rapporteret
Med 15 års mellemrum – første gang i 7. klasse og siden til en yogatime i det fri – var lærer Gitte Kragh den person, som Stigna turde betro sig til om sin alkoholiserede far.
Da Stigna (til højre) gik i 7. klasse, var Gitte (til venstre) den lærer, der gav hende selvtilliden til at tage afstand fra faderens alkoholmisbrug. I dag, 15 år senere, er de helt tilfældigt begyndt på samme yogahold i Næstved.
Gitte gav Stigna tro på et liv uden en fuld far Tekst
Lise Frank
Foto
Bo Tornvig
Næstved er en lille by, når det handler om at støde på nogen, man kender. Da Stigna Juul Simonsen som teenager stod i byens Blockbuster, var det derfor heller ikke sjældent, at hun udlejede film og solgte chokolade til sine gamle lærere fra folkeskolen. Et par gange var hendes tidligere klasselærer Gitte Kragh også forbi. I 28 /
7. klasse havde Stigna betroet Gitte, at noget derhjemme gjorde hende vred og ked af det. »Men jeg blev ofte i tvivl om det hele, og det er åbenbart meget almindeligt for børn af alkoholikere«, fortæller Stigna Juul Simonsen, der i dag er 29 år og læser til sygeplejerske. Derfor føltes det også befriende, da hun sidste sommer igen stødte på sin klasselærer fra Herlufmagle Skole, og Gitte spurgte, hvordan det gik med hendes far. Tilfældigt var de mødt op til samme udendørs yogatime på en eng i Næstved.
»Dér fik jeg igen bekræftet, at det hele ikke bare er noget, der har foregået i mit hoved. Men når man derhjemme altid får at vide: Nej, far er ikke fuld, selvom han står og smadrer noget, ja, så er det svært at vide«, siger Stigna, hvis far har drukket hele hendes barndom og stadig gør det, mens moderen benægter det. Stigna har været tilknyttet organisationen Tuba siden januar 2013. Først gik hun selv i terapi, nu er hun ambassadør for rådgivningen.
folkeskolen / 16 / 2014
141965 p28-31_FS1614_TUBA.indd 28
22/09/14 10.14