FLYGTNINGE
»Hvilken ugedag kommer efter onsdag«, spørger Dilan Atan, og eleverne er ivrige efter at få lov til at svare.
Asylbørn elsker at lære I disse uger kommer der mange asylansøgere til Danmark – og det betyder en omskiftelig hverdag på asylskolen i Lynge. Lærer Dilan Atan er vild med sit arbejde. TEKST
ANETTE SOLGAARD
FOTO
KLAUS HOLSTING
»Børnene er en kæmpe stor inspiration for mig. De har ingenting, og alligevel har de så meget at give af. For dem er skolen et frirum. De er ivrige og elsker at lære, og det er skønt at opleve, at de i pauserne kommer og spørger, hvad forskellige ord betyder. Det er det bedste job, det her«, siger Dilan Atan begejstret og smiler. 12 /
Og da børnene begynder at drysse ind i rød klasse på Røde Kors’ asylskole Skolen på Bakken i Nordsjælland, er det tydeligt at se, at relationen til eleverne er vigtig. »Dilan, min mor har fået en baby«. »Ja, og jeg har fået en ny bluse, selvom den er lidt gammel«. Søskendeparret har ikke været i skole i to uger, så der er meget, de skal nå at have fortalt til lærer Dilan Atan, inden undervisningen kan gå i gang. Egentlig starter første time klokken 9.15, men de er nødt til at vente på, at busserne fra elevernes forskellige opholdscentre ankommer. Eleverne går i rød klasse, og her er de mellem seks og tolv år og bor på forskellige asylcentre på Sjælland. Nogle har været i Danmark i flere måneder, andre i enkelte dage. Langt de fleste er fra Syrien. Størstedelen ta-
ler arabisk, nogle har lært tyrkisk og kurdisk i flygtningelejre i Tyrkiet. Og nu skal de så lære dansk.
Dansk fra dag et »Godmorgen, rød klasse«, siger dansklærer Dilan Atan. Hun lader, som om hun drejer på et rat, og peger på sine øjne, mens hun spørger, om alle fra bussen er kommet. »Jeg taler dansk lige fra dag et, så for de fleste elever går det hurtigt med at lære sproget. Der er mimik og tegnsprog en rigtig god hjælp. Og efterhånden som jeg lærer børnene at kende, finder vi et fællessprog i klassen«, fortæller læreren. »I dag har vi sagt farvel til september. Bye bye«, siger hun og vinker, mens hun skifter et piktogram på tavlen ud med et oktoberskilt. Alle tolv måneder bliver skrevet op på tavlen, og eleverne skal huske rækkefølgen. De er
FOLKESKOLEN / 17 / 2015
144578 p12-13_FS1715_Flygtninge.indd 12
05/10/15 13.12