Folkeskolen nr. 05, 2022 by Fagbladet Folkeskolen

Nest-klassen har det godt SIDE 22

SIDE 32 UHELDIG OPFATTELSE Vores syn på resiliens er ikke i trit med forskningen, mener professor Dion Sommer.

"MOR" RYDDER OP PÅ MØLLESKOLEN

SIDE 12

10 | 03 | 2022

NR05

iverset n -u le b ra K le b ri K i d Liv og dø BESTIL

inspirationsm aterialet fra 1. april 202 2 w w w.kriblekra ble.dk

Er I nysgerrige på naturens gang og hvordan forskellige fødenet hænger sammen og påvirker hinanden? Så er årets Krible Krable-tema lige noget for jer: • Gå på opdagelse i myldreplakaten og lad jer forundre. • Læs de små historier om ådsel billen, lortebillen, parasitten mf. • Afprøv en fødekædebanko i den nærmeste natur. • Giv børnene et postkort med hjem med én af de 8 fortællinger på.

Flere små forskere i naturen Krible Krableuniverset er udviklet af Naturvejledning Danmark og DR Ramasjang.

Leder

Haves: gode ideer Efterlyses: handling Vi har viden. Vi har erfaringer. Vi har ønsker. Så hvorfor pokker lykkes inklusionen i folkeskolen ikke?

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@ FOLKESKOLEN.DK

Lige nu går vi og venter på endnu en forskningsrapport, som formentlig vil fortælle om alle de problemer, vi kender i forvejen. Og som en tidligere inklusionsrapport også fortalte om. Der vil også komme gode forslag til løsninger. Det gjorde der også sidst. Men der er ikke sket ret meget. Som en central forsker, Janne Hedegaard, siger: “Den gode nyhed er, at alle kommuner nu tager inklusionsopgaven alvorligt. Der er desværre bare en modstilling mellem ønsket om at realisere opgaven og at få det til at lykkes i praksis”. Der er skam gode eksempler. I dette blad har vi genbesøgt den første skole, som indførte Nest-klasser, hvor elever med autisme går i klasse med elever fra distriktsskolen. De har to lærere med langvarig uddannelse bag sig. Det er et krævende koncept med gode resultater. Økonomisk hænger det sammen, fordi kommunen har givet skolen de midler, der ellers ville være brugt til specialklassepladser. Er det vejen frem? Som med andre gode koncepter virker det kun, hvis de lærere og ledere, som arbejder med det, går 200 procent ind i det. Så det er svært at se Nest-modellen fungere alle steder. Så det er ikke LØSNINGEN. Den pessimistiske vurdering er, at det nye inklusionseftersyn fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) ikke vil ændre ret meget. Men to ting giver alligevel håb. Fælles erkendelse: Alle er nu efterhånden desperate i forhold til at få inklusionen til at lykkes, og der er en fælles forståelse af, at det ikke sker af sig selv, bare man tilfører viden. Fokus på proces: I samarbejdsprojektet Sammen om skolen sidder alle parterne omkring folkeskolen og arbejder med at foreslå løsninger og tale med politikerne. Hvis denne gruppe finder ud af, hvordan og med hvilke resurser alle de gode inklusionsideer kan komme ud og leve i skolen, så vil det rykke. Det kan være forskellen fra sidst. Så der hviler et tungt ansvar på gruppen. Vi krydser fingre. For der skal handling til!

Folkeskolen

2022

Indhold

SIDE 12

De kreative projekter har fået bedre vilkår på Mølleskolen, hvor PLCmedarbejder Ann-Berit Lauritsen har skabt et genbrugsskatkammer.

SERIE SIDE 18

MISSION INKLUSION

SIDE 22 Nest-klasserne har vokseværk i Aarhus. Organisering, metode og resurser får inklusionen til at fungere.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 FÆRRE LÆRERE OVERVEJER AT FORLADE FAGET 12 PLC: EN GAVE TIL KOLLEGERNE 17 FRA FAGENE SERIE/MISSION INKLUSION 18 Anbefalingerne, som blev glemt 22 Nest-klasser har vokseværk 28 Skoleledelsen: Vi har fat i noget, som virker

DEBAT 30 DLF mener 30 Læserne mener

KRONIK 32 Hvordan skaber skolen resiliens?

36 “DET GIVER SÅ MEGET MENING” BLOGS 41 Ubehagelig, men vigtig læring

42 ANMELDELSER

44 SPOT 45 LEDIGE STILLINGER 47 BAZAR 50 USKOLET

SIDE 36 På behandlingsskolen Polaris arbejder lærere, psykologer og pædagoger tæt sammen om eleverne.

VALG AF KONGRESDELEGEREDE Valg af kongresdelegerede til fraktion 2 for perioden 1. april 2022 til 31. marts 2024 Der afholdes valg til fraktion 2’s kongresdelegation. Fraktion 2, som omfatter børnehaveklasselederne, skal vælge 10 kongresdelegerede. Hvem har stemmeret? Stemmeberettigede er medlemmer af fraktion 2, jf. vedtægternes § 6, stk. 3. Sådan stemmer du Der åbnes for afstemningen torsdag den 11. marts 2022 kl. 9.00. Som stemmeberettiget vil du modtage en mail med link til din stemmeseddel. Mailen udsendes i forbindelse med at valghandlingen åbnes den 11. marts kl. 9.00. Der skal vælges 10 medlemmer til kongresdelegationen. Hvert stemmeberettiget medlem råder over 10 stemmer, der kan gives til én kandidat eller fordeles på ﬂere kandidater. Du kan se kandidaterne på DLF’s hjemmeside www.dlf.org og på folkeskolens hjemmeside www.folkeskolen.dk. Afstemningen slutter tirsdag den 21. marts 2022 kl. 16.00. Spørgsmål om valget Har du spørgsmål til valghandlingen, kan du sende en mail til valg@dlf.dk eller kontakt os på telefon 3369 6300. Telefonen er åben mandag-torsdag i tidsrummet kl. 9.00-15.30 og fredag i tidsrummet kl. 9.00-14.30. DANMARKS LÆRERFORENING

Redigeret af abr@folkeskolen.dk

3 VIGTIGE

1 Ruslands INVASION AF UKRAINE

får nu Lærernes Pension til at frasælge aktier og obligationer, som har med Rusland at gøre. Det drejer sig om værdipapirer for i alt 768 millioner kroner. Ifølge investeringsdirektør Morten Malle kan det tage et halvt år at afhænde investeringerne. Efterspørgslen er ikke stor, og det vil koste pensionsselskabet penge. Men det vil medlemmerne dog ikke umiddelbart komme til at mærke noget til, da der kan trækkes på sidste års overskud, siger investeringsdirektøren.

2 Et andet sted, hvor man har haft

travlt med at ændre i teksten, er i Børne- og Undervisningsministeriet. For da lovforslaget til et nyt NATIONALT TESTSYSTEM viste sig at ville fjerne fortroligheden om testresultater på klasseniveau, reagerede skolens parter – det var bestemt ikke aftalt med dem, sagde blandt andre Danmarks Lærerforening. Efter nogle dage trak børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) den kontroversielle del af lovforslaget tilbage.

Mest læste: Søndervang-lærer optog sin egen fyringssamtale: Så gik ledelsen af

Mest debatterede: Debat: Elever skal undervises i vigtigheden af Nato-medlemskab

Lokal arbejdstidsaftale i 85 kommuner 85 kommuner har brugt den nye arbejdstidsaftale A20 og indgået en lokal arbejdstidsaftale med den lokale lærerkreds. 13 kommuner har ikke. I 2020 under lov 409 var der 84 lokale arbejdstidsaftaler. Det viser en ny kortlægning, som Danmarks Lærerforening har foretaget. 63 kommuner har nu aftaler, der sikrer lærerne forberedelsestid – 36 som en samlet pulje, 28 som sikret tid til individuel forberedelse. En enkelt kommune har aftalt tid til fælles forberedelse.

3 Når embedsmændene er færdige

med at omskrive lovforslaget om nationale test, kan turen meget vel komme til den UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING. Står det til regeringen, skal skolerne også næste år kunne fjerne den til fordel for delehold og tolærertimer. Skolerne har været glade for coronafrihedsgraderne, og derfor er der grund til at ”samle nogle flere erfaringer”, lyder det fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Partierne bag folkeskoleforliget er indkaldt til forhandlinger.

Printerproblemer på danske skoler 1.000.000 kopier om året. Det er ifølge skoleleder Stine Arnfred normalen på Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Men siden efteråret er skolen som så mange andre løbet tør for toner. Det skyldes mangel på mikrochips, coronanedlukninger af havne og en eksplosion på en tonerfabrik i Japan.

LÆRERLIV Foto: Ricky John Molloy

Alexander Bjerge-Lentz Historielærer på Pedersborg Skole

Snakker hver dag med eleverne om Ukraine Lærerne i årgangsteamet på 7. årgang på Pedersborg Skole i Sorø Kommune har besluttet hver dag at snakke et kvarter med eleverne om de vigtigste overskrifter fra krigen i Ukraine. Strategien er at anerkende, at alle er nervøse, men også at nedtone nervøsiteten hos eleverne.

"Det handler mest om at få dem til at sætte ord på, hvad de forstår og ikke forstår, og særligt hvad de er nervøse over. Det er en del af vores opgave at skabe et trygt læringsrum, og det findes ikke for elever, der har utrygge tanker kørende rundt inde i hovedet", siger historielærer Alexander Bjerge-Lentz.

Foto: Pernille Aisinger

Fagbladet Folkeskolens journalist Sebastian Bjerril har modtaget den journalistiske pris O-prisen for sin afsløring af snyd og dårligt arbejdsmiljø på Søndervangskolen i Aarhus. Artiklerne har blandt andet ført til, at ledelsen er gået af, og at skolen blev politianmeldt. "Fucking grundigt og velskrevet", var overskriften på juryens begrundelse. Folkeskolen

2022

Redigeret af: abr@folkeskolen.dk

Politikere mindsker antallet af prøver til sommer Et stort politisk flertal har besluttet igen at lempe på kravene og antallet af prøver til sommerens afgangseksamen på grund af coronapandemien. Egentlig var politikerne indstillet på, at sommerens prøver skulle være så tæt på det normale som muligt, men med en ny, bred aftale erkender de, at afgangseleverne i grundskolen skal til at afslutte mangeårige forløb, der har været stærkt præget af coronapandemien. Derfor har regeringen og de øvrige partier i Folketinget aftalt en lempelse af sommerens prøver i folkeskolen, ændringer, som til forveksling ligner sidste års. Det betyder, at 9.-klasseelever skal op til fire ud af normalt syv prøver – i mundtlig og skriftlig dansk, mundtlig engelsk og skriftlig matematik. I 10. klasse skal eleverne op til fire prøver i stedet for normalt 11. Alle øvrige prøver i 8., 9. og 10. klasse aflyses. Det gælder også den praktisk-musiske valgfagsprøve i 8. klasse og de to udtræksprøver i 9. klasse. Udtrækket fastholdes dog, så eleverne får ophøjet sidste standpunktskarakter til prøvekarakter i de fag, som de får udtrukket. Ved aflyste prøver vil eleverne også få ophøjet den afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter. Det går også igen fra sidste sommers eksamen, at

Er nogle fag finere end andre?

Igen i år får eleverne standpunktskarakteren på eksamensbeviset, hvis den er højere end prøvekarakteren. Foto: jacoblund/iStock

eleverne generelt får standpunktskarakteren på eksamensbeviset, hvis standpunktskarakteren er højere end prøvekarakteren. Den politiske aftale om sommerens afgangsprøver og valgfagsprøver glæder formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen. "Nu kommer der mindre pres på både lærere og elever, der har ventet på en udmelding om, hvordan sommerens afgangsprøver skal afholdes. Aftalen skaber klarhed og mere ro i maven for lærere og elever på skolerne. Det er vi glade for", siger Gordon Ørskov Madsen. ebm@folkeskolen.dk

Igen i år er det besluttet, at eleverne i 9. klasse kun skal op i mundtlig og skriftlig dansk, mundtlig engelsk og skriftlig matematik. Det betyder, at der i alle andre fag ikke har været afgangsprøver tre år i træk. En fair beslutning af hensyn til eleverne, men det lugter af et hierarki mellem skolens fag, mener flere af de faglige lærerforeninger. "De her elever har været ramt endnu hårdere end de tidligere, så det er fornuftigt nok. Men noget i mig er alligevel skuffet", siger næstformand for Tysklærerforeningen Carl Kinze. Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Falihos, som er historie- og sam-

fundsfagslærernes forening, mener, at man burde have nøjedes med at reducere i emner, eleverne kunne komme op i. ”Man kan sige meget for og imod prøver, men de giver en troværdighed og validitet, som er svær at finde på en anden måde", siger han. Den fælles mundtlige prøve i fysik/ kemi, biologi og geografi er den eneste af de bundne prøver, der bliver aflyst. Det synes formanden for Biologiforbundet, Brian Ravnborg, sender et uheldigt signal om, hvordan man prioriterer fagene: ”Og vi har set det før”, siger han. pai@folkeskolen.dk, mbt@folkeskolen.dk

Katrine Fylking, ny formand i Københavns Lærerforening, mener, at lærerne skal gribe muligheden for indflydelse.

Dorte Lange, næstformand i DLF og vicepræsident i lærerorganisationen European Trade Union for Education (ETUCE).

Lektor i pædagogisk psykologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Grethe Kragh-Müller om at inddrage krigen i Ukraine i undervisningen.

“Vi skal ud og ruske lidt i lærerne og skubbe lidt til, at det er okay at være uenige og debattere”.

“DLF fordømmer Ruslands invasion af Ukraine”.

“Man skal ikke involvere børn i problemstillinger, som de qua deres alder og udviklingstrin ikke kan forstå”.

Undervisningsforløb om chokolade

Giv jeres elever indsigt i produktion og kvalitet, forbrug, industrialisering, innovation, æstetik og bæredygtighed. Vi tilbyder virtuelle cases om chokoladeproduktion, industrialisering og globalisering til udskolingselever. Vores oplevelseskasser er til madkundskab og natur/teknologi.

Se mere på https://www.tomsgroup.com/oplev-toms/ og bestil virtuelle cases eller oplevelseskasser

SCAN ME

Folkeskolen

2022

ORD Maria Becher Trier

Færre lærere overvejer at forlade faget Lærerne har oplevet at have haft mere tid til forberedelse og større indflydelse på egne arbejdsforhold de seneste to år under coronapandemien. Samtidig er andelen af lærere, som overvejer at forlade faget, faldet. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Lærerne er blevet gladere for arbejdet. I 2015 svarede 68 procent af lærerne, at de overvejede at forlade faget. Tallet er i 2021 faldet til 54 procent. Fra 2019 til 2021, hvor coronapandemien meget af tiden har ændret hverdagen på skolerne, er tallet faldet med tre procentpoint. Blandt de medlemmer, der inden for det seneste år – og det er trods alt stadig lidt over halvdelen – har overvejet at forlade faget, lyder svaret oftest, at overvejelsen skyldes manglende sammenhæng mellem opgaver og resurser og tid. Det viser svar fra knap 16.000 lærere og børnehaveklasseledere i en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening (DLF). Formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen er glad for udviklingen. “Vi ved, at der er langt fra at overveje det, til man gør det. Men der er stadig for mange, der oplever ikke at lykkes med undervisningen. Derfor ser de sig om efter andre former for undervisningsjob, eksempelvis på friskoler, hvor man har friere rammer. Det skal vi have ændret på. Vi skal have skabt mere overskud og engagement hos lærerne”, siger han og tilføjer:

Mere tid til forberedelse – mindre stress Andel, der har tilstrækkeligt med tid til at forberede undervisningen Andel, der føler meget eller virkelig meget stress

50 %

49 %

40 %

32 %

30 %

28 % 24 %

24 % 21 % 22 %

20 %

17 % 15 % 10 % 2013

2015

Kilde: DLF’s medlemsundersøgelse 2021-2022

2017

2019

2021

“Vi vil hellere have vendt den om, så de, der har forladt faget, overvejer at vende tilbage til folkeskolen”. MERE TID TIL FORBEREDELSE

Mens landet har lukket ned, og skolerne har skullet være mere omstillingsparate end nogensinde før på grund af corona, viser medlemsundersøgelsen, at flere lærere og børnehaveklasseledere har oplevet, at de har haft mere tid til forberedelse, og færre føler sig stressede. Andelen af lærere, der føler, de har tid nok til at forberede undervisningen, styrtdykkede efter 2013, men har løftet sig siden 2015. Fra 2019 til 2021 er der sket en fremgang på seks procentpoint til 28 procent. Der er dog stadig langt til niveauet fra 2013, hvor lige knap halvdelen svarede, at de havde tid nok. “Det er absolut et positivt resultat og en positiv tendens, at der er flere, der synes, de har tid nok til forberedelse. Men det er kun begyndelsen. Det tal skal stige fremadrettet”, siger Gordon Ørskov Madsen. “Vi ved, at der har været perioder under coronapandemien, hvor man har sat den normale hverdag ud af kraft. Man har prioriteret tydeligere, og man har måske også holdt færre møder og dermed kunnet bruge mere tid til det, der er kernen i skolens opgave – nemlig undervisning”. Han mener, at undersøgelsens resultater gør det tydeligt, at der er erfaringer fra coronatiden, som skal tages med videre, og han opfordrer politikerne til at forlænge muligheden for at sløjfe understøttende undervisning og bruge de timer, som det udløser, til tolærertimer eller holddeling. “Den mulighed har man haft og har i indeværende skoleår, og den har mange brugt. Det er noget, vi på det kraftigste anbefaler, at man også kan bruge næste skoleår. Det er ikke afgjort endnu. Men det vil være en katastrofe, hvis man genindfører pligten til at gennemføre samtlige understøttende undervisningstimer”, siger Gordon Ørskov Madsen.

procentpoint siden 2015 og tre procentpoint siden 2019. Medlemmerne er blevet spurgt om, hvor ofte de er i en situation, hvor de føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi de tænker på arbejdsrelaterede problemer. “Det er relativt små bevægelser. Det kan hænge sammen med, at man har kunnet koncentrere sig om undervisningen, og man har lukket ned for udviklingsarbejde og mødevirksomhed på grund af corona. Men det har givet den positive effekt, at man har haft mere tid og overskud til at få undervisningen til at lykkes. Det giver en mindre belastning. Det har været sundt. De erfaringer bør vi også kunne bruge i fremtiden”, siger Gordon Ørskov Madsen. Men stress er fortsat et problem for mange. Fem procent af medlemmerne oplever stress virkelig meget, og 16 procent oplever den ret meget. 17 procent af medlemmerne oplever slet ikke stress. Blandt de yngre medlemmer mellem 18 og 29 år er der flere, der ofte føler sig stressede. STØRRE INDFLYDELSE

Medlemmernes vurdering af samarbejdet med ledelsen dykkede efter lockouten i 2013, men gik op igen i 2017 og har siden ligget stabilt. Lærerformanden peger på, at den nye arbejdstidsaftale A20 netop lægger vægt på samarbejde på skolen. “Det er et udslag af A20. Det er et udslag af, at vi nu lægger en forpligtelse til samarbejde og til at drøfte skolens prioriteringer og en forpligtelse til at udarbejde en skoleplan, hvor man tydeligt ledelsesmæssigt tilkendegiver, hvad man vil prioritere efter en drøftelse med tillidsrepræsentanten og lærerne på skolen. Det giver en tydeligere proces og større indflydelse på, hvad der prioriteres”, siger Gordon Ørskov Madsen. Men man er langtfra i mål, understreger han. “Det skal vi have forstærket endnu mere. Men vi kan se, at det begynder at virke”.

Mere indflydelse på jobbet Gennemsnitlig vurdering af indflydelse på egne arbejdsforhold (skala fra 1 til 10)

5,5

5,2

5,5

5,8

2013

2015

2017

2019

2021

DLF’s medlemsundersøgelse DLF har hvert andet år siden 2013 undersøgt medlemmernes oplevelse af deres job og fagforening. Undersøgelsen indeholder svar fra lærere og børnehaveklasseledere. Spørgeskemaet blev udsendt den 17. november 2021 og blev afsluttet 3. januar 2022. I alt har 15.916 medlemmer besvaret spørgeskemaet – hvilket giver en svarprocent på 34. Kilde: DLF’s medlemsundersøgelse 2021-2022

mbt@folkeskolen.dk

MINDRE STRESS

Andelen af lærere, der føler stress, er også faldet de seneste år. Den er faldet med 11 Folkeskolen

2022

PLC

EN GAVE TIL KOLLEGERNE ORD Laura Weber FOTO Tor Birk Trads

Et af de vigtigste aspekter ved opgaven som PLC-medarbejder er at kunne hjælpe sine kolleger, mener Ann-Berit Lauritsen – og det gør hun ved at have oprettet makerdepotet med et væld af materialer.

I et nedlagt lærerbibliotek på Mølleskolen i Ry har lærer og PLC-medarbejder Ann-Berit Lauritsen skabt et slaraffenland for kreative undervisere. Hun har indsamlet hyldevis af genbrugsmaterialer, der bare venter på at puste nyt liv i elevernes projekter – og den nemme adgang har gjort makerdepotet attraktivt at bruge for kollegerne på skolen.

Ganske få ting bliver stadig købt ind: ispinde, sugerør, fjer, flamingokugler, klemmer og piberensere. Resten er ting, der ellers skulle smides ud.

I månedsvis har hun utrætteligt jagtet genbrugsskatte. I skolens cykelkælder, hos pedellerne, i køkkenet og derhjemme. Hun har set muligheder, hvor andre har set skrald, og hylderne i det nedlagte lærerbibliotek bugner nu af alt fra cykelslanger og stikkontakter til puslespilsbrikker, fjedre og knækkede fugleæg. Alt sirligt sorteret i gennemsigtige plastikkasser, så det er nemt at orientere sig i udbuddet. “Der er langt mere genbrugsmateriale gemt rundtomkring, end man lige går og tror. Det hele kan jo bruges, det er bare med at se potentialet”, siger Ann-Berit Lauritsen, lærer, PLC-medarbejder (pædagogisk læringscenter) og kvinden bag “det æstetiske rod”, som hun selv kalder det med et smil. Rummet har fået navnet makerdepotet og indgår som en del i Mølleskolens kommende makerspace og fablab, hvor genbrugsmaterialerne skal realisere elevernes scienceprojekter.

Allerede nu er depotet dog et yndet udflugtsmål blandt mange af skolens elever og lærere, der dagligt lægger vejen forbi. LÆRERNE SKAL IKKE SELV RYDDE OP

Der er tre regler i makerdepotet: Ingen elever er tilladt uden en voksen, de gennemsigtige plastikkasser må ikke fjernes, og ingen får lov til at rydde op efter sig selv. De ting, der ikke bliver brugt, skal blot afleveres tilbage i kurven, de blev hentet i. Særligt det sidste har gjort det mere attraktivt at komme og låne materialer, fordi lærerne ikke skal bruge energi på oprydning og sortering. Ann-Berit Lauritsen bruger i gennemsnit to klokketimer af sin PLC-tid til at holde rummet ryddeligt og fylde op med nye materialer. Det synes hun er tid godt givet ud. Folkeskolen

2022

PLC “PLC dækker over mange ting, men for mig er et af de vigtigste aspekter ved opgaven at kunne give mine kolleger en gave. Depotet har gjort det nemmere at tænke kreativt, og det har lettet presset på faglokalerne, fordi materialer fra billedkunst og håndarbejde ikke længere bare forsvinder”, forklarer Ann-Berit Lauritsen og uddyber, at udvalget af materialer ikke er fast. Det afhænger af udbud og efterspørgsel. IDEEN KOM FRA EN NEDLAGT SVØMMEHAL

Inspirationen til Mølleskolens makerdepot kommer fra et lignende projekt i Vejle Kommune, som Ann-Berit Lauritsen besøgte på en studietur. Hun havde svært ved at skjule sin begejstring, da hun så, hvordan en gammel, nedlagt svømmehal var blevet omdannet til et sandt skatkammer af genbrugsmaterialer, der stod til fri afbenyttelse for alle kommunens skoler og institutioner. En håndfuld lokale pensionister holdt orden i de mange hyldemeter. “Det er helt klart, at det faktum, at lånerne bare skulle sætte materialerne i en kurv og ikke rydde op, gjorde, at tingene kom langt hurtigere tilbage”, forklarer Ann-Berit Lauritsen. Skatkammeret i Vejle var i en langt større målestok, end det kan lade sig gøre på Mølleskolen. Men der var skabt en ide, og hun gik straks i gang med at realisere den. “Vi er nogle gange lidt for gode til at lægge planer og tale meget. Nogle gange skal man bare handle, så det gjorde jeg”. Alt i alt har Ann-Berit Lauritsen brugt et par år fra ide, til makerdepotet stod færdigt. Den største opgave lå i at finde et lokale og tømme det for gamle bøger.

Jeg spurgte jo bare, og alle vil gerne hjælpe. Når jeg kommer herned, står der altid en ny pose med ting på bordet, som jeg finder en plads til. Det er ikke besværligt”. Tidligere har det været en opgave for forældrene at sende materialer med i skole, men det behov er ikke længere så stort. Derudover er det blevet en fast del af Ann-Berit Lauritsens rutine at samle mælkekartoner, tomme glas, aviser og pap fra sin egen husholdning. Hun kan slet ikke lade være. “Der er jo ikke grænser for, hvad man kan bruge en tom mælkekarton til. Jeg har netop kørt et forløb i 2. klasse, hvor vi plantede vores madpakker i dem ved at skrabe frø fra agurker og tomater ud og sætte dem i jorden”. forklarer Ann-Berit Lauritsen. Hylderne er ved at være fyldt op, og planen er, at der skal udvides med et fjernlager i skolens kælder. Så kan elever og lærere se udbuddet og bestille fra lageret, hvis de skal bruge et større antal. Ingen dims er for lille til det bugnende skatkammer, og alt får nyt og til tider uventet liv. Som de tomme modellervoksbøtter, der forleden blev indleveret af en kollega. De nåede kun at ligge i depotet i få timer, inden en anden havde hapset dem, for: “Det var jo lige det, jeg stod og manglede”.

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i fællesskabet for skolernes pædagogiske læringscentre på folkeskolen.dk/plc

folkeskolen@folkeskolen.dk

FREMTIDEN ER ET FJERNLAGER

Efter at have gået skolens depoter igennem for genbrugsskatte indgik hun en række faste samarbejdsaftaler med flere kolleger. Trærester henter hun hos pedellerne, som til gengæld afleverer alle dimser hos hende. Køkkenet leverer gamle konservesdåser og glas, og rengøringspersonalet samler brugte toiletpapirruller. Derudover har skolens pedeller indgået en aftale med det lokale byggemarked, der har sponsoreret indkøbskurve, som lærere og elever kan “shoppe” i. “Der er egentlig ikke så meget logistik i det.

Ann-Berit Lauritsens bedste råd er at bruge gennemsigtige plastikkasser til opbevaring. De giver overblik over udbuddet og minimerer rod. Her er trærester fra pedellernes værksted samlet ind.

Kasseret materiale fra skolefritidsordningen, gamle defekte pusle- og brætspil, kasser med gammelt garn og stof i alle afskygninger ender også i depotet.

Ann-Berit Lauritsen bruger hver uge to timer af sin PLC-tid på at holde orden i makerdepotet. Det sparer kollegerne for tid og muliggør kreative projekter.

Der blev brugt genbrugspap fra depotet, da elever fra udskolingen skulle bygge fremtidens boliger, komplet med solceller og hængehaver.

Folkeskolen

2022

PLC Margrethe Bro Rædkjær, lærer i indskolingen i blandt andet matematik og natur/teknik “Jeg bruger makerdepotet hver uge, og det havde jeg helt sikkert ikke gjort, hvis jeg skulle flere steder hen for at finde materialer. Det hjælper, at eleverne kan finde materiale til deres projekter her i stedet for derhjemme. Der er en tendens til, at det skal virke, hvis det kommer med hjemmefra. Finder de materialerne på skolen, er det nemmere at smide væk og starte forfra, hvis det ikke er den rigtige løsning”.

Stine Nielsen, lærer på 8. årgang i blandt andet naturfag “Jeg har brugt makerdepotet i flere forskellige sammenhænge. På 8. årgang til et forløb om drikkevand til fremtidige generationer, hvor en gruppe valgte en indkøbsvogn fra depotet til at hente vand i Gudenåen. Jeg havde egentlig bare tænkt den som opmagasinering, men de så noget helt andet. Derudover har jeg kørt et forløb i biologi, hvor vi skulle arbejde med kredsløb og brugte gamle vinylplader. Det hjælper enormt meget, at “mor” rydder op. Det gør det langt mere overskueligt og attraktivt at bruge depotet”.

SJOV OG SEJ

NATUR! Gratis undervisningsmateriale til indskolingen!

Hæftet fortæller om hvordan og hvorfor dyr kamuflerer sig. Det fortæller om hvor snedige planterne er, nu når de ikke kan bevæge sig og meget mere. Der er forslag til aktiviteter, så gå på opdagelsesjagt i naturen, i skolens krat, den lokale skov, strand, å eller vandhul.

S JSOJVO V SJogOV og og SESJ ESEJ J NAATRTUUR NANTU R

30 hæfter og en “99 arter” plakat! 100 kr. for porto og pakning

Fra fagene Redigeret af msc@folkeskolen.dk

Foto: Heine Sand

Sidder klar med råd til billedkunst Erfaren lærer bliver læringskonsulent.

folkeskolen.dk/ billedkunst

Indsprøjtning til undervisning i nordisk sprog

MUSIK Antallet af nyuddannede lærere med musik som undervisningsfag ser ud til at have stoppet sit fald. Efter at have ligget på 205 lærere i 2015 viser tallene for de to seneste år en udvikling til 141 og nu 147. I Censorformandskabet for læreruddannelsens årsberetning 2021 kalder lektor i musik og censorformand for musik på læreruddannelsen Erik Heiberg Lyhne det ”glædeligt”, men han understreger, at der er brug for, at mange flere vælger musik på læreruddannelsen. "Sammenholder man disse tal med den efterspørgsel, der er efter nyuddannede musikundervisere i folkeskolen, er der et problem. Flere professionshøjskoler taler endvidere om manglende rekruttering til faget", skriver han i censorrapporten.

DANSK Snart får dansk-, historie- og samfundsfagslærere tilbud om ny viden og inspiration til at undervise i det fællesnordiske ophav. Det sker, fordi Danmarks Lærerforening i et samarbejde med Foreningerne Norden har fået en bevilling på 11 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. En del af bevillingen skal gå til en række seminarer om, hvordan viden om de andre nordiske sprog kan skærpe den generelle sproglige opmærksomhed hos børn i indskolingen og på mellemtrinnet. Bevillingen vækker glæde hos Dansklærerforeningens formand, Ida Geertz-Jensen: "Hvis vores elever skal føle sig trygge og vælge at bruge deres modersmål, når de møder vores nordiske naboer, kræver det dansklærere, som er klædt på til opgaven og selv føler sig trygge”. Foto: ixelnest/iStock

forbindelse mellem praksis ude på skolerne og ministeriets vejledninger og bekendtgørelser. Som lærer har jeg oplevet, at der nogle gange har været langt imellem de to ting". Ofte har elever mange lærerskift i faget, og Anne-Marie Permin opfordrer til, at man på skolerne skaber sammenhæng i billedkunstundervisningen allerede fra indskolingen. ”Vi opfordrer også til, at man skaber et fagligt netværk med andre billedkunstlærere. Hvis man mangler faglig sparring, kan man også altid deltage i ministeriets webinarer, workshops eller skrive til os på emu-respons”.

Foto: PamelaJoeMcFarlane/iStock

BILLEDKUNST I november kunne Anne-Marie Permin gå på arbejde for allerførste gang som læringskonsulent i billedkunst i Børne- og Undervisningsministeriet. Her sidder hun torsdag og fredag klar med råd og vejledning til landets billedkunstlærere. Resten af ugen er hun lærer på Mølleskolen i Ry, hvor hun har arbejdet i 16 år. Ud over billedkunst underviser Anne-Marie Permin også i dansk og idræt. "Jeg søgte stillingen, fordi jeg gerne ville med bag i kulissen og lære om ministeriets arbejde omkring billedkunstfaget. Det er spændende at finde ud af, hvad der ligger bag ved, at faget ser ud, som det gør nu", siger hun. "Derudover vil jeg også gerne være med til at skabe en bedre

Flere har musik som linjefag

folkeskolen.dk/ musik

folkeskolen.dk/ dansk

Foto: DR

Ultra:bit styrker elevernes interesse i kodning IT I UNDERVISNINGEN I tre år har DR, CFU og Astra i indsatsen ultra:bit udstyret tusindvis af elever med en såkaldt micro:bit. Ni ud af ti af landets skoler har medvirket, og en evaluering af indsatsen viser nu, at det motiverer eleverne, at man kan lykkes med noget, når man arbejder med ultra:bit. Eleverne har lært at kode

og opnået forståelse for, hvad programmering betyder uden for en skolekontekst. Men deres lærere vurderer, at det har bidraget minimalt til deres dannelse. Evalueringen er foretaget på mellemtrinnet og er udført af Naturfagenes Evalueringscenter (NEUC). folkeskolen.dk/it

Folkeskolen

2022

MISSION

ORD

STI N E GRYN BERG

INKLUSION

ILLUSTRATION

SI MON VÆTH

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

Anbefalingerne, som blev glemt Det går ikke ret godt med inklusionen af elever med særlige behov i den danske folkeskole. Det gjorde det heller ikke i 2016, da et ekspertudvalg nedsat af ministeren kom med over 100 anbefalinger. De blev aldrig ført systematisk ud i virkeligheden. Nu er en ny stor rapport om inklusion på vej, og denne gang bliver det anderledes, siger politiker, DLF og Skolelederforeningen. “Generelt går det rigtig skidt med inklusionen i den danske folkeskole. Der er enkelte eksempler på, at det går godt, det er bare ikke dem, der er flest af”. Sådan siger Janne Hedegaard Hansen, forskningsleder for Forskning og Udvikling på Københavns Professionshøjskole og forfatter til flere bøger om inklusion. Folkeskolen har kontaktet hende, i anledning af at Undervisningsministeriet har to store rapporter på vej om netop inklusionens tilstand,

og at det er tiåret for inklusionsloven, som i 2012 satte som mål at inkludere 96 procent af eleverne i normalundervisningen. Janne Hedegaard Hansens vurdering af den sag vil sikkert ikke overraske mange lærere. Andelen af elever i specialundervisning er stort set tilbage på samme niveau, som da debatten om inklusion begyndte for ti år siden. Børn med særlige behov mistrives i normalklasser i uhørt stort tal – og det gør børnene uden særlige behov sådan set også.

Samtidig viser flere undersøgelser, at hver fjerde lærer i normalklasser oplever fysisk vold fra elever. At der er enkelte klasser, projekter, skoler eller endda kommuner, hvor inklusionen er blevet en succes, ændrer ikke på det overordnede billede af en folkeskole og en lærerstand, der er presset i bund af opgavens omfang. “Den gode nyhed er, at alle kommuner nu tager inklusionsopgaven alvorligt”, siger Janne Hedegaard Hansen. “Der er desværre bare

Serie/Mission inklusion

en modstilling mellem ønsket om at realisere opgaven og at få det til at lykkes i praksis”. INKLUSIONSEFTERSYNETS ARBEJDE BLEV IKKE BRUGT

Sådan var det faktisk allerede i maj 2016, da det stort anlagte inklusionseftersyn udkom. Inklusionseftersynet blev foretaget af en ekspertgruppe nedsat af daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) på bare et halvt år. Ekspertgruppen bestod af blandt andre to almindelige lærere, repræsentanter fra elev- og handicaporganisationer og Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, der fungerede som gruppens formand. Arbejdet mundede ud i flere end 100 anbefalinger til skolernes inklusionsindsats. Senere samme år blev procenttallet for andelen af inkluderede elever droppet – men målsætningen om inkluderende læringsfællesskaber stod fast. Anbefalingerne gik hurtigt i glemmebogen, mener Janne Hedegaard Hansen. Trods sin årelange forskning i inklusion i Danmark er hun ikke bekendt med systematiske tiltag for at føre de gode råd ud i livet, eller at der skulle være blevet fulgt op på anbefalingerne. “Jeg tror ikke, at nogen ved, hvordan det gik med implementeringen af de anbefalinger. Vi står i dag med det samme grundlæggende problem, som vi gjorde dengang, nemlig at inklusionsproblematikken i alt for høj grad er blevet overladt til den enkelte lærer. Vi har ikke taget fat på det grundlæggende for at få skabt inkluderende læringsmiljøer. Det medfører, at vi er for reaktive i forhold til inklusionen. Vi reagerer, når problemet er der,

vi forebygger ikke, at problemerne opstår”, siger Janne Hedegaard Hansen. Claus Hjortdal, der om nogen var tæt på inklusionseftersynet og de mange anbefalinger, er enig med Janne Hedegaard Hansen i, at projektet blev glemt. “Der kom en ny minister, Merete Riisager (Liberal Alliance), som ikke var så interesseret i inklusionsdagsordenen”, siger han i dag om, hvad der skete dengang. “Så overtog KL projektet en periode, men det blev hurtigt skubbet i baggrunden, fordi det – hvis jeg skal være helt ærlig – ikke havde en rigtig ‘ejer’ længere. Det var faktisk ret trist at bevidne”. TIDSPRES PÅ LÆRERE SKADER INKLUSIONSINDSATSEN

Folkeskolen har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet for at høre, om ministeriet kan bekræfte Claus Hjortdals oplevelse af forløbet, men det er ikke lykkedes at få en kommentar. Derimod vil den socialdemokratiske formand for Folketingets undervisningsudvalg, Anders Kronborg, gerne udtale sig om sit partis planer for en bedre inklusion i folkeskolen og om, hvad partiet forestiller sig at gøre, når Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) i løbet af foråret offentliggør den ventede evaluering af inklusion og inkluderende læringsmiljøer i landets skoler samt en kortlægning af mellemformer i skolen. “Nu ved vi jo ikke, hvad der kommer til at stå i Vives rapport, men jeg kan på forhånd sige, at inklusionen ikke fungerer godt alle steder”, siger Anders Kronborg og fortsætter: “Vi har hørt om handicappede børn, som

KENDER DU TIL EN LOKAL LØSNING? Så vil vi gerne høre fra dig, hvordan I løser inklusionsopgaven i praksis. Send en mail til folkeskolen@folkeskolen.dk og skriv inklusion i emnefeltet.

ikke kan deltage i idrætsundervisningen, om forældre, som oplever, at kommuner vægter økonomi over hensynet til barnet, og om ‘diagnosekrav’, altså om at der skal en diagnose på bordet, før der sker noget. Det er alt sammen store, reelle problemer, der skal handles på og gerne hurtigt. Derfor har vi planlagt en høring i Undervisningsudvalget allerede i slutningen af april, hvor vi skal diskutere indholdet af rapporten”. Politikeren, der selv er uddannet lærer, understreger, at den fejlslagne inklusion ikke skyldes lærerne. “Jeg oplever lærere, som hver dag kæmper for at få det til at lykkes, men som efterspørger uddannelse og kompetencer”, siger han og peger på, at man skal lytte mere til lærernes ønsker: “Noget, jeg har hæftet mig ved, er, at skolerne, som deltager i frihedsforsøget, er meget hurtige til at skære nogle timer af skoledagen. Da vi med skolereformen indførte de længere skoledage, var tanken, at det skulle medføre mere variation, men det er nok ikke sket i særlig stor grad. Det er ikke en kritik af lærerne, som har været meget pressede på deres forberedelse, men det er det, som er sket. Det er måske noget af det, vi skal kigge på”. At bedre inklusion koster penge, er Anders Kronborg bevidst om. Men han tror på, at i hvert fald en del af midlerne allerede findes i skoleverdenen. “Vi skal have en fordomsfri debat om, hvorvidt vi bruger pengene rigtigt i dag”, siger han. “Tænk på alle de penge, der blev brugt for nogle år siden, da alle kommuner skulle til Ontario og se, hvordan de holder skole derovre. Bagefter dukker der en ny pædagogisk guru op, og så vender vi alle sammen bedetæpperne den vej, og hver gang koster det. Jeg tror på, at vi skal til at tage vores egen danske skoletradition alvorligt. Det betyder stor autonomi til skolerne, så den enkelte skole selv kan styre, hvad den vil bruge pengene på, og hvordan den vil gribe inklusionsopgaven an”. SAMARBEJDE OM INKLUSION SKAL HJÆLPE

Tilbage står en skole, hvor inklusionsopgaven ikke er blevet mindre siden eftersynet i 2016, understreger Claus Hjortdal. Faktisk tværtimod. “Vi har fået to nye diagnoser, vi skal in-

KL: VI ARBEJDER KONSTANT MED INKLUSIONEN

kludere, nemlig angst og depression. Det er diagnoser, som skolen har virkelig svært ved at håndtere”, siger han. Claus Hjortdals håb er nu, at det forpligtende samarbejde i Sammen om skolen vil betyde, at Vive-rapporternes viden og anbefalinger bliver omsat til konkret handling i skolen. Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Regitze Flannov håber det samme. “Vi fik aldrig brugt inklusionseftersynet efter hensigten. Det var ellers et meget fint arbejde, og mange af de anbefalinger, det mundede ud i, er fortsat noget af det, vi tror på vil virke”, siger hun. DLF’s formand, Gordon Ørskov Madsen, annoncerede på foreningens kongres i efteråret, at hovedstyrelsen vil tage initiativ til, at Lærerforeningen udarbejder sin egen version af en inklusionstjekliste, som skal kunne bruges både på skoler og i kommunerne. Det er den tjekliste, Regitze Flannov og de andre medlemmer af undervisningsudvalget er gået i gang med: “Vi ved meget om, hvad god inklusion kræver, men resurserne er desværre ikke fulgt med. Vi har brug for at tage en opdateringsrunde for at se, hvad der sker med inklusionen i praksis. Det er vigtigt for os at involvere lærernes egne erfaringer”.

I KL kan man bestemt ikke genkende Skolelederforeningens kritik af, at inklusionsprojektet er blevet forsømt. Næstformand for foreningens børne- og undervisningsudvalg Jens Ive peger i et skriftligt svar til Folkeskolen på, at man efter inklusionseftersynet droppede den politiske målsætning, og siden da er antallet af børn, der får særlige tilbud, øget i en grad, så vi nu er tilbage på niveauet, fra inden man arbejdede med øget inklusion som en politisk målsætning. “Men det betyder selvfølgelig langtfra, at alle udfordringer er løst, og i kommunerne er vi ekstremt optagede af at lykkes med inklusionen i folkeskolen. Vi er helt enige i, at området ikke må stå stille, og derfor arbejder kommunerne hele tiden på at styrke deres inklusionsindsats. Det sker blandt andet på baggrund af al den gode viden og læring fra inklusionseftersynet”, udtaler Jens Ive. KL oplyser endvidere, at de som opfølgning på eftersynet i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet har stået for en følgegruppe, som frem til coronakrisens udspring løbende har mødtes og vurderet, om det er gået fremad med inklusionsindsatsen. KL forventer også, at den kommende evaluering af inklusionsarbejdet kan bruges til at styrke kommunernes indsats yderligere. “Det er både godt og vigtigt, hvis undersøgelsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) kan kaste endnu mere lys på inklusionen i folkeskolen, og i KL vil vi gøre vores for, at vi parter i Sammen om skolen i fællesskab får sat fokus på, hvordan vi også fremover kan udvikle og styrke de inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen”. sga@folkeskolen.dk

sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

MISSION

FOTO ORD

HE NR I K STANE K

TOBIA S N IC OL AI

INKLUSION

Nest-klasser har vokseværk Som frontløbere i Nest-pædagogik træder lærerne i 5.b på Katrinebjergskolen i Aarhus nye stier for at få inklusionen af elever med autisme til at lykkes. Lærerne skal blandt andet udvikle Nest i takt med elevernes behov for øget indflydelse. Og så venter en særlig udfordring, når eleverne inden længe er teenagere.

Eleverne sidder bevæbnet med grønne, gule og røde farveblyanter. Foran sig har de en norsk tekst, og ord, som staves på samme måde som på dansk, skal de farve grønne. Kan eleverne forstå ordet, selv om det staves anderledes, griber de den gule farveblyant, mens den røde er til de ord, eleverne ikke forstår. “Et minut tilbage, så giv den ekstra gas”, siger Charlotte Larsen ud i klassen. Kort efter bipper timetimeren. Den hænger ved siden af tavlen og hjælper eleverne til at følge med i, hvor lang tid de skal arbejde med en opgave. Imens Charlotte Larsen samler farvebly-

anterne sammen, beder klassens anden lærer, Line Sander Dreyer, eleverne om at tælle, hvor mange grønne ord de har. “Hvad skal man gøre, når man har talt ordene?” spørger Charlotte Larsen. “Så rækker man sin hånd op”, svarer Line Sander Dreyer uanfægtet. En pige fortæller alligevel, hvor mange grønne ord hun har. Charlotte Larsen markerer med sin hånd, at eleven skal række hånden op for at vise, at hun er klar. Eleverne i 5.b på Katrinebjergskolen i Aarhus begyndte i 2016 som en af Danmarks to

første Nest-klasser. Den anden er skolens 5.a. Nest-klasserne er inspireret af skoler i New York og består til at begynde med af 12 elever fra skoledistriktet og fire normaltbegavede elever med autisme. Nest går under betegnelsen omvendt inklusion, fordi undervisningen tilrettelægges ud fra behovet hos eleverne med autisme om hele tiden at være forberedt på, hvad der skal ske. Det imødekommer lærerne med tydelig struktur, visuelle redskaber og ved konsekvent at italesætte, hvad de vil have eleverne til – frem for at fortælle dem, hvad de ikke må. Det sker

Nest er først og fremmest et princip om, at det ikke er eleverne, der skal passe ind – det er rammerne for undervisningen, der skal tilpasses eleverne.

ud fra en tanke om, at strategierne også gavner distriktseleverne. “Hvis Line fremlægger ved tavlen, og jeg kan se, at nogle har svært ved at følge med, kan jeg sige: ‘Puha, nu bliver jeg godt nok træt’. Eleverne føler sig ikke forkerte, når de hører mig sige, at jeg har det på samme måde som dem”, uddyber Charlotte Larsen. AFGØRENDE MED TO LÆRERE

Det går så godt med at inkludere elever med autisme, at Katrinebjergskolen hvert år opretter

to Nest-klasser, hvor der altid er to voksne til at undervise sammen. Det kan lade sig gøre, fordi man sparer den dyre specialundervisning, som eleverne med autisme er visiteret til. Det er altafgørende med resurser til to lærere, mener Line Sander Dreyer og Charlotte Larsen. De benytter sig af co-teaching, som netop forudsætter to lærere, hvoraf den ene skal have specialpædagogiske kompetencer. “Det kan være uoverskueligt for eleverne at holde fokus mod tavlen, især for dem med autisme, som let bliver afledt af sanseindtryk. Derfor er det godt, at vi kan variere mellem at

undervise sammen, dele eleverne i grupper, og at den ene underviser, mens den anden støtter op”, fortæller Charlotte Larsen. På den ene side af tavlen i 5.b hænger et skema over dagens program sammen med timetimeren. I den modsatte side kan eleverne se, at dansktimen først byder på stilletid. Derefter hører de om “språklige forskjeller” som oplæg til, at de skal farve ord. Til sidst er der opsamling og spørgsmål. Undervejs bruger lærerne en stemmeskala til at vise eleverne, hvilket toneleje aktiviteterne foregår i. Stemmeskalaen har fulgt Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion

eleverne siden 0. klasse. Det samme har timetimeren, men efterhånden som eleverne har lært at læse, er andre visuelle redskaber blevet afløst af sproglige budskaber, så da eleverne kommer fra frikvarter, bliver de mødt af denne besked på tavlen: “Velkommen ind fra frikvarter. Sæt jer og læs i jeres bøger, indtil uret ringer”. Da timetimeren ringer, roser Line Sander Dreyer eleverne for at være kommet stille ind. “Det tyder på, at I har haft et godt frikvarter”, tilføjer Charlotte Larsen. Eleverne har tidligere kunnet melde sig på fire aktiviteter i frikvartererne, men her har lærerne sluppet grebet, for eleverne skal kunne lege frit og have mulighed for at tale om TikTok, gaming, og hvad de nu interesserer sig for. “I går var en dreng med autisme ked af det, fordi de andre hele tiden ændrede reglerne i en leg. Så snakkede vi med eleverne om, at de skal sørge for at forklare ændringerne, så han kan følge med”, siger Charlotte Larsen.

Der er kun fire piger i 5.b, så lærerne sørger for samarbejde med andre klasser på Katrinebjergskolen, så pigerne har flere piger, de kan spejle sig i.

ELEVERNE MED AUTISME VÆLGES TIL

Det indgår i Nest, at eleverne med autisme får social læring. Den har også ændret sig – fra tre til to timer om ugen. Samtidig deltager alle elever med autisme ikke altid. “Eleverne udvikler sig ikke synkront, så hvis vi skal tale om noget, hvor en elev er godt klædt på, er der ingen grund til, at han er med. Vi tager individuelle hensyn”, siger Charlotte Larsen, som står for den sociale læring. Lærerne regner med, at eleverne får god brug for læringen, nu de er på vej i puberteten. “Det er vigtigt, at eleverne forstår, at kroppen og hjernen udvikler sig, så både man selv og andre begynder at reagere anderledes. De skal forstå, at det er helt almindeligt og sker for alle”, siger Line Sander Dreyer. Eleverne i 5.b er fuldt bevidste om, hvem der har autisme, og hvem der ikke har. Men det skiller dem ikke ad, hverken i undervisningen eller socialt. Tværtimod. “Eleverne med autisme bliver valgt til, fordi de kan noget i en leg, de andre ikke kan. De er også dygtige til engelsk, så de andre vil gerne tale engelsk med dem”, siger Charlotte Larsen. De to klasselærere har også 5.b i engelsk, og de giver eleverne med autisme æren for, at klassen ligger på et meget højt niveau. Det går så godt, at Charlotte Larsen under stationsundervisningen i engelsktimen tager plads på

indersiden af et buet bord og ubesværet får de skiftende elever på ydersiden med i en dialog om, hvordan de kan være med til at beskytte oceanerne mod plastikaffald og jordkloden mod klimaforandringer. “Nogle af eleverne med autisme foretrækker at læse på engelsk, og de taler sammen på engelsk, også i frikvartererne. Det gør de andre elever dygtigere, så alle i klassen ligger mindst på niveauet for 5. klasse. Ingen er under det”, siger Charlotte Larsen. Det hele er dog ikke kun godt i 5.b. Det er særligt sårbart for pigerne, som der kun er fire af i klassen. “Pigerne kan lide at være sammen med drengene, og lige nu er en af pigerne og en af drengene med autisme de bedste venner i verden. Men pigerne skal også have mulighed for at spejle sig i andre piger. Nu må vi heldigvis arbejde sammen på tværs af årgangene igen, så vi skal have gang i en pigeklub sammen med a-klassens seks piger. På sigt skal de også være mere sammen med pigerne i e og d”, siger Charlotte Larsen. Det er også sårbart, at eleverne med autisme ikke bor i skoledistriktet, men kommer i skole med taxi, for så kan de ikke smutte med en klassekammerat hjem efter skoletid. “En af dem er godt i gang med at lære at

Timetimeren hjælper med overblikket.

SÅDAN GØR KATRINEBJERGSKOLEN • Nest er en metode til at skabe veltilrettelagt undervisning, så normaltbegavede børn med autisme kan inkluderes i klasser med almene børn. Nøgleordene er vedvarende brug af struktur, tydelighed og visuel støtte, så eleverne hele tiden ved, hvad de skal. Det skal give dem overskud til at lære.

Skal dine elever luftes?

• I New York har programmet kørt i over 15 år. Eleverne med autisme klarer sig lige så godt som de almene elever. Begge grupper løftes fagligt, socialt og følelsesmæssigt. • I 2014 får Aarhus Kommune øje på Nest under en studietur til New York og indleder et samarbejde med Steinhardt School of Culture under New York University om at uddanne fem lærere og pædagoger fra Katrinebjergskolen i programmet. Sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilpasser skolen Nest til en dansk kontekst. • I 2016 opretter Katrinebjergskolen som den første skole uden for staten New York to Nest-klasser. 0.a og 0.b begynder med hver 16 elever, hvoraf fire er børn med autisme, som er visiteret til specialundervisning. De øvrige elever afspejler beboersammensætningen i skoledistriktet. • Der er to undervisere i alle lektioner. Den ekstra voksne finansieres af klassens elever med autisme, da det i Aarhus koster skolerne cirka 150.000 kroner at få en elev i specialklasse. I 3. klasse får Nest-klasserne tilført en femte elev med autisme, typisk fra skolens specialklasserække, så der trods et stigende timetal fortsat er råd til, at to lærere underviser sammen. Der kan også komme flere almene elever til. • Nest er først og fremmest et princip om, at det ikke er eleverne, der skal passe ind – det er rammerne for undervisningen, der skal tilpasses eleverne. Derfor har lærerne et udvidet teamsamarbejde, og de får supervision af psykologer fra PPR. • Et par gange om ugen får eleverne med autisme social træning. Her lærer de blandt andet om kropssprog, og hvordan de kan aflæse andres hensigter. • I 2019 viser en evaluering fra slutningen af 2. klasse, at eleverne med autisme udviser signifikant mindre af den adfærd, der forbindes med deres diagnose, end ved skolestarten. Samtidig vurderer både forældre og lærere, at halvdelen af børnene ikke udviser problematiske symptomer associeret med autisme. Trivslen og fraværet ligger på samme niveau som i sammenligningsklasserne, og fagligt klarer eleverne sig som forventet eller ligefrem bedre. • 2019 er også året, da politikerne i Aarhus beslutter at gøre Nest til en permanent ordning på Katrinebjergskolen, så skolen får Nest-klasser på alle årgange. Aktuelt går de ældste Nest-elever i 5. klasse. Sidste år oprettede Aarhus Kommune to Nest-klasser for elever med ADHD på Beder Skole.

- Så kom udenfor i GoMonkeys landsdækkende klatreparker og få blandt andet: · Motion igennem klatreudfordringer og svævebaner i alle sværhedsgrader · Bedre klassedynamik og tættere sammenhold · Personlig udvikling af eleverne · En sjov dag med massere af grin og smil til kun 159 kr. pr. deltager Psst! Vi har specielle mængderabatter for skoler og institutioner, så prisen kan komme endnu længere ned!

Besøg gomonkey.dk eller ring 25 53 30 22 Vi ligger i Gladsaxe, København, Odense og Kolding Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion

Evalueringer viser, at det går godt med både trivslen og det faglige niveau i Nest-klassen.

tage bussen. Det vil give ham mere frihed”, siger Line Sander Dreyer. LÆRERNE FÅR MASSIV OPBAKNING

Kommuner og skoler rundtom i landet har taget Nest til sig. Enten fuldbyrdet eller i mindre skala, men lærerne på 5. årgang på Katrinebjergskolen er frontløbere. “Vi er lige så spændte som alle andre på, hvordan Nest udvikler sig. Vi er den ældste årgang, så vi er altid de første i Danmark til at

prøve nyt”, siger Charlotte Larsen, som i februar 2020 var med i New York for at studere Nest på mellemtrinet og i udskolingen. Det er nødvendigt at blive opdateret med viden, mener hun og kollega Line Sander Dreyer. “Vi er stadig på en øvebane, hvor vi udvikler Nest, i takt med at eleverne bliver ældre. Det gør vi ved at være opmærksomme på, hvad det er for børn, vi har med at gøre. Det handler om at læse elevernes signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem”, siger hun. Lærerne står ikke på bar bund. De har taget de seks moduler i den Nest-uddannelse,

som Katrinebjergskolen har udviklet sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus. Derudover har de specialpædagogiske kompetencer fra tidligere at trække på. “Uden specialpædagogiske kompetencer og uden autismeforståelse kommer man på hårdt arbejde”, siger Charlotte Larsen. Lærerne står heller ikke alene med opgaven. Nest-klaserne har tre PPR-psykologer tilknyttet, som giver lærerne supervision og ideer til, hvordan de kan komme videre. Samtidig holder lærerne teammøde hver uge, hvor de efter en fast dagsorden evaluerer indsatserne i klassen, holder elevkonference, deler erfaringer og måske aftaler at afprøve nye arbejdsformer på tværs af fagene. “Vi nørder for at få tingene til at fungere, og der følger meget kommunikation med for at sikre, at vi går i samme retning. Alle kan det her, men det kræver, at man vil det, for man er nødt til at forholde sig til sig selv og sine kolleger på en helt anden måde end i både en distriktsklasse og en specialklasse. Hvis eleverne ikke køber det, vi vil i undervisningen, er det os, der er nødt til at ændre metode”, siger Charlotte Larsen. Derfor er det vigtigt med opbakning fra ledelsen. “Vi får meget sparring af vores pædagogiske leder, og det giver plads til, at vi kan fordybe os og prøve nye ting af. Ideelt set skal eleverne i Nest sidde ved firemandsborde, men i 3. klasse kunne de ikke finde ud af at høre efter, når de sad på den måde. Vores leder var med på, at vi lavede en anden opstilling. Nu er vi tilbage ved firemandsborde, fordi vi har øvet os i, hvor eleverne skal rette deres opmærksomhed hen hvornår”, siger Charlotte Larsen som eksempel på, at det ikke altid kan lade sig gøre at gå den lige vej. KLASSEN MÅ GODT BLIVE STØRRE

Den største forskel fra indskolingen til nu er, at 5.b ikke har de to samme lærere i alle timer. I takt med at flere fag kommer til, får eleverne flere lærere. Indtil videre går det fint i 5.b, hvor eleverne har andre lærere i tysk og fransk. “Der kommer ikke to tysklærere ind i klassen, men en tysklærer og én, som kender klassen. I år er det en pædagog. Eleverne er gode til at tage imod nye lærere, og selv om de er sammen med elever fra andre klasser i tysk og fransk, kører det”, siger Charlotte Larsen. Eleverne med autisme er meget videbegær-

lige, så når en lærer kan fortælle dem noget nyt, er de interesserede, supplerer Line Sander Dreyer. “Forinden har vi brugt tid på at forberede dem på, at de skal have en ny lærer, og vi taler med dem om de sociale strategier, de har lært, og hvad de for eksempel kan gøre, hvis nogle snakker i stedet for at lytte. Eleverne kan lide de strukturer, vi giver dem”, siger hun. Det voksende timetal finansieres af, at der i 3. klasse kommer en femte elev med autisme ind i Nest-klasserne. Ideelt set skal klasserne også have flere distriktselever, men 5.b består lige nu af fem elever med autisme og ti fra skolens distrikt. Altså 15 elever i alt og dermed én færre end i 0. klasse. “Vi vil gerne have tilgang, så eleverne får flere at spejle sig i og blive venner med. Det vil være sundt for dem, men vi ligger i en bydel, som mange forældre flytter fra for at få råd til at købe hus, så der er ikke tilgang på vores årgang”, forklarer Line Sander Dreyer.

I 2019 blev det besluttet, at Katrinebjerg-skolen skal have Nest-klasser på alle årgange.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Tag klassen med på det fedeste lejrskoleophold i København! Vi ligger i hjertet af København, tæt på alle de populære attraktioner og tilbyder de perfekte rammer for jeres ophold. Har I brug for forplejning og hjælp til sigthseeing eller buskørsel, sørger vi også for det.

T! POPULÆRnu

Vi har lige pørgsel s r e t f e r o t s ler på lejrsko

Vi kan skræddersy det ophold, der passer præcis til jeres ønsker og behov!

Lad os sende jer et godt tilbud!

gb@cphhostel.dk | +45 33 11 83 38

H.C. Andersens Boulevard 50 | 1553 København V Tlf. +45 3311 8338 | Mail: gb@cphhostel.dk

Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion

SKOLELEDELSEN:

Vi har fat i noget, som virker Sammen med PPR arbejder ledelsen på Katrinebjergskolen på, hvordan skolen forholder sig til, at Nest-klassernes elever bliver ældre. Eleverne skal fortsat udfordres, og lige nu er der kig på spisepauserne.

ORD

FOTO

H EN RI K STAN EK

TOBIA S NIC OL AI

Mange af de ældste elever på Katrinebjergskolen frekventerer den lokale Netto i spisefrikvarteret, men det er ikke sikkert, at det passer til alle. Det er skoleledelsen ved at forberede sig på sammen med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). “I den første fase af Nest har det været vigtigt, at eleverne kunne spejle sig i hinanden. Nu når de en alder, hvor de skal finde sig selv og det særlige menneske, de er. Derfor skal vi måske lave legoværksted, minifablab og tegneværksted, så de ikke går i tomgang i spisepauserne”, siger Sannie Leth, der er pædagogisk leder for Nest- og specialklasserne på Katrinebjergskolen i Aarhus. Skolen skal udbygges til næste år, og her taler ledelsen med arkitekterne om, hvordan de kan skabe rum til disse aktiviteter. “Vi skal værne om eleverne med autisme i pauserne ved at udsætte dem for få stimuli og sætte dem i spil. Samtidig kan det være, at nogle af de andre elever kobler sig på værk-

stederne, fordi de kan lære af eleverne med autisme”, siger Sannie Leth. Skolen begynder også at oprette hold på tværs af Nest-klasser og distriktsklasser, så eleverne får en større kontaktflade. “Vi går fra små til store fællesskaber. Det skal alle børn lære. Derfor vil vi blande eleverne i fag som håndværk og design og idræt, så de får flere at danne venskaber med”, siger skoleleder Christian Hyltoft Hellum. De to ledere er ikke nervøse for, at distriktseleverne kører trætte i den struktur, lærerne lægger ned over undervisningen for at give eleverne med autisme overblik over, hvad der skal ske i timerne og i løbet af dagen. “Der er ikke nogen, som slår sig på skemaerne på væggen. Samtidig bliver der med tiden færre og færre synlige redskaber, og alle skal ikke længere ned at sidde på tæppet som i 1. klasse, når klassen skal have forklaret noget”, siger Christian Hyltoft Hellum. Sannie Leth sammenligner med en lufthavn:

“Almene elever kan også have brug for overblik over, hvad de skal lave, hvor længe de skal lave det, og hvem de skal være sammen med. Det skal vi ikke underkende. Tydelighed leder eleverne igennem dagen, men det er ikke anderledes, end hvis man flyver til København hver dag. Så behøver man heller ikke at se på afgangstavlen for at finde ud til flyet”. “MEDARBEJDERNE ER NYSGERRIGE OG UNDERSØGENDE” Nest tager udgangspunkt i, at børn gør det, så godt de kan, så hvis undervisningen ikke lykkes, er det lærernes ansvar at ændre den. At skolen står på det ben, kunne Sannie Leth tydeligt mærke, da hun kom til som pædagogisk leder for et år siden. “Vi bruger ikke tid på at diskutere, om et problem er noget, vi skal tage os af. Det har vi besluttet, at vi skal. I stedet er medarbejderne nysgerrige og undersøgende på, hvad vi kan prøve af. De går i dybden med det, der er svært, og når det lykkes at få det til at fungere, sker det med armene i vejret. Den beslutning er grundstenen i Nest, og det gør en kæmpe forskel”, siger hun. Christian Hyltoft Hellum oplever det på samme måde. “Det er ikke lyserødt, for Nest kræver hårdt arbejde, men det er det bedste pædagogiske projekt, jeg har været med til, for vi har fat i noget, som virker”, siger han og betegner det som altafgørende, at lærerne i Nest har specialpædagogiske kompetencer. “Vi både for- og efteruddanner lærerne gennem vores egen uddannelse sammen med PPR, for lærerne skal have viden om de børn, de står med, så de kan møde dem hensigtsmæssigt”. Her spiller skoleledelsen en rolle. “Vi kommer tæt på, når vi holder teammøder sammen med PPR-psykologerne. Det giver forskellige kompetencer, når vi taler om, hvorfor en elev tit bliver vred, og hvad vi kan gøre ved det. På den måde sker der løbende aktionslæring”, siger Sannie Leth. Det er svært ikke at holde af medarbejderne, synes hun. “Ligesom eleverne gør de det, så godt de kan. Så når noget er svært, og der skal forandring til, er det mit ansvar at hjælpe dem videre”. Hvis en udvikling skal være varig, skal hele organisationen være med, og der spiller skoleledelsen en vigtig rolle, fremhæver Christian Hyltoft Hellum. “Det er vores opgave at sætte retningen og få medarbejderne til at bakke op om den. Det er ikke svært, men det kræver et gedigent stykke arbejde, så vi får lov til at arbejde for at få intentionerne i Nest til at lykkes”. “DET ER MINIMALT DYRERE AT KØRE NEST” Nest er ikke et spareprojekt. Omvendt har kommunen fra begyndelsen meldt ud, at det heller ikke må koste spidsen af en jetjager at inkludere elever med autisme. Derfor kommer en femte elev med autisme ind i Nest-klasserne på tredje årgang, så der fortsat er råd til to lærere i alle timer. Eleven kommer typisk fra Katrinebjergskolens specialklasserække, så man undgår et skoleskift. “Selv om der er to lærere på i alle timer, er det minimalt dyrere at køre Nest, fordi vi slår pengene til distriktseleverne sammen med det beløb, som det ville have kostet at have eleverne med autisme i specialklasse. Uden midler fra specialundervisningen kan Nest ikke lade sig gøre. Børn med autisme har stadig autisme, når de kommer i 7. klasse, så vi har fortsat brug for at have to lærere på”, siger Christian Hellum Hyltoft. Til gengæld kan der ligge affødte besparelser i Nest. “Nogle af distriktseleverne lykkes måske i skolen på grund af rammen i Nest. Uden den ville de måske have haft behov for støtte. Vi favner bredt”, siger Sannie Leth.

Skal turen gå til

Bornholm?

Oplev et anderledes Danmark. Skab spændende læring i den unikke natur. Overrask eleverne med den dramatiske historie. Giv børnene en god lejrskoletur, som de vil huske hele livet. ✔ Gratis rejse til/fra Bornholm ✔ Gode råd og gratis hjælp til at bestille ture og oplevelser ✔ Feriesteder med swimmingpool og mange andre sjove aktiviteter ✔ Vælg mellem helpension, eller lav selv maden i de gode feriehuse

Team Bornholm har hjulpet over 1.500 skoleklasser. Må vi også give dig og din klasse en god tur?

Det bliver en god lejrskole!

Ring på 56 95 85 66 lejrskole@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk facebook.com/lejrskolebornholm

folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

Debat

.DK

OK24 – involvering for alle pengene DLF MENER AF MORTEN REFSKOV formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

Forhandlingerne om OK21 og kravopstillingsprocessen forud herfor blev en noget atypisk forestilling. Længe arbejdede foreningen for en udsættelse af forhandlingerne, da det økonomiske grundlag var historisk usikkert, men de blev i sidste ende gennemført, da vi på arbejdstagersiden ikke kunne nå til enighed om det hensigtsmæssige i en udsættelse. OK21-resultatet var ikke noget videre at skrive hjem om, og vores interne medlemsinvolverende processer var decideret fraværende. Sådan bliver det ikke næste gang. Tværtimod. Hovedstyrelsen har nemlig vedtaget en særlig ambitiøs plan for involveringen af medlemmerne frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024. Ambitionen er at række ud til alle led i foreningen ad flere omgange, så vi i fællesskab kan bidrage til en sortering af, hvilke problemstillinger der kan og bør handles på nu og her, og hvilke der skal indgå som krav til overenskomstforhandlingerne, fordi de kræver nye eller forbedrede aftaler. Processen skal desuden bidrage til en prioritering af, hvilke problemstillinger der er de væsentligste at få løst. For uanset hvordan vi vender og drejer tingene, er der ved enhver overenskomstforhandling en økonomisk ramme og en arbejdsgiver på den anden side af bordet, der notorisk sætter begrænsninger for mulighederne. I overenskomstudvalget arbejder vi på at formulere de overordnede temaer, som

skal danne udgangspunkt for drøftelserne i foreningen. Flere problemstillinger presser sig på og har gjort det længe: Hvad skal der til, for at vi kan holde til et længere og mere krævende arbejdsliv? Hvordan kan vi sikre ret til relevant kompetenceudvikling? Hvordan fastholder vi en fornuftig lønudvikling i en tid, hvor andre faggrupper gør gældende, at de halter bagefter? Hvordan kan vi sikre, at vores arbejdstidsaftale får den ønskede effekt? Hvordan får vi den danske aftalemodel til at fungere bedre? Vi vil løbende invitere til informations- og debatmøder på forskellige foreningsniveauer og under forskellige former; fysiske som virtuelle. Min store opfordring skal være, at vi alle sammen deltager i debatten og engagerer os i fællesskabet, fordi det er den bedste vej til at forbedre vilkårene for vores professionsudøvelse.

Krigen i undervisningen ”Såfremt skolens rolle også er at gøre eleverne til kritiske, vidende og reflekterende medborgere, så er det lærerstandens klare opgave at bringe krigen ind i undervisningen. Naturligvis under hensyntagen til elevernes modenhed og udviklingstrin. At undlade at forholde sig til krigen er lig med at ignorere elefanten i lokalet”. TOBIAS ZIMLING KRISTIANSEN, LÆRER

”De to vigtigste underskrifter, der nogensinde er skrevet i Danmarkshistoren, er Frederik den 7., som underskrev grundloven, og derudover den underskrift, som gav os medlemskab af Nato. Det skal eleverne vide og frem for alt finde tryghed i”. HENRIK JØRGENSEN, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT

”Tak for rådet, og bare rolig. Lærerne arbejder med undervisning hver dag”.

“Uanset hvordan vi vender og drejer tingene, er der ved enhver overenskomstforhandling en økonomisk ramme og en arbejdsgiver på den anden side af bordet”.

KENNETH MANDRUP, LÆRER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Uddrag af kommentarer til artiklen: “Psykologer til lærere: Hold igen med forklaringer om invasionen af Ukraine” på folkeskolen.dk

Deltag i debatten. Du kan selv lægge debatindlæg på folkeskolen.dk/debat. Du kan også sende dit indlæg (højst 1.750 tegn) til fagbladet Folkeskolen på folkeskolen@folkeskolen.dk. Skriv debatindlæg i emnefeltet. Debat fra folkeskolen.dk og tilsendte indlæg optages i bladet, i det omfang der er plads.

Skolerejser med tryghed Der er flere spørgsmål end svar når det

Forbyd ikke maskinoversættelse i sprogfagene

gælder rejser til udlandet. Vores erfarne rejserådgivere har svarene på de allerfleste. Lad os hjælpe med jeres næste rejse.

AF DANIÈLE EYCHENNE, MA i fremmedsprogspædagogik, pædagogisk konsulent for fransk, Københavns Professionshøjskole

For den nye generation af elever, der er vokset op med internet, er det en selvfølge at søge svar i teknologien. Derfor er det ikke overraskende, at maskinoversættelse (MT) har en betydelig, men dog uudtalt tilstedeværelse i sprogundervisningen. Siden 2016 og takket være udviklingen af neuralnetværk har MT gjort kæmpe fremskridt. Automatiske oversættelser er blevet så gode – og de bliver kun bedre – at det ikke længere giver mening at diskutere, om eleverne har anvendt MT eller ej til deres tekstproduktion. Dette bliver sværere og sværere at gennemskue. Denne nye realitet kaster sproglærere i svære dilemmaer. Er elevernes anvendelse af MT et absolut onde, der partout skal forbydes, eller findes der en vej til fornuftige pædagogiske anvendelser af MT? Vi er kommet forbi den diskussion, om det er muligt at afholde elever fra at bruge MT. Diskurs om snyd, forbud og sanktioner fører ingen vegne. Vejen er at finde ud af, hvordan vi kan

uddanne vores elever til en kritisk anvendelse Oplev Amsterdam af MT, som kan understøtte sprogtilegnelsen. Inkl. busrejse t/r, 3 nætter og morgenmad Det skal gøres gennem eksperimenter med nye opgavetyper og åben dialog. For MT er blot et Fra kr. 1.348 værktøj, og jo mere lærerne og eleverne lærer, hvordan det fungerer, jo bedre kan de bruge det Kontakt en rejserådgiver aktivt, bevidst og kritisk. på 70 22 88 70 I virkeligheden ved vi ikke ret meget om elevernes brug af og syn på MT, selv om det kunne være nyttigt for undervisere i grundskolen at afmystificere og forstå, hvordan eleverne alfatravel.dk bruger MT, så de kan guide dem i en anvendelse af værktøjet. Det kræver selvfølgelig også, at læreren ved noget mere om den teknologi. Med andre ord har vi brug for at forholde os til MT som en realitet, der ikke forsvinder, og undersøge MT’s muligheder i forhold Folkeskolen_NY_2022_Amsterdam.indd til 1 17-02-2022 sprogtilegnelse. Vi har brug for at sætte en dialog i gang, der handler om, hvordan vi på en fornuftig og relevant måde kan inkludere MT i det sæt af digitale værktøjer, som vi i forvejen bruger i sprogundervisningen.

13:24:55

Tredje år i træk, at idrætsprøven aflyses AF TRINE HEMMER-HANSEN, lærer og Folkeskolens faglige rådgiver for idrætsfaget

Afgangseleverne skal igen i år ikke op i udtræksfagene og dermed heller ikke i idræt. Jeg har skrevet det mange gange før. Idrætsfaget kan noget særligt – især når pilen peger mod de dannelsesmæssige værdier i faget. Det, at en klasse kan komme op i idræt, er en gave – for både elever og lærere. Eleverne får pludselig tildelt en portion ekstra tid sammen med klassekammerater i hele den fase, hvor der øves til selve prøven. Tiden med at sammensætte program, vægte indhold og øve til både den praktiske del og den efterfølgende idrætsfaglige snak giver en masse timer sammen – timer, som ikke kommer igen med folkeskolekammeraterne. At

være fysiske sammen kan noget særligt, og det ærgrer mig på elevernes vegne, at denne kropslige oplevelse igen fratages dem. Prøverne har samtidig også gennem årene været en inspirationskilde for mig som idrætslærer – både i forhold til at være helt skarp og up to date med prøvens indhold og i forhold til at blive inspireret af elevernes praksis. Derfor havde jeg glædet mig ekstra til at komme ud som censor i faget efter to nedlukninger med corona. I min optik havde det både været godt og fair at lade eleverne gå op! Forkortet af redaktionen.

Folkeskolen

2022

Kronik Af Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet

Hvordan skaber skolen resiliens? KRONIKKEN Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet pa redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis pa cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation. Skriv tilfolkeskolen@folkeskolen.dk, og angiv kronik i emnefeltet. Illustration: Adrià Fruitós

”Menneskets resiliens kan ikke forstås fuldt ud, hvis forskningens begreber er begrænset til det enkelte individ” (Masten, 2014). Citatet er fra en absolut international topforsker. Og den skal ses som en hovedkonklusion efter mere end 50 års empirisk og teoretisk forskning i fænomenet resiliens. Sagt superkort handler resiliens om, at ”noget” eller ”nogen” udsættes for belastninger og kriser, men klarer sig igennem markant bedre end forventet. Det kan være børn, der vokser op i en stærkt belastet og forsømmende familie. Eller går i en skole, som udgør en markant risikofaktor, fordi der ikke tages hånd om alvorlig mobning. Men er nogle mennesker bare født resiliente? Så kriser og ulykker preller af på dem som vand på en gås, mens andre er skrøbelige og bryder sammen? Nej, ifølge mere end 50 års righoldig internationale forskning drejer resiliens sig primært om en række beskyttende faktorer i individets i øvrigt risikofyldte ydre miljø og ikke mindst om kompetente professionelles resiliensfremmende indsats. Under udarbejdelsen af bogen ”Resiliens – fra robusthed til en dynamisk forståelse” gik det op for mig, at i en dansk kontekst handler resiliens stort set kun om særlige individegenskaber. Populærbetegnelser er for eksempel ”mælkebøttebarn”, ”mønsterbryder”, ”modstandsdygtig”, ”usårlig” og ikke mindst ”robusthed”. Vurderes betegnelserne kritisk, står vi tilbage med nogle generalise-

rende stereotyper og egenskaber, som nogle børn ”bare har”. Karakteristikkerne er uegnede som professionsbegreber. Sådanne børn ”kan jo selv”, ”har det i sig”, så hvad skal en professionel hjælpe med her? Med andre ord karakteriseres resiliens herhjemme som indre kvaliteter, visse heldige børn – i øvrigt helt uforklarligt – skulle være i besiddelse af. Hvis et barn dog ikke er robust nok, kan det i skolen trænes til ”livsduelighed”. Det kan også lære og opbygge de nødvendige ”karakterstyrker” til at håndtere deres risikofyldte og problemskabende liv. Her ser den ”danske resiliens' tilstand” ud til at være historisk fastfrosset, da sådanne forståelser blev forladt for flere årtier siden i den internationale forskning. Af den simple grund at undersøgelser fandt, at resiliens kun i begrænset omfang skabes på individniveau. Resiliens opstår derimod i konteksterne omkring individet. Når der ikke er enighed om, hvad resiliens er, så kan man heller ikke samarbejde om, hvordan den skabes. Hvordan skabes resiliens i skolen, hvis den ene lærer mener, at vi skal fokusere på at styrke elevens karakteregenskaber og livsduelighed, mens den anden lærer mener, at vi skal skabe beskyttende faktorer ved at prioritere og styrke skolens og klassens fællesskaber? Virkningsfuld forebyggelses- og interventionspraksis bør hvile på et fælles begrebs-

Kronik

Den ’’danske resiliens' tilstand’’ ser ud til at være historisk fastfrosset.

grundlag. Så hvad er resiliens i den internationale forsknings fællesforståelse? Resiliens betegner en række dynamiske påvirkninger og processer, som fører til positiv tilpasning (for eksempel udvikling og læring) på trods af alvorlig modgang i livet. Positiv tilpasning ”på trods” er at være på udviklings- og læringsniveau med sine klassekammerater. Her er underbegrebet ”beskyttende faktorer” særligt centralt. Det kan for eksempel være skolens intervention mod mobning, der beskytter udsatte børn (se flere i Sommer, 2022). En tommelfingerregel er: Jo flere beskyttende faktorer vi kan iværksætte, desto mere resiliens skaber vi. Resiliensfremmende arbejde bør ikke komme ud af den blå luft eller opstå spontant i hovedet på den ivrige praktiker – selv om en iderig og entusiastisk praksis også er vigtig. Det er vigtigt at bygge sin resiliensfremmende praksis på en fælles begrebsterminologi om, hvad resiliens grundlæggende er, men også hvad den ikke er. Det handler netop ikke om at skabe ”det robuste barn” i skolen eller beundre det utroligt seje ”mælkebøttebarn” i børnehaven eller ”mønsterbryderen”, der ved egen kraft har trukket sig selv op i middelklassen. Derimod handler det om at opspore, identificere og fjerne signifikante risikofaktorer samt aktivt skabe beskyttende faktorer omkring udsatte børn. Komplekse problemer behøver komplekse løsninger. Her kan skolen spille en afgørende rolle: ”Skolen og den interaktion, skoler har med andre systemer, har enorm betydning for børns udviklingsforløb. Derfor kan skoler spille en hovedrolle, både når det angår risiko og resiliens” (Masten, 2014, side 219). Interventionspraksis i skolen – for eksempel som livsduelighed, positiv tænkning og robusthedstræning af elever – flytter ikke meget. Men skolen kan, viser resiliensforskning, kompensere for en familieopvækst fyldt med risikofaktorer. Ifølge Nielsen og Berliner (2013) kan skolen aktivt skabe resiliens gennem ”opbygning af et fællesskabsfremmende læringsmiljø” (implementeret både i skolens målsætning, læringskultur og i klasserummet). Det vil sige, at skolen:

• giver eleverne social støtte og anerkendelse, • lader eleverne mærke, at der er sat ambitiøse læringsforventninger, • giver eleverne muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter, • opbygger prosociale relationer og tilknytninger i klassen og på skolen, • sætter klare grænser for opførsel, der skader skolens læringsmiljø. Dette kan være skolens resiliensstrategi, der sætter trivselsfremmende miljøer og aktiviteter for alle – og dermed også for individet – i højsædet. Erfaringer, som eleverne kan tage med sig, når de forlader skolen. Men gør de så det? Ja, det ser faktisk sådan ud: I Ann Masten og kollegers langtidsundersøgelse fulgte man en række børn fra risikofamilier gennem 3.-6. klasse, til de blev voksne. Skoler med en bevidst strategi, der bygger på en fælles opfattelse af, at resiliens ikke er individfokuseret, men fællesskabsfokuseret, fungerer som ”sikker udviklingshavn” for udsatte børn og unge. Skolens resiliensfremme for børn med en signifikant risikofamiliebaggrund startede et ”positivt vendepunkt” og omdirigerede endog livsforløbet i voksenalderen (Masten, 2014). Her til sidst et drømmesyn, der nemt kan opløses i dagens travlhed: Hvad nu hvis de professionelle, der arbejder med børn, løfter opgaven med at skabe resiliens for udsatte børn og unge? Lægges oven i dét en kommune, som går foran med en aktiv resiliensvision. Måske – ligesom dengang Danmark tilsluttede sig FN’s deklaration om børns rettigheder – ender det politisk med, at der skabes en visionær national strategi for resiliensfremme for næste generation. Kilder: – Masten, A.S. (2014). Ordinary magic – resilience in development. New York and London: Guilford Press. – Nielsen, A.M. & Berliner, P. (2013). Sociale læringsprocesser, ulighed, mistrivsel, resiliens og transformation. Psyke & Logos, 34, 9-32. – Sommer, D. (2022). Resiliens – fra robusthed til en dynamisk forståelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Serien: Professionernes begreber.

Mød dit fagblad på Lærfest ’22 Giv lærernes stemme mere kraft

Folkeskolen inviterer til to spændende oplæg

Mød redaktionens journalister og kom med dit input til, hvad vi skal skrive om. Du kan også høre nærmere om de faglige netværk på folkeskolen.dk, blive medlem af Lærerpanelet og være med i vores konkurrence.

Kom og få gode råd til, hvordan du skriver det gode bachelorprojekt på læreruddannelsen. Lærere, der har vundet priser på lærerprofession.dk for deres opgaver, deler ud af deres viden.

København onsdag og torsdag den 16.-17. marts i Bella Center

Aarhus Bachelorprojekt

torsdag den 28. april i Musikhusets lille sal kl. 10.00-11.00

Mød Brattingsborgskolen som løser inklusionsopgaven gennem flere undervisere og kompetenceudvikling. Og hør forsker Tilde Mardahl-Hansen fortælle om inklusion i praksis.

Aarhus Inklusion

torsdag den 28. april i Musikhusets lille sal kl. 12.00-12.45

“Det giver så meget mening” ORD Mona Samir Sørensen FOTO Ricky John Molloy

På behandlingsskolen Polaris betragter man alle eleverne som det, de er – nogle skønne, unge mennesker, fortæller lærer Niels Agerskov. De fleste elever har en række diagnoser og dårlige erfaringer i almenskolen, men blomstrer op og klarer sig ofte rigtig godt til afgangsprøven. 36

LÆRER NIELS AGERSKOV Dagbehandlingsskolen Polaris holder til i en stor villa. Niels Agerskov har undervist på skolen i et år, hvor der går normaltbegavede elever med psykiske lidelser.

Man skal vide det for at se det. At der på denne stille villavej i Vanløse ligger en skole. En såkaldt behandlingsskole for elever, som ikke trives i den almindelige folkeskole. Skolen holder til i en stor, rød murstensvilla med en lille gårdsplads foran og en stærkt dekoreret rygerkrog bagtil. Det første, man lægger mærke til, når man kommer indenfor, er en hyggekrog med bløde sofaer og stole. Ikke nær så sterilt, som andre skoler kan være, som lærer Niels Agerskov udtrykker det, da han viser rundt. Tre af hans elever følger med os rundt. Vi må ikke afsløre deres identitet, men vi kan godt afsløre, at de griner og pjatter med deres lærer.

”Vi har nogle enormt søde elever, som jeg gerne vil hjælpe videre i livet, så godt som jeg kan”, fortæller Niels Agerskov. Skolens målgruppe er elever med komplekse psykiske udfordringer og diagnoser, og Polaris er en del af Behandlingsskolerne, der består af 16 afdelinger i hele landet. Eleverne er af gode grunde ikke altid de nemmeste at være lærer for, men for Niels Agerskov er lærerjobbet enormt meningsfyldt. Han har ikke været lærer siden 2007, hvor han forlod jobbet som folkeskolelærer ved Kongevejens skole i Virum, og det kom som en spontan indskydelse at søge jobbet som udskolingslærer her på Polaris. En indskydelse, han er meget glad for i dag. Folkeskolen

2022

Psykiatriske diagnoser mindsker chancen for at få et afgangsbevis. I skoleåret 2017/18 bestod 48 procent af eleverne afgangsprøven. Syv år tidligere var andelen blot 38 procent. Blandt elever uden psykiatrisk diagnose bestod 87 procent afgangsprøven. Kilde: ”Elever med psykiatriske diagnoser og deres afgangsprøver i 9. klasse”, KL 2021.

“Jeg har virkelig genfundet glæden ved at undervise”

Hver elev har sin egen lille bås, som kan indrettes og dekoreres. ”Man føler sig mere hjemme”, fortæller en af eleverne.

”Det er grundlæggende dejligt at lave noget, som giver rigtig meget mening, og jeg har virkelig genfundet glæden ved at undervise”, fortæller han efter at have været på skolen i et år. På Behandlingsskolerne arbejder lærere, pædagoger og psykologer tæt sammen om den enkelte elev, og kravene og målene bliver løbende justeret og tilpasset elevens reelle kompetencer. Den tilgang til eleverne passer godt til Niels Agerskovs værdier. ”Vi er her, fordi vi rigtig gerne vil hjælpe disse unge mennesker. Jeg har nogle virkelig gode kolleger og en enormt dygtig ledelse, som gør, at vi har en kultur om at støtte hinanden og arbejde tæt sammen – hele tiden med det for øje, at vi er her for elevernes skyld. Det kan jeg virkelig godt lide”, siger han. Som lærer skal man dog være indstillet på, at undervisningen sjældent kører helt glat. Uanset hvor godt man har forberedt sig. ”Du kan have forberedt noget virkelig spændende, og så dukker der kun nogle få elever op. De, der er der, lukker sig måske inde i deres telefon eller er trætte, og du møder meget lidt interesse. Det kan være ret hårdt”, siger Niels Agerskov. Når han kommer hjem, er han ofte træt – på en anden måde end da han arbejdede i en almindelig folkeskole: ”Der går kun otte elever i hver klasse. Til gengæld skal du hele tiden være meget opmærksom på hver enkelt elevs behov. Det gør en træt på en anden måde”.

sætning til at være alene med en klasse på 24 elever, som man kan være det i folkeskolen. Mens vi taler, kører i alt fire gule taxaer ind på den lille gårdsplads. Klokken er lidt over 14 denne mandag eftermiddag, og eleverne har lige fået fri. Nogle af dem bliver bragt og hentet i taxa hver dag. ”For en elev, som har siddet alene hjemme på sit værelse i et år, er det rigtig rart med en taxaordning. Alt er i forvejen en stor udfordring, så hvis vi kan tage bare ét element fra elevens skuldre, kan det gøre en stor forskel”, fortæller Niels Agerskov. Skal man nærmest også være terapeut? ”Det skal man ikke, men som lærer skal du være indstillet på, at du ikke altid når så langt som planlagt med det faglige. Du ved aldrig, hvad du møder ind til, og derfor skal du være fleksibel og kunne omstille dig. Hvis eleverne ikke deltager i undervisningen, så mener vi ikke, at de gør noget forkert. Vi tager alt ansvaret på os, og så må vi finde en anden måde at gøre tingene på”.

TAGER UDGANGSPUNKT I ELEVENS LIV Niels Agerskov stoppede i sin tid som folkeskolelærer for at tage en kandidatgrad i tysk og engelsk. Han troede dengang, at han skulle undervise i gymnasiet, men kom i stedet til at udarbejde undervisningsbøger og -materialer for forlaget Alinea. Siden blev han redaktør på forlaget og senere tekstforfatter på forskellige reklamebureauer, inden han i 2020 blev lærer på Polaris. De erfaringer er en klar fordel. For nok er jobbet meningsfyldt, SKOLEDAGEN KAN VÆRE men det kan også være ekstremt UFORUDSIGELIG krævende, da elevernes motivatiI midten af stueetagen er on ikke altid er i top. Især det der et stort fælles køkken, første halve år var rigtig svært, som udgør et naturligt samfortæller Niels Agerskov: lingssted for både lærere og ”Jeg skulle lære helt fra bunelever. Der serveres varm den, hvilke krav jeg kunne stille Med højst otte elever i klassen er man som lærer meget tæt på sine elever, og mad til frokost, og lærere og til mine elever. Kunne jeg bede det trives Niels Agerskov godt med. elever spiser gerne sammen. dem om at læse fire linjer på Ikke alle elever, men de dansk, eller hvad var niveauet? Nu elever, som kan klare det. For nogle elever kan det være et behandved jeg ret præcist, hvilke elever jeg kan stille høje faglige krav til, og lingsmæssigt mål, at de skal lære at spise sammen med de andre i hvem jeg skal være lidt mere varsom over for”. kantinen. For en elev, som bliver transporteret i taxa, kan det for eksempel ”Først bare lære at komme ud i kantinen og blive tryg ved det. Så være et mål, at han eller hun skal lære at tage bussen til skole. Som øve sig i at tage noget mad på tallerkenen og så til sidste spise lærer tager man altså i lige så høj grad udgangspunkt i elevens livssisammen med os andre”, fortæller Niels Agerskov. tuation som i elevens faglige niveau. Han underviser 24 lektioner om ugen i sine fire linjefag tysk, en”Vi har en forståelse for, at det ikke altid er engelsk grammatik og gelsk, matematik og idræt. Der er højst otte elever i klassen, og der tyske gloser, der er førsteprioriteten for eleven, og derfor afstemmer er altid både en lærer og en pædagog i klassen. Det giver en reel vi løbende, hvilke krav og forventninger vi kan have til eleven”, siger mulighed for at se den enkelte elev, fortæller Niels Agerskov, i modNiels Agerskov.

Folkeskolen

2022

OM POLARIS

• Polaris er en dagbehandlingsskole for normaltbegavede unge med psykiske lidelser. Typisk har eleverne flere diagnoser og problematikker. Polaris modtager elever med angst, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, OCD, depression, autismespektrumforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og andre problematikker som for eksempel selvskade og spiseforstyrrelser. • Skolen har derudover specialiseret sig i at hjælpe unge, der ud over deres psykiatriske diagnoser også oplever kønsdysfori eller har en alternativ kønsidentitet. • Polaris består af en afdeling i Vanløse og en afdeling på Frederiksberg, og eleverne indskrives fra 6. til 10. klassetrin. For øjeblikket er der 46 elever på de to afdelinger. • Skolen er en del af Behandlingsskolerne, der har i alt 16 forskellige tilbud over hele landet. Eleverne kommer til skolerne gennem kommunale henvisninger.

MÅLET ER AT BESTÅ FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE Det betyder ikke, at de faglige ambitioner er lave på behandlingsskolen. Tværtimod. Eleverne bliver udelukkende undervist af linjefagsuddannede lærere, og målet er, at eleverne skal bestå folkeskolens afgangsprøve. ”I starten kunne jeg godt tænke: Skal vi virkelig kræve så meget skolearbejde af vores elever? I dag ser jeg det som en måde at vise dem respekt på. Vi viser dem, at vi tror på, at de kan klare det, og det giver så meget mening som lærer. Som ung er man jo virkelig ilde stedt uden afgangsprøven”. Sidste skoleår bestod 77 procent af 9.-klasseeleverne på Behandlingsskolerne folkeskolens afgangsprøve, oplyser kommunikationschef Antje Christensen. Som det ser ud nu, forventer Niels Agerskov ikke at vende tilbage til folkeskolen. ”Jeg synes, at normalitetsbegrebet i vores samfund er blevet lidt for smalt. Så for mig er det vidunderligt at arbejde et sted, hvor de unge har lov til at være, præcis som de er”. Vi slutter rundturen af nede i kælderen – stadig i selskab med de tre elever. Kælderetagen er indrettet som et stort rekreativt område med bløde møbler, tegne- og malergrej, bordfodbold, bordtennis og en boksepude. ”Den bruger vi rigtig meget”, fortæller de unge elever grinende, mens de tjatter skiftevis til boksepuden og hinanden.

Kilde: Behandlingsskolerne.dk

folkeskolen@folkeskolen.dk

Blogs

Af Anne-Birgitte Rohwedder, centerleder ved Randers Social- og Sundhedsskole og faglig koordinator af Master i Pædagogisk Ledelse, Aalborg Universitet Privatfoto

Ubehagelig, men vigtig læring Af og til får jeg mulighed for at observere undervisere tale sammen og drøfte pædagogiske og didaktiske problemstillinger. En snak om uha-oplevelser fangede min opmærksomhed. Noget af det mest bekræftende, man kan opleve som underviser, er, når man kan se eller høre, at eleverne får det, vi kender som aha-oplevelser. Altså den kognitive gnist, der opstår, når vi får nye erkendelser eller ideer til løsning af et problem. For Sofie, der er underviser på Randers Social- og Sundhedsskole, er det dog mindst lige så vigtigt at tale om uha-oplevelser som et ubehageligt, men vigtigt afsæt for læring. Sofie taler ud fra egne erfaringer, når hun siger: “Aha-oplevelser forsvinder på et tidspunkt, når de ikke længere giver mening for den praksis, man står i. Uha-oplevelser er noget, man husker, fordi det er så voldsomt; man bliver rystet i sin faglighed, fordi man står med andre menneskers liv i sine hænder”. Ifølge Peter Bro belønnes aha-oplevelser med en dosis dopamin, der udløser en slags lykkerus, som biologisk set driver os mod flere nye erkendelser. Det står dog helt for egen regning at påstå, at uha-oplevelser i så fald må udløse en mængde adrenalin – der gør læringsoplevelsen en helt anden, der ikke just driver os mod flere af slagsen.

“Uha-oplevelser er noget, man husker, fordi det er så voldsomt; man bliver rystet i sin faglighed, fordi man står med andre menneskers liv i sine hænder”. Men vi vil alle komme til at stå i uha-oplevelser, siger Sofie: “Vi kan alle komme ud i pressede situationer, hvor vi potentielt kan

risikere at fejle, men det er helt vildt vigtigt, at vi tør snakke om det – både så vi kan lære af vores fejl, og fordi det er vigtigt at få luft for de situationer, hvor vi fejler, så det ikke kommer til at nage os”. Sofies budskab er, at vi skal turde tale om den læring, der knytter sig til de mere ubehagelige oplevelser, da “uha-oplevelser er en del af den måde, hvorpå social- og sundhedsmedarbejderen skal være i og udvikle sig i sit fag”. Sofie bruger derfor sig selv som rollemodel og fortæller gerne eleverne om sine egne uha-oplevelser. “Jeg er ikke stolt af det, jeg har gjort, men det er vigtigt, at vi tør tale om de fejl, vi begår. Jeg tror meget på, at vi som undervisere skal turde gå forrest og tale om det, der er svært ved omsorgsfaget”, siger hun. Sofie afslutter vores samtale med at sige: “Jeg håber, at der er plads til, at eleverne kan få lov til at tale om det, de ikke ved og ikke kan. Fordi det er en lige så vigtig del af fagligheden at være ydmyg over for det, man ikke ved, og det, man ikke kan, og at kunne bruge uha-oplevelser som afsæt for læring”. Folkeskolen

2022

Anmeldelser

En vej til bedre fagog opgavefordeling Bogen er et svar på spørgsmålet om, hvordan man kan styrke lærerprofessionen og forstærke det psykiske arbejdsmiljø. Det er et nødvendigt og vigtigt fokus til glæde og gavn for de lærere, ledere, børn og unge, der har deres daglige gang på de danske folkeskoler. Professionel kapital i folkeskolen Faglighed og samarbejde i fokus

BOG

PSYKISK ARBEJDSMILJØ Karen Albertsen, Anita Mac, Eva Thoft, Hans Jørgen Limborg, Agnete Meldgaard Hansen 179 sider 269 kroner Frydenlund

ANMELDT AF CHRISTINA HOSTRUP

Forfattergruppen har skrevet denne bog med udgangspunkt i deres erfaringer fra projektet “Folkeskolen i forandring”. Grundantagelsen i projektet er, at “et godt psykisk arbejdsmiljø i folkeskolen både er en forudsætning for og en konsekvens af, at forvaltning, ledelse og lærere kan samarbejde om udvikling af skolen”. Projektet blev finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og blev gennemført i samarbejde mellem forskere fra Roskilde Universitet og TeamArbejdsliv Aps i perioden fra 2018 til 2020. Der deltog seks folkeskoler fordelt på tre kommuner. Målet i projektet var at undersøge, om udvalgte metoder kunne være understøttende i bestræbelsen på at skabe et styrket samarbejde og herunder

kapaciteten til at tage gode beslutninger i skolen, ved to nedslag i skolens maskinrum: Udvikle strukturer og processer samt beslutninger knyttet til samarbejdet om fagog opgavefordelingen og udvikle kompetencer til facilitering af teamsamarbejdet. Der er i bogen fokus på fire dimensioner: struktur og rammer, fælles tanke og værdisæt, beslutnings- og handlekraft og effekt på hverdagens praksis. På baggrund af projektet konkluderes det, at man på skolen kan styrke skolernes professionelle kapital ved at styrke fundamentet for samarbejde. Professionel kapital handler om, “at man arbejder sammen i et tillidsfuldt og reflekterende miljø, hvor de fleste oplever en udbredt grad af retfærdighed og har mulighed for at påtale, hvis det ikke er tilfældet (social kapital), hvor faglighed og kompetencer kan

bringes i spil (human kapital), og hvor der er rammer og rum til, at alle fra teamet til ledelsen kan træffe velunderbyggede beslutninger og føre dem ud i livet (beslutningskapital)”. Der præsenteres i bogen en model til samarbejdet omkring denne opgave. Modellen er generisk og skal styrke gennemskuelighed og oplevelse af retfærdighed i processen omkring fagog opgavefordeling. Forfattergruppen konkluderer, at selv om de deltagende skoler i projektet er meget forskellige, viser kernen i modellen sig at være bæredygtig. Jeg vil anbefale bogen til skoleledelser og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter som et rigtig godt bud på et fælles afsæt for at varetage den vigtige opgave omkring styrkelse af lærerprofessionen og det psykiske arbejdsmiljø.

Anmeldelser

Derfor er grammatik væsentligt ANMELDT AF OVE CHRISTENSEN

Undersøgelser viser, at elever bliver bedre til at undersøge og forstå deres skriftsprog, når grammatikken læres og bruges i en kontekst. Omvendt har det ringe betydning for elevernes udvikling af evne til at formulere tekster, hvis undervisningen er løsrevet fra en kontekst. Med det in mente er det spændende og inspirerende at læse “Grammatik i funktion” af Bodil Nielsen, for bogen viser nye veje til at undervise i grammatik, hvor alt er eksemplificeret, så eleverne netop kan lære i en kontekst. Bogen består af fire dele. I del 1 redegøres for forskning og de didaktiske principper for under-

Spil på alting ANMELDT AF ANNE SKOVMARK

Da jeg læste til lærer og havde musik på linjefag, arbejdede vi blandt andet med lydformning. Vi spillede på knækbrød, rev papir i stykker og afspillede ringetoner som vigtige dele af kompositioner og noterede alle lydende i små partiturer, der var nøje udtænkt til hvert enkelt værk. Da jeg gjorde min entre i folkeskolens musiklokaler, tog jeg seminariets arbejde med mig og lavede lydformning. Det er snart 20 år siden, og netop nu er der udkommet en bog, der slet og ret hedder “Lydformning”. De to forfattere har interesseret sig for lydformning i mange år, faktisk helt tilbage fra begyndelsen af 1990'erne, og med bogen her har de samlet deres viden og en række bud på,

visning, bogen lægger op til. Del 2 beskæftiger sig med ordklasser og brug af morfemer. I del 3 handler det om, hvordan ord farver tekster. Del 4 forklarer, hvad sætninger er sat sammen af. Der er en guldgrube af interessante eksempler at dykke ned i. Et grammatisk problem vil i bogen ofte være vist i en elevtekst, hvorefter elevens hensigt diskuteres. Læreren guides i, hvordan man kan bruge anledningen til at belyse emnet. I kapitlet om pronomener kan undervisningen gå hen og blive væsentligt mere interessant for eleverne, når man arbejder med den allestedsnærværende clickbait. Elever vil være bekendte med begrebet. De vil måske have svært ved at gennemskue, hvordan det grammatisk hænger sammen, når nyhedsmedier med lokkende overskrifter kun gør brug af et enkelt pronomen i stedet for at beskrive det, artiklen faktisk handler om. Bodil Nielsens bog kan blive biblen inden for undervisning i grammatik, og jeg vil anbefale den til læsning og opslagsværk for læsevejledere, lærere og lærerstuderende. “Grammatik i funktion” kan også være med til at kvalificere fagteamets samtale om, hvordan vi træner elevernes sproglige bevidsthed.

hvad man kan gøre, og hvad man kan arbejde med for at bruge lydformning som en del af sin undervisning. Noget af det, der er værd at bide mærke i, er brugen af begrebet lydkilder. Lydkilder er de genstande, man bruger til at frembringe sine lyde og sine kompositioner. Frem for at bruge de instrumenter, man har i sit musiklokale, kan man udfordre elevernes ideer om, hvad de kan spille på. Man kan for eksempel bede dem om at finde en lydkilde af metal. Det kan så være, at én kommer med en gaffel, en anden med en tom dåse og en tredje med en håndfuld rustne søm. Så kan man arbejde med, hvordan man kan få disse lydkilder til at frembringe lyd. Det, der umiddelbart kan være tillokkende ved at arbejde med lydformning, er, at man ikke nødvendigvis skal kunne spille instrumenter og læse noder for at gå i gang. Det kan sikkert omvendt afskrække nogle, at det kan virke, som om der ingen grænser er for, hvad man skal, kan og må. Her må hver enkelt lærer selv sætte grænser, der passer til klassens niveau og kunnen. Med denne bog er der i hvert tilfælde en masse sjove aktiviteter at sætte i spil.

Grammatik i funktion PÆDAGOGIK Bodil Nielsen 258 sider 259 kroner Samfundslitteratur

BOG

Hele anmeldelsen: folkeskolen.dk/1889110

Lydformning MUSIK Signe Adrian, Jesper Juellund Jensen 148 sider 228,75 kroner Dansk Sang

BOG

Hele anmeldelsen: folkeskolen.dk/1889365 Folkeskolen

2022

Spot/ved Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

Send dine elever ud med kamera

Hvad adskiller en by fra en anden? Hvor gemmer byens sjæl sig? Med årets tema for fotokonkurrencen Fang din by opfordrer Dansk Arkitektur Center til, at deltagerne finder det, som skaber en forbindelse mellem dem og byen – på godt og ondt. Man deltager ved at lægge sit billede på Insta-

gram med #DACfangdinby2022 eller ved at sende billede og kontaktoplysninger til fangdinby@dac.dk. Konkurrencen løber fra den 24. februar til den 24. april 2022. Læs mere om konkurrence, jury og præmier her: dac.dk/udstillinger/ fang-din-by-2022

Få besøg af en polareventyrer Illustration: Polarskolen, elevhæfte

Foto: DR

Sidste år deltog 1.600 skoleelever i fotokonkurrencen Fang din by, der er arrangeret af Dansk Arkitektur Center. I år handler konkurrencen om det, der gør netop jeres by unik.

Nedbryd fordommene om børnehjem

Polarskolen er en nonprofitorganisation grundlagt af polareventyrer og forfatter Gregers Gjersøe, som tilbyder læremidler, lærervejledning, undervisning, foredrag og aktivitetsdage med fokus på Rigsfællesskabet, Grønland, Færøerne og Arktis. Ud over tværfaglige undervisningsmaterialer til alle klassetrin stiller foreningen en række instruktører til rådighed, du som lærer kan trække på – herunder stifteren selv. Læs mere på polarskolen.dk

Ordet børnehjem leder for mange børn tankerne hen på gamle og skræmmende forestillinger fra fiktionens verden. Med dokumentarserien ”Vores børnehjem” kan du vise dine elever, hvordan livet er for børn, der ikke bor med deres familie. Seriens mål er at aftabuisere livet som børnehjemsbarn og at give børn på børnehjem en stemme. Serien får premiere på DR Ramasjang den 28. februar. Både serien og tilhørende undervisningsmateriale kan desuden findes på Filmcentralen. Find serien på dr.dk/drtv, søg efter: vores børnehjem

Skoleleder søges til dagbehandlingsskolerne Polaris - to veletablerede skoler med fokus på børn og unge med psykiske udfordringer Har du lysten og kompetencerne til at løfte ledelsesansvaret for to helt særlige skoler? Vil du hjælpe børn og unge med udfordringer godt på vej, så de kan udfolde deres fulde potentiale? Og vil du arbejde i dagbehandlingsskoleregi med høj professionalisme, bred faglighed og gode forhold? Så læs videre!

HVAD KAN VI TILBYDE?

Vi tilbyder et arbejde, hvor du kommer helt tæt på elever, forældre og den tværfaglige personalegruppe, og hvor du får mulighed for at fastsætte mål og rammer for skolens undervisningstilbud og hverdag. Du bliver en del af en ledergruppe på i alt 16 skoleledere på tværs af Behandlingsskolerne, og du har derfor gode muligheder for at sparre med ligestillede. Du refererer til Behandlingsskolernes skolechef, Signe Flindt. HVORDAN ER HVERDAGEN SOM SKOLELEDER PÅ POLARIS?

Som skoleleder vil du indgå i et tæt samarbejde med den ledende psykolog og souschefen, og sammen udgør I skolens ledelse. Du har det primære ansvar for ledelsen af medarbejdergruppen bestående af lærere og pædagoger, mens den ledende psykolog har ansvar for psykologerne. I samarbejde med souschefen har du ansvar for skolens daglige drift, undervisningen på skolen og driftsbudgettet. Som skoleleder er du en synlig del af elevernes og medarbejdernes hverdag.

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kvik-nummeret. så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier. Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

ØVRIGE JOB

JYLLAND Kvik-nr. 83399619 Esbjerg Kommune, 6700 Esbjerg

Skolechef i Esbjerg Kommune • Ansøgningsfristen er den 16. mar. 2022

Som skoleleder er dine vigtigste opgaver: • at lede lærere og pædagoger og sikre, at alle har de rette kompetencer, trives og er engagerede • at kvalificere undervisningstilbuddet, herunder dokumentere faglige resultater og indsatser med henblik på, at alle vores elever udnytter deres faglige potentiale optimalt • at sikre en god kontakt til forældre og samarbejdspartnere at sikre en god drift med øje for normeringer og økonomiske rammer Vi søger dig, der: • er uddannet skolelærer • har en relevant lederuddannelse • har ledelseserfaring • er tydelig og systematisk i din kommunikation

Kvik-nr. 83414572 Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg

Afdelingsleder på mellemtrinnet på Th. Langs Skole med start 1.5. 2022 eller efter aftale • Ansøgningsfristen er den 20. mar. 2022 Kvik-nr. 83422512 Skive Kommune, 7800 Skive

Børne- og ungechef til Skive Kommune • Ansøgningsfristen er den 20. mar. 2022

Derudover lægger vi vægt på, at du har interesse for og erfaring med arbejdet med psykisk sårbare børn og unge. Du vægter det tværfaglige samarbejde højt og har lyst til aktivt at arbejde med børnene og medarbejderne. I tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse kan du videreudvikle skoletilbuddet.

Kvik-nr. 83399604

Praktiske oplysninger Er du blevet nysgerrig, og ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Signe Flindt på tlf. 28 91 09 93 eller mail signef@behandlingsskolerne.dk

Kvik-nr. 83414124

Kornmod Realskole, 8600 Silkeborg

Lærer på Kornmod Realskole – vil du være en del af vores skole? • Ansøgningsfristen er den 18. mar. 2022

Dafolo A/S, 9900 Frederikshavn

Erfaren pædagogisk konsulent • Ansøgningsfristen er den 30. mar. 2022

Ansøgningsfristen er 23. marts 2022 Vi opfordrer dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi ønsker en ny skoleleder til Polaris Se hele opslaget på lærerjob.dk

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 83280246 Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk

Pædagogisk afdelingsleder til Trørødskolen • Ansøgningsfristen er den 01. apr. 2022

Folkeskolen

2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83318434

Kvik-nr. 83368417 Solvangskolen, 3520 Farum

Køge Kommune, 4600 Køge

Er du den afdelingsleder, Solvangskolen i Furesø Kommune mangler?

Lærer til dagbehandlingsskole

• Ansøgningsfristen er den 13. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 11. mar. 2022

Kvik-nr. 83368719

Kvik-nr. 83371710 Bugtskolen, 2670 Greve

Allerød Kommune, 3450 Allerød

Specialskole i vækst søger pædagogisk leder

Lillevang Skole søger tysklærer til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 14. mar. 2022

Kvik-nr. 83399211

Kvik-nr. 83399075 NEXT Uddannelse København, 2500 Valby

Melby Skole, 3370 Melby

Uddannelsesleder til NEXT Uddannelse København

Lærere søges til Melby Skole

• Ansøgningsfristen er den 13. mar. 2022

Kvik-nr. 83402806

Kvik-nr. 83403023 Behandlingsskolerne, 2720 Vanløse

Egedal Kommune, Søhøjskolen, 3650 Ølstykke

Skoleleder søges til dagbehandlingsskolerne Polaris

Søhøjskolen søger kompetent lærer til udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 23. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. mar. 2022

Kvik-nr. 83406693

Kvik-nr. 83406692 Børne- og Undervisningsministeriet, 1220 København K

Børne- og Undervisningsministeriet, 1220 København K

Børnehaveklasseleder søges til Europaskolen i Bruxelles

To lærere til grundskoleafdelingen ved Europaskolen i Bruxelles I

• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2022

Kvik-nr. 83414234

Kvik-nr. 83360429 Genitor, 1411 København K

Storebæltskolen, 4220 Korsør

Forstander

Audiologopæd til vidtgående specialundervisning på Storebæltskolen

• Ansøgningsfristen er den 10. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. mar. 2022

Kvik-nr. 83325079

Kvik-nr. 83379878 Strandgårdskolen, 2635 Ishøj

Vallensbæk Kommune, 2665 Vallensbæk

Strandgårdskolen søger en dansklærer til 7. årgang

Vejleder til Uddannelsesvejledningen/Den Kommunale Ungeindsats i Vallensbæk

• Ansøgningsfristen er den 13. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 11. mar. 2022

Kvik-nr. 83356628

Kvik-nr. 83403010 N. Zahles Gymnasieskole, 1358 København K

Bornholms Regionskommune, 3700 Rønne

N. Zahles Gymnasieskole søger lærer med linjefagene dansk og idræt

Ungdomsskolens Heltidsundervisning søger lærer til Erhvervsklassen E9

• Ansøgningsfristen er den 11. mar. 2022

• Ansøgningsfristen er den 21. mar. 2022

Kvik-nr. 83368063 Melby Skole, 3370 Melby

Melby Skole søger matematiklærer til 1.a • Ansøgningsfristen er den 10. mar. 2022

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret, og læs hele annoncen

Lærerjob.dk

Kom nemt til ugens nyheder Du får et hurtigt overblik over de vigtigste nyheder på skoleområdet med Folkeskolens redaktionelle nyhedsbrev. Hver uge udvælger vi aktuelle historier fra folkeskolen.dk og sender til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevene på /nyhedsbrev

Stort, charmerende byhus i andalusisk bjergby Klik din annonce ind, når det passer dig. Folkeskolen.dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. Se priser på folkeskolen.dk

ANNONCER BRAGT HER I BLADET KAN SES I DERES FULDE LÆNGDE PÅ FOLKESKOLEN.DK Ansvarsfraskrivelse Aftaler indgået mellem annoncører og læsere via fagbladet Folkeskolens Bazar og på folkeskolen.dk/bazar er et direkte mellemværende mellem annoncøren og kunden, som vælger at respondere på annoncen. Folkeskolen, Danmarks Lærerforening og Media-Partners kan ikke drages til ansvar for de annoncer, der er indrykket i Bazar – og vi kontrollerer ikke de annoncerede oplysninger.

600 €/uge. Se www.casavila.dk Fantastisk byhus med enestående udsigt og alle faciliteter. 180 m2, 4 terrasser, stort landkøkken, 4 sovevær, 2 badeværelser, klimaanlæg.

Telefon: 20 78 14 16 E-mail: casavila@competa.dk www.casavila.dk

Sommerhus med havudsigt Lohals, Langeland Hus på 112 kvm i to etager m. 4 soveværelser. 150 m til stranden. 300 m til havn og skov. Ledigt i påsken.

Telefon: 29 61 51 61 E-mail: else.thorsen@mail.dk

Folkeskolen

2022

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2021 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 06

24. marts

08. marts

15. marts

Blad nr. 07

07. april

22. marts

29. marts

Blad nr. 08

28. april

11. april

13. april

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Næste nummer af

udkommer torsdag den 24. marts

Rubrikannoncer Kan kvinder læse en mands tanker og følelser? Ja, i Lektor Jensens optegnelser. 328 sider, 148 kr. E-bog 79 kr. 48

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org SIDE 22

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

Formand Morten Kvist Refskov

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Erik Bjørn Møller ebm@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2020: 73.598 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Læsertal 2020: 151.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Tobias Nicolai

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

SIDE 12

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

"MOR" RYDDER OP PÅ MØLLESKOLEN

10 | 03 | 2022

NR05

Lærerstuderendes Landskreds

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

dlf@dlf.org www.dlf.org

SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Nest-klassen har det godt

SIDE 32

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

UHELDIG OPFATTELSE Vores syn på resiliens er ikke i trit med forskningen, mener professor Dion Sommer.

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk. Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

151.000 LÆSERE Folkeskolen

2022

Illustration: Oliver Seppo

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Retning af skriftlige opgaver er det værste: Her er 11 tips Inspiration til at få den værste tjans ved lærergerningen overstået. 1. Start i morgen. 2. Undgå at opsøge forskning på området. Det kan virke demotiverende, at ingen undersøgelser gør os synderligt klogere på, hvilken type feedback eleverne får mest ud af. Om overhovedet noget. 3. Hvis du nede i læsegruppen kunne bedømme en hel Sally Rooney-roman alene ud fra bagsideteksten, så behøver du måske heller ikke at læse alle 27 elevers opgaver fra start til slut? 4. Visse kolleger “retter i bund”. Det betyder, at de ud over de indholdsmæssige ting også kommenterer på retstavning, kommaer, omsagnsled til grundled, alt sådan noget. I samtlige elevers opgaver. Derefter falder de døde om.

5. Mundtlig feedback kan ofte spare tid, hvis du forstår at fatte dig i korthed, for eksempel: “Nej, Agnes. Ajmen for helvede, Agnes”. 6. Der findes kolleger, der udarbejder sindrige afkrydsningsskemaer med kolonner og smarte features, som skal gøre det hele meget nemmere og hurtigere – de har delt det med dig! Vær dog opmærksom på, at ikke alle elever er lige begejstrede for at modtage respons på et excelark med krydser fordelt i 46 forskelligfarvede fejlkategorier. 7. Det kan være en god ide med fokuspunkter, som eleverne får at vide på forhånd. Eksempel: “Prøv nu at have fokus på at gøre dig lidt umage den her gang”.

8. Mange læser på skærmen, men fordelen ved at printe alle opgaver ud og sidde med papir og rød pen er, at eleverne sidenhen nemt kan finde kommentarerne igen blandt de andre krøllede papirer i bunden af tasken. 9. Hvis der i opgaven optræder ord som “stundom”, “døgenigt” eller ”sporenstregs”, bør du udvise særlig agtpågivenhed og give to karakterer: En til eleven og en til elevens curlingfar. 10. Et godkendt-hak under selve opgaven eller korte evalueringer som “Fint” eller “Set” fungerer jo udmærket i mange tilfælde. Men gør det mere udfordrende for eleven at tyde budskabet, og eksperimentér med for eksempel et spørgsmålstegn, dødningehoveder eller helt random en vandpistol-emoji. 11. Hyr en sekretær.

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t o p i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

Stiller studerende større krav? Selvfølgelig skal din bank være bæredygtig Klimamål og ansvarlighed kræver mere end snak. Derfor kan du altid få en status i Lån & Spars årlige bæredygtigheds rapport. Som medlem af DLF ejer du i øvrigt en bid af os. Det er derfor, at vi giver dig 3% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Glemte vi at sige, at du kan beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter endt uddannelse? Se alle dine fordele på studiekonto.dk/dlf Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1930.

Det med småt For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af DLF. Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kroner. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 9. maj 2019. Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og se mere.

på din studiekonto

Det får du med en studiekonto hos Lån & Spar: 3% i rente på de første 20.000 kr. Kassekredit på op til 50.000 kr. med kun 5% i rente Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode StudieOpsparing med 0,05% i rente Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler Søg studiekontoen i Lån & Spars mobilbank. Log ind med NemID – så er du klar til at søge.

Foto: Peter Hove Olesen

Kender du en lærer, der fortjener Politikens Undervisningspris 2022? Hvert år hylder Politiken i samarbejde med Villum Fonden nogle af Danmarks bedste lærere i grundskolen, på gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelser. Alle kan indstille den lærer eller det lærerteam, der har haft en særlig betydning. Hver kategori har en hovedpris på 75.000 kroner og to særpriser på 25.000 kroner, som vinderne præmieres med.

Indstil din kandidat på politiken.dk/undervisningspris Sidste frist for indstillinger er mandag 28. marts kl. 23.59.

Folkeskolen nr. 05, 2022

Articles inside

Anbefalingerne, som blev glemt

Nest-klasser har vokseværk

Hvordan skaber skolen resiliens?

Skoleledelsen: Vi har fat i noget, som virker