rapporteret
Kun hver fjerde lærer tør ytre sig offentligt Kun en fjerdedel af lærerne mener, at de har frihed til at ytre sig offentligt om skolehverdagen. Det viser en undersøgelse fra Folkeskolens lærerpanel. En tredjedel af lærerne tør end ikke sige, hvad de mener, på møder inden for skolens fire vægge. Bekymrende, siger arbejdsmarkedsforsker. Tekst
John Villy Olsen og Esben Christensen
illustration
Bob Katzenelson
Hvem skal fortælle offentligheden, hvad der foregår i skolen? Skal historien om skolevirkeligheden fortolkes og fortælles af ledere og magthavere på forskellige niveauer eller af lærerne og andre frontmedarbejdere? En undersøgelse, som Scharling Research har gennemført for fagbladet Folkeskolen, viser, at mange af landets lærere ikke tør sige deres mening højt. Kun 25 procent af de adspurgte lærere kan således svare ja på spørgsmålet: »Føler du, at du har frihed til at ytre dig offentligt om skolehverdagen i for eksempel den lokale avis, pressen i øvrigt eller på offentlige møder?« En tredjedel af lærerne siger, at de overhovedet ikke tør åbne munden. Hver femte siger, at de godt tør udtale sig om skoleforhold, »men kun hvis jeg ikke er kritisk«. 22 procent svarer »ved ikke«. Undersøgelsen viser altså, at kun hver fjerde lærer tør udtale sig offentligt. Det tal finder Pelle Korsbæk Sørensen bekymrende. Han er ved at afslutte et ph.d.-projekt på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet om censur og selvcensur på arbejdspladser. »Det kan jo betyde, at der er information om eventuelle kritisable forhold, som ikke kommer ud. Det er bekymrende, for man stiller sig selv spørgsmålet: Hvad er det for erfaringer fra dem, der har tingene inde på 40 /
livet, som vi ikke får noget at vide om?« siger han. Det er især forvaltningen og skolelederne, lærerne angiver som årsagen til, at de ikke udtaler sig offentligt. Eik Møller er formand for Børne- og Kul-
Det kan jo betyde, at der er information om eventuelle kritisable forhold, som ikke kommer ud. Det er bekymrende, for man stiller sig selv spørgsmålet: Hvad er det for erfaringer fra dem, der har tingene inde på livet, som vi ikke får noget at vide om? Pelle Korsbæk Sørensen Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet
turchefforeningen og direktør i Ballerup Kommune. Han mener, at en kritisk lærer skal være klar til at stå på mål for sin kritik. »Mit umiddelbare udgangspunkt er, at hvis man ytrer sig kritisk, så må man også acceptere, at nogen ytrer sig modsat. På samme måde synes nogle, at man bør tage kritikken inden døre, før man buldrer ud i de lokale medier«, siger Eik Møller. Han tror, at lærernes oplevelse kan hænge sammen med travlheden i kommunerne. »Hvis der er kolleger ude i kommunerne, der er lidt følsomme, så kan det skyldes, at man er presset over et eller andet, og så kan det være svært, hvis der også kommer kritik i de offentlige medier, som ikke er fremsat internt«, siger Eik Møller og fortsætter: »Det er altid en god idé at fremføre sin kritik steder, hvor der kan gøres noget ved det. Og der kan sjældent gøres noget ved det i de offentlige medier«, siger Eik Møller. Han er ikke selv »særlig følsom« over for offentlige ytringer, og han ville ikke nødvendigvis svare, hvis der blev fremsat offentlig kritik. »Det betyder ikke, at jeg ikke ved en passende lejlighed kan finde på at sige, at ’jeg noterer mig, at det er sådan, du oplever det – jeg har en anden opfattelse. Det kunne være interessant, hvis vi delte to kopper kaffe og fandt ud af, hvori uenigheden består’. Men jeg ville sjældent bruge ret meget krudt på at gå ind i diskussion i de offentlige medier, det fører sjældent noget godt med sig«, siger Eik Møller.
Fri debat gavner samfundet Heller ikke på møder på skolen tør alle lærere tale frit fra leveren. Kun 65 procent kan såle-
folkeskolen / 18 / 2014
141967 p40-41_FS1814_Ytringsfrihed.indd 40
20/10/14 12.06
