MISSION
ORD FOTO
LARS HOR N
H EN R IK STAN EK
INKLUSION
Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.
Nordjysk skole inkluderer 97 procent Det tjener børn bedst at gå i skole i lokalsamfundet. Det er lærere og ledere på Danmarks nordligste skole enige om. De bestræber sig på at inkludere så mange som muligt ud fra et tydeligt mindset, massiv opbakning fra ledelsen og vedvarende udvikling af lærernes kompetencer.
“Vi skal tage os af alle børn i vores distrikt. Det vil alle skoler sige, men det er der, vi begynder”. Afdelingsleder Mogens Brag skitserer grundlaget for, at Skoledistrikt Nord i Frederikshavn Kommune har en inklusionsgrad på hele 97 procent. “Vi er som alle andre skoler. Vi har bare flyttet grænsen for, hvornår vi ikke længere kan undervise en elev, fordi lærerne har ægte lyst til at ville inkludere”, fortsætter Mogens Brag. At skolen vægter inklusion højt, ved man, når man bliver ansat, for det står i stillingsopslaget, tilføjer distriktsleder Henrik Johansen. Han har selv været på skolen med afdelinger i Strandby, Aalbæk og Skagen i halvandet år. “Jeg søgte jobbet, fordi jeg deler værdien om, at så mange som muligt skal gå i skole lokalt. Jeg har arbejdet på skoler,
32
hvor man tidligt vurderer, om en elev skal have et specialtilbud, mens vi tænker: ‘Hvad kan vi gøre for, at eleven kan blive hos os?’ Vi kan ikke garantere, at det lykkes, men det gør det ofte”, siger Henrik Johansen. Det er Ida fra 5. klasse et billede på. Hun sidder i kørestol med muskelsvind. Forældrene insisterede på, at hun skulle på Strandby Skole, da hun er normalt begavet. Skolen forventede, at hun kunne være med i få timer om dagen, men hun går i skole på fuld tid og er med i klassens fællesskab. “Eleverne ser Ida som et menneske, som blot har andre vilkår end de fleste. De oplever, at hun både kan reflektere, være glad og ked af det”, siger Mogens Brag. Anton fra 2. klasse er et andet eksempel. Han er fysisk besværet af hjernesygdommene cerebral parese og hydro-
