Folkeskolen nr. 09, 2022 by Fagbladet Folkeskolen

Sporene efter Søndervang-sagen SIDE 22

SIDE 10 Mager madkundskab Privatskoler bruger flere penge på madkundskab end folkeskoler.

Studerende overtager hele 7. årgang

SIDE 14

12 | 05 | 2022

NR09

Kan du heller ikke vente længere?

Idræt

Fysik/Kemi

Lav en skridttæller

Hvorfor måler vi?

Dansk

Religion

Undersøg en webavis

Etik på sociale medier

Samfundsfag

Engelsk

Krigen om fortællingen

Who Do They Think You Are?

Hos Clio er teknologiforståelse allerede et fag, du kan undervise i som selvstændig faglighed. Men imens politikerne diskuterer, har vi lavet seks nye tværfaglige aktiviteter, så du kan inddrage teknologiforståelse i fag, du allerede underviser i. Det kalder vi teknologiforståelse for alle. Find aktiviteterne og få en smagsprøve på det nye Clio på beta.clio.me.

Leder

Inklusion kræver samarbejde Hvad gør vi, når der ikke findes en best practice for inklusion? Vi lærer af de vigtigste ingredienser de steder, hvor det lykkes at være skole for næsten alle.

Det kan lykkes. Det er budskabet i den række artikler om inklusion, som Folkeskolen har bragt. Hvor vi tidligere har haft fokus på problemerne – og dem er der rigeligt af – har vi denne gang set på, om der er nogle steder, hvor det trods alle odds og økonomi lykkes at være skole for næsten alle. Og helt ærligt: Det har været langt sværere at finde den type skoler end at finde problemerne. Men nogle stykker har vi dog fundet. Fælles for dem er, at løsningerne er forskellige. Men der er tale om en indsats, hvor ledelse og lærere på hele skolen samarbejder. For eksempel arbejder Aalbæk Skole i Frederikshavn Kommune med kollegial sparring, hvor alle overværer hinandens undervisning og giver feedback og lærer af hinanden. Det er ikke indført fra den ene dag til den anden, men er resultatet af en proces, hvor lærerne blandt andet har været på efteruddannelse. De får også fagfaglig efteruddannelse, fordi ledelsen mener, at en større faglig værktøjskasse betyder, at det er nemmere at differentiere undervisningen. Skolen har også diskuteret sig frem til fælles regler for hele skolen. Endelig har skolen prioriteret, at der er ansat en trivselslærer, som bruger næsten hele sin tid på inklusion. Og som kan rykke stort set uden varsel, hvis en elev for eksempel ikke vil i skole. Lærerne er via pædagogiske debatter blevet enige om, at eleverne gør det, så godt de kan. Så når det ikke lykkes, er det rammerne, der skal ændres. Ingen lærer står alene med opgaven, for inklusion er et fælles projekt for hele skolen, og mange af løsningerne er individuelle. Har skolen så fundet en model, som alle kan bruge? Nej. Desværre. Den vigtigste ingrediens i alle de forskellige tiltag er åbenhed over for at samarbejde, prøve sig frem og finde fælles løsninger. Det er berømte lange, seje træk. Der er ikke en best practice, som andre bare kan kopiere. Heller ikke når det gælder inklusion.

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

2022

Indhold

SIDE 22

Skandalen på Søndervangskolen trækker spor i skoleverdenen. Spørgsmålet er, hvad vi har lært af sagen?

SIDE 22

FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT

SIDE 32 Strandby Skole i Nordjylland vil inkludere alle – og det lykkes næsten.

6 FOLKESKOLEN.DK

SIDE 14 Lærerstuderende tog over på hele 7. årgang, da alle lærerne tog på kursus.

22 ER SØNDERVANG FOLKESKOLENS STØRSTE SKANDALE?

MISSION INKLUSION

12 Voxpop

28 ANBEFALINGER: HÅNDVÆRK OG DESIGN

38 “Vi taler aldrig dårligt om eleverne”

13 FRA FAGENE

BLOGS

LÆRERSTUDERENDE

29 Idræt skal være for alle

42 SPOT

14 Lærerstuderende overtager timerne

DEBAT

43 KORTE MEDDELELSER

MADKUNDSKAB 10 Et udsultet fag

18 Studerendes ideer blev til et helt katalog

30 DLF mener 30 Læserne mener

32 Nordjysk skole inkluderer 97 procent

40 ANMELDELSER

43 LEDIGE STILLINGER 50 USKOLET

O M A L KO HOL ka n b r u ges i

Dansk

Samfundsfag Sundheds- og visning seksualunder Fysik Kemi Biologi Matematik

NYT TVÆRFAGLIGT MATERIALE TIL ELEVER I 7.-9. KLASSE OM ALKOHOL tager eleverne med på en rejse, der giver indsigt i relevante emner og problemstillinger om unge og alkohol: livsstil, sundhed, misforståelser, reklamer, markedsføring mv. Materialet indeholder fagtekster, avissamt skaber en ramme for fordybelse, engagement, stillingtagen og handlen.

Varenr. 4521

OM ALKOHOL findes online, hvor materialet også kan downloades gratis.

15.09.14 OM ALKOHOL PLAKAT.indd 1

Se mere på w w w. OM AL KO HO L.

17/09/14 13.06

Redigeret af sga@folkeskolen.dk

3 VIGTIGE

Mest læste: Bombe under Nota: Dømt til at betale over 50 millioner for udlån af digitale bøger

1 24 forskere retter nu en skarp kritik

mod et af de værktøjer, der bruges i børnehaveklasserne til at vurdere børns sprogudvikling, nemlig SPROGVURDERING 3-6. De 24 forskere mener, det er baseret på en hel række misforståelser og fejlslutninger, når en rapport fra Indenrigsministeriet for nylig konkluderede, at omtrent hvert femte barn er sprogligt udfordret ved skolestart, og at det særligt gælder børn med anden etnisk herkomst end dansk. For man kan slet ikke bruge et sprogscreeningsværktøj som Sprogvurdering 3-6 til at identificere børn med sproglige vanskeligheder.

2 Test var også emnet, da Dansk

Folkepartis Alex Ahrendtsen erklærede ”borgerkrigen i det danske uddannelsessystem” for afblæst. Anledningen var, at et lovforslag, der skal føre til en afløser for de udskældte NATIONALE TEST, blev førstebehandlet i Folketinget i første uge af maj. Der er blevet indgået kompromiser. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) fortalte, at hendes ambition var at indgå en aftale, ”som alle kan se sig selv 80 procent i” – og at det er lykkedes.

3 I Sorø Kommune faldt en anden type

aftale på plads: Kommunen indgik et forlig med forældrene til en elev, der som 13-årig blev SEKSUELT FORULEMPET af sin idrætslærer. Læreren er tidligere dømt for voldtægt af eleven, men dommen blev ved appel ændret til ”samleje med mindreårig”. Pigens forældre stævnede efterfølgende Sorø Kommune for brud på pigens menneskerettigheder, fordi kommunen ikke for alvor greb ind, selv om flere, både elever og kolleger, havde henvendt sig til skoleledelsen om lærerens grænseoverskridende adfærd. Forliget betyder, at kommunen betaler 300.000 kroner i erstatning for ikke at have formået at 6 forhindre overgrebene.

Mest debatterede: DLF-medlem melder sig ud i protest: Kønskvotering er kønsdiskrimination

220 millioner kroner til teknologi i folkeskolen En ny digitaliseringsstrategi fra regeringen indeholder 61 initiativer til i alt to milliarder kroner de næste fem år. En tiendedel af pengene skal gå til at indføre teknologifaglighed i folkeskolen: 200 millioner kroner til at få den nye faglighed ind i folkeskolen og 20 millioner til at klæde lærerne på til at undervise i den.

Job som skoleleder på Søndervangskolen genopslås Rani Hørlycks efterfølger er svær at finde. Efter sommerferien skal en ny skoleleder starte på den skandaleramte Søndervangskolen i Aarhus. Forvaltningen er dog endnu ikke i nærheden af at have fundet vedkommende, og stillingen genopslås i starten af maj. Foto: Ritzau Scanpix

LÆRERLIV Privatfoto

Gitte Manley Lærer på specialskolen Øen i Faxe

Den eneste matematiklærer i landet med uddannelse i talblindhed For omkring fire år siden måtte matematik-, biologi- og fysik/kemi-lærer på specialskolen Øen i Faxe Kommune Gitte Manley til sin store frustration erkende, at der var en af hendes elever, hun trods store anstrengelser ikke kunne løfte i matematik. Eleven gjorde ellers en brav indsats for at blive dygtigere, men lige lidt hjalp det. Til en start gik Gitte Manley til skolens matematikvejleder for at få hjælp. ”Så gik jeg til min leder og sagde, at

jeg simpelthen havde brug for et kursus i talblindhed, for ellers kunne jeg ikke hjælpe eleven. Min leder svarede: ’Vi finder pengene, hvis du finder et kursus’”. Det skulle dog vise sig særdeles vanskeligt at finde et kursus om talblindhed. Faktisk var der ikke et eneste inden for landets grænser. ”Der var kun en treårig master i England og Tyskland, og da jeg ikke kan tysk, blev det England”.

Arkivfoto: Joe Kniesek

Repræsentanter fra folkeskoler i Holbæk var for en dag samlet på Svinninge Skole for at udveksle erfaringer fra frihedsforsøgets første år. Sammen med skolerne i Esbjerg Kommune har de kunnet afholde skole efter vide regler, der normalt kun er forbeholdt fri- og privatskolerne. På fotoet ses Kildebjergskolen, som har skabt valgfaget juniortræner. Her lærer elever at begå sig i en trænerrolle, hvor de kommer ud i praktik på skolefritidsordninger og i det omkringliggende foreningsliv. Folkeskolen

2022

Redigeret af: sga@folkeskolen.dk

Ukrainske elever kræver fleksible løsninger Der er måske kommet færre af dem, end man forventede. Men det danske skolesystem gør, hvad det kan, for at rumme de ukrainske flygtningebørn.

Rundtom i kommunerne har man fundet forskellige måder at løse det på, når der i disse uger kommer mange nye ukrainske elever til. I Odense har man valgt at genåbne den nedlagte skole Korsløkkeskolen. Lærerne kommer fra byens andre skoler, hvor skolelederne har spurgt, hvem der har lyst til at hjælpe med opgaven. ”Det er medarbejdere, som i forvejen har erfaring i at undervise i modtageklasser, så de har viden om, hvordan opgaven skal håndteres. De skoler, de kommer fra, håndterer det, ligesom de ville med en langtidssygemelding, ved at omrokere eller ansætte vikarer midlertidigt. Vi ved jo ikke, hvor længe børnene skal være her, eller hvor mange der kommer, så vi starter på den her måde, og så må vi se, hvordan det ser ud på den anden side af sommerferien”, forklarer pædagogisk chef i Odense Kommune Michael Plauborg Jensen. Formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm fortæller, at lærerne synes, de er hentet ind til en spændende opgave:

Ukrainske elever kan fjernundervises på ukrainsk 8

Jens på otte har solgt perleplader for 4.000 kroner. For pengene har han købt legetøj – herunder perler – til de ukrainske børn på Brovst Skole.

”Modellen er god, fordi der kan skaleres op og ned, alt efter hvor mange nyankomne elever der kommer. Siden 2016 har vi arbejdet for modtageklasser som det bedste tilbud – dels på grund af dansk som andetsprog-kompetencer og erfaringer med at modtage elever, dels fordi det er i et trygt miljø, modsat når man bliver direkte placeret i en almenklasse”. sga@folkeskolen.dk

En politisk aftale giver kommunerne hidtil usete frihedsgrader, når de skal oprette dagog skoletilbud til de børn og unge, der i øjeblikket ankommer til Danmark i stort tal på flugt fra krigen i Ukraine. Kommunerne får lov til at se bort fra store dele af folkeskoleloven – herunder fagrække, timetal, Fælles Mål, kvalifikationskrav til undervisere, holddannelse samt areal- og ventilationskrav – og som noget helt nyt også fra kravet om, at undervisningen skal foregå på dansk – bortset fra i dansk og matematik.

De store frihedsgrader afspejler, at der er store lokale forskelle på de udfordringer, man står over for i den enkelte kommune. Sådan lyder begrundelsen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) om den nye politiske aftale, der er vedtaget af alle partier i Folketinget undtagen Frie Grønne. sga@folkeskolen.dk

“Hvor dybt kan man bore fingrene ind i hjernen for at undgå at “For elever med høre, hvad talblindhed er der langt fra 1 andre siger?” lige til 10, som der er fra 10 til 100 og fra 100 til 1.000”.

IL M E L D D IN S K O L E T EN SJOV DAG MED HØJ PULS OG TRIVSEL! Med Venskabsløbet får alle skolens elever både fællesskab og motion. Samtidig er eleverne med til at samle penge ind til udsatte børn i Danmark og resten af verden. I kan løbe Venskabsløbet på skolernes motionsdag, eller I kan gøre det, hvilken som helst anden dag, som passer i jeres kalender. Det er sjovt, og det er gratis for skolen at deltage.

Red Barnets ambassadør, Mikkel Lomborg

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kommenterer på aflyste timer i kristendomskundskab.

Pensioneret lærer Niels Chr. Sauer i blogindlæg om den socialdemokratiske undervisningsordfører Jens Joels syn på de lange skoledage.

Gitte Manley bliver den første matematiklærer herhjemme med en uddannelse i talblindhed.

r Det e ! SK ÆG

“Pandemien handlede også om medmenneskelighed og samfundssind og indeholdt masser af kristne værdier, som også er læring for eleverne”.

Vi ønsker jer en fantastisk dag for en god sag!

TILMELD din skole på venskabsløbet.dk eller direkte via QR-koden

TIL FORDEL FOR UDSATTE BØRN Folkeskolen

2022

Folkeskoler har halvt så mange penge til madkundskab som fri- og privatskoler, viser undersøgelse. På alle slags skoler har madkundskabslærere udfordringer med de fysiske rammer, og de savner at kunne tage ud af huset.

ET UDSULTET FAG ORD Maria Becher Trier

OM UNDERSØGELSEN Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 369 madkundskabslærere har svaret på undersøgelsen fra Madkulturen. 312 har afgivet hele besvarelser, og 57 har afgivet delvise besvarelser. 83 procent underviser på folkeskoler, mens 16,3 procent er på fri-og privatskoler. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse udviklet af Madkulturen og udsendt til lærere, der fast underviser i madkundskab i grundskolen. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 4.-17. februar 2022.

12,8 kroner per elev per hold. Det er beløbet, som folkeskolelærere i gennemsnit har til rådighed, når de underviser i madkundskab. På fri- og privatskoler er beløbet mere end dobbelt så stort – nemlig 27,1 krone per elev per hold. Det viser en ny undersøgelse, som Madkulturen står bag. 44 procent af madkundskabslærerne vurderer, at der er afsat penge nok til undervisningen. Den gruppe lærere har i gennemsnit 20,5 kroner til rådighed per elev. Mens 33 procent vurderer, at der ikke er afsat penge nok. I den gruppe har de kun 9,8 kroner til rådighed i gennemsnit. Direktør for Madkulturen Judith Kyst mener, at forskellene er endnu en indikator på, at madkundskab er underprioriteret i folkeskolen. “Har du 27 kroner, så har du meget bedre forudsætninger, end når du har 13 kroner. Det kommer bag på mig, at der er så stor en forskel. Det viser en resursetrængt folkeskole. Var midlerne til rådighed, ville faget også blive opprioriteret”, siger Judith Kyst. Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson synes, at undersøgelsen viser en beklagelig forskel på vilkårene for de to skoleformer.

“Vi ønsker naturligvis, at alle elever får de bedst mulige rammer og vilkår for deres læring i vores fag. Uanset hvilken skole de går på”, siger hun. MANGLER KØKKENGREJ Det er ikke kun rådighedsbeløbet per elev, der presser økonomien i faget. Også de fysiske rammer udfordrer. Fire ud af ti lærere svarer, at faglokalet ikke har de tilstrækkelige fysiske rammer til, at man kan gennemføre undervisning i ønsket kvalitet, og 36 procent oplever, at faglokalet ikke er tilstrækkeligt udstyret med de nødvendige redskaber. “Jeg mangler flere køkkenredskaber, for eksempel stavblendere med mere. Lige nu deles tre grupper om en blender”, lyder det fra en madkundskabslærer i undersøgelsen. “Lokalet er for småt. Vi har kun ét lokale, men mange hold, og vi har derfor ikke et køkken til rådighed hver gang”, lyder det fra en anden lærer. Igen er det i langt højere grad folkeskolelærerne – nemlig 39 procent – der finder faglokalets redskaber utilstrækkelige, mens det kun er tilfældet for 22 procent af lærerne i fri- og privatskoler.

Lone Carlson har undervist i faget både i folkeskolen og på privatskole. Hun er ikke overrasket over, at rådighedsbeløbet er forskelligt i de to skoletyper, men hun oplever også, at fundamentet for faget kan være meget forskelligt. “I privatskolen skulle vi bidrage med reel madlavning til fællesspisning og i et industrikøkken. Kigger vi kun med den brille, så vil rådighedsbeløbet og redskaberne være bedre og mere tilfredsstillende. Jeg stod også med få elever i køkkenet. Men undervisningen var jo bundet af, at der skulle være et slutprodukt, og derfor slet ikke så eksperimenterende og detaljeorienteret som den undervisning, jeg har bedrevet i folkeskolen”, siger hun. Men det er klart, at bedre økonomi giver andre muligheder, understreger hun. “Der er i alle tilfælde bedre plads til at være ideologisk og for eksempel sørge for at købe mere økologisk og bedre råvarer”, siger hun og tilføjer, at hun er beskæmmet af, at der i så høj grad mangler redskaber i madkundskabslokalet: “At så mange som en tredjedel er utilfredse med de redskaber, der er til rådighed i madkundskabslokalet i folkeskolen, er direkte trist”. Folkeskolelærerne angiver også, at de har mindre mulighed for at tage på ture ud af huset og invitere gæstelærere i faget end lærere på privat- og friskoler. “Vi driver et udgiftstungt fag, hvor man hurtigt kan få omsat mange penge. Til både redskaber og råvarer. Men man kan også med lidt snilde og opfindsomhed og kreativitet sno sig med de knappe resurser”, siger Lone Carlson. MANGLER UDDANNELSE Judith Kyst hæfter sig ved, at undersøgelsen peger på, at madkundskab er et underprioriteret fag i folkeskolen. Især er hun ærgerlig over, at hver fjerde lærer, der underviser i faget, hverken er uddannet madkundskabslærer eller har fået efteruddannelse i faget. “Selvfølgelig skal der være de midler til rådighed, der gør, at man kan lave den mad og de læringsforløb, der skal til for at leve op til de faglige læringsmål. Resultaterne af undersøgelsen er endnu et signal om, at faget kræver ledelsesmæssig prioritering – lige meget om det er kroner, redskaber eller efteruddannelse, der er tale om”, siger hun. Judith Kyst mener, at faget har så stor samfundsfaglig betydning, at det ikke giver mening, at det bliver prioriteret så lavt, som undersøgelsen peger på, det gør: “Madkundskab er en helt central del af dannelsen. Vi har nogle store samfundsstrategiske

Syv ud af ti madkundskabslærere mener, at der ikke er afsat nok tid til selve madkundskabsundervisningen. Arkivfoto: Thomas Arnbo

udfordringer. Vi er flere overvægtige end nogensinde før, og trivslen er ringere end før. Samtidig er der klimaforandringerne, hvor vores mad er fuldstændig centralt. Det er noget, der berører os alle”.

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i fællesskabet for jer, som underviser i madkundskab, på folkeskolen.dk/madkundskab

MANGLER TIMER Der findes ikke et minimumstimetal for madkundskab i grundskolen, kun et vejledende. Siden 2019 har obligatorisk madkundskab været tildelt 120 timer i vejledende timeantal. Med 40 undervisningsuger på et skoleår svarer det til tre timers undervisning i madkundskab om ugen fordelt på ét klassetrin eller 1,5 timer om ugen, hvis faget fordeles over to klassetrin. Syv ud af ti madkundskabslærere angiver, at der ikke er afsat nok tid til selve madkundskabsundervisningen, og seks ud af ti mener, at der ikke er afsat nok tid til forberedelse af undervisningen. Derfor føler madkundskabslærerne, at de har svært ved at løfte målene for faget. “Faget vil alt for meget set i forhold til timetal og status”, lyder det fra en lærer i undersøgelsen. “Jeg synes, alle [områder i Fælles Mål] er relevante, men det er ikke muligt at nå dem igennem på den tid, vi har”, siger en anden. mbt@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Voxpop Madkundskabslærere får pengene til at strække

Lene Juul Hansen, madkundskabslærer på Munkebo Skole – mellem nor og fjord, Kerteminde Kommune

Helle Jacobsen, madkundskabslærer på Sophieskolen i Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune

Søren Lorenzen, madkundskabslærer på Kongeskærskolen, Bornholms Kommune

Foto: Privat

”JEG HOLDER ØJE MED TILBUD”

”EN NYTTEHAVE VILLE VÆRE GODT”

”JEG VILLE HELLERE HAVE MERE TID”

”Vi har 35.000 kroner til alle 139 elever, så det er cirka fem-syv kroner per gang. Og så er der lidt mere til eksamensholdene. Vi laver slet ikke så meget mad som tidligere. Vi bruger portalerne, og der er meget teori. Reelt har vi cirka 20 kroner, de gange vi laver mad, fordi teorigangen ikke koster, og så planlægger jeg meget. Lige nu har vi for eksempel om svampe, og de er ret dyre. Men så bager de flute den ene gang og lægger dem i fryseren, det koster ikke meget. Næste gang laver de så svampene og spiser dem som bruschetta, og tredje gang har de teori. Jeg køber selv ind, ellers hænger det ikke sammen, for jeg holder øje med tilbud og planlægger efter det og efter det lokale og økologiske, hvis jeg kan. Jeg bruger også Coops fantastiske undervisningsforløb, hvor vi kan hente en kasse med madvarer, og der kan godt være dyre ting imellem. Jeg synes egentlig, at pengene rækker fint nok, men det er selvfølgelig også, fordi der ikke kommer nogen og slår mig i hovedet, hvis jeg går over budget, og det gør jeg med eksamensholdene”.

”Jeg har 10-15 kroner per elev per gang. Det lyder ikke af meget, men det er jo ikke meningen, at de skal have mad. De skal smage og lære om, hvordan fødevarer kommer til veje. Vi har for eksempel lige haft et forløb om chokolade, og der har vi lært om, hvor kakaobønner kommer fra, og hvordan de bliver forarbejdet. Så lavede vi påskeæg, og i dag har vi bagt kærnemælkshorn, som vi har pyntet med chokolade. Jeg har otte hold og køber ind to gange om ugen, og så planlægger og jonglerer jeg hele tiden efter, hvor mange elever der er til stede. Madspild er en stor del af madkundskab, ligesom vi arbejder med bæredygtighed og for eksempel laver mange vegetariske retter og tager udgangspunkt i grøntsager. De er jo ikke vant til at lave mad hjemme, men de er bevidste om madspild og vegetarmad. Når vi kun har halvanden times undervisning, passer pengene udmærket. Men hvis vi havde flere penge, kunne vi for eksempel arbejde med nyttehaver eller holde dyr eller tage mere ud. Det ville være godt”.

”Jeg har to hold og køber ind for, hvad der svarer til cirka 15 kroner per elev per dobbeltlektion, lidt mere til valgholdene. Jeg prøver at følge årstiderne, vi laver meget vegetarisk mad, og så arbejder vi i temaer. Nogle gange får eleverne et budget, hvor de så skal skrive en indkøbsliste, som jeg gennemgår, før de køber ind. Vi har også arbejdet med tilberedningsformer, og der fik hver gruppe et kålhoved, som jeg havde fået på tilbud, og så prøvede vi at fermentere og braisere og så videre. Jeg bygger gerne måltiderne op over et par gange. Så vi for eksempel spiser burgere til sidst efter at have arbejdet med syltede råvarer og med emulsioner til mayonnaise og sidste gang bage brødet. Vi har også arbejdet med streetfood over flere gange. Jeg ønsker mig ikke flere penge for at kunne lave højrebsbøffer, for det er slet ikke det, faget handler om. Jeg ville meget hellere have mere tid, det kunne jeg virkelig godt bruge”.

Fra fagene Redigeret af msc@folkeskolen.dk

Foto: Hannibal Klok, Dansk Skoleidræt

Idrætslærer får pris for sit arbejde Vibeke Korup gør meget ud af at motivere eleverne

folkeskolen.dk/ idræt

ENGELSK Karin Keller Albrechtsen var ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville være Folkeskolens nye engelskrådgiver, imens Maria Roneklindt er på barsel. ”Jeg er kommet mange gode steder hen i verden ved bare at sige ja – jeg tænker, at det også gør sig gældende nu”. Det er især kærligheden til engelskfaget, der giver den nye engelskrådgiver, som arbejder på Vestbjerg Skole nord for Aalborg, lyst til at sige ja til den nye tjans. ”Af de fag, jeg er uddannet i, så synes jeg, at engelskfaget kan mest. Dansk er optaget af sig selv, mens engelskfaget har udsyn mod resten af verden. Som engelsklærer føler jeg, at jeg kan udvide elevernes horisonter på en helt anden måde end i dansk”. Karin Keller Albrechtsens første blogindlæg handler blandt andet om niveauforskel.

DANSK En upræcished ved årets retskrivningsprøve førte til usikkerhed blandt lærere og elever, da prøven gik i gang i sidste uge. For det var ikke tydeligt, om lærerne skulle læse opremsningskommaer højt – og det førte til mange bekymrede opslag i dansklærernes lukkede Facebookgruppe. ”Det er ubehageligt for alle parter, når der opstår usikkerhed ved en prøve, uanset om det tæller i resultatet”, siger dansklærernes formand. I Facebook-gruppen havde en lærer spurgt læringskonsulenten Pernille Tjellesen og fået det svar, at det ingen praktisk betydning får, hvad lærerne har gjort ved oplæsningen. Eleverne bliver testet i stavning i den første del og først i andre former for retskrivning i den anden del. Dermed gør det ingen forskel, om de har skrevet kommaerne eller ej. Foto: Lars Horn

dem, at der var tre regler for timen: 1. Du må ikke stå stille. 2. Du må tage alt det i redskabsrummet, du vil. 3. Du skal selv rydde op. Derefter gav jeg mig til at observere, hvor kreative de var”, fortæller Vibeke Korup. Hun gav eleverne frie rammer et par gange og talte så med dem om, hvad de gerne ville lave i idrætstimerne, under den forudsætning at de skulle bevæge sig i størstedelen af tiden. ”Det viste sig, at eleverne ville noget forskelligt, og derfor lavede jeg stationsundervisning, så mens nogle spillede badminton, valgte andre at spille fodbold til ét mål”.

Forvirring ved retskrivningsprøve

Foto: Privat

IDRÆT Nogle elever har brug for at dyrke idræt i en mindre gruppe, hvor de føler sig trygge. Andre synes, det er fedest at være sammen med hele klassen, og andre igen vægter konkurrencer. Idrætslærer Vibeke Korup tager udgangspunkt i eleverne i den enkelte klasse i sin idrætsundervisning, og derfor har Skole OL kåret den 33-årige idrætslærer fra Antvorskov Skole i Slagelse til Danmarks Sejeste Idrætslærer anno 2021. ”Jeg prøver at udvikle undervisningen, så jeg ikke sidder fast i gamle mønstre. For eksempel havde jeg idræt med en 6. eller 7. klasse, hvor jeg havde svært ved at få eleverne til at være aktive, fordi idrætstimen lå fredag eftermiddag. En dag sagde jeg til

Ny rådgiver for engelsknetværket

folkeskolen.dk/ engelsk

folkeskolen.dk/ dansk

Foto: Thomas Arnbo

Billedkunst på en tredjeplads BILLEDKUNST I en opgørelse fra ministeriet over planlagte timer i skoleåret 21/22 ligger billedkunst på tredjepladsen blandt de praktiske/musiske valgfag. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. På 671 ud af landets 877 skoler er der planlagt timer i billedkunst i 7. klasse. Det samme gør sig gældende på 655 skoler i 8. klasse. Som bekendt kan der

være skoler, der ikke udbyder billedkunst, da det kun er et krav, at alle skoler udbyder håndværk og design. Madkundskab ligger på en andenplads, mens musik udbydes som valgfag på færrest antal skoler.

folkeskolen.dk/ billedkunst Folkeskolen

2022

Lærerstuderende Nicklas Hessellund Mortensen i gang med at undervise i forløbet om street art, som de lærerstuderende havde forberedt til 7.-klasserne.

LÆRERSTUDERENDE OVERTAGER TIMERNE 14

“I skal ikke være bange. Vi smutter alligevel efter i dag, så ser I os aldrig igen, og vi aner i øvrigt ikke, hvor gode I er”, lyder det lige dele kækt og beroligende fra Nicklas Hessellund Mortensen til 7.c på Søndre Skole i Viborg, da han giver klassen besked om, at de skal præsentere deres arbejde på engelsk. Han mødte klassen for få timer siden, og om få timer tager han afsked med dem igen, for Nicklas Hessellund Mortensen og hans makker, Niels Jade Overgaard, er stadig i gang med deres læreruddannelse. Søndre Skoles tre 7.-klasser bliver i to dage udelukkende undervist af lærerstuderende fra Vias læreruddanelse i Skive. Lærerne er nemlig alle sendt på kursus af kommunen.

En gruppe lærerstuderende får værdifuld tid alene i den virkelighed, de så ofte råber højt efter at opleve. Viborg Kommune har sendt lærerne på kursus og bedt de studerende overtage undervisningen på skolerne.

“De lærerstuderende laver undervisningen på en anden måde end vores lærere, så det har været dejligt med et break fra den normale undervisning. Og det var et fedt emne, de havde valgt”, siger Malthe (til venstre).

ORD Sebastian Bjerril FOTO Tobias Nicolai

“Det fedeste ved at være lærer er relationen med eleverne, så det er bare fedt at komme ud på en skole. Det er noget af det, vi generelt mangler på uddannelsen”, fortæller Niels Jade Overgaard. Nicklas Hessellund Mortensen er enig. Han ærgrer sig en smule over, at han kun er med den ene af de to dage på skolen, fordi han tager traineeuddannelsen og derfor var på arbejde på en anden skole, hvor han er fast tilknyttet i en deltidsstilling. “Jeg er kæmpe fan af, at vi har fået denne her mulighed for at komme ud i virkeligheden. Jeg har faktisk én gang droppet ud af læreruddannelsen efter mit første år for i stedet at komme ud og arbejde fast som musiklærer på en skole. Jeg savnede simpelthen at være mere sammen med eleverne. Så hvis ikke det

havde været for muligheden for at komme tilbage via trainee, var jeg nok ikke vendt tilbage til læreruddannelsen”, fortæller han. ENGELSK PÅ DANSK

De lærerstuderende har planlagt undervisningen i de tre klasser sammen. Under dagens første pause koordinerer de for at sikre, at alle tre 7.-klasser når i mål med deres street art-værker. De bliver enige om, at eleverne får en halv time mere efter pausen, inden fremlæggelserne skal forberedes. “Det er vores engelskunderviser på studiet, der har bestemt, at vi på en eller anden måde skulle arbejde med street art, men vi har selv bestemt, hvordan vi ville arbejde med det”, fortæller Niels Jade Overgaard og tilføjer, at Folkeskolen

2022

Lærerstuderende

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i fællesskabet på folkeskolen.dk/ lærerstuderende

Lærerstuderende Kamilla Munksgaard synes, at det er godt med mere praksiserfaring. Men planlægningen af de to dage ude på skolen har været en smule kaotisk, føler hun. "Skulle eleverne have fået mere fagligt ud af forløbet, skulle vi have været her en uge, så der var længere tid til fordybelse”, siger hun.

han helst havde set, at de havde fået helt frie tøjler til selv at forme et forløb. På første dag introducerede de studerende via en række stationer eleverne til, at street art er en mangfoldig udtryksform, hvor alt fra collager af citater til kridtstreger i skolegården eller budskaber formet med kroppen går ind under kategorien. Siden har eleverne i grupper arbejdet på deres egne værker. De studerende læser alle til engelsklærere, men i løbet af andendagens første timer er det alene tekstbidder på flere af elevernes kunstværker, der afslører, at forløbet tager afsæt i engelskfaget. Men da eleverne får at vide, at de har en halv time til at forberede en præsentation af deres værker på engelsk, summer lokalet straks af engelske gloser. Første gruppe stiller sig klar ved tavlen. De har malet en muskuløs biceps med teksten “Stay strong” tatoveret. Bag bicepsen flagrer de ukrainske farver og viser det valgte emne: krigen i Ukraine. “It represents a message to the Ukrainian people to be strong”, lægger Malthe ud med at forklare sine klassekammerater. Gruppens medlemmer skiftes derfra til at levere indøvede punchlines, der beskriver gruppens arbejde. Da de er færdige, lyder taktfaste klapsalver fra klassen. “It was almost like a pitch in 'Løvens Hule'”, roser Niels Jade Overgaard. Præsentationerne på tværs af skolens tre 7.-klasser efterlader generelt ingen tvivl om, hvor man finder elevernes sympati. Her kan læses ordspil og budskaber som #YouqueenUkraine og “Suck it Russia”, og en gruppe har i paint tegnet en skraldespand med et tilhørende skilt med ordspillet “Put-in Putin”. Andre står bag en karikaturtegning af Adolf Hitler og Vladimir Putin med teksten “Like father, like son”, mens en tredje gruppe med tydelig inspiration fra Marvels superhelteunivers har skabt en Captain Ukraine. “Do you think Putin should die?” spørger Niels Jade Overgaard klassen, efter at en gruppe har præsenteret deres værk, hvor den russiske præsident har endt sine dage i munden på det ikoniske dinosaurlignende uhyre Godzilla. Spørgsmålet giver ikke de store reaktioner, men tavsheden fortæller, at den russiske præsident næppe kan forvente en invitation til næste klassefest. Alle elever tager ordet under præsentationerne, og alt foregår på engelsk. Når der er enkelte ord, der driller, hjælper gruppemedlemmerne hinanden til at komme igennem. Det bliver bemærket.

De lærerstuderende har valgt, at eleverne skal arbejde med det emne, der har fyldt alle medieflader siden februar – krigen i Ukraine.

“Det er virkelig en fornøjelse at se, at I er så gode til at hjælpe hinanden”, siger Nicklas Hessellund Mortensen, da den sidste gruppe er færdig. FIK NOGET GODT UD AF DET

Niels Jade Overgaard er positivt overrasket over, hvor godt eleverne klarer fremlæggelserne. “I går startede jeg undervisningen på engelsk, men jeg havde på fornemmelsen, at der var en håndfuld, som havde svært ved at følge med. Så resten af tiden tog vi det på dansk. Men fremlæggelserne viste sig jo at gå virkelig godt”, siger han og er generelt tilfreds med det korte besøg på Søndre Skole. “Jeg synes, at det er gået rigtig godt. Der har ikke været nogen konflikter, og eleverne er kommet til mig i pauserne for at tale om, hvilke sportsgrene de går til i deres fritid. Det tager jeg som et positivt tegn. To dage er dog ikke nok til at få et fagligt udbytte ud af det for eleverne. Det er særligt svært i et fag som engelsk, fordi vi ikke kender elevernes faglige niveau, men vi fik noget godt ud af det”.

STUDERENDE OVERTAGER UNDERVISNINGEN Studerende fra læreruddannelsen i Skive står i to dage i spidsen for alle Viborg Kommunes 7.-klasser, da kommunen har sendt lærerne i alle 7.-årgangsteam i lynpraktik på erhvervsskoler. Målet er at øge lærernes kendskab til uddannelserne på erhvervsskolerne og blive inspireret af en mere praksisorienteret undervisning. De lærerstuderende kommer alle fra dansk-, matematik- eller engelskhold og har på forhånd udviklet og planlagt et forløb med udgangspunkt i et praksisfagligt element. De studerende har på forhånd haft mulighed for at hilse på eleverne virtuelt.

bje@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

Lærerstuderende

Studerendes ideer blev til et helt katalog ORD Sebastian Bjerril FOTO Tobias Nicolai

Det er udtryk for et tæt samarbejde mellem Viborg Kommune og læreruddannelsen i Skive, at man fik ideen til at lade lærerstuderende overtage undervisningen, imens lærerne var væk. “Vi lægger stor vægt på at komme tæt på praksis og have samarbejdsprojekter med skolerne. Så det er måske nemmere for os at blive enige om sådan en model end andre steder”, siger praktikleder på Vias læreruddannelse i Skive Thomas Thorning. Han kalder de studerendes ideer til måder at arbejde med praksisfaglighed på for “overvældende”, og de studerendes forløb er nu blevet samlet til et helt katalog med eksempler på praksisfaglig undervisning. “Praksisfaglig er ikke et meget klart begreb, så ideen var, at de studerende skulle tænke med og inddrages i pædagogisk udvikling. Det har givet et helt katalog med ideer. Der er blevet designet stole i matematik, og der blev kreeret en minilandsby ud af skrald. Nogle har været i skoven for at sanse og skrive digte, andre arbejdede med dans og Flash Mobs”, fortæller han. IKKE GRATIS VIKARER

I Viborg Lærerkreds synes formand Jeanette Winther også godt om den ekstraordinære mulighed for at give lærerstuderende mere praksiserfaring. Både Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds har

tidligere kritiseret, at studerende overtager undervisning fra lærere, der er på kursus. “I det her tilfælde har vi kun fået positive tilbagemeldinger. Jeg ved ikke, præcis hvordan det har været organiseret, men det er i hvert fald vigtigt, at der er et sikkerhedsnet af lærere eller nogle fra ledelsen, som de studerende kan gå til, hvis der er problemer. Og det er selvfølgelig vigtigt, at man kun sender studerende ud, der har prøvet at være i praktik. Skolerne skal lægge sig i selen for, at det bliver en positiv oplevelse for de lærerstuderende”, siger Jeanette Winther og understreger, at det også er vigtigt, at kommunerne ikke ser de lærerstuderende som gratis vikarer. Skoleleder på Søndre Skole Jens Lange Jepsen ser gerne succesen gentaget: “Lærerne har fået at vide fra eleverne, at de havde nogle gode dage, og vi tænker, at det er sundt for børnene at få et friskt pust med besøg udefra”. En af 7.c’s lærere, Stine Kjeldsen, synes også, at det var en god ide at invitere lærerstuderende ind, imens hun var væk fra klassen. “For mig betød det meget, at vi ikke skulle forberede noget til eleverne og tænke over, hvor meget de hver især kunne nå i løbet af de to dage. Det gav os frihed til bare at være til stede dér, hvor vi var. Og så er der ingen tvivl om, at det er god erfaring for både de lærerstuderende og vores børn”. bje@folkeskolen.dk

Læererstuderende Niels Jade Overgaard, Nicklas Hessellund Mortensen og Kamilla Munksgaard havde i to dage alene ansvaret for 7. klassetrin på Søndre Skole i Viborg.

2022

Folkeskolen

EN GLAD LÆRER SMITTER Humør smitter. Er man glad for sit job, kan omgivelserne mærke det. Og det gælder måske især, når man er lærer. Men lærerjobglæde kommer ikke af sig selv. Først og fremmest kræver det, det helt rigtige job-match. Og vi ved også, fra sidste års lærerrekrutteringsanalyse, at ledelse og kollegaer er det vigtigste. Dygtige chefer og søde kollegaer er altafgørende for lærerjobglæde. Ligesom det modsatte er den primære årsag, når lærere kigger sig om efter nye græsgange. Du finder de fleste og bedste lærerjobs på lærerjob.dk - ligesom det er her, de dygtige kandidater kigger. Vi kan ikke garantere lærerjobglæde - men vi ved med sikkerhed, at det er det bedste sted at starte.

Undgå dyre lærepenge

Det var et chok af dimensioner, da fortællingen om Søndervangskolen pludselig blev fuldstændig omskrevet. Sagen om eksamenssnyd og dårligt psykisk arbejdsmiljø er så stor, at den ikke alene påvirker skolen og dens ansatte. Skandalen trækker også tråde til måden, man forsøger at løfte tosprogede elever på, og hvordan der føres tilsyn med landets skoler.

Er Søndervang folkeskolens største skandale? ORD

Sebastian Bjerril

Det hører i den grad til sjældenhederne, at en vaskeægte skandale ender på undervisningsministerens bord. Men det var, hvad der skete en onsdag i slutningen af september sidste år. Søndervangskolen i Aarhus, der på landsplan blev betragtet som bannerfører for sin evne til at løfte tosprogede elever, blev anklaget for noget så alvorligt som at have fusket sig til sine imponerende resultater. Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) var da også hurtig til at slå fast, at vi

ILLUSTRATION

Adrià Fruitos

her havde at gøre med en helt ekstraordinær sag, og at Aarhus Kommune kunne forvente at blive afkrævet en redegørelse. For ikke nok med afsløringerne af, at skolen havde givet alle afgangselever ekstra tid til de skriftlige prøver, og at nogle elever var coachet ud over det tilladte op til de mundtlige prøver; landets næststørste kommune stod også med lidt af et forklaringsproblem, da det samtidig kom frem, at kommunen rent faktisk kendte til mange af anklagerne og ikke havde reageret på

desperate læreres henvendelser om fiflerier og klager over en ledelse, som spillede personalegrupper ud mod hinanden og skabte frygt. Den prompte reaktion skulle vise sig at blive ministerens sidste til et medie om skandalesagen. I stedet har hun, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (Socialdemokratiet) og rådmand Thomas Medom (Socialistisk Folkeparti) alle valgt at sende sagen videre til deres embedsværk og forvaltning og valgt ikke at udtale sig. Men hvad er omfanget af den skandale, der Folkeskolen

2022

tilsyneladende er så stor, at selv ikke politikerne ønsker at sætte ord på den, og hvilken betydning kan den vise sig at få for landets øvrige folkeskoler? Det har Folkeskolen bedt en række skoleeksperter give deres bud på. SAG UDEN FORTILFÆLDE

Skolehistoriker Ning de Coninck-Smith må bladre godt tilbage i historiebøgerne for at finde en skandale i samme kaliber. Ifølge hende findes der ingen fortilfælde på en folkeskole, der er blevet anklaget for at snyde med sine måltal. “Det er jo også ganske nyt, at test og benchmarking fylder så meget”, bemærker hun. I stedet ser Ning de Coninck-Smith paralleller til en sag efter anden verdenskrigs afslutning i 1945. Her blev der rejst en tjenestemandssag mod en af Undervisningsministeriets konsulenter. “Han hed F.C. Kaalund-Jørgensen og havde været centralt placeret i mellemkrigsårenes skolepolitiske diskussioner i retning mod barnets skole. Efter krigen bliver han kraftigt degraderet for at have været lidt for tæt på tyskerne. Sagen er jo en ganske anden, men der er paralleller til, at vi her har at gøre med en person, der indtil afsløringerne nød kæmpe anerkendelse i skoleverdenen”. Som debattør, klummeskribent og oplægsholder har nu tidligere skoleleder Rani Hørlyck været en markant og højt respekteret stemme i den evige politiske debat om, hvordan man løfter tosprogede elever. Hendes og Søndervangskolens velanseelse resulterede i, at danske og udenlandske skoler, politikere, skoleforvaltninger og arkitekter valfartede til skolen for at få indblik i skolens metoder – og det selvom besøgene var en bekostelig affære med en startpris på 10.000 kroner. Den kæmpe interesse for skolen viser, at de danske folkeskoler er presset til at præstere på en række måltal, og at man derfor søger inspiration hos dem, der tilsyneladende har knækket koden. Sådan vurderer Lars Holm, der er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse med speciale i flersprogsområdet både herhjemme og internationalt. Han kalder det en meget bekymrende udvikling. “Sagen viser, hvad der sker, når sammenligninger af tal og tabeller bliver gjort til det helt centrale for en skole, for en kommune og for et uddannelsessystem. Gennem tal og tabeller skabes der magtfulde fortællinger, og de skaber et pres for hele tiden at forbedre sine måltal. Det pres gælder både internt på skolen og på andre lignende skoler”, siger han.

“Sagen er en reminder om, at når noget er for godt til at være sandt, så er det som regel ikke sandt”.

Det vil ikke undre ham, hvis Søndervangskolens massive promovering af sine resultater “kan have intensiveret en teaching to the test-strategi på andre skoler”. Afsløringen af, at Søndervangskolens resultater tilsyneladende ikke afspejlede hele sandheden, kan dog vise sig at blive en positiv øjenåbner for landets politikere. Det håber kredsformand i Odense Lærerforening Charlotte Holm. Hun er selv en af de mange, der tidligere har været på besøg på skolen. “Der var en generel forståelse på det politiske niveau af, at Søndervangskolen havde svaret på det meste i forhold til undervisning af tosprogede elever. Sagen er et bevis på, at der ikke findes noget quickfix eller en universel formel, som politikerne nogle gange kan have en tendens til at tro”. Ifølge Charlotte Holm er det alene en vedholdende indsats og økonomisk prioritering af kommunale midler, der løfter eleverne, og “det håber jeg, at politikerne erkender i kølvandet på sagen”. ENKELTSAG ELLER TENDENS?

Modstandere af test har i kølvandet på Søndervang-sagen proklameret, at snyd også vil

6 CENTRALE NEDSLAG 1. Der mangler stadig en sidste officiel afgørelse i sagen. Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Ankestyrelsen vurdere Aarhus Kommunes TILSYN med skolen. Ankestyrelsen oplyser over for Folkeskolen, at man inden for seks uger forventer at vide mere om, hvad styrelsens “henvendelse giver anledning til”. 2. Det er vel nok første gang, at ministeriet har POLITIANMELDT en folkeskole. Ministeriet anmeldte allerede tilbage i oktober skolen for brud på tavshedspligten i forbindelse med udtræksfagene. Politiet kom dog frem til, at prøvereglerne ikke er præcise nok til, at der kunne rejses en sag. Ministeriet indskærper derfor reglerne fra næste skoleår. 3. Undervejs er det også blevet undersøgt, om der var grundlag for at politianmelde skolen for i 2018 at have snydt sig til 1,3 millioner, som skolen modtog for sine præstationer i tidligere statsminister Lars Løkkes PRÆMIEPULJE. Det blev ikke til en politianmeldelse, men til gengæld krævede ministeriet præmiebeløbet betalt tilbage.

forekomme på andre folkeskoler i mere eller mindre omfang, så længe deres resultater måles op imod hinanden. Spørgsmålet er derfor, om man kan forvente, at også andre folkeskoler fifler sig til pænere resultater? Spørger man professor med speciale i økonomiske incitamenter Per Nikolaj Bukh, forekommer snyd ofte, hvis aktører bliver sat over for at skulle leve op til uopnåelige mål. Ifølge professoren satte ledelsen på Søndervangskolen igennem årene urealistisk høje mål for skolen. “De skabte et kæmpe forventningspres og satte deres prestige på spil for hele tiden at levere bedre karakterer, men det bliver selvsagt sværere og sværere. På et tidspunkt bliver det simpelthen ikke muligt at klare sig uden at snyde, og det kræver tilmed mere og mere snyd for at kunne overgå sine resultater”. Per Nikolaj Bukh føler sig overbevist om, at skoledanmark ikke bør frygte en lignende skandalesag på andre folkeskoler. Det bygger han blandt andet på en kvalitativ undersøgelse, han sammen med kolleger har foretaget af nogle af deltagerne i tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen præmiepulje. Her var der for alvor et håndgribeligt incitament til at snyde på vægtskålen, fordi der var millioner af kroner i udsigt.

“Der er ingen tvivl om, at udsigten til en potentiel millionpræmie ændrede på skolernes praksis, blandt andet ved at man indførte mere eksamenstræning, og det kan ikke udelukkes, at man uden at bemærke det har ændret nogle af sine principper. Men jeg føler mig sikker på, at vi ikke vil se en sag af samme omfang igen”. Hvad kan vi så lære af Søndervang-sagen? Spørger man økonomiprofessoren, svarer han således: “Det skulle være, at sagen er en reminder om, at når noget er for godt til at være sandt, så er det som regel ikke sandt”. ALARMKLOKKERNE BURDE HAVE RINGET

En bog fra 2019 om Rani Hørlycks arbejde med at skabe en successkole indledes paradoksalt nok med ordene om, at bogen “er fortællingen om, hvordan det umulige bliver muligt”. I bogen fremhæves skolens mange bemærkelsesværdige resultater, der samme år var medvirkende til, at Rani Hørlyck af a-kassen Lederne blev nomineret til årets leder. Men var skolens resultater så gode, at de røde lamper burde have ringet? Det mener

4. Selv om både skoleleder Rani Hørlyck og viceleder Martin Bernhard har forladt skolen, har ingen af dem vedkendt sig en eneste af de mange anklager. Samtidig er der ikke mange klare konklusioner at finde i den uvildige UNDERSØGELSE bestilt af kommunen. En undersøgelse, som Martin Bernhard i øvrigt valgte slet ikke at stille op til. 5. Efter at været blevet adspurgt flere gange af Venstres Ellen Trane Nørby valgte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) efter tre måneder i et skriftligt folketingssvar at gå så langt som at kalde det “bemærkelsesværdigt”, at tre lærere har fortalt, at deres centrale INDRØMMELSER i sagen ikke er at finde i konsulentfirmaets afdækning af sagen. 6. Imens Søndervangskolens succeshistorie blev delt vidt og bredt, havde ministeriet skolen i tilsynskikkerten i en årrække. For siden 2016 har Søndervangskolen ligget blandt landets dårligste i de NATIONALE TEST i dansk. P.t. er skolen både under tilsyn for “vedvarende dårlig kvalitet” og under det nyligt oprettede parallelsamfundstilsyn.

Folkeskolen

2022

FØRER SAGEN TIL MERE TILSYN?

professor emeritus med speciale i pædagogisk statistik Peter Allerup. Folkeskolen har bedt ham vurdere skolens karakterudvikling fra 2013 og frem til 2018, hvor skolens snit for første gang i en lang årrække falder. Her finder han en udvikling, han har meget svært ved at forklare rent statistisk: “Det er helt usædvanligt med fuldstændig konstant stigning. Man kan jo bare nøjes med at se på Cepos' rangliste, hvor skolernes resultater varierer fra år til år”. Men ikke alle skolens faglige resultater imponerer i perioden. En aktindsigt, som Folkeskolen er i besiddelse af, viser, at skolen konstant siden 2016 har ligget blandt landets dårligste i de nationale test i dansk. “Ifølge mine taløjne kan det ikke lade sig gøre at have konstant fremgang i skolens afgangskarakterer, mens man klarer sig så dårligt i de nationale test. Det burde nok have fået nogen i ministeriet til at undre sig”. LAD IKKE SPORENE SKRÆMME

For Per B. Christensen, tidligere lærer, skoledirektør og formand for lærerkommissionen, der lagde grundstenene til, at lærerne igen fik en central arbejdstidsaftale, bør sagen ikke give anledning til at pege fingre ad hinanden. Han mener i stedet, at der er behov for at mane til besindighed, for landets folkeskoler beskæftiger så mange mennesker, at “der næsten uundgåeligt dukker uheldige sager op en gang imellem”. Selv om “sagen på ingen måde kan forsva-

res”, er det afgørende, at den ikke får lov til at fylde mere, end den behøver, mener Per B. Christensen. For den megen omtale kan vise sig at føre til en generel tilbageholdenhed på landets skoler. “Man kan godt frygte, at sagen øger angsten for at begå fejl og træde ved siden af, så man spiller mere safe i stedet for at arbejde med udvikling. Det vil være møgærgerligt”, siger han. Derfor er radiotavsheden fra politikerne ifølge Per B. Christensen særdeles fornuftig. “Vi hører ofte fra politikere, at lovgivningen skal ændres på baggrund af enkeltsager. Dér kræver det faktisk is i maven bare at holde sig i ro og sige: ‘Det her er en meget, meget beklagelig sag, men det skal ikke ændre ved, at vi skal gøre en vedvarende indsats for denne her gruppe af elever’”. I kølvandet på sagen har Undervisningsministeriet i år besluttet at gennemføre et ekstraordinært tilsyn, der skal holde øje med, om landets grundskoler overholder reglerne ved årets afgangsprøver. Ifølge Per B. Christensen bør man dog være varsom med at skrue op for tilsynet med skolerne: “Man skal selvfølgelig lære af sagen, men man skal ikke ændre på tilsynet ved hver enkelt sag. Så udvikler man et rædselsregime”. HOLD FAST I TOSPROGSSKOLER

Aarhus Kommune er kendt for siden 2006 via en busordning at omfordele en del af kommunens tosprogede elever for at skabe en mere

Sagen om Søndervangskolen kommer midt i en tid, hvor et ønske om mere frihed til folkeskolen har gjort sit indtog i skolepolitikken på Christiansborg. Men i kølvandet på sagen vil ministeriet som et nyt ekstraordinært tilsyn forsøge at holde øje med, om skolerne overholder reglerne ved årets afgangsprøver. Hvordan vides endnu ikke. For selv om årets skriftlige prøver er overstået, ønsker ministeriet at uddybe, hvordan man vil udføre tilsynet. I Aarhus Kommune har man endnu ikke besluttet, om man på baggrund af sagen vil ændre sin praksis i forbindelse med tilsyn af kommunens skoler. Men man har indført, at man vil gøre en større indsats for at sikre, at skoleledelserne har helt styr på prøvereglerne. “Nu afholder vi hvert år et møde med skoleledelserne, hvor vi informerer om de nuværende regler, og hvor der ligger ledelsesvalg i forhold til prøveafviklingen”, fortæller Karina Corneliusen, der er sektionsleder i kontoret Pædagogik, Undervisning og Fritid i Aarhus Kommune. Hun oplever, at kommunens skoler i år har været særligt opmærksomme på at “træffe de rigtige valg”. Forvaltningen i Aarhus har desuden indskærpet, at skolerne skal øge deres skriftlighed. “Man kan ikke nødvendigvis lige huske, hvilke valg man traf for to år siden. Derfor er det vigtigt, at vi får skrevet ned, hvad vi har gjort, og hvilken bekendtgørelse det var i henhold til”, siger Karina Corneliusen. Hvordan kommunen fremover vil sikre, at lærere bliver hørt, hvis de oplever noget, der er imod reglerne, er stadig på tegnebrættet, fortæller sektionslederen: “Vi lytter altid til de henvendelser, vi får, men hvorvidt det vil blive et særligt fokus i en kommende tilsynspraksis, har vi ikke landet endnu”.

ligelig elevfordeling. Den ordning omfatter dog ikke Søndervangskolen, som er kendt for sin høje andel af tosprogselever. Og sådan bør det fortsætte, mener lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, der blandt andet specifikt har fulgt tosprogsområdet i Aarhus Kommune. “Busordningen har ikke gavnet eleverne hverken fagligt eller socialt, men alligevel fortsætter man med ordningen, fordi man er så optaget af, at andelen af elever med en anden etnisk baggrund end dansk ikke må nå et bestemt niveau. Men det er ikke procentandelen, der er problemet”, siger hun. Politikerne i Aarhus har gennem tiden lukket både Nordgårdsskolen og Tovshøjskolen på grund af deres høje andel af tosprogselever. Sådan er det ikke gået for Søndervangskolen, og det må heller ikke ske, hvis det står til Bergthóra Kristjánsdóttir. Hun er overbevist om, at eleverne har bedre af at gå på Søndervangskolen end at blive busset rundt til andre skoler. “Det afgørende er at have den rette faglighed til at løfte denne her elevgruppe, og her ser vi ofte, at skoler som for eksempel Søndervangskolen har en større ekspertise til at løfte de her elever, fordi man ser elevernes sproglige mangfoldighed som en resurse”, siger hun. DE STØRSTE TABERE

Imens sagen har kørt i medierne, er undervisningen og hverdagen fortsat på Søndervangskolen. Skolen skulle have budt en ny leder velkommen fra 1. juni, men feltet af ansøgere var ikke stærkt nok, så stillingen er

“Det største problem i den offentlige sektor er dårlig ledelse, som ingen rigtig skrider ind over for”.

for nylig blevet genopslået. Forventningen er nu, at en ny leder vil kunne byde elever og medarbejdere velkommen efter sommerferien. Og så er vi, ifølge professor emeritus og arbejdsmiljøforsker Tage Søndergaard Kristensen, fremme ved sagens største tabere, som i årevis led under et betændt psykisk arbejdsmiljø, hvor mange var decideret bange for ledelsen, og medarbejderne blev spillet ud mod hinanden. “Sagen er et eksempel på, at det største problem i den offentlige sektor er dårlig ledelse, som ingen rigtig skrider ind over for. Kommunen valgte at dække sig ind bag en ‘uvildig undersøgelse’ i stedet for at vedstå sit medansvar og ledelsesforpligtelse.

Man burde have meldt klart ud og handlet konsekvent. Og undersøgelsen valgte at skjule virkeligheden bag uldne formuleringer”, siger han. Ifølge Tage Søndergaard Kristensen er det desuden en skærpende omstændighed, at sagen ikke har fået en klar afslutning. Det har medarbejderne på skolen nemlig brug for for at kunne komme videre: “De har behov for klare principper, høje etiske standarder, og at sagen bliver afsluttet, så alle kan lære af den. Men hvad har man mon lært i Aarhus? Det fremstår meget uklart”. bje@folkeskolen.dk

Undervisningsmateriale til indskoling, mellemtrin og udskoling

Vaner, Vås & Venner Tværfagligt undervisningsmateriale med fokus på elevernes vaner i hverdagen. Sidste år deltog 100.000 elever.

• • • • • •

Fleksibelt materiale – nemt at gå til Tværfaglige opgaver Opgaverne tager udgangspunkt i Fælles Mål Elevmaterialer sendes direkte til skolen Vind præmie til hele klassen Se lærervejledning online allerede nu Tilmeldingen er åben

Der er et begrænset antal pladser Betingelser for tilmelding og konkurrence kan læses på arla.dk/foodmovers

Udviklet i samarbejde med

ARLA FONDEN

Folkeskolen

2022

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Af Katrine Dalin Diduch, håndværk og design-lærer på Skælskør Skole og faglig rådgiver for håndværk og design-netværket på folkeskolen.dk/håndværkogdesign Foto: Lars Just

Det kan være svært at finde tiden til at være forbundet med andre lærere inden for faget. Men det giver så meget tilbage. Og man kan gøre det på så mange forskellige niveauer, efter hvad ens behov er. Jeg bruger meget min fagkollega her på skolen, men han er her jo ikke altid. Der er også den store Facebook-gruppe for håndværk og design, hvor man kan finde inspiration. Og der er Folkeskolens netværk for håndværk og design på folkeskolen.dk, hvor man kan finde en masse inspiration. Andre gange har man spørgsmål, som man ikke har lyst til at stille til skue for tusinder af menne-

sker. Jeg har i en periode været suppleant i bestyrelsen for vores lokalafdeling af Den faglige forening Håndværk og Design. Der er jeg virkelig blevet bevidst om, hvor stort et fagligt fællesskab der er der, og hvor mange lærere der ikke får brugt det. Der kan man både stille spørgsmål til bestyrelsesmedlemmerne og bruge de lokale kurser, der bliver holdt på forskellige skoler. Så det skal der også lyde en klar anbefaling til herfra.

klogere på. Eller som erfaren lærer, der bare gerne vil have ny inspiration. Den er enkel og letlæselig, og der er mange svar på, hvordan vi skal forholde os til de problematikker, der opstår undervejs i undervisningen. Jeg synes, det er en bog, som alle håndværk og design-lærere skal have på deres bogreol.

Bog Nørd fagmetodik med solid håndbog

Hvis man har brug for inspiration til undervisningen eller en ren fagdidaktisk vinkel på vores undervisning, så er Hanne Schneider og Stig Pedersens ”Håndværk og design – en fagmetodik” en virkelig god og solid bog. Man kan bruge den som en god håndbog, som man kan slå op i, både som uddannet sløjd- eller håndarbejdslærer, der har brug for inspiration og hjælp til det ”nye” fag, og som nyuddannet, der kan have en masse områder, som man har brug for at blive

minutter og 20 sekunder, men den viser så præcist, at verden ikke kunne fungere uden håndværket. Til sidst står menneskene forundrede tilbage i et øde landskab med langt hår og uden tøj på kroppen og banker sten mod hinanden i forsøget på at få varme. Den siger alt.

Film Vis verden uden håndværk

Hvert år, når jeg får en ny 4.-klasse, begynder jeg med at vise dem denne lille, tyske reklamefilm. Den viser på meget få minutter, præcis hvad håndværk er. Vi starter med at se en by oppefra, hvor alt er, som det skal være. Folk spiser og arbejder og går på gaden. Men så begynder alting at forsvinde. Rundstykket pulveriseres i hånden på kvinden midt i morgenmaden, tapetet falder af væggene, asfalten forsvinder under mandens fødder. Den varer kun to

Netværk Brug alle dine faglige netværk

folkeskolen.dk/håndværkogdesign

Hanne Schneider og Stig Pedersen: ”Håndværk og design – en fagmetodik”

Søg efter ”Das Handwerk – Werbespot (lange Version)” på YouTube

Blogs

Af Trine Hemmer-Hansen, idrætslærer på Virupskolen ved Aarhus og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver.

Idræt skal være for alle Når jeg underviser i idræt, så er jeg ekstremt opmærksom på, hvordan jeg tilrettelægger undervisningen. Idræt er et fag, hvor man nemt kan føle sig udstillet som elev, og det stiller specifikke krav til, hvordan jeg griber undervisningen an. Idræt skal gerne være glæde ved bevægelse. Det er dog langtfra alle, der deler begejstringen, og dette sætter idrætslærerne på en didaktisk udfordring. Lige nu arbejder vi med fysisk træning på vores 7. årgang, og her kan tilgangen indimellem indeholde et stopur og en given tid til hver øvelse. Jeg oplever dog ofte, at elever kan føle sig mere udstillede, når der er tid på. Flere kan ikke lave øvelsen så længe, tidsangivelsen siger, de skal, og samtidig bliver man stillet til skue foran klassekammerater. Derfor startede vi de fysiske øvelser ud forleden som et terningspil. Eleverne skulle i par slå terninger og derefter gå til forskellige øvelser. Hermed reducerede vi den stress, der kan være forbundet med at skulle præstere på tid. Enkelte elever kan måske kun lave englehop, mavebøjninger eller småløb i kortere tid,

“Enkelte elever kan måske kun lave englehop, mavebøjninger eller småløb i kortere tid, end stopuret dikterer, og så dukker følelsen af ikke at slå til op”.

end stopuret dikterer, og så dukker følelsen af ikke at slå til op. Derfor er det godt indimellem at tænke anderledes, så de, der har udfordringer med faget, kan få en god oplevelse. Idræt skal være for alle, og derfor skal der doceres – også den anden vej. For jeg plæderer ikke kun for, at de udfordrede skal have en god time, jeg har i lige så høj grad fokus på dem, der elsker konkurrencen, tempoet og pulsen. Idræt er for alle – fra dem, der elsker faget, til dem, der ikke finder det så givende. Mine overvejelser omkring undervisning skal ramme alle – men ikke hver gang. Idrætsundervisningen kan ikke tilrettelægges, så alle altid får en skræddersyet god oplevelse. Men det er vigtigt at tilnærme sig og tænke forskellige elever ind fra gang til gang. Folkeskolen

2022

Debat

Hvor langt rækker solidariteten? DLF MENER AF DORTE LANGE næstformand for Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

Det er stærkt at se og mærke opbakningen til flygtningene fra Ukraine i Danmark. Også i kommunerne strækker man sig langt for at modtage børn i skolerne og integrere dem i undervisningen. I hvert fald i de fleste kommuner, men desværre ikke i alle – trods stor velvilje fra lærere, skoleledere og forældre. Det kan derfor være relevant at spørge, hvor langt solidariteten egentlig rækker. Kommuner og skoler har ikke vished for den økonomiske dækning af resurserne til undervisning af flygtningebørnene, og det gør, at man i alt for høj grad gør brug af den fleksibilitet, der er kommet i lovgivningen. En fleksibilitet, som reelt betyder, at de ukrainske børn ikke har samme rettigheder som andre børn i forhold til folkeskoleloven og dermed til kvaliteten af undervisningen. Hvis de prognoser, der taler om mange tilrejsende flygtninge, holder stik, er fleksibiliteten nødvendig, men lovgivningen bør ikke være lavet, for at kommunerne kan løse opgaven billigst muligt. I Danmarks Lærerforening har vi gennemført en undersøgelse blandt kredsene, der viser, hvordan kommunerne forvalter opgaven. I de fleste kommuner etableres modtageklasser, eller de ukrainske elever får sprogstøtte i almenundervisningen. Det er positivt, at mange kommuner genopliver modtageklasserne og giver opgaven med at undervise de ukrainske elever til lærere med kompetencer i dansk som andetsprog. Det giver flygtningebørnene

reel mulighed for at kunne få udbytte af undervisningen. En mulighed, alle børn bør have, uanset hvor de kommer fra. I de kommuner, hvor det ikke sker, sendes flygtningebørnene direkte ud i almenklasserne uden støtte og uden at kunne forstå hverken lærere eller klassekammerater. Og uden at blive forstået, hvis de vil sige noget – eller hvis læreren vil vide, hvorfor de er kede af det og græder. Det er en grundlæggende ret at kunne føle sig tryg i den danske folkeskole – uanset hvor i verden man kommer fra. Og det er også vigtigt, at man får mulighed for at lære dansk, så man kan følge undervisningen i folkeskolen. Ukrainske forældre ønsker forståeligt nok at kunne vende hjem til Ukraine igen snart. Men vi er nødt til også at forberede børn og unge på en fremtid i Danmark – uanset om den fremtid bliver kort eller lang. Hvis de ukrainske flygtninge bliver nødt til at blive her i sikkerhed i en årrække, må deres børn og unge ikke have mistet vigtige måneders undervisning og dermed et fagligt fodfæste at bygge videre på i Danmark.

.DK

Når længden ikke er vigtig ”Målet bør være, at teksten ikke bør være lang, men til gengæld gennemarbejdet. En typisk svaghed i 9.-klasseelevers tekster er, at de bliver mindre og mindre gennemarbejdede, som de skrider frem, fordi eleverne har fokus på at 'skrive nok'. Tiden skal i stedet bruges til at revidere og forbedre. Det er generel god skriftlighed og har altid været det, men især nu i det 21. århundrede, hvor det er teknisk nemt. Det er også det, jeg oplever, at ministerielle vejledere og eksterne konsulenter med indgående kendskab til censorfokus lægger op til”. MADS RASMUSSEN

”Jeg mener ikke, at man skal pille ved tiden til skriftlig fremstilling. De fleste af mine elever har travlt, når der både skal researches, skrives og bearbejdes. På min skole må eleverne ikke gå før tid, og langt de fleste knokler i samtlige 3,5 timer. Jeg synes tværtimod, at der kræves meget af eleverne på de 3,5 timer”. SINE JERLACH

“Det er positivt, at mange kommuner genopliver modtageklasserne og giver opgaven med at undervise de ukrainske elever til lærere med kompetencer i dansk som andetsprog”.

Kommentarer til blogindlægget: ”Så vi de første anslag til en prøvereform ved mandagens prøver i skriftlig dansk?” om, at det nu er skrevet ind i censorvejledningen, at elevens besvarelse ikke skal have en bestemt minimums- eller maksimumslængde, medmindre det er angivet i opgavekravet.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv debat i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Højeste tid at omtænke de skriftlige prøver i fremmedsprog AF TINA SKRIVER, lærer i engelsk, tysk, historie og religion på Per Gyrum Skolen

Igen har jeg brugt tid på at rette skriftlige opgaver i tysk, hvoraf 1/3 var skrevet af eleverne selv, 1/3 var en maskinoversættelse og 1/3 delvist maskinoversættelse, delvist selvproduceret og ellers hentet fra andre opgaver eller skriftlige produktioner om emnet fra nettet. Man bliver så træt … Jeg beder eleverne bruge de hjælpemidler, som også vil være tilgængelige til en eventuel skriftlig prøve, og jeg retter opgaverne på den baggrund. Når jeg så får tyske oversættelser med substantiverede adjektiver, hypotetiske konjunktiver, rigtige ordstillinger i alle sætninger og ingen forkert bøjede verber, så ved man, at det ikke er gået rigtigt til. Spørger jeg de pågældende elever, hvordan de er kommet frem til lige netop den sætning, så lyder forklaringen, for eksempel at deres mor eller deres ven i Tyskland har hjulpet dem, eller at de bare har gjort sig ekstra meget umage denne gang. Og gud nåde en, hvis man antyder, at de ikke har spillet efter reglerne, for så får de bare mor eller far til at klage. Men det er en helt anden diskussion. Det er dog også let at lade sig friste. Google Translate har vi kendt i mange år, men nu har Word også en ren oversættelsesfunktion og en funktion, der kommer med forslag til korrekte alternativer til elevens

egne forslag. Selv med grundig kontrol ved prøverne er det let for eleverne at bruge disse funktioner, da deres fingre danser hurtigere over tastaturet end en koncertpianists over tangenterne, så skiftet mellem lovlige og ulovlige hjælpemidler er let at skjule. De seneste ændringer i Fælles Mål har øget fokus på kommunikation. Hvis vi ønsker, at vores unge mennesker fortsat skal kunne kommunikere både mundtligt og skriftligt på fremmedsprog, kræver det ændringer. Nogle ville argumentere for, at eleverne skal lære at bruge maskinoversættelse korrekt, da de jo lever fuldt og helt i den teknologiske tidsalder. Det er jeg ikke enig i. I hvert fald ikke i grundskolen. Man er nødt til at kunne fremmedsprog på et vist niveau, før man kan tage kvalificerede beslutninger om det sproglige produkt. Desuden lærer man ikke sproget af at bruge maskinoversættelse. Den nemme løsning ville være at downloade ordbogen, slukke for internettet og bruge et tekstbehandlingsprogram, der ingen maskinoversættelsesfunktion har. Alternativt skal vi opfinde en opgaveform, hvor det ikke er muligt at snyde sig hele vejen igennem sin skolegang. Jeg har ikke fundet de vises sten, men måske er der andre derude, der har lyst og evner til at kaste sig over sådan en opgave?

Følg os på Instagram

@folkeskolendk Folkeskolen

2022

MISSION

ORD FOTO

LARS HOR N

H EN R IK STAN EK

INKLUSION

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

Nordjysk skole inkluderer 97 procent Det tjener børn bedst at gå i skole i lokalsamfundet. Det er lærere og ledere på Danmarks nordligste skole enige om. De bestræber sig på at inkludere så mange som muligt ud fra et tydeligt mindset, massiv opbakning fra ledelsen og vedvarende udvikling af lærernes kompetencer.

“Vi skal tage os af alle børn i vores distrikt. Det vil alle skoler sige, men det er der, vi begynder”. Afdelingsleder Mogens Brag skitserer grundlaget for, at Skoledistrikt Nord i Frederikshavn Kommune har en inklusionsgrad på hele 97 procent. “Vi er som alle andre skoler. Vi har bare flyttet grænsen for, hvornår vi ikke længere kan undervise en elev, fordi lærerne har ægte lyst til at ville inkludere”, fortsætter Mogens Brag. At skolen vægter inklusion højt, ved man, når man bliver ansat, for det står i stillingsopslaget, tilføjer distriktsleder Henrik Johansen. Han har selv været på skolen med afdelinger i Strandby, Aalbæk og Skagen i halvandet år. “Jeg søgte jobbet, fordi jeg deler værdien om, at så mange som muligt skal gå i skole lokalt. Jeg har arbejdet på skoler,

hvor man tidligt vurderer, om en elev skal have et specialtilbud, mens vi tænker: ‘Hvad kan vi gøre for, at eleven kan blive hos os?’ Vi kan ikke garantere, at det lykkes, men det gør det ofte”, siger Henrik Johansen. Det er Ida fra 5. klasse et billede på. Hun sidder i kørestol med muskelsvind. Forældrene insisterede på, at hun skulle på Strandby Skole, da hun er normalt begavet. Skolen forventede, at hun kunne være med i få timer om dagen, men hun går i skole på fuld tid og er med i klassens fællesskab. “Eleverne ser Ida som et menneske, som blot har andre vilkår end de fleste. De oplever, at hun både kan reflektere, være glad og ked af det”, siger Mogens Brag. Anton fra 2. klasse er et andet eksempel. Han er fysisk besværet af hjernesygdommene cerebral parese og hydro-

Anton fra 2. klasse går i en af Strandby Skoles mellemformer. Her hjælper afdelingsleder Mette Risager Sørensen ham med høretelefonerne, så han kan arbejde uforstyrret.

cefalus. Han har også ADHD og autisme, men forældrene fravalgte en specialklasse, for at han kunne blive blandt sine venner lokalt. Skolen har over tid lært meget af de to elever. Blandt andet at det hjælper at tænke praktisk. “Vi har været nødt til at montere døråbnere, opdatere vores handicaptoilet og anskaffe ramper. Vi samarbejder tæt med blandt andre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedsplejersker og ergo- og fysioterapeuter om, hvordan elever med fysiske funktionsnedsættelser bliver selvhjulpne, og vi forventer, at lærerne læser anbefalingerne, så de kommer til at leve i klasseværelset”, siger Mette Risager Sørensen, som også er afdelingsleder på Strandby Skole.

Mogens Brag tror dog ikke, at det er forklaringen på skolens høje inklusionsgrad. “Alle skoler samarbejder med fagpersoner, men uden medarbejdernes vilje til forandringer og lyst til at arbejde med elevernes trivsel kan det ikke lade sig gøre. Det er et sammensurium”, siger han. IDA OG ANTON VISER VEJ

Eksemplerne med Ida og Anton viser, at det kan lade sig gøre at være skole for stort set alle i nærmiljøet, mener Mette Isaksen, som er tillidsrepræsentant for lærerne på Strandby Skole. Men et er at indrette skolen til en elev i kørestol. Noget andet er elever, Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion som har det svært i et eller flere fag med risiko for mistrivsel og skolevægring. “Vi var slet ikke på samme niveau med inklusion som nu, da Ida begyndte i skole. Vi er blandt andet blevet bedre til at lægge en fælles linje, så eleverne ved, at der gælder samme regler i klassen uanset lærer. Der findes også mange flere hjælpemidler til elever med særlige behov, og fagportaler giver betydeligt bedre mulighed for at undervisningsdifferentiere end lærebøger”, siger Mette Isaksen. De tre skoleafdelinger går forskelligt til værks. I Strandby arbejder en pædagog med trivsel på fuld tid suppleret af en lærer, som bruger 80 procent af sin tid på opgaven. “Det koster fra 100.000 til 200.000 kroner at sende en elev i specialtilbud. De penge bruger vi til at sætte offensivt ind på at opfylde elevernes behov. Pædagogisk og økonomisk ledelse hænger sammen”, siger Henrik Johansen, som kan notere, både at skolen får flere elever og fagligt ligger som forventet. Strandby Skole oprettede også mellemformer, længe inden begrebet opstod. Det er for elever, som enten har svært ved at koncentrere sig i en klasse med 25 andre, som har brug for en periode med dobbelt op på dansk eller har udfordringer socialt. Skolen har mellemformer til indskoling og mellemtrin, mens elever i udskolingen kan komme i praktik i en virksomhed en-to dage om ugen med fokus på dansk og matematik i skolen de andre dage. Både mellemformer og praktik er en væsentlig årsag til, at lærerne kan motivere elever på kanten til at blive ved med at gå i skole. “Vi differentierer undervisningen, så den passer til den enkelte elev, og vi arbejder med at styrke relationerne for elever, som har det svært socialt. Vi bruger for eksempel leg og bevægelse til elever, som skal lære at tabe og vinde med samme sind”, fortæller Linea Tøttenborg. Hun er en af de fire lærere i trivsel, som mellemformen på mellemtrinet kaldes. I det største af de fire lokaler, mellemformen råder over, arbejder eleverne bag afskærmninger, så de ikke bliver forstyrret af sidemanden. Målet er altid, at de vender tilbage til deres klasser. “Det er vores opgave at finde ud af, hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre. En elev har måske brug for afskærmning i klassen eller en fast plads i faglokalerne. Det kan være små ting, som gør en kæmpe forskel”, siger Linea Tøttenborg og giver et eksempel med en dreng fra 3. klasse, som fik timer i mellemformen før sommerferien: “Han havde det fagligt svært i dansk og var ramt på sin selvtillid. Med en mere konkret tilgang til undervisningen med fokus på det visuelle og en stor

Strandby Skole har indrettet skolen og undervisningen, så flest mulige børn kan inkluderes. Anton har to hjernesygdomme og ADHD og kommer selv rundt på skolen i sin kørestol.

Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion

“Når vi har en ide til, hvordan vi kan rumme en elev, siger skoleledelsen: ‘Det gør vi’ ”. Annette Nielsen, lærer på Strandby Skole, Skoledistrikt Nord, Frederikshavn Kommune

indsats i forhold til det relationelle blev han efterhånden mere fortrolig med læsning, hvilket gav ham mod på det igen. Nogle gange er det små ting, der skal til”. Lærerne kan ikke sige til kollegerne i mellemformen, at de må tage sig af en elev med udfordringer, understreger afdelingsleder Mette Risager Sørensen. “Lærerne skal samarbejde om at få eleven tilbage i klassen. Ellers bliver mellemformen et specialtilbud, og det er ikke meningen”. LEDELSEN TAGER ANSVAR

En væsentlig forklaring på den vellykkede inklusion på Danmarks nordligste skole ligger hos ledelsen, vurderer Annette Nielsen, som er lærer i 6.b. “Når vi har en god ide til, hvordan vi kan rumme en elev, siger skoleledelsen: ‘Det gør vi’. Vi har for eksempel lige haft en dag med teambuilding i min klasse, fordi eleverne var begyndt at tale grimt til hinanden. Det var vores ide, og ledelsen bakkede op”, fortæller hun.

Ledere og lærere på Strandby Skole arbejder for, at så mange børn som muligt skal kunne gå i skole lokalt.

Det giver tryghed, at ledelsen har jahatten på, oplever Linea Tøttenborg. “Ledelsen ser ikke skævt til, at vi fortæller om en udfordring. Alle er nysgerrige efter at finde en løsning. Det ligger ikke på mit bord alene at få inklusion til at lykkes. Vi bliver hørt og får sparring, og det giver os lyst til at fortsætte”, siger hun. Lærerne peger på, at det spiller ind, at de to afdelingsledere i Strandby har en fortid som AKT-lærere (adfærd, kontakt, trivsel) og familieklasselærere. Det er Mogens Brag enig i. “Vi fortæller lærerne, at de skal bygge videre på det, eleven kan, så han oplever succes”, siger han. Alligevel sker det, at lærere føler afmagt. “Vi kan ikke sige til en lærer, at hun skal lade være med at føle afmagt, men vi kan bakke op med sparring, efteruddannelse og kontakt til trivselsteamet, som kan hjælpe med at integrere en elev i undervisningen”, siger Mette Risager Sørensen. Afdelingslederne i både Skagen, Aalbæk og Strandby er dedikerede til inklusion, oplever Henrik Johansen, der som øverste leder kommer alle tre steder. “De formår at give billeder på, hvordan vi kan gøre det bedre for eleverne. Den store udfordring er, at man kan have de rigtige intentioner uden at få det til at ske, men vi formår at sætte handlinger på ved at gå i dialog med medarbejderne”, lyder det fra Henrik Johansen. Skoledistrikt Nord ekskluderer først, når lærere og ledere har prøvet at inkludere på forskellig vis, uden at det er lykkedes.

Linea Tøttenborg og hendes kolleger i mellemformen på Strandby Skole arbejder målrettet på, at eleverne kan vende tilbage til deres klasser.

Ida har muskelsvind og sidder i kørestol, men hendes forældre insisterede på, at hun skulle gå i skole i Strandby.

Før brugte skolen handicaptoilettet som lagerrum, men da skolen fik en elev i kørestol, blev faciliteterne ført up to date.

“Enkelte elever har brug for så meget støtte, at vi ikke kan levere den. I andre tilfælde lider samarbejdet med forældrene under, at de ikke har tillid til, at vi er det rigtige tilbud”, uddyber Mogens Brag. ROS TIL LÆRERNE

Ligesom lærerne anerkender ledelsens rolle, roser lederne lærerne. “Vores trivselsundersøgelser viser, at alle er indstillede på at samarbejde. Folk er positive over for råd og sparring. Lærernes arbejdstidsaftale taler om professionel kapital, og det sikrer vi med et godt arbejdsmiljø. Det er vores resurse til at udvikle skolen”, siger

Henrik Johansen. Tillidsrepræsentant Mette Isaksen er enig. “Det er vildt, at nogle skoler ekskluderer ti procent. Jeg tror, vores kollegiale samarbejde gør forskellen”, siger tillidsrepræsentanten. Lærerne deler blandt andet positive historier med eleverne. “Børn tænker ikke selv over alle de gode ting, de gør, så hvis min kollega roser 6.b på lærerværelset, fortæller jeg det til eleverne i næste time. Så ved de, at de bliver værdsat”, siger Annette Nielsen. Samarbejdet understøttes af, at skolen satser på at efteruddanne medarbejderne både fagligt og specialpædagogisk. “Det er ikke nok at uddanne et par lærere

til AKT-vejledere. En lærer, som bliver efteruddannet i sit fag, får redskaber til at få alle sine elever med i undervisningen, så faglig efteruddannelse løfter inklusionen bemærkelsesværdigt”, siger Mogens Brag. Over det næste halvandet år skal alle lærere i Skoledistrikt Nord have et forløb i coteaching. “Vi kan løfte os yderligere, ved at medarbejderne planlægger, underviser og evaluerer sammen. Det er ikke en mirakelkur, men co-teaching giver medarbejderne teorier og begreber for, hvordan de kan samarbejde”, siger Henrik Johansen. folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

Serie/Mission inklusion

ORD H E NR I K STANE K

“Vi taler aldrig dårligt om eleverne” En trivselslærer på næsten fuld tid, observation af hinandens undervisning og individuelle aftaler med eleverne styrker inklusionen på Aalbæk Skole.

Lærerne på Aalbæk Skole reagerer prompte, når en elev ikke vil i skole. Det oplevede en pige i en udskolingsklasse for nylig. “Jeg fik besked af forældrene om formiddagen, og allerede samme dag indkaldte vi dem og pigen til samtale næste morgen”, fortæller klasselærer Heidi Aarre. Mette Nielsen var med til samtalen. Hun er trivselslærer på næsten fuld tid og kan derfor hurtigt træde til, når en elev mistrives. Pigen gik tidligere på en anden skole, som var tre uger om at reagere på en tilsvarende henvendelse. Mette Nielsen mener ikke, det er overilet at reagere med det samme. “Det er ikke for sjov, at pigen ikke vil i

skole. Vi tog hende alvorligt, og hun gik direkte i skole efter mødet og har været her siden. Hvis det var en overreaktion fra hendes side, gør hun det ikke igen, for nu ved hun, at der går et apparat i gang”, siger Mette Nielsen. Der skal noget til, før forældre ringer til skolen, tilføjer Heidi Aarre. “Vi lytter til eleven og forældrene og får foldet ud, hvad der er årsag til problemet, så vi kan støtte eleven ud fra det”, siger hun. Aalbæk Skole bidrager til, at Skoledistrikt Nord i Frederikshavn Kommune har en inklusionsgrad på 97 procent. Faktisk har afdelingen flere elever, end der bor i distriktet. Den

får blandt andet elever fra søsterafdelingerne i Strandby og Skagen og også udefra. “Jeg har en elev med særlige behov, som begyndte hos os i 5. klasse. I efteråret flyttede han til en anden by, men han er så glad for at gå her, at han kører med bus og tog i op mod to timer hver vej for at komme til og fra skole. Dengang vi fik ham, var målet, at han kom i skole hver dag. Det må man sige er lykkedes for os”, siger Heidi Aarre. FLEKSIBEL TRIVSELSLÆRER

Der er elever med særlige behov i samtlige klasser på skolen med 13 lærere til 160 elever.

Derfor prioriterer afdelingsleder Lene Banke Andersen at have en trivselslærer på næsten fuld tid. “Det, der har flyttet os allermest, er en undersøgelse, hvor medarbejderne svarede, at de manglede tid til at drøfte pædagogik. Det sikrede jeg dem tid til, og det førte til, at vi fik udviklet Mettes rolle som trivselslærer”, fortæller hun. Det er ikke nyt, at Mette Nielsen arbejder med trivsel. Hun var på sit første AKT-kursus (adfærd, kontakt, trivsel) i 2001 og har løbende uddannet sig på feltet. Det nye er, at skolen sætter massivt ind, når en elev ikke trives. “Jeg hører, at AKT-lærere på andre skoler har mødetid en gang om ugen, hvor jeg kan træde til med det samme. Lidt karikeret er vi gået fra, at lærerne sagde: ‘Her er et problem, løs det for mig’, til at vi finder en løsning sammen. Det allerbedste er, når jeg klæder kollegerne på til at løse opgaven selv. Det er mit mål”, siger Mette Nielsen. Ofte betød “Løs problemet for mig”, at læreren ville have støtte til eleven. Det er ændret

gennem pædagogiske drøftelser om, at børn gør det, så godt de kan, så når noget ikke fungerer, må lærerne ændre på rammerne. “Vi hører ikke længere nogen sige om en elev, at han aldrig bliver til noget. Vi er ikke perfekte, men vi flytter os i den rigtige retning ved at være åbne om, at alle har ret til at være i klassen, selv om der er noget, de ikke er så gode til”, siger Mette Nielsen. LÆRERNE LÆRER AF HINANDEN

Aalbæk Skole har haft en konsulent til at uddanne lærerne i at give og modtage kollegial sparring, så alle observerer en kollega undervise mindst tre gange om året. Det har stor værdi, mener Heidi Aarre, som er tillidsrepræsentant for lærerne. “Det er godt at få feedback på, om jeg når ud til alle i klassen med min undervisning, og det er mindst lige så godt selv at observere. Jeg får mange ideer af at se, hvordan mine kolleger inddrager elever med særlige behov”, siger hun.

Lærerne indgår ofte individuelle aftaler med eleverne. Det kan være nedsat timetal i en periode, faste pladser, eller at de må fremlægge på en anden måde end kammaraterne. “Lærerne har brug for at kende til elevernes behov, så sammen med vores psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning bidrager jeg med viden om deres udfordringer. Jeg har også tid til at sætte mig ind i, hvilke tilbud der findes i kommunen, for eksempel sorggrupper. Jeg hjælper med at få hverdagen til at fungere”, siger Mette Nielsen. Trods den høje inklusionsprocent synes Lene Banke Andersen ikke, at hun og lærerne gør noget specielt. Det afgørende er, at de kan se, at det gavner eleverne at gå i den lokale skole. “Jo flere succeser vi opnår sammen, jo bedre følgeskab til inklusion får vi”, siger afdelingslederen. folkeskolen@folkeskolen.dk

Et netværk for hvert fag - også dit På

er der 23 faglige netværk, som dækker

fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning. Gå på opdagelse i artikler, blogindlæg og materiale til dit fag.

Find og tilmeld dig dit faglige netværk på folkeskolen.dk/fag

Folkeskolen

2022

Anmeldelser

Levende beretning om lærernes professionelle blik og dømmekraft Teamsamarbejde er på de fleste skoler blevet en integreret del af hverdagen. Folkeskoleloven fra 1993 og den sidste skolereform satte gang i denne proces. Men hvordan arbejder man i dag i et team, og hvordan får man mest ud af det?

Undersøgende team TEAMSAMARBEJDE Thomas R.S. Albrechtsen 72 sider 130 kroner Fås også som e-bog til 99,00 kroner Serie: Pædagogisk rækkevidde Aarhus Universitetsforlag

BOG

ANMELDT AF HELGE CHRISTIANSEN

Denne lille bog er skrevet i et enkelt og levende sprog. En nyuddannet lærer, Anna på 24 år, er gennemgående figur i en fiktiv fortælling om teamsamarbejde. Vi følger hende ind i en skoles labyrinter, der er præget af allerede trufne beslutninger, vaner, værdier og personkonstellationer, og samtidig introduceres vi for forskellige opfattelser og typer af team. Er den banal? Er der nyt i den, som kan imponere den kritiske læser, der

ikke har det godt, hvis der ikke er ny evidensbaseret viden i den? Efter min opfattelse er den både i sit indhold og form en vellykket introduktion til, hvordan et undersøgende team kan arbejde. Bogen beskriver, hvordan lærere kan iagttage, forandre og forbedre deres daglige undervisning. Nøgleordene er det professionelle blik og den professionelle dømmekraft. På grund af lærernes uddannelse og erfaring har de blik for, hvornår der sker noget bemærkelsesværdigt i deres undervis-

ning, som det er værd at undersøge. En ung lærer har måske en skærpet opmærksomhed over for forhold, som han har stiftet bekendtskab med teoretisk på sin uddannelse. En erfaren lærer vil kunne trække på mange erfaringer fra pædagogisk praksis. Det bemærkelsesværdige kan undersøges og føre til forandring, blandt andet i et teams fællesskab. Bogen er fri for de læssevis af referencer, som ph.d.-afhandlinger og fagbøger ofte trætter læseren med – kilder, som læseren alligevel ikke har

en chance for at gå efter. Der er ikke tale om teoretisk viden, der som en åbenbaring stiger ned fra guddommelige pædagogiske højder. Forfatteren inddrager få teoretikere og værker, hvor det er relevant og centralt i forbindelse med praksis i undersøgende og reflekterende team. Teori og praksis hænger sammen. TO MANGLER I TEAMSAMARBEJDET Bogen handler dog ikke kun om unge Annas historie, men først og fremmest om forskellige former for team. Der er afdelingsteam, klasseteam, faglige team og årgangsteam. Der er mere eller mindre funktionelle team. I den forbindelse refereres til Lise Tingleff Nielsens ph.d.-afhandling fra 2012 med titlen “Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet”. Den kritiserer to mangler i teamsamarbejdet, hun er stødt på: Mange team beskæftiger sig kun med administrativ koordinering og ikke med didaktiske overvejelser, og der findes også teamdannelse efter kærlighedsprincipper, hvor man har valgt at danne team sammen med nogen, man kan lide. Det fører let til for megen løs snak og til, at man undviger at konfrontere sig selv og andre med problemer. Det undersøgende team, som forfatteren først og fremmest beskriver, er præget af nysgerrighed, undrende iagttagelse og et ønske om at reflektere over egen praksis. Nogle af de mest betydningsfulde forudsætninger for, at et undersøgende team skal lykkes, er, at ledelsens holdning og skolens struktur understøtter. I de enkelte team kræves der faglige og sociale kompetencer, positiv og konstruktiv indstilling, koordinering, kommunikation om fagdidaktik på højt niveau og kollegial ledelse. Forfatteren foreslår, at man i forbindelse med arbejde i undersøgende team bruger nogle fastlagte procedurer som Helen S. Timperleys undersøgelsescirkel fra hendes bog “Styrken ved professionel læring”. Den kan jeg imidlertid ikke anbefale, da den er et udtryk for angelsaksisk mål-middel-fokusering, hvor overvejelser over indhold er underprioriteret. Der er ingen grund til at stå med nostalgiske tårer og ønske de gamle dage tilbage på teamsamarbejdets område. Der er sket store fremskridt på dette område – også i forbindelse med den udskældte skolereform. Men det undersøgende team stiller store krav til lærerne. Unge Annas tidsforbrug, hvis hun skal deltage aktivt i årgangsteam, klasseteam og flere fagteam, er voldsomt.

Skolerejser med tryghed

DE BEDSTE OG DE VÆRSTE TEAM Flere udmærkede afsnit i bogen handler om den tillid og tryghed, der er en forudsætning for, at man tør ytre sig åbent i et reflekterende Der er flere spørgsmål end svar når det team. Det stiller store krav til etisk standard. gælder rejser til udlandet. Vores erfarne “Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og rejserådgivere har svarene på de allerfleste. det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”, skrev Lad os hjælpe med jeres næste rejse. Paulus og kirkefaderen Augustin allerede i antikken. Der er en fare for, at det undersøgende team bliver til et konkurrerende team, hvor man kappes om at fremhæve sig selv. I Annas historie beskrives denne problematik også. Det kræver efter forfatterens mening også stor ærlighed og styrke at konfrontere Oplev Amsterdam deltagere i teamet, som ikke holder aftaler. Inkl. busrejse t/r, 3 nætter Jeg har siden 1964 deltaget i mange team og morgenmad i skolesammenhæng. De fleste fungerede Fra kr. 1.348 ikke. Det skyldtes indre rivalisering, forsøg på at inddrage ledelsen som blind makker, Kontakt en rejserådgiver mobning og for megen hyggesnak, og i på 70 22 88 70 konsulentsammenhæng var de værste samarbejdspartnere konsulent- og forskertyper, som tog rundt og holdt kurser om teamsamarbejde, og som derfor naturligvis mente at vide, hvordan der skulle samarbejdes. Jeg alfatravel.dk har deltaget i utallige kurser om teamwork, som blev en festlig oplevelse, mens kurset varede, men blev glemt, når dagligdagens Ved Det Grønne Bord travlhed meldte sig. Jeg håber ikke, at teamsamarbejde betyder, Giv dine elever1den eksamensoplevelse, Folkeskolen_NY_2022_Amsterdam.indd 17-02-2022 de ellers går glip af i år. at den enkelte lærers undersøgende opdagelsesarbejde i den danske kultur og spontane Folkeskolens forløb, som opstår af lærerens og elevernes afgangsprøver opdagelseslyst, ikke længere kan udfolde på video sig, men først skal godkendes i diverse team. Autentiske prøver Elevernes medbestemmelse er stadig vigtig. og voteringer Men der er ingen vej uden om teamet. En

eller anden form for undersøgende team skal udfoldes, og processen må ske i en takt, så resurserne slår til, og alle kan være med.

GRATIS BØGER TIL LÆRERE DLF samarbejder med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening om at udgive bogserien "Pædagogisk rækkevidde". Bøgerne skal formidle forskning og give undervisere ny faglig viden, som de kan bruge i deres praksis. DLF-medlemmer kan downloade bøgerne gratis som e-bog eller lydbog via "Min side" på dlf.org. De trykte bøger kan også købes til en særlig medlemspris.

Prøvefag 9. kl.: • • • • • • • • • •

Dansk B mun lev Engelsk eks dtlig Tysk a og v men Fransk oter ing Samfundsfag Historie Kristendomskundskab Matematik gruppeprøve Naturfag gruppeprøve Idræt

Skal dine elever have den mulighed med?

Information, eksempler og priser

www.vdgb.dk Tlf. 4030 3626

Folkeskolen

2022

13:24:55

Spot

Aaaaad, den er levende!

Små forskere i indskolingen kan blive klogere på, hvad der sker, når dyr dør i den vilde natur, ved at deltage i Naturvejledning Danmarks Krible Krable-projekt. Der er hjælp at hente for lærerne i et stort, gratis, nyudviklet materiale, som lægger op til, at børnene gennem egne observationer, lege og fortællinger om små velkendte dyr får et bredere kendskab til vigtigheden af at værne om en stor biodiversitet. Materialet indehol-

Illustration: kriblekrable.dk

Ved Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

der en stor myldreplakat, et liv og død-temahæfte med otte oplæsningshistorier, som lægger op til dialogisk læsning, beskrivelser af fire større aktiviteter ned vejledninger: opdræt af melorme, kompost, hønsehold og rådnebur. Der er også postkort, faktaark og bankoplader. Illustrationer af Jan Solheim

Læs mere på www.kriblekrable.dk

Bliv politiker for en dag En ny revideret udgave af undervisningsforløbet "Politiker for en dag" er i gang, og bookingen for nye spilletider i det kommende skoleår er netop åbnet. Sidste år blev der Foto: Folketinget

fuldbooket på kort tid. Det interaktive læringsspil giver 8.- og 9.-klasseeleverne mulighed for at prøve det politiske arbejde indefra både i klassen og på et besøg på Christiansborg med rundvisning. Eleverne har hovedrollerne og skal tage stilling til to lovforslag – et om klima og et om genterapi. De tilmeldte klasser modtager undervisningsmaterialet 30 dage før besøget på Christiansborg.

Ny podcast

Det Kriminalpræventive Råd har lanceret en ny podcast med titlen "Forebyg Forbrydelsen!" Her taler et panel en gang om måneden om, hvordan vi kan forebygge forskellige typer af kriminalitet. Det første afsnit handler om voldtægtsmyter blandt unge, og de tre paneldeltagere, Alma Tynell fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning , Lene Stavngaard fra Sex & Samfund og voldtægtsekspert fra Det Kriminalpræventive Råd Jonas Mannov, diskuterer, hvordan voldtægtsmyterne påvirker seksualkulturen blandt unge, og om hvorfor det er vigtigt at punktere myterne, for eksempel gennem mere og bedre seksualundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere her: www.ft.dk/da/undervisning/ politiker-for-en-dag

Kom nemt til ugens nyheder Du får et hurtigt overblik over de vigtigste nyheder på skoleområdet med Folkeskolens redaktionelle nyhedsbrev. Hver uge udvælger vi aktuelle historier fra folkeskolen.dk og sender til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevene på /nyhedsbrev 42

Find serien på dkr.dk/podcast

Lærerjob.dk

Korte meddelelser PERSONALIA

Mindeord for Henning W. Nielsen Tidligere formand for Pædagogiske Psykologers Forening (PPF) Henning W. Nielsen døde den 18. april, 88 år gammel. Henning var læreruddannet og cand.psych. fra Københavns Universitet i 1966. Han startede som skolepsykolog i Ballerup og blev ledende skolepsykolog i Søllerød i 1972 og indtil sin pension. Herefter underviste han på efteruddannelsen for lærere i en hel del år, hvor lærere nød stor gavn af Hennings store teoretiske viden anvendt i relation til dagligdagens problematikker. Henning var formand for PPF fra 1986 til 2000. I hans formandstid havde han et tæt samarbejde med de specialpædagogiske foreninger i Samrådet, blandt andre tale-høre-lærerne, læsekonsulenterne og specialpædagogisk forening. Henning har haft stor indflydelse på skolepsykologiens udvikling i Danmark. Det har han haft blandt andet gennem sit arbejde som ledende skolepsykolog, som formand for PPF og gennem sin skribentvirksomhed. Allerede i 1974 skrev han i bogen "Skolepsykologiske synspunkter" om vigtigheden af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) prioritering af det forebyggende arbejde i folkeskolen. Det er siden blevet til mange indlæg og artikler i fagtidsskrifter om det skolepsykologiske arbejde og folkeskolens situation. I 2003 skrev han for eksempel om Den skolepsykologiske undersøgelse og vurdering i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift (PPT), og i 2014 skrev han bogen "Samarbejde mellem lærere og psykolog om inklusion – nogle værktøjer til PPR". I 2016 skrev han sammen med mig artiklen "PPR og skolens samarbejde med forældrene" i PPT. Det var i Hennings formandstid, at dobbeltorganiseringsaftalen mellem Dansk Psykolog Forening (DP) og Danmarks Lærerforening (DLF) blev indgået. Den indebar, at læreruddannede psykologer ved PPR automatisk blev medlem af begge foreninger. I den forbindelse blev Henning medlem af bestyrelsen i Dansk Psykolog Forening for at sikre en god start på dette samarbejde. Samtidig blev Henning ansat på deltid i Danmarks Lærerforening for tilsvarende at arbejde for et konstruktivt samarbejde mellem DLF, DP og PPF. Henning har tillige været mangeårigt medlem af repræsentantskabet i Dansk Psykologisk Forlag, hvor han i mange år var dirigent. Internationalt har Henning arbejdet i omfattende grad for at hjælpe Litauen til at få udbygget et PPR-system, der tog afsæt i det danske system, og han knyttede stærke relationer til landet. På sit seneste besøg i Litauen i nytåret 2021/22 kunne Henning konstatere, at PPR i Litauen mere lignede det oprindelige system i Danmark, end hvad det er tilfældet herhjemme med den meget store kommunale forskellighed. Alle, der har samarbejdet med Henning, kender hans store og skarpe analytiske evner til at vurdere komplicerede problemstillinger og

komme med konkrete forslag til at tage fat på dem. Han har i hele sin faglige tid været en stor hjælp for kolleger landet over. Jeg har selv samarbejdet med Henning siden 1981, hvor vi begge var indvalgt i bestyrelsen for daværende Skolepsykologernes Landsforening. Jeg fandt hurtigt ud af, at det kunne betale sig at høre grundigt efter, når Henning udtalte sig, og jeg fik mange ahaoplevelser, hvor jeg pludselig så sammenhænge, som jeg aldrig selv ville have fået øje på. Henning havde fokus på de 15-20 procent af eleverne i folkeskolen, der var afhængige af et kvalificeret undervisnings- og specialsystem for at opnå et godt skoleudbytte. Han arbejdede utrætteligt for at udvikle den skolepsykologiske indsats, og en syvdages arbejdsuge var en selvfølgelighed for ham. Henning forblev til det allersidste engageret og interesseret i de aktuelle problematikker for skolen og PPR til trods for en gradvis fysisk svækkelse. Han var meget afklaret med, at livet var ved at ebbe ud for ham, og han tilkendegav tydeligt, at han ikke havde noget til gode. Skolepsykologien i Danmark er ham stor tak skyldig for en kæmpeindsats gennem de mange år, og jeg skylder ham personligt en meget stor tak for hans betydning for min egen faglige udvikling. Bjarne Nielsen, formand for PPF fra 2001 til 2020

Lærerjob Måske landets bedste lærerjobs? 10. klasseskolen UCN10 i Brøndby søger nye kollegaer

Vi er et populært 10. klassecenter med øget elevsøgning. Vi har kollegaer på vej mod pension eller nye horisonter, og derfor kan du blive en del af ”det nye hold”

• • •

Kollegaer der er vilde med unge Kollegaer der vil og kan forstå de unge Kollegaer der ikke giver op på de unges, nogle gange, svære udviklingsrejse

Lidt om 10. klasseskolen UCN10 Vi er et erfarent 10. klassecenter med 26 år på bagen og tusindvis af gode historier i skoletasken. Vi har årligt ca. 180 elever og vores klasser er fordelt på interesselinjer. Derudover har vi tre specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på 10. klassetrin samt en modtagelsesklasse. Vi vægter et dynamisk ungdomsmiljø, et solidt relationsarbejde med de unge samt en faglig og personlig udvikling, der giver vores elever mod på livet og nye veje efter 10. klasse. Vores ambition er intet mindre end at give vores elever deres hidtil bedste skoleår! Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Du er velkommen til at kontakte skolens leder, Poul Henning Jørgensen, på tlf. 21 49 26 12. Se hele opslaget på lærerjob.dk og søg stillingen senest den 23 maj 2022 kl. 12.00 Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Folkeskolen

2022

Jobannoncer

Kvik-nr. 83584316

fra

Rødding Friskole & Børnehave, 6630 Rødding

Vil du være vores nye lærer Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

• Ansøgningsfristen er den 23. maj 2022 Kvik-nr. 83493898

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Hedensted Kommune, 8722 Hedensted

Pædagogisk konsulent

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

• Ansøgningsfristen er den 17. maj 2022

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 83527558 LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

Lundby Efterskole, 4750 Lundby

ØVRIGE JOB

Forstander til Lundby Efterskole • Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

FYN & ØER Kvik-nr. 83521281

Kvik-nr. 83571401 Svendborg Kommune, 5700 Svendborg

Øresundsskolen, 2100 København Ø

Nymarkskolen – Svendborg Kommunes unikke ungeskole – søger skoleleder

Erfaren skoleleder med faglige visioner, strategisk overblik og hjertet på rette sted søges

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 28. maj 2022

JYLLAND Kvik-nr. 83580380

Kvik-nr. 83485774 Den Gamle By, 8000 Aarhus C

Lyngholmskolen, 3520 Farum

Leder af Den Gamle Bys Undervisningsteam

To stjernebørnehaveklasseledere eller stjernelærere til vores MiniUnivers (0.-1. årgang)

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2022 Kvik-nr. 83580271

Kvik-nr. 83511983 Aabæk Efterskole, 6200 Aabenraa

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

1 musik- og dramalærer og 1 design- og medielærer søges til specialefterskole

Afdelingsleder

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 08. jun. 2022 Kvik-nr. 83582228

Kvik-nr. 83552902 Viborg Museum, 8800 Viborg

Danmarks Lærerforening, 1467 København K

Viborg Museum søger projektleder til ny skoletjeneste

Danmarks Lærerforening søger sekretariatschef

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022 Kvik-nr. 83582248

Kvik-nr. 83576192 Gråsten Skole, 6300 Gråsten

Vordingborg Kommune, 4720 Præstø

Gråsten Skole søger to lærere

Teamleder til PPR

• Ansøgningsfristen er den 17. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 24. maj 2022 Kvik-nr. 83582388

Kvik-nr. 83582411

Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg

Næstved Kommune, 4700 Næstved

Th. Langs Skole, Silkeborg, søger 1 lærer til en fast stilling pr. 1.8.2022

Teamleder til Pædagogik, Læring og Udvikling i Center for Dagtilbud og Skole i Næstved

• Ansøgningsfristen er den 03. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83527584

Kvik-nr. 83584525 Grønnemose Skole, 2860 Søborg

Højdevangens Skole, 2300 København S

Faglig leder til indskolingen på Grønnemose Skole

Uddannede lærere til sciencefagene fysik/kemi, biologi og geografi på Højdevangens Skole

• Ansøgningsfristen er den 25. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 13. maj 2022

Kvik-nr. 83485855

Kvik-nr. 83543905 Frederiksværk Skole, 3300 Frederiksværk

Vestsjællands Idrætsefterskole, 4281 Gørlev

Vi søger en lærer til indskolingen på Frederiksværk Skole

Lærer til fodbold, dansk, engelsk – eller overrask os!

• Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

Kvik-nr. 83504776

Kvik-nr. 83554982 Hundige Lille Skole, 2670 Greve

Tasiilami Alivarpi, 3913 Tasiilaq

Hundige Lille Skole søger musik- og dansklærer

Folkeskolelærere til det smukkeste sted i verden

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

Kvik-nr. 83504777

Kvik-nr. 83556984 Hundige Lille Skole, 2670 Greve

Den Frie Fakkel, 2300 København S

Hundige Lille Skole søger lærer til barselsvikariat skoleåret 2022-2023

Uddannet lærer til tysk, dansk og musik eller idræt

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2022

Kvik-nr. 83521253

Kvik-nr. 83556881 Det frie Gymnasiums Grundskole, 2200 København N

Høng Efterskole, 4270 Høng

Det frie Gymnasiums Grundskole søger lærere pr. 1. august

Efterskolelærer

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 16. maj 2022 Kvik-nr. 83556983

Kvik-nr. 83520961 Højdevangens Skole, 2300 København S

Skolen på Nyelandsvej, 2000 Frederiksberg

Uddannet lærer til linjefagene fransk, engelsk og dansk søges (barselsvikariat)

Skarp på indskolingsdansk, engelsk og kristendom, så læs med her!

• Ansøgningsfristen er den 13. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 12. maj 2022

Kvik-nr. 83557023

Kvik-nr. 83521264 Højdevangens Skole, 2300 København S

Københavns Kommune, 1670 København V

Uddannede lærere, der brænder for dansk og engelsk, til Højdevangens Skole

Tove Ditlevsens Skole søger indskolingslærere

• Ansøgningsfristen er den 13. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022 Kvik-nr. 83565318

Kvik-nr. 83521269 Vallekilde-Hørve Friskole, 4534 Hørve

Søndersøskolen, 3500 Værløse

Vallekilde-Hørve Friskole søger to fuldtidslærere

Har du lyst til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab og en ambitiøs kultur?

• Ansøgningsfristen er den 21. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 16. maj 2022 Kvik-nr. 83565176

Kvik-nr. 83527515 Lillevang Skole, Allerød Kommune, 3450 Allerød

Sankt Pauls Skole, 2630 Taastrup

Vi søger lærere og socialpædagog til at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer

Genopslag – Sankt Pauls Skole i Taastrup søger en musiklærer

• Ansøgningsfristen er den 10. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

Folkeskolen

2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83565330

Kvik-nr. 83574164 Landsbyskolen, 2300 København S

Stenløse Privatskole, 3660 Stenløse

Landsbyskolen søger en fuldtidslærer til fastansættelse pr. 1. august 2022

Tysklærer til august 2022

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 23. maj 2022

Kvik-nr. 83567295

Kvik-nr. 83574186 Roskilde private Realskole, 4000 Roskilde

Vestegnens Privatskole, 2630 Taastrup

To dygtige og engagerede lærere søges

Vestegnens Privatskole søger en dygtig underviser til dansk og engelsk

• Ansøgningsfristen er den 18. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 16. maj 2022

Kvik-nr. 83567300

Kvik-nr. 83580232 Freinetskolen, 2500 Valby

UCN10, 10.-klasseskolen i Brøndby, 2605 Brøndby

Dansklærer på Freinetskolen

Måske landets bedste lærerjob?

• Ansøgningsfristen er den 26. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 01. jun. 2022

Kvik-nr. 83567372

Kvik-nr. 83580126 Albertslund Lille Skole, 2620 Albertslund

Birkerød Skole, 3460 Birkerød

Overbygningslærer med dansk og engelsk til projektorienteret lilleskole

Vil du være en del af vores udskolingsteam?

• Ansøgningsfristen er den 19. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 12. maj 2022

Kvik-nr. 83567302

Kvik-nr. 83580230 Skolen ved Bülowsvej, 1962 Frederiksberg C

Frederiksværk Skole, 3300 Frederiksværk

Engagerede og udviklingsorienterede lærere til indskolingen på Skolen ved Bülowsvej

Lærere til udskolingen på Frederiksværk Skole

• Ansøgningsfristen er den 15. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

Kvik-nr. 83569358

Kvik-nr. 83580248 Trongårdsskolen, 2800 Kgs. Lyngby

Vibeholmskolen, 2635 Ishøj

Ordblindelærer til Lyngby-Taarbæks kommunale læsecenter

Lærer til makerspace, it og teknologi

• Ansøgningsfristen er den 26. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 23. maj 2022

Kvik-nr. 83569215

Kvik-nr. 83580249 Hørsholm Kommune, 2960 Rungsted Kyst

Gentofte Kommune, 2920 Gentofte

Rungsted Skole søger matematiklærer til udskolingen

Hellerup Skole søger lærer til udskolingen pr. 1.8.2022

• Ansøgningsfristen er den 27. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 23. maj 2022

Kvik-nr. 83571403

Kvik-nr. 83582373 Borup Skole, 4140 Borup

Idrætsefterskolen Klintsøgaard, 4500 Nykøbing Sjælland

Lærer til Borup Skole

Idrætsefterskolen Klintsøgaard søger lærere til danselinje og engelsk

• Ansøgningsfristen er den 16. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

Kvik-nr. 83571404

Kvik-nr. 83582408 Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg

Skolen på Grundtvigsvej, 1864 Frederiksberg

Skal du være en af Søndermarkskolens nye lærere efter sommerferien?

Brænder du for projektbaseret læring, og vil du være med til at skabe morgendagens skole?

• Ansøgningsfristen er den 16. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83582412

Kvik-nr. 83565319 Nørre Fælled Skole, 2100 København Ø

Grønnevang Skole, 3400 Hillerød

Tre dygtige og engagerede lærere til Nørre Fælled Skole

Speciallærere til Kompetencecenter Grønnevang (KCG)

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 23. maj 2022

Kvik-nr. 83584310

Kvik-nr. 83565288 Egedal Kommune, Distriktsskolen Ølstykke, 3650 Ølstykke

Vordingborg Kommune, 4720 Vordingborg

Maglehøjskolen søger to kompetente lærere til vores dygtige indskoling

Pædagogisk psykologiske konsulenter til PPR

• Ansøgningsfristen er den 17. maj 2022

Kvik-nr. 83584314

Kvik-nr. 83582387 Egedal Kommune, Distriktsskolen Ølstykke, 3650 Ølstykke

Lille Værløse Skole, 3500 Værløse

Maglehøjskolen søger en stabil og fagligt ambitiøs lærer til udskolingen

Lærere til Lille Værløse Skole i Furesø Kommune

• Ansøgningsfristen er den 17. maj 2022

• Ansøgningsfristen er den 30. maj 2022

Kvik-nr. 83431826

Kvik-nr. 83584509 Sydkystens Privatskole, 2680 Solrød Strand

Københavns Professionshøjskole, 1799 København V

Underviser i de kreative eller naturfaglige fag på vores privatskole

Adjunkter/lektorer og timelærere til læreruddannelsen – matematik

• Ansøgningsfristen er den 20. maj 2022

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret, og læs hele annoncen

Følg med og deltag i debatten på

.DK Folkeskolen

2022

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2021 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 10

26. maj

09. maj

17. maj

Blad nr. 11/12

16. juni

31. maj

07. juni

Blad nr. 13

18. august

02. august

09. august

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Næste nummer af

udkommer torsdag den 26. maj

Rubrikannoncer Feriebolig Bornholm 23741925/ else.merete.knoop@live.dk

SKOVHYTTE I MOLS BJERGE www.toppen-mols.dk / tlf: 9125 3448

Sommerhus Lohals, Langeland m. havudsigt Huset er fra 2005 på 112 kvm. med 4 soveværelser. 150 m til stranden og 300 m til havn og skov. Henv. mobil: 2961 5161 / Mail: else.thorsen@mail.dk

Sommerhus, Vesterø – Læsø www.klokkeblomstvej.dk

www.eurotourist.dk Vi er eksperter i skolerejser!

98 12 70 22

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Ring på

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org SIDE 22

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

KONSTITUERET SEKRETARIATSCHEF Jesper Støier SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forsideillustration: Adrià Fruitos

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

SIDE 14

Lærerstuderendes Landskreds

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Studerende overtager hele 7. årgang

12 | 05 | 2022

NR09

dlf@dlf.org www.dlf.org

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Sporene efter Søndervang-sagen

SIDE 10

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

Mager madkundskab Privatskoler bruger flere penge på madkundskab end folkeskoler.

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk

Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

Henvendelser til redaktionen

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

138.000 LÆSERE Folkeskolen

2022

Illustration: Oliver Seppo

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Lærer:

Så let sparer jeg tid på Facebook-kommentarer En lærer plejer ifølge eget udsagn som hovedregel at læse overskriften, før hun giver sin mening til kende i kommentarsporet. Det sparer tid i en travl hverdag at springe selve artiklen over, og hun mener sagtens, at hun kan gennemskue, hvad historien efter al sandsynlighed går ud på. “Ellers kunne jeg jo ikke bestille andet end at sætte mig ind i alt muligt”, fortæller læreren. “Jeg har læst virkelig mange overskrifter gennem tiden, og jeg kan altså hurtigt afkode, hvad det er for nogle påstande, der garanteret står i de artikler”.

Samme fremgangsmåde anvender hun i øvrigt også, når der skal kommenteres på andres kommentarer. “Bare lige de første par ord – nogle gange er det nok at se billedet – så ved jeg udmærket godt, hvad de her mennesker prøver at sige. Og så er jeg allerede godt i gang med at skrive mit modsvar, så jeg kan komme videre til næste overskrift. Det er også sådan, jeg lærer mine elever at arbejde”.

U s ko le t er Fol ke s ko l ens b ag s id e med s at ire, so m ik ke umiddelbar t går meget op i fakt a . S k u l l e e n ke l te n avn e, h æn d els er eller u n der v isningsministre alligevel fø le s b e ke n d te , e r m an velko mmen t il at t ro, hvad man v il.

Kønskvoter sikrer lige stor risiko for at blive valgt til gudsjammerligt kedeligt bestyrelsesarbejde Spørgsmålet om kønskvotering deler vandene i den offentlige debat. Senest har et medlem af Københavns Lærerforening meldt sig ud i protest mod, at en kvinde er blevet valgt ind i foreningens bestyrelse, til trods for at en anden – mandlig – kandidat fik flere stemmer. Men kønskvotering er stadig en god ide, forklarer en fortaler. ”Hvis vi er enige om, at målet er at komme den ulige repræsentation af kønnene til livs, så er man nødt til at gøre noget ved det. Ellers er det nogle usynlige strukturelle mekanismer, der fortsat vil dominere”, siger fortaleren, der mener, at ligestilling er til alles bedste: ”Sådan noget bestyrelsesarbejde, som i tilfældet her, indebærer jo et utal af alenlange, gudsjammerligt kedelige møder sidst på eftermiddagen med triste termokander og tørre kiks, og her bør der være lige stor risiko for at blive valgt, uanset hvilket køn man tilhører”.

54 %

tør ikke ytre sig kritisk om skolen

Hvad mener du? Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel. To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.

Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel

meld din klasse til

gocook smagekassen

155.r0de0lt0 og

eleve i 2021

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om rodfrugter. Lær fx om rodfrugters bæredygtighed, og hvordan grøntsager får mere smag i en suppe eller ved bagning. Lær også om konservering og grundsmagene. I uge 39 modtager du GRATIS undervisningsmaterialer og opskrifthæfter til hele klassen til mindst 8 ugers undervisning. I uge 43, 44 eller 45 henter du en GRATIS smagekasse* i en lokal Coop-butik. Kassen indeholder råvarer til to retter for 24 elever. LÆS MERE OG TILMELD DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK Du kan ændre eller annullere din tilmelding frem til 1. september 2022. *Du må regne med at skulle bruge op til 200 kr. på ekstra råvarer til de to retter i Smagekassen.

Skolekontakten

Folkeskolen nr. 09, 2022

Articles inside

Studerendes ideer blev til et helt katalog

Et udsultet fag

Lærerstuderende overtager timerne

Nordjysk skole inkluderer 97 procent

Voxpop

Idræt skal være for alle