debatteret
Nogen skal ville noget med nogen »Reformen tager det dårligste fra den sorte skole og det dårligste fra den kulørte skole«, skriver lærer Erik Schmidt i denne kronik. I år valgte han at sige op som folkeskolelærer efter 37 år. Han spår snarlige ændringer og kommer med råd til de kolleger, der skal kæmpe med reform og arbejdstidslov. Kronik Af Erik Schmidt redaktør
Min datter Berit på 32, der er lærer på Frederiksberg, blev meget tavs i telefonen, da jeg fortalte hende, at jeg havde sagt mit lærerjob op efter 37 år i folkeskolen! Jeg tror også, at hun blev ked af det.
Nogle tror, det handler om angst for det nye og fremmede, når man ikke er begejstret for »fremskridtet«. Ikke for mit vedkommende. Sagen er, at et fremskridt kan være et forklædt tilbageskridt. Reformen giver ikke plads til den ligefremme samtale, den lille og den store fortælling, den stille modning.
Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
24 /
Selv var jeg glad for at have sagt op, idet jeg tænkte på alt det, jeg slap for, med den modsætningsfyldte skolereform fra 2013 og den brutale og arbitrære arbejdstidslov. Jeg havde ellers besluttet mig for at tage et år eller to ad gangen med alt det systembaserede nye. Målstyring af undervisningen, anonymisering af klasselæreren, diffus sammenblanding af skolepædagogik og fritidspædagogik og mere fleksiflydekit som svar på inklusionsproblematikken. Men en ny, ung skoleleder gav mig en tjenstlig advarsel angiveligt på grund af forkerte holdninger. Så var der ingen vej udenom. Lærere skal kunne tænke frit og tale frit, hvis vi står fast på demokrati og udvikling. Jeg sagde op.
folkeskolen / 16 / 2014
141965 p24-25_FS1614_Kronik.indd 24
22/09/14 10.12
