D E B AT
Hvad skete der med dansk som andetsprog? Uddannelsespolitikken ignorerer, at vi lever i et samfund med sproglig og kulturel mangfoldighed, mener lektor Bergþóra Kristjánsdóttir. Tosprogede elever bliver i dag ikke mødt af lærere med en specialiseret viden om tosprogethed og dansk som andetsprog. KRONIK BERGÞÓRA KRISTJÁNSDÓTTIR LEKTOR I DANSK SOM ANDETSPROG OG TOSPROGETHED VED DPU, AARHUS UNIVERSITET
I midten af 1970’erne blev en ny elevgruppe indskrevet i folkeskoleloven som fremmedsprogede elever. I de følgende 20 år figurere-
de de i selve loven og dens bekendtgørelser, i organisatoriske vejledninger, men ikke i de pædagogiske. I 20 år blev det diskuteret, om der over tid var særlige pædagogiske forhold omkring denne elevgruppe, der kaldte på behov for fornyet fokus på pædagogik og didaktik: formål, mål, indholdsområder og progression. I midten af 1990’erne skete det skelsættende, at der blev udstedt pædagogiske
Illustration: Peter Berke
32 /
FOLKESKOLEN / 19 / 2018
vejledninger i forhold til fremmedsprogede elever, som fra det tidspunkt blev kaldt for tosprogede elever. Undervisningsministeriet udgav både et faghæfte for undervisning i dansk som andetsprog og et for undervisning i minoritetsmodersmål.
Da begrebet tosprogede blev indført i folkeskoleloven og dens følgedokumenter, blev det begrundet i disse elevers behov for to eller flere sprog i deres livsverden. Det har siden da været og er indtil videre en relevant og aktuel begrundelse for valg af begrebet: tosprogede. De nye faghæfter angav elevernes sprogbehov for at videreudvikle et minoritetsmodersmål ved siden af det danske sprog, som derfor var at forstå som et andetsprog.
Betydninger er ikke fastlåste. Det kan man sande med brugen af begrebet tosprogede i dag, hvor det eksempelvis anvendes i betydningerne: muslim, elever i bestemte boligområder, elever med manglende danskfærdigheder samt elever med brun hud og fremmede navne, som der ikke må være for mange af. De første faghæfter og senere de reviderede havde som udgangspunkt ambitiøse mål- og indholdsbeskrivelser på elevgruppens vegne. Men to forhold har gjort sig gældende og hindret, at de ambitiøse mål har kunnet implementeres i pædagogisk praksis: dels organisatoriske forhold, dels kvalificeringen af de professionelle. Organisatoriske forhold: Det har med undervisning af tosprogede elever vist sig, at det
