debatteret
Ny læreruddannelse
– fremtidsorienteret og fleksibel Udspillet til en ny lærerreform er udtryk for et paradigmeskifte, hvor der rettes fokus på, hvad de studerende kan – frem for at uddannelsen styres gennem fagenes indhold. Noget af kritikken går på, at uddannelsen eksempelvis negligerer betydningen af lærerens personlighed, og at fokus rettes mod de kommende læreres tekniske og metodiske færdigheder. kronik ElsEbEth JEnsEn, UddannElsEschEf
andrEas rasch-christEnsEn, forsknings- og UdviklingschEf
Fremtidens læreruddannelse giver fra første færd de studerende indblik i, hvad der forventes af dem, fordi der skal formuleres klare læringsmål for fagenes forskellige moduler. Det fastholder underviserne på, at de studerende slutteligt skal kunne måles på og eksamineres i, hvad de kan i forhold til skolens pædagogiske praksis. 32 /
På den måde betyder dereguleringen ikke, at der stilles uambitiøse krav til læreruddannelserne. Tværtimod. Der stilles et krav om, at uddannelsen kan skabe gode lærere, med alt hvad det indebærer.
Lærerens person har stor betydning. Så vidt så godt. De fleste er enige om, at det er en deregulering, og at fokus på nyuddannedes konkrete handlekompetencer er en god udvikling. Men den nye læreruddannelse er kritiseret for at negligere betydningen af lærerens personlighed. Kritikerne mener, at kompetencestyringen af læreruddannelsen udelukkende retter opmærksomhed mod kommende læreres tekniske og metodiske færdigheder. Hvis det var rigtigt, ville det være et stort problem. I læreruddannelsesforskningen hersker der bred enighed om, at læreren er den enkeltfaktor, som har størst indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. På tværs af forskellige folkeskolelove, privatskoler, folkeskoler og små eller store skoler er det allervigtigste den konkrete lærer. Derfor skal udvikling af lærerpersonen være en central dimension i den nye uddannelse. Den studerendes personlige udvikling er særdeles vigtig. En lærerstuderende møder op med mange erfaringer fra at have været
elev og at have haft forskellige lærere. Hvis disse erfaringer ikke bevidstløst skal reproduceres, så skal de for det første reflekteres. For det andet skal den studerende tilegne sig ny viden og færdigheder. For det tredje skal en grundlæggende etik baseret på ligeværd, respekt og demokrati være integreret i den studerendes begyndende professionelle identitet. Ikke bare for personlighedsudviklingens egen skyld, men fordi den skal bruges til at fremme elevers læring og tage vare på elevers sociale og personlige liv i skolen. Elever i skolen i dag har selvfølgelig brug for fagligt kompetente lærere, men de har også brug for lærere, der kan tale med dem om livets udfordringer og muligheder.
Personlig udvikling og læreruddannelsen Der har i mange år været arbejdet med udviklingen af lærerens personlige kompetencer i uddannelsen – og det har da heldigvis aldrig været et område, som kun ét fag har taget sig af. En lærer skal bidrage til at ruste eleverne til videregående uddannelse, men også til livet i almindelighed. Det er en stor udfordring, men den kan håndteres ved at inddrage forhold, som ikke bare vedrører enkelte fag, men er grundlaget for vores livsduelighed. For eksempel arbejdet med at lære de studerende at skabe og udvikle konstruktive fællesskaber. For selv om vi lever i individets tidsalder, har fællesskabet afgørende betydning for den enkeltes udvikling. En lærer skal eksempelvis ikke bare kunne lede klasserummet gennem regler, men skal skabe et velfungerende socialt fællesskab, fordi det er den bedste ramme for elevernes
folkeskolen / 17 / 2012
136676 p32-33_FS1712_kronik.indd 32
24/09/12 12.58
Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
For kort, de forkerte fag, ingen personlig udvikling og almen dannelse. Automatreaktionerne har været mange, siden uddannelsesminister Morten Østergaard inden sommer fremlagde et reformudspil til en ny læreruddannelse. Udspillet repræsenterer dog et helt afgørende paradigmeskifte i forhold til tidligere læreruddannelsestænkning i Danmark. Den nye læreruddannelse skal styres gennem kompetencemål, og det betyder, at der rettes fokus på, hvad de studerende kan. Uddannelsen skal ikke længere styres gennem fagenes indhold, men vurderes på dens resultater forstået som de studerendes læring i forhold til deres kommende pædagogiske praksis.
Ikke alt muligt andet. Og endelig giver den kommunerne og skolerne bedre rekrutteringsvilkår. De får en større vished om, at de nyuddannede lærere, der har bestået deres eksaminer, rent faktisk kan håndtere skolens udfordringer.
