D E B AT
Brug »velfærdsflertallet«
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. }Stinusprismodtager-manifest Erik Schmidt:
DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR DLF’s OVERENSKOMSTUDVALG
Antallet af lærere i den danske folkeskole fortsætter med at falde – også efter indførelsen af skolereform og den lange skoledag. Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Altså er der nu færre lærere til at løse en markant større opgave. Det er dystre perspektiver for bestræbelserne på at bringe folkeskolen ind på et positivt spor. For nogle få måneder siden påstod finansministeren, at den forrige regering efterlod en regning, som betød, at der måtte ske en genopretning af økonomien – altså besparelser på de offentlige udgifter. Regeringen sovsede det ind i floskler om »politisk nødvendighed« og »økonomisk ansvarlighed«. For ganske nylig tonede finansministeren igen frem og sagde noget helt andet: Der er penge i kassen, så nu er regeringen parat til at gennemføre skattelettelser. Det slipper finansministeren af sted med uden synderlig kritik! Undskyld, men hvor er demokratiets vogtere? Regeringens svindelnummer burde blive fremstillet som både uvederhæftig og utroværdig! Omprioriteringsbidraget er en del af regeringens »aftale« med KL om kommunernes økonomi og betyder, at kommunerne skal sende en procent af budgettet tilbage til staten. Så har regeringen mulighed for at uddele gode gaver til befolkningen. Den konstruktion kommer alt andet lige til at betyde nye besparelser på folkeskoler og andre områder. En række partier, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, tilkendegav ellers op til folketingsvalget i juni, at de ønskede at udvikle den offentlige 20 /
sektor – ikke besparelser. Rækken af partier har flertal i Folketinget nu. »Velfærdsflertallet« er udtryk for, at der i den danske befolkning er et ønske om udvikling og ikke afvikling af velfærden i Danmark. Partierne bag velfærdsflertallet bør tage ansvaret på sig og udnytte det flertal, de har. Et godt sted at starte er ved de igangværende forhandlinger om finansloven. De plan-
»Velfærdsflertallet« er udtryk for, at der i den danske befolkning er et ønske om udvikling og ikke afvikling af velfærden i Danmark. lagte besparelser på uddannelsesområdet på 8,7 milliarder kroner er temmelig alvorlige. De rammer eksempelvis social- og sundhedsskoler, frie fagskoler og mange andre vigtige uddannelser. I forskning og uddannelse ligger Danmarks fremtid, og med besparelserne saver vi den gren over, vi sidder på, hvilket også er udtrykt af blandt andre forskningsdirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard. Der er alternative veje at gå – brug velfærdsflertallet!
»… De er ikke fuldendte, men kan måske indgå i den diskussion, der er præget af en ulidelig og ineffektiv styrings- og læringsfiksering. 1. Lærerfaget bygger på frihed. Det betyder ikke, at der ikke skal være rammer og tjenesteregler, men kun hvis de giver mening og fremmer den gode undervisning. 2. Myndigheder og beslutningstagere må leve op til lovkravene om åndsfrihed og ytringsfrihed og respektere metodefriheden som en forudsætning for pædagogisk kvalitet! Vi ønsker ikke et menneskesyn og en samfundsmodel som i Kina eller Singapore. 3. Man kan ikke ændre folkeskolen uden at have lærerne med. 4. Lærerne må stå sammen om at forsvare deres truede fag, pædagogikken. Pædagogik handler om at møde eleven i det usikre, flydende og åbne omkring et indhold, et stof. Pædagogik frigør kræfter og resurser til at gøre noget ved en sag. 5. Lærerfaget er praksisbaseret. Enhver teori og ethvert forskningsresultat må finde sin gyldighed i praksis! Velsagtens 80-90 procent af den gode undervisning bygger på viden om et fag eller en sag, relationer, praksiserfaring, filosofi, fingerspitzgefühl, intuition og professionsetik. Det betyder ikke, at forskning er værdiløs. Den kan påpege og sandsynliggøre, men den er altid bagudrettet og gennemsnitlig, så den må stå sin prøve i skolens myldrende dagligdag …«.
Læs de sidste fem punkter i Erik Schmidts blog på folkeskolen.dk
FOLKESKOLEN / 20 / 2015
144581 p20-23_FS2015_Debat.indd 20
16/11/15 16.24