Vigtigt at kende symptomer på hjertesygdom Hjerte-kar-sygdomme rammer næsten lige mange mænd og kvinder, men kvinder kan have mere diffuse symptomer. Det er vigtigt at kende faresignalerne , for så kan man lettere få hurtig hjælp, fortæller professor i hjertesygdomme Eva Prescott. Husk pauserne på jobbet.
tilfælde ingen forsnævringer. Så man kan ikke længere se blodproppen i karrene«. Eva Prescott forklarer, at der er to typer af blodpropper. Ved den ene type ses markante ændringer i karrene, og den kræver en akut ballonudvidelse. Her er det vigtigt, at der ikke sker nogen forsinkelse. Den anden type giver ikke markante ændringer, og her skal patienten indlægges på hjerteafdeling og have sine kranspulsårer undersøgt i løbet af et par dage. Man kan ikke kende forskel på de to typer af blodpropper ud fra symptomerne. »Det er rigtigt, at især yngre kvinder bliver overset som hjertepatienter, fordi ingen tænker på, at de har en blodprop«.
Pauser er vigtige TEKST
HELLE LAURITSEN
Hjerte-kar-sygdomme rammer også kvinder. Det har Hjerteforeningen og forskningen fokuseret på de seneste år. Faktisk er hjerte-karsygdomme en af de hyppigste dødsårsager blandt kvinder i Danmark, og den øgede fokus på kvinderne har betydet, at forskningen nu også specifikt undersøger deres hjerter. I 2013 døde 6.641 kvinder af hjerte-karsygdomme og næsten lige så mange mænd. Kræft var årsag til dødsfald hos omkring 7.500 kvinder samme år. I alt er der hvert år omkring 24.500 kvinder, der rammes af en hjerte-kar-sygdom. Ifølge Hjerteforeningens kampagne Elsk hjertet, som har sat fokus på kvinder og hjertesygdomme, er det vigtigt at kende symptomerne på for eksempel en blodprop i hjertet. For det betyder, at man kan forklare sig, når man søger hjælp. Det er vigtigt, da hurtig hjælp ofte er altafgørende.
Flere diffuse symptomer Flere studier har vist, at kvinder ofte er underbehandlede i forhold til mænd, når det gælder hjertesygdomme. Men de viser også, at kvinder kan have mere diffuse symptomer. De mest almindelige symptomer hos både mænd og kvinder er trykken for brystet og eventuel udstråling til arme og kæber. Man kan opleve at være kortåndet. »Blandt de ikketypiske symptomer er kvalme, opkastning og ondt i maven. De symptomer har kvinder lidt oftere end mænd«, fortæller kardiolog og professor i hjertesygdomme Eva Prescott fra Bispebjerg Hospital. Hun forsker blandt andet i kvinder og hjertesygdomme.
Især yngre kvinder bliver overset som hjertepatienter, fordi ingen tænker på, at de har en blodprop. Eva Prescott Professor i hjertesygdomme
Risikoen for hjerte-kar-sygdomme er størst, hvis man ryger, har diabetes og lever usundt med forkert kost og ingen motion. Hvis stress bliver til udbrændthed – altså en mere kronisk tilstand, hvor personen oplever at være meget træt, ukoncentreret og irritabel – så er risikoen for en blodprop dobbelt så stor. Det gælder både for kvinder og for mænd. Men man ser oftere symptomer på udbrændthed hos kvinder, så derfor er det et større problem for dem, fortæller Eva Prescott. Hun nævner, at det for eksempel er vigtigt at holde pauser i løbet af en arbejdsdag, fordi det er her, man restituerer sig og har et socialt samvær med kollegerne. Forskerne er blevet opmærksomme på en særlig type hjertesygdom, »broken heartsyndrom«, som i ni ud af ti tilfælde rammer kvinder. Sygdommen giver samme symptomer som en blodprop i hjertet, men kranspulsårerne er ikke påvirkede. Denne sygdom er forbundet med psykisk stress. »Depression fordobler risikoen for hjertekar-sygdomme og rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd. Her skal man tænke på, at 20 procent af os rammes af depression i løbet af vores liv«, siger Eva Prescott. Hjerte-kar-sygdomme har desuden en social slagside. De rammer oftere personer, der udelukkende har en grundskoleuddannelse bag sig. hl@folkeskolen.dk
»Det er også dobbelt så hyppigt for kvinder sammenlignet med mænd, at de får blodprop i hjertet uden at have forsnævringer i kranspulsårerne. Kvinderne har de samme symptomer og de samme forandringer, når de kommer til hospitalet, men når man undersøger kranspulsårerne, finder man i nogle
Læs også Læs mere på hjerteforeningen.dk
FOLKESKOLEN / 20 / 2015 /
144581 p06-09_FS2015_stress.indd 9
9
16/11/15 11.03
