SAMLÆSNING
SKOLER HAR IKKE RÅD
TIL EN LÆRER I ALLE TIMER
Dårlig økonomi tvinger skolerne i Vordingborg Kommune til samlæsning. Det går ud over eleverne, advarer lærerne, når en lærer må undervise 40 elever, eller en 6. klasse deles i to og undervises med 4.- og 5.-klasser.
TEKST
HENRIK STANEK
På en skole underviser to lærere 44 elever i idræt. Eleverne kommer fra to 4.-klasser og en halv 6. klasse. På en anden skole har lærere på skift undervist to 1.-klasser med omkring 40 elever alene. Eleverne sad i to lokaler, så lærerne måtte gå frem og tilbage. I Vordingborg Kommune er skolerne nødt til at samlæse selv forholdsvis store klasser for at få økonomien til at række. Den sydsjællandske kommune kører med en tildelingsmodel, hvor der skal 22 elever i en klasse til at udløse en lærer på fuld tid. Men alle skoler har klasser med færre elever. »Vi samlæste klasser sidste skoleår, og det kommer vi også til i år, for vi begyndte året med et underskud på resurserne til lærere. Det kan betyde, at vi kun har råd til at sætte lærere på i 90 eller 95 procent af en klasses lektioner«, fortæller tillidsrepræsentant Lise Melbye fra Præstø Skole. Det kan til nød gå at lade to lærere samlæse tre mindre klasser, mener hun. Men nogle årgange består af to klasser på lige under 22 elever. »Sidste år måtte lærerne på 1. årgang skiftes til at undervise omkring 40 elever ad gangen. Men vi har ikke et klasseværelse med plads til så mange elever, så den lærer, der underviste, måtte gå fra lokale til lokale. Det kan man ikke kalde undervisning«, siger Lise Melbye. Før sommerferien underviste hun selv på 4. årgang. For at spare lærere slog hun og kollegerne i foråret årgangens tre klasser sammen, og kun to af lærerne stod for undervisningen. 6/
»Politikerne taler om fagligt løft, men vi kan ikke leve op til kravet om, at alle skal blive så dygtige, som de kan, når vi kun har et splitsekund til den enkelte elev. Samtidig har vi en meget høj inklusionsprocent, så alle klasser har elever med behov for støtte. De sidder ikke bare musestille og arbejder«. Lærerteamet bad ledelsen på Præstø Skole fortælle forældrene, at deres børn ikke blev samlæst af pædagogiske, men af økonomiske grunde. Det gjorde ledelsen på et forældremøde. »Alle synes, det er urimeligt, at vi skal
FOLKESKOLEN / 17 / 2017
149530 p06-09_FS1717_Vordingborg.indd 6
09/10/17 14.23