Folkeskolen nr. 07, 2022

Hun tør tale om det farlige SIDE 14

SIDE 10 DEN FØRSTE SKRIVNING Ny viden til lærere om de små elevers store spænd i skrivning.

SKOLENS PRES SKABER SÅRBARE ELEVER

SIDE 30

07 | 04 | 2022

NR07

Besøg os på stand 23, og hør mere om: Det digitale forfatterleksikon, der giver dansklærere et komplet og opdateret overblik over perioder, genrer og nye værker, viser beslægtede forfatterskaber og giver elever inspiration til analysearbejdet.

Hjemmesiden, der giver faktabaseret viden om historiske og samfundsrelevante emner, inspiration til aktuelle temaer, links til et omfattende kildemateriale og konkret hjælp til opgaveskrivningen.

AIDT

RUSLAND

O

Det er et velkendt fak­tum, at flere og flere familier med almindeligt velfungerende børn vælger en friskole.

Men jo flere velfungerende børn der tages ud af gruppen, jo større andel udgør dem, der har udfordringer.

G

AIN

NA

KR

JA

IE

Fællesskabets styrke

U

M

AR

Find læseglæden med inspirationsværktøjet, der hjælper elever til at finde netop de bøger, der passer til deres smag, humør og læseniveau. Det er legende let, og det virker – for det er testet på børn!

Leder

rs/

R it

z au

Sc a

n pix

E

F

o:

Sp

ut

ni

k/

kk

el

Tj

ell

es

en

SP

Fot

i

Re

:M

e ut

ot o

JE

M

E

ET

OO

R

W

UN G-

SUN

G

Hver fjerde udskolingselev i det offentlige skolesystem får enten specialundervisning/støtte eller burde have haft det. Hver fjerde!

Men hov! Det er kun de offentlige skolers 7.- og 9.-klasser, som sidste uges kæmpe inklusionsevaluering har kigget på. I 9. klasse går 18 procent af en ungdomsårgang på fri- eller privatskole og ti procent på efterskole. Det er altså næsten en tredjedel af eleverne, der slet ikke er talt med. Og nej, det handler ikke om, at de frie skoler undslår sig de vanskelige elever. Det er bare et velkendt faktum, at flere og flere familier med almindeligt velfungerende børn vælger en friskole, om ikke før, så når børnene er gamle nok til at klare en lidt længere skolevej eller til at flytte på efterskole. Det påvirker selvfølgelig tallene. Jo flere velfungerende børn der tages ud af gruppen, jo større andel udgør dem, der har udfordringer.

Men spørgsmålet er, om problemet ikke er selvforstærkende.

Hvad gør det ved børn, at ikke bare en eller to, men fem-sekssyv klassekammerater døjer med opmærksomhedsforstyrrelser, indlæringsproblemer eller angst? Og ikke mindst: Hvad gør det ved klassen, at flere og flere ellers velfungerende elever år for år forlader klassen? Forhåbentlig siger forældrene det ikke til børnene; men til hinanden siger de helt sikkert, at en af grundene er inklusionen og alle de dårligt fungerende elever. Og så er der et par stykker mere, der rykker.

Man kan ikke holde på resursestærke børn i klassen med coteaching og specialpædagogiske kompetencer og slet ikke ved at skrive rapporter og artikler om inklusionsproblemer. Det kan man kun med det særlige, magiske, som en god skoleklasse gør. Det fællesskab, hvor man står sammen og tager sig af dem, der har det lidt svært.

Det ansvar skal forældre og lærere i den enkelte klasse ikke stå med. Sæt i stedet massivt ind med resurser til folkeskolen – dels til at hjælpe de elever, som allerede tidligt i skoleforløbet har brug for at komme på specialskole eller få støtte, dels til at gøre folkeskolen attraktiv på alle de mange andre felter, hvor det kniber.

Karen Ravn webredaktør

Fo

to:

Ma

rtin

Sylve

st/Rit

zau Scanpix

Foto: Le

s Ka

ner

KRA@FOLKESKOLEN.DK

Vi glæder os til at se jer til Lærfest’22 Aarhus

Folkeskolen

07

2022

3

Indhold

SIDE 16

Skolen skal tage den svære samtale – også når en elev har en forælder i fængsel, siger lærer Helle Kaare Lindberg.

Skal dine elever luftes?

SIDE 14

BØRN AF INDSATTE

Idrætsundervisning med motion og udvikling af sansemotorik i GoMonkeys klatreparker SIDE 36 Madkundskabshold på Tølløse Skole står for skolens frokostordning.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 UNIK FORSKNING I DEN FØRSTE SKRIVNING BØRN AF INDSATTE 14 Et råb om hjælp 16 “Man skal turde tale om det ‘farlige’ i børnenes liv”

DEBAT 22 DLF mener

SERIE/MISSION INKLUSION

FAG/MADKUNDSKAB

24 Lad lærerne gøre det, de rent faktisk kan

36 Elever står for frokosten

29 De nye inklusionstal

41 ANBEFALINGER: MATEMATIK

30 Er skolen selv med til at skabe problemet?

42 ANMELDELSER

32 Det siger skolens parter

45 LEDIGE STILLINGER

34 Elever vil hjælpe med inklusionsopgaven

50 USKOLET

SIDE 24 Inklusionsforsker Tilde Mardahl-Hansen vil have mere fokus på lærerfagligheden.

· Brug og udvikling af sansemotorik

· Motion og fysisk aktivitet igennem klatreudfordringer · Tilskud til idræts- og biologiundervisningen Psst! Vi har specielle mængderabatter for skoler.

35 FRA FAGENE

22 Læserne mener

4

Besøg gomonkey.dk eller ring 25 53 30 22. Vi ligger i Gladsaxe, København, Odense og Kolding

Redigeret af msc@folkeskolen.dk

Indeklimaet i skolerne bliver ikke bedre af, at der er mange elever i klasserne – og flere er på vej. Ifølge myndighederne kan der komme op til 100.000 ukrainske flygtninge til landet. Derfor kan kommuner godt forberede sig på at åbne nye modtageklasser. Forventningen er, at der vil komme så mange flygtningebørn fra Ukraine, at de ikke blot kan begynde i almenklasser. ”Det er svært at se for sig, at vi eksempelvis har en klasse med 21 elever – som er gennemsnittet i Danmark – og så fylder op med syv ukrainske børn”, siger børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).

Ifølge ministeren vil der formentlig kun være enkelte steder i landet, hvor man vil se, at der kommer en eller to ukrainske børn direkte ind i almenklasser, og i de tilfælde vil de ukrainske børn skulle tilbydes undervisning i dansk som andetsprog.

2

3 Mens elevtallet stiger, falder antallet af

lærerstuderende. Ikke siden 2014 har så få søgt ind på læreruddannelsen via kvote 2 som i år. Nedgangen i antallet af ansøgere er næsten hele vejen rundt på de mange steder i landet, hvor det er muligt at læse til lærer. Kun læreruddannelsen i Skive kan notere sig en fremgang på seks flere ansøgninger i forhold til sidste år – ligesom Nørre Nissum og Holstebro tilsammen mønstrer en fremgang på tre ansøgninger i forhold til sidste år.

6

Mest debatterede: Blog: De gode, den bedste og dem, der ikke gør det godt nok ...!

Lonnie Laugaard Rasmussen Lærer på Sanderumskolen i Odense

Mere gennemskuelig løn for København-lærere En ny lønaftale sikrer lærere og børnehaveklasseledere i København en mere forudsigelig og gennemskuelig løn med mindre risiko for årlige udsving. De årlige lokale lønforhandlinger mellem tillidsrepræsentanterne og skolelederne på de enkelte skoler afskaffes, og fremover bliver lokallønsmidler givet som faste løntillæg for bestemte kvalifikationer eller opgaver.

Lærer skaber en coronatidskapsel Da coronapandemien ramte Danmark, besluttede lærer Lonnie Laugaard Rasmussen, at hendes elever på Sanderumskolen i Odensen skulle være med til at skabe en beretning for eftertiden.

Det blev til projektet Tidskapsel/Time Capsule.

Gennem Børne- og Undervisningsministeriets portal eTwinning fik Lonnie Laugaard Rasmussen skoler fra hele Europa med på at lave coronarelate-

rede opgaver og beretninger. Eleverne har for eksempel designet deres eget mundbind og videodokumenteret hverdagen under corona. ”Eleverne har været vidne til en verdensomspændende pandemi, og det blev vi enige om var en så skelsættende begivenhed, at det var værd at lave en beretning om til eftertiden”, fortæller Lonnie Laugaard Rasmussen.

Kapslen blev lukket 31. marts.

Foto: Anders Engrob

12 år. Så længe har der ikke været fremgang for indeklimaet i skolen. I over halvdelen af klasserne er koncentrationen af CO2 højere end Arbejdstilsynets anbefalinger. I 18 procent endda mere end dobbelt så høj. Og det giver eleverne – og lærerne – koncentrationsproblemer.

Målingerne er fra Masseeksperimentet 2021, hvor mere end 8.000 elever fordelt på 234 skoler målte CO2-indholdet i luften i deres klasselokale. Formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen håber, at de nedslående resultater vil få politikerne til at handle.

1

LÆRERLIV Privatfoto

3 VIGTIGE

Mest læste: Evaluering af inklusion: Hver femte elev i udskolingen har behov for hjælp – mange får den ikke

Faxe-lærere har otte procents sygefravær Hvor sygefraværet for lærere sidste år lå på 4,75 procent på tværs af alle kommuner, lå Faxe Kommune i Sydsjælland på otte procent. Først troede kommunen, at der var tale om en fejl i data, men det var der ikke. Nu har kommunens Center for Børn og Undervisning sit hovedfokus på at nedbringe sygefraværet.

Hvis I vil arbejde med madspild, så har vi en minister, der gerne vil komme på besøg.

På Hellebækskolen i Ålsgaarde gik Erik Lippert, der underviser 6.c i madkundskab og natur/teknologi, til opgaven, og de seneste to måneder har klassen arbejdet med emnet. Fødevareminister Rasmus Prehn kom som lovet, og eleverne kunne vise deres plancher om madspild frem for både ministeren og pizzakokken Gorm Wisweh.

Folkeskolen

07

2022

7

Redigeret af: msc@folkeskolen.dk

Optagelsesprøven til gymnasiet coronajusteres

8

Elever på Skelgårdskolen i gang med valgfagsprøven i håndværk og design. Foto: Thomas Arnbo

prøve i de praktisk-musiske fag, får ikke samme mulighed, da den politiske aftale alene gælder de prøver, der skulle have været afholdt til sommer i prøveterminen maj-juni 2022, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Lærer Bo Leerbæk i modtageklassen på Vigerslev Allés Skole om modtagelsen af ukrainske flygtninge.

På grund af corona er det igen standpunktskarakteren, der kommer på eksamensbeviset, hvis den er højere end prøvekarakteren. Men det gælder ikke for de valghold i de praktisk-musiske fag, der nåede at gå til prøve i vinterterminen i dette skoleår.

Af praktiske årsager vælger en del skoler at lægge deres valghold sådan, at eleverne kommer op til den afsluttende prøve i 8. klasse ved juletid. Derfor havde nogle skoler nået at gennemføre valgfagsprøverne, da meldingen om, at de igen i år skulle aflyses, kom i februar. I stedet vil eleverne få deres sidste standpunktskarakter i de praktisk-musiske fag på eksamensbeviset.

I de prøver, der gennemføres til sommer – matematik, dansk og engelsk – får eleverne mulighed for at få deres standpunktskarakter på beviset i stedet for prøvekarakteren, hvis den er højere. Men eleverne, der har været til

Formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke om udkast til lovforslag, der skal fjerne betegnelsen "ikkeuddannelsesparat" fra uddannelsesparathedsvurderingerne.

Elever, der nåede at gå til valgfagsprøve i vinter, kan ikke vælge standpunktskarakteren i stedet for prøvekarakter.

SF's undervisningsordfører, Charlotte Broman Mølbæk, om resultaterne af årets Masseeksperiment, der viser, at CO2-niveauet i klasseværelserne er alt for højt og ikke har ændret sig siden 2009.

Standpunktskarakteren gælder – men ikke for alle

“Det er trist, det først er i 2022, at man har fundet ud af, hvordan man skal tage imod flygtningebørn”.

“Det er jo lidt af en fis i en hornlygte”.

“Det er på tide, at vi ikke trækker på skuldrene af de her resultater og i stedet kommer i gang”.

pai@folkeskolen.dk

Alle Folketingets partier er på baggrund af endnu et skoleår med coronanedlukninger blevet enige om at justere den optagelsesprøve, man kan tilmelde sig, hvis man ikke umiddelbart opfylder kravene til optagelsen på en gymnasieuddannelse.

Der vil som normalt være opgaver i dansk, engelsk, matematik og fysik/ kemi i prøven. Men det er kun de tre fag, ansøgeren klarer sig bedst i, der er afgørende. Samtidig justeres kravene, så man i år skal have mindst 60 point i

prøven for optagelse på de treårige gymnasieuddannelser og 45 point for optagelse på hf i stedet for som normalt henholdsvis 80 og 60 point. Ændringen af optagelsesprøven skal ses i lyset af ændringerne af sommerens prøver for afgangselever i grundskolen, som Folketingets partier indgik aftale om den 25. februar 2022, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. kra@folkeskolen.dk

FAGLIGHED & FORNØJELSE I TIVOLI FAGLIGE DAGE FOR 4.-6. KLASSE FRA D. 19. APRIL TIL D. 10. JUNI Hvordan opleves tyngdekraften i Rutschebanen med bind for øjnene?

Kan du løbe hurtigere end Veteranbilerne, og hvilken fisk er den hurtigste i akvariet?

Dette og meget mere skal eleverne undersøge til Faglige Dage i Danmarks største klasselokale.

Opgaverne understøtter arbejdet med Nye Fælles Mål.

LÆS MERE PÅ WWW.TIVOLI.DK/SKOLER

KUN 70KR. PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS

Folkeskolen

07

2022

9

Unik forskning i den første skrivning ORD

Pernille Aisinger Simon Væth

ILLUSTRATION

Et dansk forskningsprojekt har fundet mønstre i elevers første skrivning. Den banebrydende nye forskning viser, hvor stort spænd der faktisk er i de første klasser, og hvordan lærerne kan hjælpe eleverne videre.

Undervisningsdifferentiering er nødvendig allerede i 1. klasse. Det slår et stort forskningsprojekt fast. Det kommer næppe som en overraskelse for dansklærere, at der er stor spredning blandt eleverne, men forskningsprojektet Atel – Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills viser nu for første gang, hvor stor spredningen er, og præcis hvordan læreren kan hjælpe eleverne videre.

Tre af forskerne bag Atel, lektor Kristine Kabel og professor Jeppe Bundsgaard, begge fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, samt seniorforsker på Nationalt Videncenter for Læsning Jesper Bremholm, har som led i projektet analyseret over 800 tekster skrevet af elever i indskolingen. De er nået frem til fire udviklingsgrupper i den første skrivning, som lærerne kan bruge til at identificere, hvor eleverne er, og dermed også hvad der skal til for at hjælpe dem videre.

“Der er forsket meget i læsning og også en del stavning, men skrivning ved man væsentlig mindre om. Vi vidste ikke på forhånd, at vi ville kunne identificere trin i skriveudviklingen. Det er det, der gør resultaterne så banebrydende, også internationalt, at vi nu har sikker viden om, hvordan skriveudviklingen kan se ud, og at der er så stor spredning, at der er behov for differentiering allerede fra dag et”, siger Kristine Kabel.

Resultaterne viser, at der kan sidde en elev i 0. klasse, der skriver som en elev i 2. klasse.

Og omvendt kan der sidde elever i 2. klasse, der skriver som en 0.-klasseelev.

“Det er meget forskelligt, hvad børn har med i bagagen, mundtligt og skriftligt, for eksempel efter om de har haft interesse for bogstaver og ord hjemme. Men det har også betydning, hvordan de er blevet støttet, og hvilke emner man er blevet inviteret til i skolen. I vores forskning kan vi se, at det faktisk betyder noget, hvilke genrer og emner man præsenterer den enkelte elev for, i forhold til hvor han eller hun er i sin udvikling lige nu”, fortæller Kristine Kabel.

KONKRET HJÆLP TIL UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Forskerne har haft adgang til tekster, som elever har skrevet i appen Skriv og Læs. Ved at analysere de mange tekster har de identificeret fire udviklingsgrupper inden for de fire dimensioner tekstfremstilling, sætningskonstruktion, beskrivere og stavning. Og via en algoritme,

10

de har udviklet sammen med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, kan de så med en vis sandsynlighed placere eleverne inden for en af fire udviklingsgrupper inden for hver af de fire dimensioner (se skema).

“Vi har undersøgt, hvilke skridt der typisk er i den første skrivning, og fordi vi nu ved, hvordan skriveudviklingen ser ud, så kan vi også give ret specifikke råd til, hvad næste skridt er for, hvordan man kan hjælpe eleverne videre, fra hvor de er”, fortæller Kristine Kabel.

Her bliver det så virkelig interessant for lærerne. Hvis de har abonnement på appen Skriv og Læs via Gyldendal, kan appen, når eleverne har skrevet tilstrækkeligt mange tekster, fortælle, hvilket niveau eleverne ligger på inden for de fire kategorier. Har man ikke abonnement, så er udviklingsgrupperne så detaljeret beskrevet, at dansklærerne ifølge Kristine Kabel selv vil kunne gå ind og placere klassens elever.

“Tanken er, at man så vil kunne inddele eleverne i for eksempel tre-fire grupper, som man kan give differentieret undervisning, ud fra præcis hvor de er lige nu. Hvis klassen for eksempel arbejder med en konkret skriveopgave om, da deres mor og far var børn, så vil en af grupperne kunne behøve rigtig meget støtte til at skrive enkeltord. En anden gruppe er forbi det trin og kan have behov for at uddybe for eksempel tid og sted: ‘Hvor boede han?’ Og en tredje gruppe er langt forbi det og kan uden problemer skrive en kort sammenhængende tekst. De skal støttes i begrundelser: ‘Hvorfor syntes din far, det var sjovt at gå i skole?’ Den erfarne lærer vil intuitivt have en fornemmelse, men her kan det konkret vises, hvordan man kan støtte forskellige grupper”, fortæller Kristine Kabel.

NEJ TIL NATIONAL NORM

Kristine Kabel understreger, at forskningsprojektet ikke kan sige noget om, hvad der er kvalitativt godt eller dårligt i skrivning, og det skal heller ikke bruges til at lægge en national norm. Det er alene tænkt som en hjælp til den enkelte lærer i undervisningen.

“Selvfølgelig kan man ud fra skriveforskning gå ind og se, hvornår man kan noget og lægge et niveau. Men det er slet ikke vores tilgang. Vi mener, at man må forstå skrivningen ud fra sociale og kontekstuelle forhold. Hvad lægger skriveundervisningen op til, at eleven kan skrive om, og hvilke sproglige resurser har eleven med sig?” siger hun.

Folkeskolen

07

2022

11

FIRE UDVIKLINGSGRUPPER I SKRIVNING

Det er heller ikke forskernes tanke, at al skriveundervisning så skal være differentieret. Det skal være noget fælles, der rammer

pai@folkeskolen.dk

Nye bogkasser

Dimension Tekstfremstilling

for eleverne at give udtryk for egen stemme, men forskerne har dermed heller ikke kunnet undersøge, om teksterne ville have set anderledes ud, hvis de var skrevet i hånden. Men selv om eleverne ikke har været påvirket af selv at skulle forme bogstaverne i hånden, er spredningen altså meget stor, lyder forskernes konklusion.

“Der er simpelthen børn i 0. klasse, der skriver bedre end det, vi ser i 1. og til dels 2. klasse. Det er en udfordrende opgave for lærerne, så de har brug for god støtte til undervisningen. Samtidig skal lærerne have frihed til at agere, så der netop ikke skal være en norm for, hvor langt man skal være nået i 1. klasse. Spredningen er et vilkår, og det skal man ikke føle sig stresset over. Der er nogle typiske trin i skriveudviklingen, og det afgørende er, at lærerne kan understøtte elevernes udvikling der, hvor de er”, siger Kristine Kabel.

Sætningskonstruktion

klassen, men i noget af tiden kan man for eksempel lade eleverne gå ud i de tre grupper, som man kan støtte, hvor de er.

“Normalt vil man som lærer være tvunget til at gøre dette mere intuitivt, her får lærerne et helt konkret redskab, de kan læne sig op ad”, forklarer Kristine Kabel.

Resultaterne bliver altså indbygget i appen.

Samtidig har forskerne skrevet internationale forskningsartikler, og de er ved at skrive danske forskningsartikler, som formidler arbejdet til lærerne.

Det er adgangen til de mange elevtekster i den elektroniske app, der har gjort det muligt at identificere trinnene i skrivningen, men det betyder på den anden side, at forskerne ikke har haft viden om undervisningskonteksten, så de kan ikke sige noget om kreativitet i skrivningen i forhold til opgaven, eller hvad eleven normalt bruger af ord.

Teksterne er skrevet på computer og med den underliggende pædagogik, at det er okay med børnestavning. Det har gjort det lettere

Sådan kan elevernes skriveudvikling beskrives i forhold til tre dimensioner i en forenklet version fra forskningsprojektet Atel.

Lærere kan finde mere detaljerede beskrivelser i forskningsartikler og formidlinger fra forskerne fremover. Ud over de tre dimensioner optræder stavning som en fjerde dimension. Den har en anden status i projektet, fordi der allerede findes viden om elevers staveudvikling, og er derfor ikke med i denne oversigt.

til den allerførste læsning

gkasse 1 læse –– trinBo Lær at 1 til begynderlæsere Letlæsning

Lær at læ

Letlæsning

til begyn

se – Bogk

derlæsere

– trin 2

asse 2

Udviklingsgruppe 1 Begyndende tekstsammenhæng Skriver typisk meget korte tekster bestående af få ord eller sætninger. Eleverne bruger derfor sjældent sproglige træk, der forbinder sætningerne til en sammenhængende tekst.

Udviklingsgruppe 2 Personligt præg Er begyndt at skabe sammenhæng i teksten ved at henvise mellem sætninger med brug af pronominer. De er også begyndt at give udtryk for egne holdninger i form af positive udsagn om ting og levende væsener, for eksempel “katten er sød”.

Udviklingsgruppe 3 Følelser og udfoldet tekstsammenhæng Er begyndt at skabe sammenhæng i teksten med brug af forbindere om tid og årsag. Eleverne i denne gruppe er også begyndt at skrive om egne og andres følelser.

Udviklingsgruppe 4 Avanceret tekstskabelse Er begyndt at skabe sammenhæng i teksten ved at relatere og stille ting over for hinanden og give udtryk for, at noget kan være betingelse for noget andet.

De er også begyndt at give udtryk for forbehold og for, hvor stærkt de tilslutter sig eller er sikre på det, de skriver om. Elever i denne gruppe angiver også negative udsagn om ting og mennesker.

De første sætninger

Enkle sætninger

Udbyggede sætninger

Komplekse sætninger

Skriver enten enkeltord eller helt enkle sætninger med subjekt og verbal og indimellem objekt. Teksterne vil derfor typisk angive, hvad der er på billedet, eller betegne et fænomen (“bjørnen sover”).

Eleverne i denne gruppe skriver typisk i enkel nutid og bruger overvejende verberne “er” og “har”.

Skriver enkle sætninger bestående af en, der handler (subjekt), en handling (verbum) og nogen eller noget, der handles i forhold til (objekt). Nogle gange vil de også bruge ord og formuleringer, der beskriver, hvordan ting og personer er/ser ud. Eleverne vil også så småt begynde at angive omstændigheder i form af tid og sted. I denne gruppe skriver eleverne også i enkel datid og er begyndt at bruge modalverber typisk i faste udtryk (“jeg kan godt lide”, “jeg skal …”).

Laver mere udfoldede beskrivelser af sætningens aktører (subjekt, objekt og indirekte objekt), for eksempel ved at bruge adjektiver til subjekt og objekt. Deres sætninger kan også indeholde modtagere til aktørens handlinger i form af indirekte objekt.

Elever i denne gruppe begynder også i højere grad at skabe mere sammensatte sætningsopbygninger med adverbielle led og ledsætninger. De bruger også mere komplekse verbale tider som før nutid/datid og fremtid.

Skriver komplekse sætninger, for eksempel med brug af betingelsesledsætninger og ved at udbygge modtagerrollen (genstandsled) med foranstillede beskrivere og efterstillede udbygninger. De anvender desuden modale udtryk (“muligvis”, “måske”, “nok”) og bruger sproglige midler til at vise tekstens struktur, for eksempel “for det første …". Eleverne bruger også mere abstrakte verbalformer som passiv (både s-passiv og blive-passiv) og imperativ (“du skal rejse dig”).

Beskrivere ses sjældent

Enkle evalueringer

Brug af bestemmere

Mere udfoldet brug

Bruger primært beskrivere i form af karakteristikker af levende væsener og ting, for eksempel “kaninen er nuttet”. Indimellem vil eleverne i denne gruppe beskrive følelser hos de omtalte aktører (“hunden er glad") eller udtrykke grad (“hunden er meget glad").

Beskriver ofte følelser (“hunden er glad”), mængde (“drengen så tre hunde”) og relation (“Sofies hund ...”).

Beskriver med brug af farve, størrelse, orden (“han er min første ven”), tilstand (“jeg er syg”) og materialitet (”pelsen er blød”). Desuden udtrykkes vurdering (“det er et godt hus”) og bedømmelse (“en modig soldat”) i såvel subjekt som objekt.

30 letlæste bøger og opgavehæfter Se vores store udvalg af bogkasser – og mange øvrige bøger til børn og unge – på Lærfest Aarhus.

Messepris: 1.800 kr.

ekskl. moms pr. bogkasse.

12

Beskrivere

Mød os på stand nr. 66.

Skriver overvejende helt enkle eller ufuldstændige sætninger, hvor der ikke indgår beskrivere.

Kilde: Atel – Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills.

Folkeskolen

07

2022

13

Børn af indsatte Nanna Maria Christensen, 29 år, læser psykologi og bor i Randers med sin kæreste og deres tre børn. Hun er vokset op med en kriminel far, hvis eksistens var tabu det meste af hendes skolegang. I dag vil hun gerne skabe opmærksomhed omkring

børn af indsatte. Det gør hun blandt andet ved at holde foredrag sammen med forfatter Wenche T. Vogtmann, som har skrevet ”Bare en dag uden” om den 14-årige Maja, hvis far er i fængsel.

ET RÅB OM HJÆLP ”På min første skole blev min søster og jeg kaldt fangebørnene. Min mor flyttede os til en anden by og en anden skole, hvor jeg blev klassens klovn og altid var oppe at toppes med lærerne”.

“Jeg var fire år, da min far kom i fængsel første gang. Han fik otte års fængsel, og siden røg han ind og ud af fængsel til langt oppe i mine teenageår, så det virkede ikke, som om han lærte af sine fejl.

I lang tid fik vi at vide, at vores far var på ferie. Men hvorfor tog han på ferie uden mig? Jeg var jo fars pige. Det forstod jeg slet

14

ikke. Alting var enormt kaotisk, og jeg kan huske, at min mor var enormt ked af det.

Min far var i isolation i otte-ni måneder, hvor han ikke måtte kontakte os. Men det vidste vi jo ikke. Først da han kom i et åbent fængsel, kunne vi besøge ham, og fra da af blev kontakten med ham meget intens. Han

ville altid have, at vi skulle øve ABC-sangen.

Lige før 2. klasse flyttede min mor os til en lille by uden for Randers og en anden skole, fordi min lillesøster og jeg blev kaldt fangebørnene. Vi måtte ikke tale om vores far i den nye skole. Min mor gjorde det for at beskytte os, men i dag synes jeg, det er noget af det værste, man kan gøre.

Jeg glædede mig til at være en person, hvor ingen vidste det. Men i den nye skole blev jeg hurtigt klassens klovn. Hende, som hele tiden lavede ballade og blev smidt uden for døren. Jeg var altid oppe at toppes med lærerne og lavede ikke mine ting. Børn, som råber om hjælp, gør det på mange måder.

Der var fuld fart på hele tiden, og som teenager søgte jeg det dårlige selskab, hvor det gav status at have en kriminel far.

Indeni var jeg meget ulykkelig og savnede min far vildt meget. Jeg

FOTO

Tobias Nicolai

ORD

Mona Samir Sørensen

følte også en stor skam over, at han var i fængsel.

Jeg kan ikke huske, at en lærer nogensinde har spurgt til mig.

Måske kendte mine lærere ikke til min situation. Det er jeg faktisk i tvivl om. Men det havde helt sikkert gjort en forskel, hvis en lærer havde set mig, rakt en hånd ud og talt med mig.

Min far var ikke et ondt menneske. Han traf nogle rigtig dårlige valg, men han var ikke et dårligt menneske. Det ville jeg gerne have fortalt min klasse.

Jeg ville gerne være psykolog, men min klasselærer troede ikke på mig. Ikke med den opførsel, sagde han. Heldigvis blev jeg mor allerede som 20-årig, og det fik mig til at tune ind på familielivet.

På hf røg mine karakterer i vejret, og i dag læser jeg mit drømmestudie, så nu griner jeg lidt af ham”. folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

07

2022

15

Børn af indsatte

For en elev kan det være omgærdet med tavshed, når far eller mor sidder i fængsel. Derfor er det vigtigt, at skolen viser barnet, at man ser ham eller hende og ved, hvad der sker derhjemme, mener lærer Helle Kaare Lindberg.

Hun efterlyser redskaber og sparring til at håndtere den svære samtale.

ORD

Mona Samir Sørensen

“Man skal turde tale om det ‘farlige’ i børnenes liv” FOTO

Andreas Haubjerg

Som lærer i et område, der også tæller socialt udsatte familier, er det hverdag for Helle Kaare Lindberg og hendes kolleger at skulle håndtere elever med forskellige problemer på hjemmefronten.

Heriblandt børn af forældre, der sidder i fængsel.

“Man er ikke bare lærer, men en ekstra voksen i børnenes liv, og for mig har det været naturligt, men også nødvendigt at tage den

16

rolle på mig”, fortæller Helle Kaare Lindberg.

Hun er 46 år og har undervist i Hvidovre Kommune i 18 år, hvor hun ad flere omgange har haft elever med forældre siddende i fængsel. På et tidspunkt havde hun en elev, hvis storebror sad inde for mord. Især denne situation var vanskelig at håndtere, fordi andre på skolen kendte til og var berørte af sagen.

“Det kom som et chok, da vi blev orienteret om sagen af vores skoleleder, og det var hamrende svært at tale med klassen og eleven om det, men det blev vi nødt til, for de sad alle sammen med en masse følelser”, fortæller Helle Kaare Lindberg.

Det er længe siden nu, men dengang var hun forholdsvis ny lærer uden de store erfaringer.

“Jeg mindes, at det var svært.

Jeg havde masser af tvivl undervejs. Gør jeg nu det rigtige for den pågældende elev? Og hvad med resten af klassen?” husker Helle Kaare Lindberg.

Hvert år oplever cirka 4.000 børn og unge i Danmark at have en forælder i fængsel. Det svarer til, at omkring fem-seks procent af en årgang i løbet af deres barndom har en forælder, der afsoner en kortere eller længere dom, Folkeskolen

07

2022

17

Børn af indsatte viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelsen “Indsat far, udsat barn” fra 2016 viser blandt andet, at især tiden umiddelbart efter fængslingen kan føre til, at nogle børn pjækker eller sygemelder sig fra skolen, ligesom svære tanker og følelser i forbindelse med fængslingen kan påvirke børnenes koncentration i skolen.

Tal viser også, at børn af fængslede vurderer sig selv til at have et lavere fagligt niveau end deres jævnaldrende i skolen. Alle er det faktorer, som kan påvirke børnenes trivsel og faglige niveau i skolen negativt, konkluderer forskerne.

LÆRERNE MANGLER TRÆNING I DEN SVÆRE SAMTALE

Helle Kaare Lindberg har i årenes løb oparbejdet en vis erfaring med at håndtere de svære sager, men hun efterspørger generelt på læreres vegne noget træning og nogle redskaber.

“Vi kunne godt bruge et rum til at træne det at tale om kontroversielle og svære emner i undervisningen, for jeg tror, at mange lærere kan føle usikkerhed i den forbindelse”, siger hun og peger på, at det kan være i form af enten kur-

ser eller også bare et rum på skolen, hvor kollegerne kan dele erfaringer med hinanden i forhold til at håndtere elever i svære livssituationer.

“På den måde undgår vi, at det ene og alene bliver den pågældende lærers personlighed og erfaring, der bliver afgørende for, hvordan situationen håndteres”.

Dermed ikke sagt, at Helle Kaare Lindberg tror, at der findes en facitliste til at håndtere problematikker i elevernes familieliv. Det gør der naturligvis ikke. For ingen børn er ens, og de reagerer også meget forskelligt på deres problemer.

Men bare det at give lærere mulighed for at tale sammen og dele erfaringer kan gøre en forskel.

“Nogle problematikker kan være så vigtige at få talt om, at man som skole og lærer ikke skal være bange for at lægge fagbogen og årsplanerne lidt væk og sige: Nu taler vi om det, der er vigtigt”, siger Helle Kaare Lindberg.

Det er helt essentielt for hende at vise sine elever, at hun er til rådighed, hvis de gerne vil tale om deres problemer.

Hvis de ikke har lyst, kan hun godt finde på at foreslå at gå en tur og snakke om alt muligt andet. Nogle gange åbner eleven sig stille og roligt, andre gange ikke. Men uanset hvad har eleven følt sig set og forstået af sin lærer. Og det kan give en ro hos eleven.

“Det vigtigste er, at man ikke går udenom, selv om angsten for at sige noget forkert er der. For en elev, hvis far eller mor sidder i fængsel, er der jo et grundlæggende savn af den forælder, og jeg vil gerne vise min elev, at jeg ved, hvad der foregår hjemme, og at jeg står klar til at støtte”, siger Helle Kaare Lindberg.

MIN FAR ER ROCKER

I undervisningen i dansk vælger hun indimellem materialer, som behandler nogle af de problematikker, som er eller har været aktuelle i hendes klasse. For eksempel arbejdede en klasse med DR’s dokumentarserie “Min far er rocker” på et tidspunkt, hvor en elevs far sad i fængsel.

I serien fortæller tre unge mennesker om at elske og ære en far, som for alle andre er det værst tænkelige forbillede. Det gav klassen mulighed for at tale om det at have en kriminel far og savne ham, uden at klassen

“Det er sindssygt vigtigt, at børn ikke føler sig alene med deres følelser”.

Ud over at undervise på Engstrandskolen i Hvidovre er Helle Kaare Lindberg også forfatter til en række socialrealistiske ungdomsromaner.

På opdagelse med natur/teknologi Mandag den 13. juni 2022 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C – Fortællerkunst i natur/teknologi v/Marlene Porat, Den Flyvende Fortæller – Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude – også i natur/teknologi v/Karen Barfod, lektor, forskningsleder – Udvikling af natur/teknologifaget v/Mette Pawlik Thorsen, Børne- og Undervisningsministeriet

Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/påopdagelse

18

Workshopper – Fortællinger sætter sig i kroppen og får hovedet til at huske – Mikrosafari – Små sjove forsøg – Superdyr og tilpasninger – Mikroforsker – Klimakamp.nu

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Folkeskolen

07

2022

19

Børn af indsatte

SKOLELIV FOR BØRN AF INDSATTE

Overordnet har børn af indsatte en nogenlunde eller høj grad af generel trivsel i skolen, viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd af børn og unge i alderen 11-17 år. For nogle bliver skolen ligefrem det fristed, hvor de kan tænke på andet end fars fængsling og fravær. Men når det gælder børnenes sociale og faglige trivsel i skolen, er der markante forskelle for børn af indsatte og børn generelt.

Børn af fængslede oplever flere skoleskift og har et højere fravær end børn generelt. 12 procent af børn af fængslede har således skiftet skole i løbet af deres skoletid. Det samme gælder for blot to procent af deres jævnaldrende. Skoleskift og fravær kan få betydning for børnenes faglige og sociale skoleliv, for eksempel i form af manglende undervisning eller brudte venskaber.

Samtidig vurderer børn af indsatte i højere grad sig selv til at have et lavere fagligt niveau i skolen, end børn generelt giver udtryk for.

For eksempel synes 59 procent af de 15-årige børn af indsatte, at de klarer sig godt i skolen, mod 77 procent af unge generelt. Dobbelt så mange elever med en forælder i fængsel oplever også drilleri og mobning i skolen i forhold til elever generelt. For eksempel oplever 25 procent af de 11-årige børn af fængslede, at de bliver mobbet eller drillet af andre børn, mod 11 procent af de 11-årige generelt.

opdagede, at det i virkeligheden også handlede om en klassekammerats situation.

“Det er sindssygt vigtigt, at børn ikke føler sig alene med deres følelser, og det kan være meget nemmere at byde ind med noget i en samtale om et svært emne, når man tager udgangspunkt i en film eller en tekst. Det hele bliver lidt mere ufarligt, fordi der kommer et filter imellem”, fortæller Helle Kaare Lindberg.

Hun tror på den gode klassesamtales effekt. En samtale, hvor der bliver skabt et trygt fællesskab, så eleverne tør åbne sig omkring de svære emner. Og hvor det er okay at blive ramt af elevernes fortællinger.

“Nogle gange bliver jeg berørt af noget, der foregår i undervisningen, men det gør ikke noget, synes jeg. Man er ikke kun lærer for børnene, men også et menneske, og det skal man turde vise,” siger Helle Kaare Lindberg.

RÆKKER HÅNDEN UD TIL FORÆLDRENE

Ud over opmærksomheden på børnene lægger den 46-årige klasselærer stor vægt på samarbejdet med forældrene. For uanset hvor forskellige familierne er, og uanset hvor for-

skelligt de håndterer, at den ene forælder kommer i fængsel, så hjælper det barnet, hvis familien har tillid til skolen og læreren, mener hun.

“Hvis jeg bliver bekymret for barnet og kan mærke, at barnet er i krise, måske fordi han eller hun gemmer på en hemmelighed, synes jeg, det er utrolig vigtigt at få familien i tale”.

Det tætte forældresamarbejde tager altid udgangspunkt i barnet og barnets trivsel, understreger Helle Kaare Lindberg.

“Jeg har aldrig nogensinde oplevet forældre, der har sagt nej til at samarbejde om deres børns trivsel. Hvis man rækker hånden ud og dropper den løftede pegefinger, så siger forældrene næsten altid ja tak”.

Ud over at undervise på Engstrandskolen i Hvidovre er Helle Kaare Lindberg også forfatter til en række socialrealistiske ungdomsromaner, som blandt andet omhandler temaer som sugardating, hjemløshed, stoffer og kriminalitet, men også de helt genkendelige problematikker og følelser, som unge, uanset baggrund, går og tumler med.

“Det er vigtigt for mig at give udsatte unge en stemme, men samtidig også nuancere billedet af, hvem de er”, siger hun. folkeskolen@folkeskolen.dk

Kilde: ”Indsat far, udsat barn? Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede”, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2016.

BALLE KURSUS & LÆRING

TILBYDER FAGKURSER OG PÆDAGOGISKE KURSER PÅ TVÆRS AF FAG. Vores instruktører er alle nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og har mange års erfaring med faglig og pædagogisk formidling Balle Kursus & Læring tilbyder - Valgfagskurser i musik, billedkunst, H&D og madkundskab - Læsevejleder - og matematikvejleder kurser - 3 x 3 dages kursus - Kurser indenfor dansk, engelsk, matematik og naturfag - Pædagogiske kurser med fokus på emner som angst og trivsel Løbende opdatering og udvikling af kursusprogram. Vi har fingeren på pulsen i forhold til fælles mål, nye trends og ændringer i undervisningsvejledningerne.

SÅ HA HV IS DU HA R BE HO VE T –

R VI KU RS ET

Kontakt / Tel. 61 65 62 43 / kursus@balle-mail.dk

20

Folkeskolen

07

2022

21

Debat

En bunden opgave DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN formand for Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

Strømmen af flygtninge fra krigen i Ukraine er en udfordring for hele samfundet. For sundhedsvæsnet, på arbejdsmarkedet og i undervisningssektoren – herunder selvfølgelig i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og mange andre steder. Hvor mange flygtninge der kommer, og hvor længe de får behov for at blive i landet, ved vi ikke. Men ikke mange tror på, at krigen i Ukraine snart er slut. Det bliver en kæmpe opgave, som skal løses i den kommende tid.

Alle børn – uanset deres baggrund – har ret til et undervisningstilbud i folkeskolen. Det skal vi holde fast i. Derfor har vi en bunden opgave med at tilbyde flygtningebørnene den bedst mulige undervisning i den periode, de opholder sig i Danmark. Det siger sig selv, at børn på flugt fra krig i hjemlandet har behov for en særlig indsats. Ikke mindst i forhold til deres sprog. Det kommer til at koste ekstra indsatser. Og det kommer til at kræve ekstra lærerkræfter at løfte den særlige undervisningsopgave.

De steder i landet, hvor der er ledige lærere, er det selvfølgelig dem, vi skal have i spil som det første. Andre steder kan det blive nødvendigt at invitere andre kræfter på banen, det kan for eksempel være pensionerede lærere eller lærerstuderende. Det bliver en lokal opgave at finde de bedste muligheder, og vi kan fra Danmarks Lærerforening også

22

bidrage med løsninger. Er der måske læreruddannede blandt de ukrainske flygtninge, som vil kunne tage del i undervisningen? Så må noget af undervisningen foregå på ukrainsk i en periode.

Det er en forudsætning – og vi må forvente – at den ekstra opgave bliver fulgt op af ekstra resurser til at løfte opgaven. Men vi må også erkende, at resurser ikke gør det alene. Vi kan ikke lokalt trylle flere uddannede lærere eller ukrainske tolke frem, uanset hvor mange resurser der er til rådighed. Det er en svær opgave, vi står med, og det vil kort sagt blive det muliges kunst at sikre de ukrainske flygtningebørn et godt undervisningstilbud.

Alle børn har brug for at være en del af fællesskabet. Vi skal være med til at give de ukrainske flygtninge en god modtagelse og så god en undervisning som muligt.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv debat i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Læringsaktiviteter for 6.-8. klasse der styrker børns bæredygtige madvaner

.DK

Benspænd for inklusionen ”Kære politikere med flere: Man kan ikke bare hælde på og på – kompleksiteten og opgaverne er for længst væltet ud over kanten ... Så tænker I måske, at det er noget med at indrette Pædagogisk Psykologisk Rådgivning anderledes, slå på noget med vidensdeling og best practice – eller 'lokale behov', sende folk på flere bunkekurser i at lære, at mange elever har bedst af forudsigelighed, få stimuli, ro og masser af voksenkontakt, efteruddanne til 'rådgivning, der retter sig mod klasserummet'”.

MALENE A. HANSEN

”Jeg ved, hvordan den romerske senator Cato må have haft det, men jeg siger det alligevel: For øvrigt mener jeg, at de lange skoledage skal afskaffes. Ikke med et par timer om ugen, men med mindst en time om dagen på alle klassetrin, to i indskolingen. Indtil det sker, kan de snakke op ad døre ned ad stolper, uden at noget som helst bliver anderledes”.

Kunne ny danskprøve styrke mundtligheden i mundtlig dansk?

AF JANUS NEUMANN, lærer og faglig rådgiver for historie og samfundsfag

Forrige mandag kunne vi på folkeskolen.dk læse, hvordan der barsles med forsøg med nye danskprøver i mundtlig dansk. En mulig ny danskprøve, der ifølge Nikolas N. Ioannou fra bestyrelsen i Dansklærerforeningens folkeskolesektion kan rette fornyet opmærksomhed på mundtligheden ved prøven.

Det kunne være rigtig interessant, om man tog det stadig stigende krav til elevernes alsidige literacy-kompetencer mere med i billedet i udformningen af en ny fremtidig prøve. Litteraturens solide, fasttømrede plads i danskfaget skal der ikke nødvendigvis rokkes ved, vi taler stadig om et udpræget dannelsesfag, men det er for mange børn uklart, hvad mundtlig dansk dækker over.

De fleste elever vil med stor sandsynlighed svare, at man opnår gode karakterer i mundtlig dansk ved at deltage i undervisningen og være god til at analysere tekster. Det er ikke forkert, men det er stadig uskarpt,

MADlejr Et alternativt og lærerigt lejrskoleforløb Kursus for madkundskabslærere Inspiration og viden til din undervisning MADværkstederne Endags workshop på skolen Din MADdag Ugentlig inspiration til børn i køkkenerne

fordi det stiller de elever dårligt, der ikke er specielt gode til at analysere tekster og derfor ikke kan bidrage i væsentlig grad til den store del af danskfaget, der handler om litteraturarbejde.

Det er ikke, fordi der savnes forskning i mundtlighed i danskfaget og i undervisningen i det hele taget, men vi mangler at bringe vores viden om mundtlighed i mere offensivt spil. Med indførelsen af en ny prøve kunne man søge at bringe et mere nuanceret mundtlighedsbegreb til torvs. En mundtligAnnonce62x125mm.indd hed, der stadig er dybt fagligt forankret, for ellers ender vi i hovedløs sludren, og det er netop gennem vores sprog, at vi cementerer vores faglighed og vores specifikke fag, men også en mundtlighed, der er tydelig og forståelig for vores elever, så de ved, hvad de skal sige hvornår og hvordan.

Mød Lærfe os på st og Kø i Aarhus benh avn

1

03/02/2022 14.31

Forkortet af redaktionen.

NIELS CHR. SAUER

“Er der måske læreruddannede blandt de ukrainske flygtninge, som vil kunne tage del i undervisningen?”.

”Jeg undrer mig i det stille over, at der så få steder er fokus på, hvad det gør ved de 26 andre elever i en klasse, at en stor del af undervisningstiden går med specielle indsatser over for de (ofte) to inkluderede i en klasse. Måske har jeg bare ikke læst eller hørt godt nok efter i timen …”.

HANNE CHRISTIANSEN

Uddrag af kommentarer til artiklen: ”Evaluering af inklusion: Hver femte elev i udskolingen har behov for hjælp, men får den ikke” på folkeskolen.dk

Folkeskolen

07

2022

23

ORD

MAR IA BECH ER TR IER

FOTO

NAN NA NAV N TOF T

INKLUSION

Lad lærerne gøre det, de rent faktisk kan Der er ikke en enkel løsning på inklusionsudfordringerne i skolen. Lærernes hverdag er kompleks, og derfor må der fokus på, hvordan man udvikler lærerfagligheden, så lærerne undgår at føle sig magtesløse, lyder det fra inklusionsforsker.

Uro, mistrivsel, slåskampe, fravær, svineri med mad og skrald og konflikter mellem eleverne og mellem lærere og elever. 7. klasse på Bøgeskolen var en klasse, som nogle lærere frabad sig at undervise i.

Men da eleverne begyndte i 8. klasse, var noget ændret. Lektor og ph.d. ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Tilde Mardahl-Hansen fulgte klassen i seks måneder for at finde ud af, hvad der skabte forandringen i klassen. Målet var at pege

24

Tilde Mardahl-Hansen modtog sidste år Rubin-prisen af Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift for bedste videnskabelige artikel. Artiklen har titlen ”Udvikling af børns og unges deltagelsesbetingelser i folkeskolen – et spørgsmål om professionelles relationskompetencer eller snarere om betingelser for samarbejde?”

MISSION

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

på, hvad der kan skabe forandring i fastlåste situationer. Bøgeskolen er et opdigtet navn, for skolens navn er ikke vigtig for, hvordan lærere kan nærme sig nogle svar på, hvordan inklusion kan lykkes, men erfaringerne er.

På Bøgeskolen blev et vigtigt omdrejningspunkt elever og læreres samarbejde med en chefkonsulent med lang erfaring fra specialområdet, som var fast tilknyttet skolen.

Tilde Mardahl-Hansen har som et led i det treårige forskningsprojekt “Samarbejde om

læringsfællesskaber” sammen med blandt andre Ida Schwartz og Gry Tybjerg undersøgt, hvordan resursepersoner kan samarbejde med lærere om at skabe nye muligheder i situationer, hvor eleverne mistrives, og undervisningen kan være svær at gennemføre for lærerne.

Ud fra sin forskning har Tilde Mardahl-Hansen fire råd til lærerne.

→ Folkeskolen

07

2022

25

Serie/Mission inklusion

① FORSTÅ, AT INKLUSION ER SAMMENSAT Er det trivslen eller det faglige, som udfordrer? Er det individet eller fællesskabet?

Politikere, forskere og kommunerne som skoleejere har en tendens til at fokusere på modsætninger, når der skal peges på løsninger på inklusionsudfordringerne i skolerne.

Men det giver ikke mening, når man ser på inklusion ud fra et lærerperspektiv, siger Tilde Mardahl-Hansen.

“Vi kan komme til at skændes om, hvorvidt det er et individ- eller et fælleskabsperspektiv, der er det vigtige. Men det er absurd, når man står med lærerne. De har elever, der mistrives.

Vi må skabe gode muligheder for, at lærerne kan arbejde pædagogisk med mistrivsel i tæt kobling til de faglige aktiviteter og sociale processer i skolen”.

Lærerne på Bøgeskolen kaldte 7. klasse for en “vanskelig klasse”. I 8. klasse var det blevet en “god klasse”.

“Man skal have blik for, at det ikke er så enkelt. Derfor giver det ikke mening at have en meget kategoriserende, definerende, udpegende faglighed i forhold til at løse de problemer, der er”, siger Tilde Mardahl-Hansen og forklarer, at der har været en udvikling i synet på lærernes rolle i inklusion i folkeskolen.

“Der har været en instrumentel forståelse af lærerfaglighed. Lærerne skulle have de rigtige kompetencer. De skulle have de rigtige instrumenter, men når fokus kun er der, så sker der det, at vi bliver fremmedgjorte for det helt almene”, siger forskeren og peger på, at de lærere, som hun har observeret, er rigtig gode til at bruge flere elementer på en gang for at håndtere de mange og forskelligartede udfordringer, som opstår hver dag i skolen.

“Der er mange eksempler på lærere, som arbejder med alvorlige problemer ved for eksempel at ændre måden at kommunikere med forældre på, ændre forældremøder, se anderledes på uddannelsesparathedsvurderingen og ikke mindst udvikle på faglige aktiviteter og sociale sammenspil på en gang”, forklarer Tilde Mardahl-Hansen.

Men den del af lærergerningen har i årevis været underkendt, og derfor har det været forsømt at udvikle lærerfagligheden, som den ser ud i klasserummet.

“Når man ser på målstyring og evidensbaseret undervisning, er det det modsatte af

26

at udvikle lærernes faglighed. Hvis elever ikke trives, så skal læreren kompetenceudvikles i trivsel, eller der kommer en konsulent ud og afholder et trivselsforløb, men inklusionsproblematikker er meget mere sammensatte”.

Hun peger på, at lærerne skal hjælpes til at bruge deres evner til at søge løsninger mange steder.

“For det første handler det om, at vi anerkender den del af lærerens faglighed, som kan virke glemt”.

På Bøgeskolen er udviklingen fra 7. til 8. klasse ikke gået fra at være problematisk til problemfri. Der er stadig ordblinde elever. Der er stadig konflikter. Eleverne præsterer ikke i toppen af karakterskalaen. Men der er sket en positiv udvikling.

“Det handler om, at elever, lærere og forældre nu kan samarbejde om de vanskeligheder, der er, og lære af konflikter”, siger Tilde Mardahl-Hansen og tilføjer: “Det er gået fra at være en ikkeunderviselig klasse til en klasse med et fællesskab og en positiv indstilling til undervisning”.

② FORSTÅ OG GÅ AKTIVT IND I KONFLIKTER En begyndelse er ikke kun at se konflikter som en barriere for inklusion, men også en måde at forstå de dilemmaer på, der knytter sig til inklusion.

“Det kan hjælpe os til at forstå, hvordan problemer kan se forskellige ud forskellige steder i børns liv, og give blik for, at inklusion ikke er entydig, men altid dilemmafyldt. Så i stedet for at tænke, at nu skal vi afgøre, om det er fællesskabsperspektivet, eller om et barn mistrives, så må vi se på, om barnet måske trives nogle steder og ikke trives andre steder. Men det kræver, at man forstår og går aktivt ind i de konflikter, der opstår”, siger Tilde Mardahl-Hansen.

På Bøgeskolen arbejdede to lærere sammen med konsulenten for at forstå klassens konflikter.

“Det var helt drømmeagtigt. Han fik fleksible arbejdsbetingelser. Hans skema var ikke booket op som lærernes, de kunne tilkalde ham, når der var behov for det. Eleverne fik pausekort, som de kunne trække, og så kunne de faktisk opsøge hans kontor. Han fik en meget fleksibel organisering”.

Konsulenten på skolen var også med til vanskelige samtaler mellem forældre og lærere og gik med til forældremøder.

“Han var med i forhold til at få et særligt blik ind i konflikterne”, fortæller Tilde Mardahl-Hansen.

Som resurseperson overtog konsulenten også undervisningen nogle gange, så lærerne kunne få lov til at observere.

“Det var alt sammen med henblik på, hvad lærerne kunne finde af løsninger. Det var en udforskning af muligheder i de sociale situationer i klasserummet”.

③ UDVIKL HANDLEMULIGHEDER I samarbejdet med specialkonsulenten blev det tydeligt for lærerne, hvad de kunne gøre ander-

ledes. Men sammensatte problemer kalder også på sammensatte løsninger.

Klassen ændrede på bordopstillingen. De skrev på tavlen, hvad dagens opgave var.

Hver morgen foretog de et pc-tjek for at tjekke, at alles computere var klar. Der blev indført et wingmansystem, så eleverne kunne hjælpe hinanden. Tilde Mardahl-Hansen lagde mærke til, at lærerne tog en lang række initiativer, og at ingen af dem var særligt bemærkelsesværdige i sig selv, men at de langsomt udviklede og tilpassede daglige rutiner, regler og strukturer.

“For at udvikle nye handlemuligheder – altså undgå afmagtssituationer – er vi nødt til at udvikle vores problemforståelser. Og

det kalder på at have blik for det nødvendige analytiske og udforskende aspekt af lærerfaglighed”, siger Tilde Mardahl-Hansen.

Lærerne fik med konsulentens hjælp også et nyt blik på forældresamarbejdet. Hvor de tidligere følte, at de skrev hjem og fik svar, at ansvaret for udfordringerne altid skyldtes den samme elev i klassen, fik de vendt det om. De gennemgik kommunikationen med forældrene og så, at mange gange handlede deres henvendelser sig om problemer i skolen. Der var ikke mange meddelelser, hvor der stod: “Det har været en superfed dag”, bemærkede lærerne og fik på den måde sat fokus på deres egen kommunikation.

“De fik bremset det, der slet ikke går. Der

Tilde Mardahl-Hansens forskningsprojekt har blandt andet undersøgt, hvordan resursepersoner kan skabe nyt håb og nye muligheder i fastlåste situationer i folkeskolen.

Folkeskolen

07

2022

27

Serie/Mission inklusion er nødt til at skabes mulighed for et håb og udvikling. Der blev skabt et handlerum og det overskud, som gør, at lærere kan gøre det, de er gode til, og dermed kan håndtere konflikter”.

④ FOKUSER PÅ HANDLEMULIGHEDER, IKKE ADFÆRDSKORREKTION Det er netop meget vigtigt, at lærere fokuserer på handlemulighederne og ikke på adfærdskorrektion. Det er det sidste punkt, som Tilde Mardahl-Hansen gerne vil have med, når hun skal komme med gode råd til lærerne.

“Nogle gange kan inklusion godt blive reduceret til at adfærdskorrigere. Vi skal bare have ham til at sidde stille ... Vi skal bare have ham

til at tilpasse sig … Forældrene må forstå ...”, forklarer hun. “Men det ligger i hele inklusionstankegangen, at vi skal have fokus på pædagogisk udvikling. Vi skal omorganisere, udvikle og justere elevernes fælles og personlige deltagelse. Inklusion handler ikke om adfærdskorrektion. Sker det, er det en afmagtsreaktion”.

Det er netop det, som hun mener er den vigtigste læring af forskningsprojektet på Bøgeskolen.

“Projektet handler om tværprofessionelt samarbejde. Det handler om, hvordan fleksibelt samarbejde kan gøre det udforskende og udviklende i lærerarbejdet muligt selv i fastlåste situationer. Det viste, at det, som kom til at virke, var det ganske almindelige lærerfaglige arbejde, som kan have svære vilkår og brug for resurser”.

MISSION

INKLUSION

De nye inklusionstal Her er et overblik over nøgletallene i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (Vive) evaluering af skolernes inklusionsarbejde.

mbt@folkeskolen.dk

Mød dit fagblad på Lærfest ’22 Folkeskolen inviterer til to spændende oplæg

I L L U S T R A T I O N : SI MON VÆTH

LAVESTE INKLUSIONSGRAD

MELLEMFORMER ALLE VEGNE

Andelen af inkluderede elever i folkeskolen er nu lavere, end den var, da Folketinget vedtog inklusionsreformen i 2012 med mål om at inkludere flest muligt i almenundervisningen.

Sidste skoleår var inklusionsgraden på 94,1 procent. Det er lavere end niveauet tilbage fra 2011/2012, hvor 94,9 af eleverne var en del af den almindelige undervisning. Da inklusionsgraden var på sit højeste – i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 – lå den på 95,5 procent.

Ud af 82 kommuner svarer 81, at de arbejder med en eller flere mellemformer, og i godt halvdelen af dem sker det på mere end tre fjerdedele af kommunens almenskoler. 79 procent af kommunerne arbejder med mellemformer, hvor elever, som er visiteret til specialundervisning, samles på særlige hold eller i specialklasser og samtidig modtager undervisning i almenklassen et antal timer om ugen.

44 procent af kommunerne arbejder med mellemformer, hvor elever med behov for støtte går sammen med andre elever i almenklasser, hvor undervisningen tilpasses med henblik på at imødekomme de særlige behov inden for klassens rammer. På disse skoler er rammerne, organiseringen og elevantal i klasserne tilpasset for at imødekomme de særlige behov hos de elever, der er visiteret til specialundervisning.

FLERE HAR BRUG FOR STØTTE Bachelorprojekt

Inklusion

28

Kom og få gode råd til, hvordan du skriver det gode bachelorprojekt på læreruddannelsen. Lærere, der har vundet priser på lærerprofession.dk for deres opgaver, deler ud af deres viden.

Aarhus

Mød Brattingsborgskolen, som løser inklusionsopgaven gennem flere undervisere og kompetenceudvikling.

Og hør forsker Tilde Mardahl-Hansen fortælle om inklusion i praksis.

Aarhus

torsdag den 28. april i Musikhusets lille sal kl. 10.00-11.00

torsdag den 28. april i Musikhusets lille sal kl. 12.00-12.45

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

23,7 procent af eleverne i folkeskolens udskoling går enten i et specialtilbud, får specialpædagogisk støtte eller vurderes af deres lærere til at have behov for det.

Der findes kun ét sammenligneligt tal, og det er fra det seneste store inklusionseftersyn, der blev foretaget i 2015. Dengang udgjorde tallet 18,3 procent.

FLERE MED DIAGNOSER Der er sket en stigning i andelen af elever med en autismespektrumforstyrrelse på 83 procent fra 2011 til 2019 (fra 1,8 procent til 2,7 procent), og andelen af elever med psykiske lidelser er i samme periode steget med 75 procent (fra 0,8 procent til 1,4 procent). Der er også sket en stigning i andelen af elever med en adfærdsforstyrrelse. Denne stigning er på 22 procent (fra 1,8 procent til 2,7 procent).

bje@folkeskolen.dk, mbt@folkeskolen.dk

KOMPETENCERNE MANGLER STADIG Der er sket en fremgang fra 27 procent i 2015 til 41 procent i 2021 i andelen af lærere, der vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at imødekomme specifikke elevers særlige behov. Men et flertal af lærerne (59 procent) vurderer fortsat, at de i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige kompetencer til at løfte inklusionsopgaven.

Folkeskolen

07

2022

29

Serie/Mission inklusion

Er s k ol en se lv me d t i l at skab e pro bl eme t?

En af grundene til, at det stadig går dårligt med inklusionen, er, at der bliver flere og flere børn, som kræver støtte. Og en af de væsentligste årsager er, at skolen selv er med til at skubbe til den udvikling, siger to professorer. De mener, at vi bliver nødt til at se på vores ide om “normalklassen”.

ORD STIN E GRYNBE RG

ILLUSTRATION SI MON VÆTH

Den længe ventede undersøgelse af, hvordan det går med inklusionen i den danske folkeskole, udkom i sidste uge.

I den kunne man blandt andet læse, at hver fjerde elev i udskolingen enten går på specialskole, får specialpædagogisk støtte eller af sine lærere vurderes til at have behov for støtte. Samtidig kan man se, at lige så mange elever bliver henvist til specialpædagogiske tilbud, som før loven om inklusion trådte i kraft i 2012.

30

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om elevsammensætningen har ændret sig eller er den samme. Spørger man professor og leder af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson, om der er flere sårbare børn i dag, er svaret ja.

“Det har længe været en stående diskussion, om der er blevet flere sårbare børn og unge, eller om vi ’bare’ er blevet bedre til at finde dem og eventuelt diagnosticere dem. Men flere og flere forskere hælder til, at ja, der er blevet flere”, siger hun.

Professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer er enig: “Psykiatrien vil sige, at vi bare er blevet bedre til at finde de sårbare børn og unge, som har brug for støtte. Men det ved de dybest set ikke noget om, for det er aldrig blevet undersøgt. Jeg tror personligt, både at vi er blevet bedre til at finde og eventuelt diagnosticere de sårbare børn – og at der er blevet flere af dem”.

I Danmarks Lærerforening (DLF) er der ingen tvivl om, at der er kommet flere børn med specialpædagogisk behov i folkeskolen.

“Det mener jeg efterhånden er almindeligt anerkendt i forskningen. Hvad årsagerne er, ved vi ikke, og de er uden tvivl komplekse, men det er et faktum, at flere børn i dag har brug for hjælp end for 20 år siden”, siger Dorte Lange, næstformand i Lærerforeningen.

STRESS SKABER SÅRBARE BØRN

De to professorer peger begge på, at skolen er med til at skubbe til sårbarheden. En væsentlig årsag til, at inklusionsopgaven er slået fejl, er, at børn og unge er under et stort præstationspres.

“Børn i dag oplever stress på et helt andet niveau end tidligere, og den langvarige kortisolpåvirkning har betydning for hjernens udvikling”, siger Dion Sommer. “Vi sprogtester børn, allerede når de er tre år, og vi ved, at testning presser selv de velfungerende børn. Vi er endt i en situation, hvor over halvdelen af de store piger og meget unge kvinder føler sig stressede, ikke mindst på grund af den præstations- og testkultur, vi også har i skolen”.

Ungdomsforskeren er enig i, at årsagerne ikke skal findes på individniveau, og at høje præstationskrav spiller ind. Eleverne oplever, at det er blevet sværere at mestre de krav, de mødes med, for eksempel fagligt, fortæller Noemi Katznelson.

“Der er sket en ’fortætning’ i skolen, så de unge skal nå mere på mindre tid, og flere fag er blevet eksamensfag. Samtidig er der stort fokus på, at de unge skal gøres parate til næste fase af deres liv. De går ikke i skole for at gå der, men for at blive klar til at vælge en ungdomsuddannelse, og helst den rigtige af slagsen, og på ungdomsuddannelserne skal de så gøres parate til at tage en

uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Der er meget lidt plads til at trække vejret, og det stresser naturligvis de unge”.

EN SMALSPORET MOTORVEJ

Hvis de to professorer har ret, er folkeskolen altså havnet i en situation, hvor den selv er med til at skabe det, den gerne vil undgå: Elever, der ikke kan rummes i en ’normalklasse’, sådan som det bliver forstået i dag. Men hvordan løses det dilemma?

“Det er ikke nogen nem opgave, og jeg tør ikke sige, hvad der skal til, for at man kan skabe en ny, utopisk skoleform, hvor der er plads til, at inklusionen kan lykkes”, siger Dion Sommer, men peger alligevel på, at den politiske styring af pædagogikken “som minimum skal udraderes”.

“Det har været en katastrofe, at politikerne har villet blande sig så meget i, hvad der sker i klasselokalet, og har indført et hav af test, så de kan måle resultaterne”, siger Dion Sommer.

Skal skolen ændres, så elevernes trivsel bliver øget, og inklusionen kan lykkes, kommer man ikke uden om at skulle kigge på snitfladen mellem almen- og specialområdet, mener Noemi Katznelson: “Folkeskolen er præget af to modsatrettede strømninger, som det er nu: Den ene er et ideal om, at vi skal have en almenskole, der kan rumme så mange som muligt, også dem, der ikke er snorlige, om man så må sige. Samtidig er der en virkelighed, også økonomisk, hvor skolen er en smal motorvej, der skal sende så mange som muligt så hurtigt som muligt af sted mod afgangsprøven og videre i systemet. Og med en meget smal motorvej mindskes rummeligheden, og flere ryger ud på et sidespor”.

I Lærerforeningen har Dorte Lange nogle konkrete bud på, hvad der skal til: “God inklusion kræver de rigtige forudsætninger. I dag går der ofte lang tid, fra en lærer observerer, at en elev er i vanskeligheder, der kan indikere, at han eller hun har brug for støtte, til eleven er udredt og støtten bevilget. Det er selvfølgelig et problem i sig selv, men oven i det oplever læreren også nogle gange, at der af økonomiske årsager slet ikke bliver bevilget støtte”.

Dorte Lange peger også på, at co-teaching skal udbredes. I co-teaching arbejder to undervisere sammen i klassen, og den ene har specialpædagogisk viden. Den model virker, har DLF erfaring for.

“Derudover skal vi have mere sparring til lærerne fra skolepsykologerne og mere undervisning i specialpædagogik på læreruddannelsen. Det er blandt andet det, foreningen tror på og arbejder for”, siger Dorte Lange. sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen

07

2022

31

ORD

H EN R IK STAN EK

Serie/Mission inklusion

DET SIGER SKOLENS PARTER HVAD SKAL DER SKE NU PÅ BAGGRUND AF VIVES INKLUSIONSRAPPORTER?

“Det vigtigste er, at folkeskolens parter i Sammen om skolen får dialogen om, at inklusion er et grundvilkår, at vi skal rumme børn med behov for støtte i den almene undervisning.

Der er fortsat nogle steder en opfattelse af, at det handler om få børn, og at løsningen er at ekskludere dem. Men opgaven er en anden”.

Peter Pannula Toft, børn og skole-chef i KL

“Vi skal investere i fællesskabet og have fokus på børnene ved at klæde lærere og pædagoger på med viden om børnene, så de kan rumme alle. Vi skal også styrke forældresamarbejdet. Skolerne skal gøre mere ud af at fortælle om deres børnesyn, så alle kan se inkluderende fællesskaber som en værdi, for når forældrene bakker op om klassen, reducerer vi mængden af enkeltsager”.

“Det vigtigste er, at vi går sammen i partnerskabet Sammen om skolen og ser på, hvad det kræver på kort og langt sigt at forbedre inklusionen. Vi skal få politikerne til at forstå, at de har sparet for meget på folkeskolen, og at vi her ser konsekvensen af det.

Og så skal vi kaste alle de resurser, vi kan skrabe sammen, ind i en forebyggende indsats så tidligt som muligt”.

“Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) bør målrettes bredt til almenområdets børnefællesskaber og børns mulighed for at deltage ved hjælp af specialpædagogiske elementer i læringsmiljøerne.

Der er brug for lærere, pædagoger, PPR-psykologer og -konsulenter med kompetencer i at co-teache i klasserne, og der skal være resurser i PPR til at indgå i inklusionsopgaven som udviklingsaktører”.

Rasmus Edelberg, landsformand for Skole og Forældre

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Jette Lentz, formand for Pædagogisk Psykologisk Forening

“Det vigtigste er, at vi får en fælles erkendelse af, at lærere har brug for støtte i klasserne. Det vil jeg tage op i Sammen om skolen. For at omsætte det til handling er vi nødt til at vende tanken fra, at inklusion er en udgift, til at se det som en investering. Ellers får vi flere og flere, som ikke trives i skolen og i livet, og det er både et menneskeligt og et økonomisk problem for samfundet, fordi de hverken får uddannelse eller job”.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Fri adgang til vores spritnye læringsunivers Udforsk beta.clio.me gratis frem til sommerferien

© stockfour via Getty Images.

Edited by Clio.

32

Folkeskolen

07

2022

33

Serie/Mission inklusion

Uddannelses- og forskningsstyrelsen skal beskikke censorer til censorkorpset ved pædagoguddannelsen.

Perioden løber fra den 1. februar 2023 til den 31. januar 2027.

Redigeret af msc@folkeskolen.dk

Elever vil hjælpe med inklusionsopgaven

Foto: jacoblund/iStock

Bliv medlem af censorkorpset ved pædagoguddannelsen

Fra fagene

ORD

Tip til at hjælpe ordblinde elever

H E NR IK STAN EK

Sproglærer understøtter elevernes selvtillid

Der skal bruges censorer inden for de 3 specialiseringer: • Dagtilbudspædagogik, • Skole- og fritidspædagogik • Social- og Specialpædagogik

Samt inden for de valgfrie kompetenceområder:

Se mere om censors kompetencer, samt vejledning til ansøgning, inden du søger på: www.paedagogcensor.dk

34

med i fællesskabet, lyder opfordringen fra Danske Skoleelever.

Eleverne vil gerne yde deres bidrag til, at klassekammerater med udfordringer kommer med i klassens fællesskab. Men det kræver hjælp fra lærerne.

“Lærerne er nødt til at snakke med eleverne om de udfordringer, nogle i klassen kan have. For eksempel hvad det vil sige at have autisme eller Downs syndrom”, siger Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever Hun mener, at inklusionsrapporterne fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, skal give alle omkring skolen et wakeupcall til at skabe en god skoledag for elever med behov for støtte.

“Hvis vi går i klasse med Ole, som har autisme, er vores lærere nødt til at tale med os andre om det, så vi bedre kan forstå, hvorfor han ikke altid vil være sammen med os, hvorfor han er stille, eller hvordan vi bedst inviterer ham med i fællesskabet. Hvis ikke der er voksne, som fortæller os om det, Ole går med, bliver det sværere for os at sætte os i hans sted og prøve at være der for ham”, siger Mille Borgen Mikkelsen.

Hun peger på, at eleverne spiller en vigtig rolle for at få inklusion til at lykkes.

“Vi skal være der for hinanden og sikre, at

vi alle har det godt og har en god skoledag.

Især når vi kan se i Vive-rapporterne, at en større andel af de elever, der modtager støtte, har kronisk fravær sammenlignet med elever, som ikke modtager støtte”.

FOR MANGE ELEVER I KLASSEN

En anden løsning til at imødekomme inklusion i skolerne er at reducere antallet af elever i klasserne.

“Hvis alle skal ses, går det ikke, at vi er 28 elever i klassen, og at vores lærer sætter mest tid af til Ole og de andre elever, som har det sværest. Der skal være tid og plads til os alle”, siger Mille Borgen Mikkelsen.

Hun opfordrer samtidig til, at forskere inkluderer elevernes perspektiv, når de undersøger, hvordan det står til i skolen. For eksempel med inklusion.

“Ifølge rapporterne vurderer lærerne, at det i varierende grad er lykkedes at inddrage eleverne, men det er virkelig ærgerligt, at Vive ikke har elevernes egne vurderinger med af, hvordan inddragelsen har været”, siger Mille Borgen Mikkelsen. folkeskolen@folkeskolen.dk

Foto: Dobrila Vignjevic/iStock

Der er åben for ansøgning fra den 1. april 2022. Ansøgning om beskikkelse sker på: www.censor-it.dk.

Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022.

klassekammeraterne bedre forstå udfordringerne og invitere ham

Link til forløbet på folkeskolen.dk/4623716

MUSIK 16 ugentlige musiklektioner på skemaet. Det er virkeligheden for lærer Sanja Lykke Albrekt på Svend Gønge-skolen i Lundby på Sydsjælland.

Derfor gik hun til sin skoleleder og bad om at få formstøbte høreværn, som hun primært bruger i musiktimerne. ”Jeg kan høre eleverne spille og tale. Jeg føler ikke, at jeg hører mig selv. Jeg er meget glad for dem”, siger hun og er klar til at anbefale formstøbte høreværn til alle lærere. ”Jeg kan godt mærke, jeg har dem på, men undervejs kan jeg holde mere ud. Og især bagefter har jeg mere energi. Selv om man ikke er lydsensitiv, så kan det altså gøre en forskel”, siger hun.

Sanja Lykke Albrekt var omkring et hørecenter for at få klarlagt, hvilket produkt der bedst kunne hjælpe hende.

HISTORIE Fælles Mål for historie indeholder tre tilgange til faget, som det er svært at bygge bro imellem. Derfor får kanontankegangen lov til at styre i hverdagen, og det gør faget fjernt og uvedkommende for eleverne, påpeger lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Claus Haas i ny bog til lærerne.

Han peger særligt på én ting som afgørende for at gøre faget mere vedkommende for eleverne: Deres egen historie og personlige møde med fortiden skal have mere plads. Faget skal indeholde tre forskellige tilgange til historie – den centralstyrede, den fagstyrede og den brugerstyrede. I praksis halter det dog gevaldigt med den sidste, hvilket ikke mindst skyldes, at læremidlerne i høj grad er bygget op over historiekanonen, påpeger Claus Haas.

Foto: Imgorthand/iStock

Der vil blive lagt vægt på, at censorerne har et indgående og aktuelt kendskab til uddannelsens faglige indhold og/eller har erfaringer fra pædagogisk praksis.

Hvis lærere forklarer, hvad det betyder, at Ole har autisme, kan

undervisningen skal være struktureret. ”Jeg gør rigtig meget brug af stilladsering, når jeg underviser. Blandt andet sørger jeg for, at eleverne har tydelige læseog skriveguides, når vi arbejder med tyske tekster. Vi arbejder også meget med chunks og skriveprocesser, hvor eleverne bruger teksterne til at skrive nye sætninger”, siger hun og peger på, at det kan være rart for de ordblinde elever, at de ikke skiller sig ud, hvis alle andre i klassen også læser deres tekster digitalt og bruger de samme værktøjer.

Gratis e-bog til historielærere

Foto: Privatfoto

• Kreative udtryksformer • Kulturmøde og interkulturalitet • Medier og digital kultur • Natur og udeliv • Social innovation og entreprenørskab • Sundhedsfremme og bevægelse • Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri

TYSK I løbet af foråret kan tysk-, fransk- og engelsklærere deltage i en række onlinetemaforløb, hvor erfarne lærere og konsulenter fortæller om strategier og hjælpemidler til ordblinde elever. Mette Hansen, der har undervist ordblinde elever i tysk på Vrigsted Efterskole i Hedensted Kommune i 17 år, er en af oplægsholderne. Forløbene udbydes af Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). ”Når jeg får nye elever, er mange af dem nervøse og bange for at tale tysk. De ser slet ikke sig selv som tysktalende. Derfor bruger jeg meget tid i min undervisning på at give eleverne selvtillid og en tro på, at det kan de godt”, siger hun og fortæller, at hun også lægger stor vægt på, at

Musiklærer fik høreværn

folkeskolen.dk/ musik

folkeskolen.dk/ historieogsamfundsfag

Har du ideer til at styrke matematikfaget?

MATEMATIK En ekspertgruppe bestående af medlemmer med specifikt kendskab til henholdsvis grundskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og professionshøjskoler og universiteter skal komme med ideer til, hvordan man kan styrke matematikfaget i hele uddannelsessystemet.

Lærer på Lindevangskolen på Frederiksberg Lis Zacho er eneste

folkeskolelærer i gruppen, men alle landets matematiklærere har mulighed for at bidrage til arbejdet. Indtil den 22. april er det nemlig muligt at indsende forslag til, hvordan man styrker matematikundervisningen i skolen.

Se hvordan du kan bidrage på folkeskolen.dk/4623555 Folkeskolen

07

2022

35

Madkundskab

Tre gange om ugen går madkundskabshold på Tølløse Skole i køkkenet for at lave frokost til skolens elever og personale. Madkundskabslærer Tomas Nagel styrer dagens ret i hus med ros, klare kommandoer og hurtige kokketips.

Madkundskabslærer Tomas Nagel har gjort det til en del af undervisningen af madkundskabsholdene på Tølløse Skole at lave mad til skolens frokostcafé.

ORD Maria Becher Trier FOTO Thomas Arnbo

ELEVER STÅR FOR FROKOSTEN 36

21 kilo kartofler. 12 kilo nakkefilet. 12 salathoveder. Fire kilo cherrytomater.

Mængderne er skruet op i madkundskabslokalet i 7.b på Tølløse Skole. Når halvdelen af 7.b møder ind om morgenen til en dags madkundskab, ved de ikke, om de skal lave mad til 30 eller 200. Dagen starter med en runde på skolen, hvor de banker på dørene til klasseværelserne, og så kan elever og skolens personale melde sig til frokosten. 25 kroner koster et måltid mad.

45 er skrevet på listen denne onsdag, da nakkefileten skal skæres op i tynde skiver.

Madkundskabslærer Tomas Nagel har købt ind til mange flere. Så der er lagt op til større portioner i dag. Ugens menu er lanceret på Aula. I dag skal eleverne lave svin i flødesennepssovs med små kartofler, salat og purløgs-

dressing. Tre dage om ugen laver han sammen med eleverne fra skolens madkundskabshold et frokosttilbud til alle på skolen.

“25 kroner giver underskud, men det underskud svarer mere eller mindre til det madkundskabsbudget, vi ville have ved almindelig madkundskabsundervisning”, siger Tomas Nagel.

OPSKALERET MADKUNDSKAB MED STORDRIFT

Eleverne har alle forklæder på. Det kræver levnedsmiddelkontrollen. De står ved deres arbejdsstationer i madkundskabslokalet, der ligner ethvert andet madkundskabslokale – og dog. Siden 2016, hvor elevcafeen blev etableret, er lokalets fire ovne suppleret med en stor konvektionsovn, og der er også kommet tre

Hver anden uge går 7.b i skolekøkkenet for at tilberede skolens frokostordning.

industrikøleskabe med navne på. På den måde kan Tomas Nagel hurtigt fortælle eleverne, om de skal kigge efter en bestemt madvare i Benny-, Egon- eller Kjeld-køleskabet.

“Da vi startede, klarede vi os med de fire almindelige ovne, men nu har vi fået lidt mere plads. Vi arbejder også med gastrobakker. Det er lettere, når det er så store portioner”, siger han og peger på de store sølvbakker, som maden forberedes i.

Eleverne i skolens obligatoriske madkundskabshold i 6. og 7. klasse er delt op i hold, og hver anden uge har de en dag i køkkenet.

Selv om der skal arbejdes på frokosten, er der også tid til læring.

“Når I koger kartofler med skind, er det vigtigt, at der er salt i vandet”, forklarer Tomas Nagel og holder den lille kartoffel op. “Hvis I Folkeskolen

07

2022

37

Madkundskab

FAGLIGE NETVÆRK

TILSKUD TIL SKOLEMAD

prøver at putte den i vandet uden salt, vil den trække vand ind, og så vil skindet sprække. Det er omvendt osmose. Det er ren og skær kemi”.

Tomas Nagel har det krævede hygiejnebevis, og den første gang eleverne har madkundskab, underviser han dem i et light hygiejnebevis.

Vær med i fællesskabet om madkundskab på folkeskolen.dk/madkundskab

ØNSKER GRATIS SKOLEMAD

Dagens ret er svinekød i sennepsflødesovs med små kartofler og salat. I dag skal Tølløse Skoles madkundskabshold tilberede frokosten til 45 børn og voksne på skolen.

Når frokosten er klar og portionsanrettet på bakker, kører eleverne den ud til klasserne og deler ud til de elever, som har bestilt.

William er ved at vende kødet i mel og flytte det mellem de store metalbakker.

“Det er sjovt at arbejde sammen med sine venner. Man lærer meget af Tomas”, siger han, mens han med stor præcision vender kødstykke på kødstykke i melet.

Tomas Nagel bevæger sig langsomt rundt og giver kommandoer til eleverne som i et professionelt køkken.

“Du skal have seks pander frem”, siger han til en dreng bagerst i lokalet, mens han går hen til Rosa, der er ved at stege en kæmpe bakke løg, som eleverne har skåret. “De må ikke blive brune”.

Rosa tjekker altid Aula for at se ugens menu, og så spørger hun sine forældre, om hun må få penge med til frokostordningen. “Hvis der er wraps, så spørger jeg helt sikkert”, siger hun.

Macaela spørger, når der er “kylling eller stegt flæsk med persillesovs”.

Ingen af dem har madpakke med til hverdag. “Vi går bare ned i byen og køber noget, hvis vi bliver sultne. Men hvis maden var gratis, så ville jeg spise herovre”, siger Rosa.

Undervisningsministeren vil med en ændring af folkeskoleloven give kommunerne adgang til at give tilskud til skolemad til elever fra økonomisk dårligt stillede hjem. Det ville måske betyde noget på Tølløse Skole, vurderer Tomas Nagel. “Det ville jo være elever, som aldrig får maden i dag”, siger han.

ELEVCAFEEN GIVER EN SLAGS ERHVERVSERFARING

Eleverne tager opgaven med at håndtere de 21 kilo kartofler med et grin. Og deres lærer husker dem på at putte salt i vandet.

38

Bagerst i klassen hænger målene for faget madkundskab.

“Eleverne får de kompetencer og viden, som madkundskab indeholder. Men vi kan lege med helt andre ting, fordi kunderne betaler for råvarerne. Elevernes løn er så en portion mad uden betaling”, forklarer læreren.

“Hvis der ikke er mad tilbage, får vi en billet til en anden dag”, skynder Kristian sig at indskyde. For nogle dage er frokosten så populær, at køkkenpersonalet må undvære.

Eleverne får en pause i løbet af formidda-

gen, for de når det ikke i spisefrikvarteret.

Alf, Kristian og Freja står hver med to store pander og bruner kødet. “Stil panderne væk, og hold pause”, siger Tomas Nagel.

“Jeg bliver og steger”, lyder det straks fra Alf, og de andre følger trop.

I begyndelsen kom elever og lærere til madkundskabslokalet, og eleverne øste deres portion op. Nogle blev også siddende og spiste ved bordene i lokalet. Men nu er der kommet en kogeø, og corona betyder, at eleverne ikke må blandes, så i stedet øser eleverne dagens menu op i bakker, som de så kører ud i klasserne.

“I gør det simpelthen så godt. I er så koncentrerede”, roser Tomas Nagel de tre elever ved stegepanderne. “Det er da klart, for jeg vil ikke brænde mig”, svarer Kristian.

“Der er ingen tvivl om, at de arbejder hårdere, når de ved, de skal sælge en vare. De skal være ihærdige og holde fast. Det skal være godt, og det skal være ordentlige portioner. Det giver noget, der er langt ud over undervisningen – det giver en form for erhvervserfaring”, siger Tomas Nagel, der har overvejet at gøre undervisningen i elevcafeen mere tværfaglig: “Man kunne godt inddrage dem i budgetter og regnskab, men så skulle matematiklæreren involveres, eller også skulle jeg have dem i matematik”.

Men det har han ikke tid til. Foruden de obligatoriske madkundskabshold underviser Tomas Nagel også valgfagshold i madkundskab, idræt og biologi. En stor del af hans forberedelse går til arbejdet med elevcafeen.

Politikerne vil med en ændring af folkeskoleloven gøre det muligt for kommunerne at give tilskud til skolemad til elever fra hjem med lav indkomst. Allerede i dag giver folkeskoleloven mulighed for, at en kommune kan indføre en skolemadsordning med enten fuld forældrebetaling eller hel eller delvis fri forplejning gennem kommunalt tilskud. Men loven giver i dag ikke mulighed for at give det kommunale tilskud som et individuelt, indkomstbaseret tilskud til skolemad.

Med den planlagte lovændring har regeringen og folkeskoleforligskredsen tilsyneladende skelet til Københavns Kommune, der gennem de seneste år – via en forsøgsordning – har givet tilskud til 4.000 elever.

Forsøget skal sikre, at alle familier med lav indkomst har råd til at købe skolemad.

Kommunen bruger omkring ti millioner kroner om året på ordningen. Kun lavindkomstfamilier får tilskud. For eksempel vil en familie på op til fire personer kunne få tilskud, hvis den samlede indkomst er under 270.000 kroner før skat. I København produceres maden på nogle skoler, andre får bragt ud fra et centralkøkken. Priserne svinger mellem 23,50 og 27,50 kroner for et måltid.

Den nye politiske beslutning betyder, at København fortsat kan have ordningen.

KOKKE OG SÆLGERE

“Vognene skal ud om 26 minutter, så nu skal der være fart på. Vi skal begynde at tælle bakker op. Og I behøver ikke at være tre til at skylle tomater. Hjælp William med at portionere dressing. Nu”, runger lærerens stemme ud i køkkenet.

Folkeskolen

07

2022

39

Madkundskab “Se her. Der skal være to-tre stykker kød, så topper I med sovs. Vores portioner skal være gode”.

Når tiden nærmer sig servering, falder kommandoerne fra lærer til elever mere prompte, og eleverne reagerer.

“Er alle med på, hvad de skal lave? Så henter jeg pengekasserne. Vi kører mad ned til de mindste elever om otte minutter”.

Ind imellem får eleverne lov til at spise, men kun kort tid ad gangen.

“Smager det godt?” råber Kristian fra vasken.

“Ingen svarer, så er det godt”, siger Tomas Nagel.

“Det smager fandeme godt”, konstaterer Rosa.

“Så kører mellemtrinnet”, lyder kommandoen fra Tomas Nagel, og eleverne lader tallerkener stå og sætter bakker på stativet. Tre elever triller ned og banker på dørene og indkasserer 25 kroner fra de elever, som har bestilt.

“Nøj, hvor lugter det godt. Det ser så lækkert ud”, siger en lærer, der går forbi. “Skal du købe?” spørger Freja. “Nej, det skal jeg desværre ikke, jeg har mad med”.

Anbefalinger

Af Lis Zacho, lærer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune, faglig rådgiver for folkeskolen.dk/matematik Foto: Lars Just

Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dk

Også skolens lærere kan købe dagens ret for 25 kroner i elevcafeen.

mbt@folkeskolen.dk

ØG

ES FÅ GRATIS B

S EVÆGELSEN

AF FAGB

ESTE N E J T E L O K S Har dine elever et fritidsjob? Og kender de deres rettigheder? Vi giver eleverne en god start på arbejdslivet.

Fagbevægelsens Skoletjeneste underviser 7.-10. klasse i hele Danmark. Vi underviser i, hvilke rettigheder og pligter eleverne har i deres fritidsjob. Vi taler også om, hvor rettighederne kommer fra. Derfor underviser vi i Den Danske Model og hvilken rolle fagforeninger spiller i samfundet og for den enkelte.

Lyder det spændende og aktuelt for dig og dine elever? Så vil vi meget gerne besøge jeres klasse.

Læs mere og book et gratis skolebesøg allerede nu på: fagbevæglsensskoletjenste.dk

FS_Annonce_192x118.indd 1

40

FS

Mød #lærf os til est Aa rhus

SENS FAGBEVÆGEL E E T SST SKOLETJENE

F S SENS FAGBEVÆGEL E E TT SS SKOLETJENE

Bog Computationel tænkning i skolehverdagen

Hjemmeside Levende community for matematiklærere

Bog Grib medbestemmelsen

Computationel tænkning (CT) er et af fagområderne i det nye fag teknologiforståelse; et område, som det godt kan være svært at få greb om. Men jo mere man læser om det og oversætter det til folkeskolen, jo mere får man øje på, hvad det kan bruges til i hverdagen. Det hører ikke kun til i det digitale domæne, men i den grad også i det analoge. Hvordan kommer vi alle ud til frikvarter, uden at det bliver kaos? Hvordan pakker man sin skoletaske, så man husker det hele? Det er også computationel tænkning. Efter at have læst bogen ”Computational Thinking” ser jeg CT overalt.

Den norske hjemmeside mattelist.no har rigtig mange gode opgaver, der er lige til at bruge i undervisningen. Særligt til problemløsning. Designet, lærervejledningen og brugervenligheden er i top.

Hvad der for alvor adskiller siden fra så mange andre, er det levende forum, der giver en god communityfølelse. Kan man leve med, at addition staves "addisjon", er her en kilde til mange timers undervisning og vidensdeling for matematiklærere.

Jeg er for tiden meget inspireret af bogen ”Selvbestemmelsesteorien” af Ib Ravn. Man trives bedst, hvis man har indflydelse på det, man gør. Det gælder for eleverne, men i høj grad også for lærerne.

Hvis lærerne skal kunne støtte elevens autonomi og læring, skal de også opleve at kunne bestemme over egen undervisning.

Skolen er i stigende grad topstyret, og det skal der ændres på. Men lærerne kan også gøre mere for at øge medbestemmelsen i deres egen hverdag. Rank ryggen, og grib initiativet.

samfundslitteratur.dk/bog/ computational-thinking

mattelist.no

Anmeldelse af “Selvbestemmelsesteorien” på folkeskolen.dk/ 1862767

04.11.2020 09.12 Folkeskolen

07

2022

41

Anmeldelser

Brug alle elevens sprog – hvorfor og hvordan

andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger ...”, og også i skolens øvrige fag giver denne tilgang mening. Forskning viser, at elevers modersmål/stærkeste sprog er essentielt for udviklingen af nyt sprog, og at dét at anskue elevernes mange sprog som resurse frem for problem gør en positiv forskel for ikke alene de sproglige minoritetselever, men for alle elever.

Det er (meget) groft sagt dette, som det forholdsvis nye begreb translanguaging taler ind i – og som denne glimrende bog forklarer og omsætter til en dansk skolepraksis.

Indsigtsfuld og praksisstærk bog folder det forholdsvis nye begreb translanguaging ud og viser, hvorfor og hvordan flersprogethed har værdi i sig selv – og samtidig kan være et middel til at nå undervisningens mål.

Flere sprog i læringen – Translanguaging i praksis TOPROGEDE Anne Holmen, Helene Thise 180 sider 199 kroner Samfundslitteratur

BOG

ANMELDELSE AF LOTTE SVANE STRANGE PETERSEN

Forestil dig, at du og dine børn er flyttet til Italien. Dine børn er startet i den lokale skole og har lært de mest basale gloser og vendinger på italiensk. De er uden tvivl på mentalt hårdt arbejde – men hvordan håber du, at deres sproglige møde med den nye skole bliver?

At ungerne hver dag dyppes i et rendyrket “italiensk sprogbad”, i håbet om at de derigennem lærer både sproget og fagene hurtigt? Eller at deres lærere

42

giver dem mulighed for at sammenligne de mange nye daglige og faglige italienske gloser med ord, de kender i forvejen, og at de får rum til at arbejde med alt fra problemregningsopgaverne til litteraturanalysen og beskrivelsen af fotosyntesen på deres kendte sprog – også selvom slutprodukterne skal præsenteres på italiensk?

Den lille tankeafstikker til Italien kan selvfølgelig overføres til den skole, vi som lærere, vejledere og ledere er med til at skabe for vores elever her i Danmark. Det er næppe svært at

forestille sig, hvilket af scenarierne der giver mest tryghed og fagligt udbytte, og i en dansk skoletradition er det da heller ikke spor fremmed for os at anvende elevernes viden, kunnen og erfaringer som en selvfølgelig del af en god, elevcentreret pædagogik.

Det nyere i denne sammenhæng vil for mange være at overføre den inddragende, anerkendende tilgang aktivt i en sprogpædagogisk praksis.

Vi kender det fra faget dansk som andetsprog, hvor der i fagformålet står, at “Tosprogede elever skal i dansk som

EN TVÆRSPROGLIG DIDAKTIK I bogens første del beskrives translanguaging i relation til forståelsen af flersprogethed. Forfatterne udreder forskningsmæssige definitioner af begrebet med afsæt i forskellige sprogsyn og trækker den fælles grundessens frem: At translanguaging er en ny forståelse af flersprogethed som en stærk resurse, hvor man i mindre grad skelner mellem elevgrupper og sprog, men først og fremmest tager afsæt i det enkelte individs egen individuelle “sprogpose”.

I en pædagogisk sammenhæng betyder det, at man som lærer aktivt må bringe sine elever i (sprogbrugs-)situationer, der tilskynder dem til at trække på deres samlede sproglige bagage, mens de lærer både fag og sprog. Her kommer blandt andet oversættelser, sprogsammenligninger, flersproglige aktiviteter og arbejdet med metasproglig bevidsthed ind i billedet. En sådan tværsproglig didaktik vil ifølge forfatterne og det omfattende forskningsmateriale, de trækker på, betyde, at eleverne lærer mere og føler sig mere bekræftede både fagligt og personligt.

Hvordan man så helt konkret kan omsætte dette til god praksis, giver forfatterparret en lang række rigtig gode eksempler på i bogens anden og vægtigste del. Gennem fire tænkte, men virkelighedsbaserede og genkendelige lærercases (tre fra grundskolen

og en fra voksenundervisningen på et sprogcenter) føres læseren med helt ind i klasserummet og får der præsenteret forskellige værktøjer, aktiviteter og didaktiske greb til undervisningen – lige fra tænke-tale-pyramider til evalueringsskemaer, familieopgaver, sprogsammenligninger, samtalelektier, sprog som huskestrategi-oplæg, ordforrådsark, mindmaps på flere sprog og meget mere – alt sammen klart og brugbart formidlet med hjælpsomme skemaer, skabeloner og illustrationer lige til at omsætte og anvende i egen undervisning.

I den sidste del af bogen vender forfatterne kort tilbage til en diskussion om blandt andet relationen mellem pædagogik og læring, identitet og anerkendelse i et flersprogethedsperspektiv med de spidse spørgsmål: Et problem? En ret? En resurse?

Til slut rundes af med forslag til aktiviteter og refleksionsspørgsmål, som kan bruges af både lærerteam og lærerstuderende.

Bogens slægtskab med den populære “Broen til fagsproget”, der på kort tid har fået nærmest klassikerstatus i dansk som andetsprog-kredse, fornægter sig ikke. Ligesom den er også “Flere sprog i læringen” en praksisnær håndbog med teoretisk tyngde, der formår at balancere formidlingen af forskningsdiskussioner og pædagogisk teori med praktisk didaktik i form af konkrete værktøjer og greb på en tilgængelig og overbevisende facon.

Efter endt læsning er man ikke i tvivl om, at elevernes mange sprog må i spil i undervisningen – og bogen viser, hvordan det kan gribes an.

“Flere sprog i læringen” er oplagt læsning for lærere og vejledere i dansk som andetsprog, men er lige så relevant for alle, der vil inspireres og dykke ned i ny god viden om god undervisning.

Rettelse: I Folkeskolen nummer 5 fremgik det, at bogen “Grammatik i funktion” var anmeldt af Ove Christensen. Dette er imidlertid forkert.

Det er Ditte Lisbjerg, der stod bag anmeldelsen. Vi beklager fejlen.

Rejs trygt på skoletur Berlin m/bus Barcelona m/fly London m/bus Dublin m/fly Paris m/bus

fra kr. 960,-

fra kr. 1.610,-

fra kr. 1.630,-

fra kr. 1.855,fra kr. 1.885,-

Ring på 98 12 70 22

www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk

Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal ud at rejse. Det gælder uanset om I rejser i Danmark eller i udlandet. Vi arrangerer nu også skolerejser til fx Bornholm.

Oplev Bornholm 4 overnatninger inkl. morgenmad Fra kr. 1148

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

Folkeskolen

Folkeskolen_NY_2022_Bornholm.indd 1

07

2022

43

21-03-2022 20:10:38

Folkeskolen.dk - lige ved hånden

Lærerjob.dk

Jobannoncer fra

Leder af Den Gamle Bys Undervisningsteam I Den Gamle By vil du gøre en stor og meningsfuld forskel for rigtig mange børn og unge. Mere end 100.000 børn og unge besøger nemlig hvert år Den Gamle By.

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Over 20 år har Den Gamle Bys Undervisningsteam opbygget et stærkt undervisningsprogram med udgangspunkt i dramapædagogiske virkemidler og dilemmabaseret undervisning.

Efter mange års tro tjeneste går den nuværende leder af teamet på pension i starten af 2023, og vi søger en ny leder, som efter et halvt års sidemandsoplæring kan videreføre og udvikle teamets program i samarbejde med museets øvrige medarbejdere.

På www.lærerjob.dk kan du hele opslaget, samt hvilke kvaliteter vi leder efter hos vores nye kollega.

Stillingen er normeret til 37 timer/ugen med opstart 1.august 2022.

Send din ansøgning snarest muligt og senest 15. maj, mærket Undervisningsteam i emnefeltet.

Samtaler vil blive afholdt mellem 23. maj 3. juni 2022. Vi glæder os til at møde dig.

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

ØVRIGE JOB

FYN & ØER Kvik-nr. 83489759

Få hurtig adgang til seneste nyt fra folkeskolen.dk og dine faglige netværk direkte fra din startskærm på telefonen.

Android-telefoner (fx Samsung og Huawei): Find folkeskolen.dk i Chromebrowseren, klik på de tre prikker øverst til højre og vælg ’føj til startskærm’. iPhone: Find folkeskolen.dk i Safaribrowseren, klik på share/firkanten med pil opad og vælg ’føj til hjemmeskærm’.

Ærø Kommune, 5970 Ærøskøbing

Ny afdelingsleder søges til Marstal Skole på Ærø • Ansøgningsfristen er den 19. apr. 2022 Kvik-nr. 83494125 Odense Kommune, 5240 Odense NØ

Skoleleder til Odinskolen – en ny skole med visioner og muligheder – genopslag

Sankt Pauls Skole, Taastrup søger dedikeret musiklærer Vi søger en uddannet, dedikeret musiklærer pr. 1. august 2022,

• Ansøgningsfristen er den 24. apr. 2022 Kvik-nr. 83489760 Ærø Kommune, 5970 Ærøskøbing

Marstal Skole på Ærø søger nye lærere • Ansøgningsfristen er den 19. apr. 2022

JYLLAND

minimum er uddannet musiklærer.

Vi søger en musiklærer, der har klaver som hovedinstrument gensang og andre fællesarrangementer.

Se mere på www.sanktpaulsskole.skoleporten.dk/sp/242773/

Kvik-nr. 83480288 Skanderborg Kommune, 8660 Skanderborg

Skoleleder og kontraktholder, samdriften Bison og Gl. Rye Skole

Ansøgningsfrist 22. april 2022

• Ansøgningsfristen er den 10. apr. 2022

44

Folkeskolen

07

2022

45

Lærerjob.dk Kvik-nr. 83485774

Lærerjob.dk Kvik-nr. 83501478

Kvik-nr. 83406693

Kvik-nr. 83491917

Den Gamle By, 8000 Aarhus C

Børne- og Undervisningsministeriet, 1220 København K

Birkerød Skole, 3460 Birkerød

Lyngby private Skole, 2800 Kongens Lyngby

Leder af Den Gamle Bys Undervisningsteam

Børne- og Undervisningsministeriet søger børnehaveklasseleder i Bruxelles

Kom og bliv en del af vores spændende arbejde på Birkerød Skole

Dygtig og engageret tysklærer søges til Lyngby private Skole

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 15. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 08. apr. 2022

Kvik-nr. 83457439

Kvik-nr. 83491862

Kvik-nr. 83485785

Kvik-nr. 83466110

Risbjerg Kirke, 2650 Hvidovre

Herborg Friskole, 6920 Videbæk

Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920 Charlottenlund

Nordstrandskolen, 2791 Dragør

Skoleleder til Herborg Friskole

Skoleleder til Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup søges

Nordstrandskolen søger pr. 1. august 2022 tre fuldtidsansatte lærere

Ledig stilling som kirke- og kulturmedarbejder ved Risbjerg Kirke i Hvidovre

• Ansøgningsfristen er den 11. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 19. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 08. apr. 2022

Kvik-nr. 83469543

Kvik-nr. 83501480

Kvik-nr. 83491843

Kvik-nr. 83485756

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Elise Smiths Skole, 8000 Aarhus C

Øresundsskolen, 2100 København

Skolen i Nordøstamager, 2300 København S

Elise Smiths Skole i Aarhus søger to lærere fra skoleåret 2022/2023

Ambitiøs skoleleder med faglige visioner, strategisk overblik og hjertet på rette sted

Skolen i Nordøstamager søger 3 lærere til det kommende skoleår

Læreruddannet AKT-/inklusionsvejleder til Vindinge Skole

• Ansøgningsfristen er den 25. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 28. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 19. apr. 2022

Kvik-nr. 83499454

Kvik-nr. 83494126

Kvik-nr. 83473824

Kvik-nr. 83491956 Vesterbølle Efterskole, 9631 Gedsted

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Engelsborgskolen, 2800 Kgs. Lyngby

NEXT Uddannelse København, 2500 Valby

Vesterbølle Efterskole søger 1 lærer med start pr. 1. august 2022

Faglig leder til Magleblik Skole - Basen, specialpædagogisk afdeling

Nu har du chancen – vi søger lærere til naturfag, pæd. it og dansk

Special- og socialpædagoger til nyt 10. klasse-specialtilbud

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 25. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

Kvik-nr. 83487706

Kvik-nr. 83443602

Kvik-nr. 83499425 VIA University College, CFU, 8200 Aarhus N

Holmeagerskolen, 2670 Greve

Sejergaardsskolen Privatskole, 4340 Tølløse

Vi søger 3 eller 4 pædagogiske konsulenter til teknologi og it-didaktik med afsæt i PLC

Dansk, engelsk og praktisk/musiske fag i indskoling

Vi søger en relationsstærk lærer med fagene tysk, idræt og gerne engelsk til vores 5.-9. klasse

• Ansøgningsfristen er den 19. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 25. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. apr. 2022

Kvik-nr. 83493898

Kvik-nr. 83485855

Kvik-nr. 83480285 Nordsjællands Friskole, 3400 Hillerød

Frederiksværk Skole, 3300 Frederiksværk

Pædagogisk konsulent

Nordsjællands Friskole søger ny lærer

Vi søger en lærer til indskolingen på Frederiksværk Skole

• Ansøgningsfristen er den 17. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 01. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

Hedensted Kommune, 8722 Hedensted

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret, og læs hele annoncen

Følg med og deltag i debatten på

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 83466149

Kvik-nr. 83480063

Kvik-nr. 83431826 Genitor, 1411 København K

Sydkystens Privatskole, 2680 Solrød Strand

Sankt Pauls Skole, 2630 Taastrup

Emmerske Efterskole – forstander (genopslag)

Underviser i de kreative eller naturfaglige fag på vores privatskole

Sankt Pauls Skole i Taastrup søger dedikerer musiklærer

• Ansøgningsfristen er den 10. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 22. apr. 2022

Kvik-nr. 83499426

Kvik-nr. 83470000

Kvik-nr. 83406692 Grønnevang Skole, 3400 Hillerød

Børne- og Undervisningsministeriet, 1220 København K

Hørsholm Kommune, 2960 Rungsted Kyst

Afdelingsleder til Grønnevang Skole i Hillerød Kommune

To lærere til grundskoleafdelingen ved Europaskolen i Bruxelles I

Rungsted Skole søger matematiklærer til indskolingen

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

Kvik-nr. 83499525

Kvik-nr. 83487743

Kvik-nr. 83485689 Stenløse Privatskole, 3660 Stenløse

Skolen i Nordøstamager, 2300 København S

Afdelingsleder til udskolingen

0.-klasseleder til Skolen i Nordøstamager

• Ansøgningsfristen er den 24. apr. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. apr. 2022

Johannesskolen, 3400 Hillerød

Naturfagslærere søges

.DK

• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2022

46

Folkeskolen

07

2022

47

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 08

28. april

11. april

13. april

Blad nr. 09

12. maj

26. april

03. maj

Blad nr. 10

26. maj

09. maj

17. maj

Næste nummer af

udkommer torsdag den 28. april

(300 m til havet)

Info: bovana5.webnode.dk / Kontakt: 2233 8679

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk 48

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems­ administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

Formand Morten Kvist Refskov

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier.

Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Erik Bjørn Møller ebm@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Andreas Haubjerg

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge.

Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Rubrikannoncer Sommerhus udlejes på Mols

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SIDE 30

Nummer:

Lærerstuderendes Landskreds

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30.

Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

SKOLENS PRES SKABER SÅRBARE ELEVER

DEADLINES FOR ANNONCER 2021

SIDE 14

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

Hun tør tale om det farlige

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

dlf@dlf.org www.dlf.org

SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.

Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

07 | 04 | 2022

TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

NR07

For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail.

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

SIDE 10

INFO TIL ANNONCØRER

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org DEN FØRSTE SKRIVNING Ny viden til lærere om de små elevers store spænd i skrivning.

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet.

I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

138.000 LÆSERE Folkeskolen

07

2022

49

Illustration: Oliver Seppo

USKOLET

RIV UD OG GEM

VED MORTEN RIEMANN

Ukraine, DR Congo eller Afghanistan – uanset hvor flygtningene, du møder i dit arbejde, kommer fra, er vores gratis hotline åben.

Få sparring og rådgivning om udsatte flygtninge Ny sæson sæson af af “Borgen” “Borgen” følger følger Birgitte Birgitte Nyborg Nyborg Ny som undervisningsminister undervisningsminister som

Tlf. 33 73 53 39

udsatte@drc.ngo

DRC.ngo/integration

Ring mandag-fredag klokken 9-16

Send spørgsmål og få grundige svar via e-mail

Bliv opdateret med ny viden og hent aktuelle materialer

Det er lykkedes at få aktindsigt i ideudviklingen til næste sæson af “Borgen”, som holdet bag dramaserien forleden nedfældede på en papirserviet og glemte på et københavnsk værtshus: • Birgitte Nyborg gør på en eller anden måde comeback

• Birgitte Nyborg tager selfie på ukomfortabel måde, så vi

• Til skældud på bælgmørkt kontor hos statsministeren.

som børne- og undervisningsminister. Reaktionen i

forstår, at hun inderst inde er et alt for godt menneske til

Hun er iskold og magtsyg og nordjysk på en uforudsigelig

ministeriets kantine på hendes nye, korte stritfrisure får

at følge med tiden.

måde, og hvis sammenligningen med virkelig, nulevende

hende straks til at forlænge klageinstansen mod mobning.

statsminister bare holder nogenlunde, er det nok Putin, • Journalist ringer, vil have udtalelse. Noget med inklusion.

• Peter Mygind (tidligere Score-Kaj i guldjakke, nu ond

der skal frygte en invasion, snarere end os.

Hedetur.

Henrik Qvortrup-skurk) sender sms fra mørk gyde bag

• Birgitte Nyborg erkender, at uddannelsespolitik er et

dyster bankfilial om, at Birgitte Nyborg har brug for en

• Redaktionslokale. Hende nyhedschefen fra ”Game of

benhårdt magtspil, og at folk dybest set er ret ligeglade

skarp profil. Foreslår offentliggørelse af nationale

Thrones” kommer til at hidse sig alt for meget op over, at

med folkeskolen, bortset fra den korte periode hvor

testresultater. For elever med særlige udfordringer. På

en medarbejder ikke kan tage værtstjansen i ”18’eren” på

deres egne luksuspoder går der, inden de flyttes over på

ghettoskoler.

grund af en skole-hjem-samtale. Heldigvis kan Lars

privatskole.

Mikkelsen berolige hende på en mandig måde.

• Møde med KL, Danmarks Lærerforening og Styrelsen for It

• Birgitte Nyborg vralter træt hjem. Sparker pumps af,

og Læring. Keeedeligt. Minister scroller nyheder og opdager,

• Drama. Nogen har fusket på Sydvangskolen. Den arktiske

at hendes rødkindede, idealistiske aktivistsøn i en hjertevarm

ambassadør med modebrillerne sendes fluks til stedet for

og naiv protesthappening har lukket en hel 4. klasse ud i

at rede trådene ud. Dog kompliceres sagen af, at han

friheden for at demonstrere mod lange skoledage.

kommer til at gå i seng med eksotisk lokalpolitiker.

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

dumper tungt ned i sofa. Påskeferie.

Center for Udsatte Flygtninge er DRC Dansk Flygtningehjælps videnscenter om integration og rehabilitering.

I R O F M T T G I S L LA URFAG

PRATIS NAT G

N E N O I S S LØB

I PLASTMISSIONEN SKAL ELEVERNE UNDERSØGE, HVORDAN MAN KAN GØRE PRODUKTION AF PLAST MERE BÆREDYGTIG Forløbet understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og indeholder materialer til eksperimentelt arbejde.

» 7. klasse | Biologi, fysik/kemi og geografi » Udviklet i samarbejde med LEGO Koncernen og med faglig sparring fra Plastindustrien og DTU

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK