Sundhed og helbred kan bryde social arv
ny viden Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. ○
Esben Christensen / esc@dlf.org / John Villy Olsen / jvo@dlf.org
Tema om skoletræthed Det nye nummer af Institut for Uddannelse og Pædagogiks magasin »Asterisk« har tema om skoletræthed. Ungdomsforsker Mette Pless – der har skrevet ph.d.-afhandling om overgangen fra skole til ungdomsuddannelser – skelner mellem »den lille skoletræthed« og »den alvorlige skoletræthed«. »For den store hovedgruppe af skoletrætte er der snarere tale om folkeskolemæthed end skoletræthed. De er ikke trætte, fordi de ikke kan følge med fagligt. Det er snarere, fordi de har været i samme klasse med de samme elever, lærere og omgivelser i ni-ti år. De trænger til nye udfordringer, kammerater og sociale rammer«, siger Mette Pless.
Det er værre med »de alvorligt skoletrætte«. »De føler sig sat udenfor. De føler ikke, de passer ind i skolen. For disse elever er skoletræthed en grundlæggende erfaring, der farver deres billede af, hvad det vil sige at gå i skole. De ved, at de er nødt til at komme videre i uddannelsessystemet, men det er svært, fordi de ikke kan finde motivationen. De vægrer sig ved alt, de forbinder med skole«, fortæller Mette Pless. I en anden artikel udtaler søvnforskeren Poul Jennum, at »unges træthed ikke skyldes ændringer i deres fysiologiske døgnrytme, men er socialt betinget af, at far og mor accepterer, at deres børn går for sent i seng«. »Asterisk« er et magasin for uddannelsesforskning, der udkommer fire gange om året og udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Foto: Istock
Læs: Du kan læse »Asterisk« kvit og frit på dpu.dk/asterisk
Hvornår skal eleverne lære at læse? Efter 2. eller 3. klasse? Ifølge professor og overlæge Johan Hviid Andersen, der står bag den store VestLiv-undersøgelse, som følger årgangene 83 og 89 fra det tidligere Ringkøbing Amt, har det ikke den væsentlige betydning, som det bliver tillagt den i den aktuelle debat. »Det er temmelig ligegyldigt, om børn lærer at læse i 2. eller 3. klasse. Det, der er vigtigt i forhold til deres livsforløb og senere uddannelsesniveau, er, hvilke netværk og sociale relationer de har«, siger han i en pressemeddelelse om undersøgelsen. Ud over læsningen er den generelle sygdomssituation og trivsel afhængig af forældrene og af, hvordan man opfatter sit helbred. »Vi ved, at selvvurderet helbred er en af de vigtigste faktorer overhovedet, når det handler om livskvalitet. Folk med lavt selvvurderet helbred – hvad end deres reelle fysiske form er – dør tidligere, de er mere syge, og de præsterer dårligere fagligt. Hvad børn og unge selv tror om deres sundhed, er altså en temmelig vigtig forklaringsfaktor, når vi skal beskrive forskelle i karakterer og faglighed«, siger Johan Hviid Andersen. Han mener derfor, at helbred og sundhed er væsentlige faktorer, hvis man skal bryde den sociale arv. »Hvis man som samfund ønsker, at børn bryder den sociale arv, så er lighed i sundhed og helbred et godt sted at sætte ind. Sat på spidsen så er tidlige læsefærdigheder ligegyldige, i forhold til hvordan børn udvikler sig som mennesker, om de vælger en lang eller kort eller slet ingen uddannelse, og hvor godt et helbred de har set over en længere årrække«, siger Johan Hviid Andersen. Læs mere om undersøgelsen på vestliv.dk
Læs en god bog
Til den første læsning har vi
Til mellemtrinnet
Til de ældste
• Læs lydret med opgaver • Nisser, trolde, feer og pirater eller gæve tøser og modige drenge
• Café serien med vedkommende emner • Krimi-let til enhver smag
• Spænding til skaren af krimi-elskere • Klassisk litteratur
Kig forbi www.spf-herning.dK · her Kan du hente gratis opgaver, oplæsningsfiler og læse mere om de over 300 titler
Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk 38 /
folkeskolen / 29 / 2011
p38-39_FS2911_Ny_viden_Spot.indd 38
15/12/11 12.14
