MISSION
FOTO ORD
HE NR I K STANE K
TOBIA S N IC OL AI
INKLUSION
Nest-klasser har vokseværk Som frontløbere i Nest-pædagogik træder lærerne i 5.b på Katrinebjergskolen i Aarhus nye stier for at få inklusionen af elever med autisme til at lykkes. Lærerne skal blandt andet udvikle Nest i takt med elevernes behov for øget indflydelse. Og så venter en særlig udfordring, når eleverne inden længe er teenagere.
Eleverne sidder bevæbnet med grønne, gule og røde farveblyanter. Foran sig har de en norsk tekst, og ord, som staves på samme måde som på dansk, skal de farve grønne. Kan eleverne forstå ordet, selv om det staves anderledes, griber de den gule farveblyant, mens den røde er til de ord, eleverne ikke forstår. “Et minut tilbage, så giv den ekstra gas”, siger Charlotte Larsen ud i klassen. Kort efter bipper timetimeren. Den hænger ved siden af tavlen og hjælper eleverne til at følge med i, hvor lang tid de skal arbejde med en opgave. Imens Charlotte Larsen samler farvebly-
22
Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.
anterne sammen, beder klassens anden lærer, Line Sander Dreyer, eleverne om at tælle, hvor mange grønne ord de har. “Hvad skal man gøre, når man har talt ordene?” spørger Charlotte Larsen. “Så rækker man sin hånd op”, svarer Line Sander Dreyer uanfægtet. En pige fortæller alligevel, hvor mange grønne ord hun har. Charlotte Larsen markerer med sin hånd, at eleven skal række hånden op for at vise, at hun er klar. Eleverne i 5.b på Katrinebjergskolen i Aarhus begyndte i 2016 som en af Danmarks to
første Nest-klasser. Den anden er skolens 5.a. Nest-klasserne er inspireret af skoler i New York og består til at begynde med af 12 elever fra skoledistriktet og fire normaltbegavede elever med autisme. Nest går under betegnelsen omvendt inklusion, fordi undervisningen tilrettelægges ud fra behovet hos eleverne med autisme om hele tiden at være forberedt på, hvad der skal ske. Det imødekommer lærerne med tydelig struktur, visuelle redskaber og ved konsekvent at italesætte, hvad de vil have eleverne til – frem for at fortælle dem, hvad de ikke må. Det sker
