TEMA: SYNLIG LÆRING
r
Kommune vil ikke fortsætte Synlig læring-projekt: »Sekterisk« Lyngby-Taarbæk vil fremover finde sin egen måde at gøre læringen synlig for eleverne på – sammen med lærerne.
Fire bliver til tre Det nordsjællandske firekommunerssamarbejde, Gladsaxe, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner, har i fællesskab fået syv millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til dækning af de direkte kursusudgifter hos Challenging Learning i fase et af et længerevarende projekt. Planen er at søge fonden igen om at få dækket de 15-20 millioner kroner, der er brug for til næste toårige fase. Det er dog her, at et flertal i Lyngby-Taarbæks byråd netop har besluttet, at kommunen ikke vil være med. I stedet vil Lyngby finde en mere lokalt forankret model for Synlig læring. For alle kommunerne gælder, at de nævnte millioner kun dækker de direkte regninger fra Challenging Learning. Dertil kommer udgifter i form af de mange timer, hvor skoleledere, lærere og pædagoger har været til møder, seminarer og kurser, samt forplejning. Skoleforskeren Thomas Aastrup Rømer har søgt sig frem til et stykke over 30 danske kommuner, der på forskellig vis arbejder med Synlig læring, datalæring med videre, mange af dem med økonomisk støtte fra A.P. Møller Fondens skolemilliard. Nogle med udgangspunkt i læringsmålstyring, andre med udgangspunkt i Program for Læringsledelse, et datainformeret skoleudviklingsprojekt, som blandt andre professor Lars Qvortrup har udviklet. Fagbladet Folkeskolen har i dette tema valgt at se på »den rene Hattie-vare« i form af de kommuner, som har indgået kontrakt med Challenging Learn ing, et britisk firma med en dansk afdeling, der har licens på John Hatties Visible Learning Plus-koncept i Skandinavien.
a
projektregningen for to års uddannelse af 806 medarbejdere på 4,8 millioner kroner.
»Jeg oplever, at politikerne her i LyngbyTaarbæk – ligesom Marianne Jelved på landsplan – har gennemskuet, hvad det er, der sker i målstyringsprojektet«, siger Ole Porsgaard. Før lockout og folkeskolereform var lærerne og lærerkredsen i høj grad inddraget i udviklingen af kommunens skolevæsen. De var tæt involveret i at udvikle kommunens 2020-plan for skolerne, som blev lagt i skuffen, i det øjeblik folkeskolereformen begyndte, og firekommunerssamarbejdet om Synlig læring blev sat i søen.
B ria
ec
her
r Trie
:M
En række danske kommuner har entreret med James Nottinghams firma Challenging Learning, som har rettighederne til John Hatties Synlig læring-koncept i Skandinavien.
Firekommunerssamarbejdet mellem Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Kommuner har søgt og fået syv millioner kroner i støtte fra A.P. Møller Fonden til første fase af et Visible Learning-projekt i samarbejde med firmaet Challenging Learn ing. Planen var at fortsætte med en fase to og søge om yderligere 15-20 millioner kroner. Men på et byrådsmøde den 13. oktober besluttede et flertal, at Lyngby-Taarbæk melder fra denne del. »Konceptet er for snævert og for rigidt«, sagde formanden for børne- og ungdomsudvalget Dorthe la Cour (uden for parti) og understregede, at Lyngby-Taarbæk ganske vist har fået omkring 1½ million kroner til projektet om året fra A.P. Møller Fonden, men at kommunen selv har udgifter for fem millioner per år i de to år, fase et varer. Socialdemokraterne Bodil Kornbek og Simon Pihl Sørensen var endnu skarpere i deres kritik af konceptet. »Jeg faldt over en af bøgerne«, fortalte Simon Pihl Sørensen. »Det var sekterisk, nærmest fascistoidt og helt udansk«, sagde han og kaldte det en hån mod de dygtige Lyngby-Taarbæk-lærere at vise dem en video af en newzealandsk dreng, der er ked af det, fordi han ikke kender sine læringsmål, og bliver glad, da hans læring bliver synlig.
Fot o
a
Synlig læring er indført uden nogen proces og inddragelse, lyder det fra Bodil Kornbek , socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk.
»Det er ren tv-shop!« Bodil Kornbek fandt Lyngby-Taarbæks egen store skoleudviklingsplan 2020 frem: »Vi havde en fantastisk proces dengang med inddragelse hele vejen rundt. Her er inspiration fra den finske skole med dens gode resultater og fra den tyske forsker Thomas Ziehe. Der er også elementer af Synlig læring – vi kaldte det bare noget andet. Den vedtog vi i 2013! Så kom folkeskolereformen – det vidste vi godt, og den kunne godt rummes i vores egen plan. Og så kom KL med krav om læringsplatform, og ministeriet krævede læringsmålstyret undervisning. Og så kom Synlig læring med nul proces og nul inddragelse!«
Glad kredsformand Formand for lærerne i Lyngby-Taarbæk Ole Porsgaard er rigtig, rigtig glad for den nye beslutning.
»Vi var ikke inddraget fra starten. Senere blev vi fire kredsformænd, BUPL’s fællestillidsrepræsentanter og skolelederne inddraget, men der var det vanskeligt at påvirke processen, fordi det var et fastlåst koncept«, siger Ole Porsgaard. »Der er mange gode elementer i Synlig læring-konceptet, blandt andet feedback. Men vi oplever, at man nu vil køre det mere og mere over i målstyret undervisning, gøre de frivillige nationale test obligatoriske og bruge det, der kaldes Beregneren, til at måle på elevernes progression i forhold til de nationale mål for folkeskolereformen. Det er alt for begrænset. Feedbacken kommer til at handle om data frem for den brede evaluering«, siger Ole Porsgaard og glæder sig til at være med til at samarbejde om Lyngby-Taarbæks eget arbejde med synlig læring fremover. FOLKESKOLEN / 19 / 2016 /
147427 p06-15_FS1916_TEMA_Synlig læring.indd 11
11
31/10/2016 15.21
