Serie/Mission inklusion
SKOLELEDELSEN:
Vi har fat i noget, som virker Sammen med PPR arbejder ledelsen på Katrinebjergskolen på, hvordan skolen forholder sig til, at Nest-klassernes elever bliver ældre. Eleverne skal fortsat udfordres, og lige nu er der kig på spisepauserne.
ORD
FOTO
H EN RI K STAN EK
TOBIA S NIC OL AI
Mange af de ældste elever på Katrinebjergskolen frekventerer den lokale Netto i spisefrikvarteret, men det er ikke sikkert, at det passer til alle. Det er skoleledelsen ved at forberede sig på sammen med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). “I den første fase af Nest har det været vigtigt, at eleverne kunne spejle sig i hinanden. Nu når de en alder, hvor de skal finde sig selv og det særlige menneske, de er. Derfor skal vi måske lave legoværksted, minifablab og tegneværksted, så de ikke går i tomgang i spisepauserne”, siger Sannie Leth, der er pædagogisk leder for Nest- og specialklasserne på Katrinebjergskolen i Aarhus. Skolen skal udbygges til næste år, og her taler ledelsen med arkitekterne om, hvordan de kan skabe rum til disse aktiviteter. “Vi skal værne om eleverne med autisme i pauserne ved at udsætte dem for få stimuli og sætte dem i spil. Samtidig kan det være, at nogle af de andre elever kobler sig på værk-
28
stederne, fordi de kan lære af eleverne med autisme”, siger Sannie Leth. Skolen begynder også at oprette hold på tværs af Nest-klasser og distriktsklasser, så eleverne får en større kontaktflade. “Vi går fra små til store fællesskaber. Det skal alle børn lære. Derfor vil vi blande eleverne i fag som håndværk og design og idræt, så de får flere at danne venskaber med”, siger skoleleder Christian Hyltoft Hellum. De to ledere er ikke nervøse for, at distriktseleverne kører trætte i den struktur, lærerne lægger ned over undervisningen for at give eleverne med autisme overblik over, hvad der skal ske i timerne og i løbet af dagen. “Der er ikke nogen, som slår sig på skemaerne på væggen. Samtidig bliver der med tiden færre og færre synlige redskaber, og alle skal ikke længere ned at sidde på tæppet som i 1. klasse, når klassen skal have forklaret noget”, siger Christian Hyltoft Hellum. Sannie Leth sammenligner med en lufthavn:
