LÆRERPROFESSION.DK
BACHELORPROJEKT:
Tydelige mål for idrætsundervisningen inspirerer idrætstrætte elever Ved at sætte tydelige mål for, hvad der skal læres, og ved at lærere arbejder sammen om planlægning og evaluering, kan kvaliteten højnes i skolens idrætsundervisning. Målstyring og dannelse er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, siger Natasia Fenger Dahlmann. TEKST
THORKILD THEJSEN
FOTO
PETER HELLES ERIKSEN
Der er ikke kultur for, at lærere opstiller læringsmål for eleverne i folkeskolens idrætsundervisning, og der er færre og færre, der sætter mål for den enkelte elevs læring. I 2004 var det tre ud af fire lærere (74 procent), der gjorde det, i 2011 var det ikke engang hver anden (45 procent). Mange opfatter idræt som et »pausefag«, hvor fagligheden er nedprioriteret. Der er fokus på, hvad eleverne skal lave, frem for at se på, hvad de skal lære, siger Natasia Fenger Dahlmann i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved UCC. Der er tilsyneladende disharmoni mellem de politisk bestemte uddannelsesstandarder, som er beskrevet i faghæftet for idræt, den gode undervisning og det, der forgår ude på skolerne, mener hun. »Faget lider mange steder af manglende fokus på faglig kvalitet, og hidtil har det da også været muligt for den enkelte lærer at tillægge undervisningen en vis laissez faire-holdning i sit valg (eller fravalg) af indhold og i sin prioritering af aktivitet frem for læring«, skriver hun.
Forenklede mål og dannelsesopgaven Den går ikke længere. I 2014 fik faget afgangsprøve, og fra skoleåret 2015/16 gælder de nye forenklede Fælles Mål. »Den udbredte laissez faire-holdning til læringsmål og kvalitet i idrætsundervisningen er ikke længere tilstrækkelig (ikke at den nogensinde har været det!). Idræt er et læringsfag, og kvaliteten skal kunne måles og dokumenteres«, skriver Natasia Fen36 /
ger Dahlmann. Og tilføjer så: »Dog sættes der samtidig spørgsmålstegn ved, om målstyring af idrætsundervisningen vil være på bekostning af fagets dannelsesopgave, idet dannelsens følelsesmæssige og sociale kundskaber ikke umiddelbart kan kvantificeres og dokumenteres og derved potentielt vil blive tillagt ringere værdi i en målstyret undervisningspraksis«. Det er altså interessant at undersøge, hvordan faget ser ud i spændingen mellem dannelsestradition og curriculumtænkning, ligesom det er vigtigt at undersøge, hvordan målstyring kan anvendes i idrætsundervisningen, og hvad målstyring kan betyde for oplevelsen af kvalitet i undervisningen, mener Natasia Fenger, som derfor har opstillet følgende problemformulering for sit projekt: »Hvorfor skal vi arbejde med læringsmål i idrætsfaget? Og hvordan kan arbejdet med læringsmål sikre faglig kvalitet i idrætsundervisningen?« I en diskussion af kvalitetsbegrebet vurderer hun værdigrundlaget for kvaliteten i faget i spændingsfeltet mellem en lang dannelsestradition og den angloamerikanske curriculumtænkning. Hun belyser nogle af de udfordringer, som betyder, at der er elever, der deltager meget lidt eller slet ikke, og som ikke engagerer sig i idrætsundervisningen. »Deltagelse og ikke mindst engagement er en forudsætning for læring, derfor er mangel på samme begrænsende for den faglige kvalitet i idrætsundervisningen. Jeg sætter udfordringerne i et motivationsperspektiv og forsøger at vise, hvordan arbejdet med læringsmål kan motivere eleverne til øget deltagelse og engagement«, skriver hun.
Fairplay og snyd i sport Projektets empiriske del foregik i tre 8.-9.-klasser på tre skoler i Københavns Kommune, to
Faget lider mange steder af manglende fokus på faglig kvalitet, og hidtil har det da også været muligt for den enkelte lærer at tillægge undervisningen en vis laissez faire-holdning i sit valg (eller fravalg) af indhold og i sin prioritering af aktivitet frem for læring. Natasia Fenger Dahlmann
FOLKESKOLEN / 19 / 2015
144580 p36-38_FS1915_Lærerprofession.indd 36
30/10/15 11.42
