rapporteret
på
Tilbud fra Skives skoleforvaltning om ekspedition med aktiv naturfagsundervisning til børn fra daginstitution til skole. Sejltur på fjorden med naturvejledere og aktiviteter som madlavning over bål – eller skabelse af egne skulpturer på stranden.
Tekst
Helle Lauritsen
Foto
Lars Holm
»ADRRRR – krabber tisser ud gennem øjnene!« 84 børn reagerer, da naturvejleder Maria Dahm fra Limfjordsmuseet fortæller om krabber på MiniGalathea-ekspeditionen på rundtur i fjorden fra Skive Havn. Eleverne kommer fra Skivehus Skole fra 3. til 5. klasse. Foran dem står små plasticbøtter med et par krabber på hvert bord. De fleste har ikke lyst til at røre ved dem, men Maria viser, at man ikke skal tage en krabbe mellem to fingre, for så spræller den meget med benene for at komme væk. I stedet kan man sætte den på flad hånd, så den ikke bliver bange. 30 /
Et par elever prøver, og krabben spadserer sidelæns op ad deres ærmer. Maria sætter trumf på og tager en krabbe i munden. Nogle siger adrrr, mens andre ser målløst på hende og krabbens mange sprællende ben. Men så får de at vide, hvordan man kan tage bukserne af en krabbe og se, om det er en hun eller han. Matros Tom Christensen fra skibet Bertha-K vipper krabbens hale til side og viser parringsorganerne på en han. »Adrrr«, lyder det igen – mere spagt.
Pivskid spræller kraftigt Skibet sejlede fra Skive Havn klokken 9, og efter en kort introduktion om, hvordan man bør opføre sig på et skib, og lige en prøve på alarmen og lidt føde fra madpakkerne, så går undervisningen i gang. Septembersolen skinner, og Limfjorden tager sig smukt ud. Maria har mange spande med låg stående
på dørken. En elev får lov til at komme op og vælge en spand. »Her har vi Pivskid«, siger Maria Dahm og hiver en stor hummer op. Flere af eleverne skriger og trækker lige hovedet lidt tilbage, da hummeren fægter kraftigt med halen. Maria holder godt fast. »Den prøver at komme væk. Hvis Pivskid var i vandet, så var det på den måde, han hurtigt kunne svømme væk. Derfor reagerer han sådan«, forklarer hun og efterlyser spørgsmål om hummeren. Er der noget, eleverne vil vide? De mest interessante spørgsmål for eleverne er: Hvordan kan man se forskel på en han og en hun? Hvordan tisser dyret? Hvad spiser de? Og hvem kan spise dem? Maria spørger undrende, hvordan sådan en hummer mon smager, og slikker lidt på dens skjold.
folkeskolen / 18 / 2013
139314 p30-33_FS1813_minigalathea.indd 30
21/10/13 13.00