DLF-Kongres
konfronteret
: foto klau s Ho lstin g
»Fleksibiliteten bliver en belastning for læreren« Århus Lærerforening har underskrevet en arbejdstidsaftale, der på nogle punkter bryder med den professionsaftale, som DLF centralt kæmper for. Lærerne i Aarhus kan undervise i op til 26 timer om ugen og skal være på skolen op til 75 procent af arbejdstiden. Kommunen sparer 37 millioner kroner på aftalen. MArIA BECHEr TrIEr SPørGer
søren aakjær SVArer:
H vorfor har du valgt at indgå en helt anden arbejdstidsaftale end den, Danmarks Lærerforening centralt arbejder for? »A08 har den logik, at når man forhandler undervisningsmaksimum op, så forhandler man tiden til øvrige opgaver ned – og dermed også forberedelsen. Men allerede som det er nu på A08, er medlemmerne klemt på forberedelsestiden. Vi har brug for at signalere til medlemmerne, at hvis vi får indgået en aftale, hvor de kommer til at undervise noget mere, så vil vi sørge for, at forberedelsen følger med«. På folkeskolen.dk har flere lærere skrevet, at de ikke føler sig inddraget i processen. Én skriver, at du har misbrugt den tillid, du ellers besynger så højt. Hvorfor har du gjort det? »Processen er forløbet anderledes, end vi havde tænkt. Aftalen skulle egentlig være afsluttet i november. Men på grund af nye spareforslag, der er på vej på skoleområdet i Aarhus, og den hårde tone, der er mellem de centrale parter, bad vi vores aftalepartner om at speede op og få aftalen klar, inden budget 13 var klar. Vi var bekymrede for, at sparekravet til lærernes arbejdstidsaftale ikke hed 37, men 67 millioner«. 26 /
A ftalen betyder, at lærerne skal være 75 procent af arbejdstiden på skolen. Men flere lærere har skrevet på folkeskolen.dk, at der ikke er arbejdspladser på skolen. Hvorfor har I ikke sikret arbejdspladserne på skolen, før I kræver tilstedeværelse? »Det har vi gjort. Der står, at læreren som udgangspunkt skal være på skolen i det, vi kalder fleksibel tid og undervisningstid. Det vil sige, at læreren er på skolen 450 timer plus 780 timer om året. Læreren skal være på skolen, når det giver mening for opgaven, og de fysiske rammer er til det. Arbejdsmiljølovgivningen gælder – det behøver man ikke skrive ind i en aftale. For nogle skoler vil det betyde, at rammerne ikke er der, fordi skolen ikke er indrettet til det«. På kongressen var kredsformanden for Glostrup Lene Jensen på talerstolen. Hun forstod ikke, hvordan du kan indgå en aftale med din borgmester, der er baseret på tillid, når borgmesteren går ud og siger, at han vil spare 150 millioner uden serviceforringelser. Hvordan hænger det sammen? »Aftalen rummer en skærpelse. Når vi går ind og deler op i faktortiden og siger, at der er noget, der er forberedelse, og noget, der er flek-
sibel tid, så sikrer vi, at hvis der sker besparelser, så må der blive prioriteret i fleksibel tid og ikke i forberedelsen. Og derfor har vi gjort aftalen en smule mere bureaukratisk. Det er for at sige, at vi har tillid til kommunen, men tilliden er ikke blind«. Du valgte at indgå aftalen lige før kongressen, og flere af dine kredsformandskolleger har på kongressen ytret, at de er bekymrede for, om deres kommuner vil stille krav om lignende aftaler. Lægger du ikke et stort pres på dine kolleger? »Presset er ikke opstået på grund af den her aftale. Presset er opstået, fordi man er begyndt at forhandle faktoren ned. Jeg håber, at man kan se, at vi har hegnet noget ind for at beskytte læreren. Der er mindre fleksibilitet i aftalen end i A08. Det er hele pointen. For fleksibiliteten bliver en arbejdsmiljøbelastning for læreren. I A08 skal læreren løse opgaven, lige meget hvor meget tid der er til den. Mange steder skal lærerne undervise mere, men også løse resten af de opgaver, der er. Hos os får lærerne adskilt opgaverne. De skal løse opgaven inden for den tid, de har, og resten af tiden er til deres forberedelse«. mbt@dlf.org
folkeskolen / 17 / 2012
136676 p16-27_FS1712_Kongres.indd 26
24/09/12 14.46
