D E B AT
Nyuddannede lærere kan m Fokuserer censorkorpset for meget på egne fagfaglige interesser, når de kritiserer de lærerstuderendes kompetencer for at være for almene, spørger kronikørerne fra læreruddannelsen på University College Syd i Esbjerg. De peger på, at det ene ikke udelukker det andet.
KRONIK AF CHRISTIAN QUVANG, DOCENT, LÆRERUDDANNELSEN PÅ UNIVERSITY COLLEGE SYD, ESBJERG OG SØREN BØJGÅRD, LEKTOR, LÆRERUDDANNELSEN PÅ UNIVERSITY COLLEGE SYD, ESBJERG
Censorrapport for eksamen 2017 på læreruddannelsen har foranlediget flere til at ytre sig om, at de lærerstuderende præsterer for lavt på fagfaglige temaer i bachelorprojekter. Når man følger kommentarerne, får man en fornemmelse af, at der er langt igen, før de nyuddannede lærere kommer til at nå »de gamle lærere« og disses faglighed bare til sokkeholderne. Kritikken er, at de lærerstuderende fokuserer for lidt på fag og for meget på almene og specialpædagogiske problemstillinger. Mon ovenstående tåler en nøjere analyse? Næppe! Der er med ovenstående konklusion tale om en unuanceret forenkling af en kompleks virkelighed. Bag kritikken manifesteres en slet skjult fagpolitisk og uddannelsespolitisk dagsorden. De lærerstuderende er jo i forvejen udsat for megen kritik, og derfor bør man i stedet rette fokus på den læreruddannelseslov, der skaber og understøtter denne udsathed.
KRONIKKEN
Fagbladet Folkeskolen bringer normalt en kronik i hvert nummer. Som hovedregel er kronikken skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik til bladet, vil vi bede dig sende en helt kort synopsis på cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk
32 /
Indledningsvis er der grund til at glædes over, at de kommende lærere i den danske folkeskole netop har langt mere fokus på almene problemstillinger og grundlæggende lærerkompetencer end tidligere. Det har været et centralt omdrejningspunkt i den skolepolitiske debat gennem flere år. Lærere i folkeskolen er nødt til at være skarpere på kompetencer som for eksempel klasseledelse, inklusion og relationsdannelse. Dette har man prioriteret uddannelsespolitisk. Derfor bør vi også være tilfredse med de mange bachelorprojekter, som afspejler netop denne fordring. Ligesom der er grund til at glæde sig over de studerendes høje karaktergennemsnit i disse. Det gør vi også på læreruddannelsen på University College Syd i Esbjerg, hvor vi har sat barren højt i forhold til blandt andet inklusion. Det er vigtigt for folkeskolen, at denne bliver beriget med nye lærere, der netop har kompetencer og viden, som understøtter de inklusionsbestræbelser, Danmark og 91 andre lande i verden har taget på sig. Set i dette lys er der derfor grund til at glæde sig på de studerendes og skolens vegne, for i sommer slog vores bachelorstuderende alle rekorder og opnåede et meget højt karaktergennemsnit. Dette står i skærende kontrast til censorrapporten for 2017 og problematiseringen af de studerendes kompetencer. Så hvad er op og ned i denne sag set fra to undervisere på læreruddannelsen? Som nævnt er der tale om en unuanceret forenkling af en kompleks virkelighed godt viklet ind i fagpolitiske og uddannelsespolitiske perspektiver. Den årlige rapport fra censorformandskabet skal selvfølgelig være med til at gøre os alle klogere. Derfor er det vigtigt at få analyseret, hvad kritikken reelt rummer, og hvorfor den bliver fremsat netop nu. Rapporten giver udtryk for en bekymring over en ubalance, hvor de stude-
rende ikke har nok fokus på deres undervisningsfag. Mange undervisere føler sikkert, at deres fag er truet. En sådan kamp for faglige bastioner synes at være en af bevæggrundene bag kritikken.
Censorkorpset for læreruddannelsen har mange medlemmer, som er pensioneret fra deres arbejde. Et stort dilemma er faktisk, at aktive lektorer og adjunkter, der underviser på uddannelsen, sjældent har tid til selv at agere som censorer.
FOLKESKOLEN / 21 / 2017
149534 p32-33_FS2117_Kronik_.indd 32
04/12/17 14.55
