PISA
40
procent af de danske Pisa-deltagere går ikke i folkeskolen Pisa er en test af 15-åriges kompetencer, og i Danmark er andelen af 15-årige, der går i folkeskolen, støt faldende. Pisa kan derfor ikke bruges til at måle kvaliteten af folkeskolen, siger en række af skolens aktører.
T E K S T: K A R E N R AV N
D
en 3. december sker det. Pisa-resultaterne offentliggøres. Denne gang har folkeskolereformen nået at virke nogle år, så mange vil formentlig kaste sig over rapporten for at se, om reformen har gjort godt eller skidt. Men det kan Pisa bare ikke bruges til. Langtfra endda. For kun knap 60 procent af de danske elever, der har taget Pisa-testen, går i folkeskolen – de øvrige 40 procent går i friskole, privatskole, på efterskole, på ungdomsuddannelse eller i et specialtilbud af en art. Gennem den årrække, hvor Danmark har deltaget i Pisa-undersøgelsen, er andelen af elever, der går i folkeskolen, faldet og faldet. For Pisa-undersøgelserne er ikke en måling af den danske folkeskole eller for den sags skyld af det offentlige skolevæsen i de forskellige lande. Pisa er en måling af 15-åriges kompetencer i 80 lande. Og i marts 2018, da Pisa-konsortiet drog rundt med testskemaerne, gik flere end 40 procent af danske 15-årige slet ikke i folkeskolen. »Det var dog helt utroligt«, lyder reaktionen fra Niels Egelund, professoren, der stod i spidsen for den danske del af Pisa-undersøgelsen fra 2004 til 2012. »Det overrasker mig meget, og det giver jo nogle problemer i forhold til at sammenligne. Det betyder i hvert fald, at Pisa ikke 6/
FOLKESKOLEN / 20 / 2019
kan bruges til at skælde folkeskolen ud med, som nogle sikkert godt kunne finde på«, siger han. Ikke kun privatskoleandelen, men også andelen af 15-årige, der går på efterskole, er vokset støt i den 12-årsperiode, man kan finde i Danmarks Statistiks databank. I skoleåret 2005-06 var godt 11 procent af de 15-årige af sted på efterskole, i skoleåret 2017-18, hvor den seneste Pisa-testrunde blev gennemført, var efterskoleandelen 14,5 procent. Og præcis som Globaliseringsrådet med blandt andre Niels Egelund opfordrede til i 00’erne, går mange flere i dag i gymnasiet direkte efter 9. klasse. I 2005 gik under én procent af de 15-årige i gymnasiet – i 201718 var det godt seks procent. Og med undtagelse af de unge, der slet ikke går i skole, skal Pisa-undersøgelsen afspejle den fordeling, som er i befolkningen. Pisa-konsortiet bekræfter over for Folkeskolen, at man tager rundt til både friskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Skulle fordelingen ikke passe helt, så vægtes besvarelserne, så Pisa-resultaterne i sidste ende afspejler den fordeling, som gør sig gældende blandt de 15-årige.
Ikke nogen sandsigerske Også formanden for skolelederne i folkeskolen, Claus Hjortdal, er meget overrasket
