sådan noget foregår, selv om også betegnelserne for det kan være præget af omskrivninger, eufemismer. Tidligere brugte man udtryk som das (norsk do), lokum (som betyder »sted«), gå for sig selv, man forrettede sin nødtørft, eventuelt på det lille hus. Det sidste udtryk kan afspejle, at man undertiden byggede et lille anneks til lejligheder og huse; toilettet var endnu ikke en integreret del af boligen. Mænd kunne, når det drejede sig om bimmelim (modsat bummelum), slå en streg. I min skoletid kunne man, når det pressede på i skoletiden, høfligt anmode om at gå i gården, pigerne kunne diskret henvise til, at de var fritaget – en rendyrket eufemisme for fritaget for gymnastikundervisning på grund af menstruation.
(New) På toilettet
Der er ikke ret mange skoleelever, som i dag beder om lov til at gå i gården, og det gamle tabuområde er svækket, i takt med at udtrykkene nu er hverdagskost, og det næsten til overmål. Film er pissegode, man kan være på skideren, det hele kan være noget lort, røvsygt og pisseligegyldigt. I børnehaver og skoler kan de mindre børn ganske frimodigt råbe, at de skal lave lort, og mange steder bliver de ikke bedt om at udtrykke sig anderledes. Egentlig bryder jeg mig ikke om disse specifikationer. Det må være en privat sag, om man går på toilettet for at skille sig af med faste eller flydende affaldsstoffer. Sådan set vil jeg gerne være fritaget. Men voksne har stadig visse benævnelsesproblemer. Ordet tisse virker lidt barnligt, pisse er ikke helt stuerent, ej heller lave lort, og lave pølser er heller ikke gangbart. Vi spiser og drikker med stort velbehag, men har stadig ondt ved at finde ord for, at vi skal af med noget af det igen. Professor Higgins
folkeskolen / 15 / 2014 /
141964 p29_FS1514_Old_School.indd 29
29
08/09/14 14.37
