SKOLELEDELSE
»36 procent er alt for lidt. Det er særdeles kritisk. Det er nødvendigt, at lederne får prakisindblik, der indbefatter mere end blot et referatblik. Jeg tror, det handler om skoleledernes prioritering af leadershipdelen og managementdelen. Hvad er det, der gør, at han eller hun lykkes? Og i disse år har der været mange managementopgaver, der skulle løses«, siger Karsten Mellon. Han peger også på, at større skoler betyder, at det er sværere for skolelederne at nå ud i klasserne. Men det skal der findes løsninger på, lyder det fra lektoren. Skoleleder på Brøndby Strand Skole Per Trudslev er leder for 1.100 elever, 110 lærere og derudover pædagogisk personale. Han kommer selv sjældent ud i undervisningen, men han mener, at pædagogisk sparring er vigtigt. »Vi har et efteruddannelsesprogram, hvor vejlederne er med i klasserne. Og så har jeg møder med vejlederne, så jeg føler mig tættere på undervisningen«, siger Per Trudslev.
Skoleledernes værste år En lærer skriver i en kommentar i undersøgelsen kort og præcist om, hvordan skoleledelsens vilkår opfattes: »Ledelsen er meget kompetent, men der mangler tid og penge til at løse problemerne tilfredsstillende«. Den analyse harmonerer godt med de tilbagemeldinger, Skolelederforeningen har fået fra landets ledere. »De har haft rygende travlt – vi har fjernet 16 procent af lederne, samtidig med at vi har ændret tingene og haft inklusionsdagsorden. Lederne siger alle sammen, at det har været de hårdeste år, de nogensinde har haft«, siger Claus Hjortdal. Anders Bondo Christensen tror, at alle i skoleverdenen har ambitioner om, at lederne skal komme tættere på undervisningen. »Man kunne godt sige, at vi bare skal have mere ledelse ude på skolerne. Men vi ved også godt, at skolerne har de resurser, de har. Skolerne står i det dilemma, at skal man ansætte mere ledelseskraft, så kan det som regel kun finansieres ved, at der bliver færre lærere til at løse de opgaver, der i forvejen er for få lærere til«, siger lærerformanden. mbt@folkeskolen.dk, esc@folkeskolen.dk
8/
HVER FEMTE LÆRER:
LEDELSEN FORDELER FORBEREDELSEN FORSKELLIGT
Lederne giver lærerne forskellig forberedelse. Det skader det sociale og faglige udbytte, siger lærere.
S
kævdeling af forberedelsen var et af de store skrækscenarier, da lov 409 blev en realitet. Det er ikke gået så galt, som nogle frygtede, men tendensen er der. 22 procent af lærerne oplever, at ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt, viser en undersøgelse foretaget af Scharling Research for Folkeskolen. I 2013 forventede halvdelen af lærerne, at det ville ske. Den skæve fordeling af forberedelsestid kan handle om, at skoleledere vælger, at nogle fag kræver mere forberedelse end andre. Det kan også handle om, at enkelte lærere får færre undervisningstimer, fordi de har mange klasser eller klasser med mange problemer. Lærerne giver i undersøgelsen udtryk for, at det ikke er en gevinst for hverken det faglige udbytte eller skolernes sociale klima, når skolelederen fordeler forberedelsestiden forskelligt. 47 procent af lærerne, der ved, at forberedelsestiden bliver fordelt forskelligt, fortæller således, at det har givet dårligere eller markant dårligere socialt klima. 33 procent siger, at det ikke har ændret det sociale klima, mens kun to procent mener, at det har skabt bedre klima. 44 procent siger, at undervisningens kvalitet er blevet dårligere, mens 23 procent siger, at den er uændret. Otte procent mener, at undervisningens kvalitet er blevet bedre. De resterende har svaret »ved ikke«. »Det her styrker ikke den sociale kapital på en skole. Opgaveoversigten skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra
45 %
33 %
22 %
Ja
Ved ikke Nej
Har din leder fordelt forberedelsestiden forskelligt til forskellige fag og/eller lærere? 2016
FOLKESKOLEN / 15 / 2016
147423 p06-15_FS1516_Tema.indd 8
05/09/16 15.24
