Folkeskolen nr. 11-12, 2022 by Fagbladet Folkeskolen

Lærere sendes i erhvervspraktik SIDE 32

SIDE 22 Lærerstuderende Disse undervisningsfag giver dig de bedste kort på hånden.

Idrætslærer på sit livs opgave

SIDE 14

16 | 06 | 2022

NR11/12

meld din klasse til

gocook smagekassen

155.r0de0lt0 og

eleve i 2021

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om rodfrugter. Lær fx om rodfrugters bæredygtighed, og hvordan grøntsager får mere smag i en suppe eller ved bagning. Lær også om konservering og grundsmagene. I uge 39 modtager du GRATIS undervisningsmaterialer og opskrifthæfter til hele klassen til mindst 8 ugers undervisning. I uge 43, 44 eller 45 henter du en GRATIS smagekasse* i en lokal Coop-butik. Kassen indeholder råvarer til to retter for 24 elever. LÆS MERE OG TILMELD DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK Du kan ændre eller annullere din tilmelding frem til 1. september 2022. *Du må regne med at skulle bruge op til 200 kr. på ekstra råvarer til de to retter i Smagekassen.

Skolekontakten

Leder

Pral er godt Frihedsforsøg, inddragelse af lærernes ideer og samarbejde skolens parter imellem ruller ud over skolerne – og det tegner godt.

Normalt handler ledere i nærværende medie om noget, som nogen skal gøre noget ved. Straks! Men lige i øjeblikket sker der opmuntrende ting i folkeskolen, som vi har sat fokus på i dette blad. Faktisk er det lidt svært at få armene ned. “Jeg elsker, når de praler!” Siger en skoleleder i Holbæk til frihedsforsøgene på kommunens skoler. Hun henviser til, at lærerne selv beslutter, hvad de vil gøre – og ofte kun kommer forbi kontoret for at prale af de gode løsninger, de har fundet frem til. Masser af ideer og masser af debatter om, hvad der er en god skole, har frisættelsen af skolerne i Holbæk og Esbjerg ført til. Ikke alle er enige i de konkrete beslutninger. Sådan er samarbejde. Der har i hvert fald været tid til nogle grundige diskussioner, fortæller lærerne. Det er den samme tankegang, som ligger bag projektet Sammen om skolen. Her mødes parterne omkring skolen – især inderkredsen med ministeren, KL, skoleledere og DLF – med politikerne og taler sig frem til løsninger. De er enige om ikke at stile mod en stor reform, men at tage problemerne et ad gangen og sætte noget i værk, når de er enige. Frihedsforsøgene og Sammen om skolen indgår i en international trend, hvor fagprofessionelle selv får meget mere ansvar og mulighed for at bestemme, forklarer en forsker. Det er en stærk modsætning til topstyring og ånden fra 2013. Nye tider giver så nye udfordringer. Samarbejde tager tid. Det eneste konkrete resultat, der indtil nu er kommet ud af Sammen om skolen, er aftalen om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, som der er delte meninger om. Men alternativet til den løsning, der nu ligger på bordet, er som bekendt ikke, at lærerne selv får lov til at bestemme. Indtil videre har lærerne – ud over dem i Holbæk og Esbjerg – ikke oplevet så meget af de nye tider. Skal der fortsat være opbakning, er det nødvendigt, at lærerne på alle skoler kan mærke en forskel. Så lad os krydse fingre for flere konkrete resultater på den anden side af en velfortjent sommerferie.

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

11/12

2022

Indhold

SIDE 32

101 erhvervsuddannelser. Udbuddet er stort, når folkeskolelærere i Viborg skal blive klogere på unges uddannelsesveje.

SIDE 32

TO DAGE PÅ ERHVERVSSKOLE

SIDE 14 Hendes elever følger med hjemme fra klassen, når Marie Adserballe skal ro over Atlanten.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 FRIHEDSSKOLER BOLTRER SIG I GODE IDEER 14 IDRÆTSLÆRER VIL RO OVER ATLANTEN

SIDE 40 Et nybrud i styringen af skolen. Parterne sætter ord på samarbejdet i Sammen om skolen.

DEBAT

SAMMEN OM SKOLEN

28 DLF mener

40 Sammen om skolen er del af en ny trend

28 Læserne mener

BLOGS

44 DLF-formand: Nu bliver der lyttet til praksis

30 Hvem skal med på skolebiblioteket?

46 Minister: Brikkerne falder på plads som i Tetris

22 Vælger du fag med hovedet eller hjertet?

32 ”DET VAR EN VANVITTIG OPLEVELSE”

48 KL-udvalgsformand: Samarbejdet er historisk godt

26 Sådan vælger skolelederen

38 SPOT

LÆRERSTUDERENDE

50 ANMELDELSER 54 KORTE MEDDELELSER 54 LEDIGE STILLINGER 58 USKOLET

Læring for livet med Windows 10-enheder designet til uddannelse

Annonce

Træf det rigtige IT-valg

Mere effektiv læring, nemmere samarbejde, høj sikkerhed, nemme at installere og parate til brug på et øjeblik. Udvalgte Windows 10-enheder med de rigtige værktøjer løfter hybridlæring i skolen til nye højder - til en overkommelig pris. Nedlukninger og hjemmearbejde er blevet den nye normal for mange i kølvandet på Covid-19, og situationen har hurtigt understreget behovet for IT-løsninger og -enheder, der fungerer for alle, især elever, studerende og undervisere, som risikerer at miste værdifuld tid. Efter pandemien vil skolerne stadig have brug for sikre og økonomisk overkommelige enheder, der fremmer kvalitetslæring – både i klasseværelset og online. Det er altafgørende for nutidens uddannelsesinstitutioner, at de forbereder alle elever og studerende til en fremtid i den digitale tidsalder. Windows 10-enheder til uddannelse er det bedste valg til skoler, fordi de leveres med kritiske sikkerheds- og administrationsfunktioner, der er vigtige i undervisningsmiljøet. Forbered elever og studerende på accelereret læring i dag og på fremtidens job med Windows 10-enheder og Microsoft 365. Fordelene er bl.a. mere effektiv læring, nemmere samarbejde og høj sikkerhed. Installation og administration er let, og brugerne kan begynde efter et øjeblik, alt sammen til en helt uovertruffen pris pr. bruger. Seks fordele ved at vælge Microsoft 10-enhed 1. 2. 3. 4. 5. 6.

HP recommends Windows 10 Pro

Microsoft Teams-brugere er i gennemsnit 25% mere tilbøjelige end brugere af førende konkurrent til at føle sig sikre på, at elever og studerende med særlige tilgængelighedsbehov får opfyldt disse behov.

42% 42% af Teams-brugere er mere tilbøjelige til at samarbejde med deres klassekammerater end dem, der bruger en konkurrerende platform.

50% Windows 10-enheder har op til 50% større batterilevetid end enheder fra en førende konkurrent.

216 timer Undervisere sparer op til 216 timer om året, så de kan fokusere mere på at forbedre elevers og studerendes resultater.

Tilbyd personlig læring Stimulér samarbejde og inklusion Beskyt privatlivets fred Administrér alle enheder, offline og online Bliv klar på et øjeblik Spar penge med uovertrufne priser og lave samlede ejeromkostninger

HP ProBook x360 11 G7 EE • • • • • • •

25%

Processor: Intel 4-kernet Operativ system: Windows 10 Pro 64 Hukommelse: 4 GB Harddisk: 128 GB SSD Skærm: 11,6’’, 1366 x 768 touch Op til 15 timers batteri OBS! 3 års garanti på batteriet 3 års “Next business Day Onsite” service

Robust bærbar, som kan foldes og bruges som tablet og til præsentationer. Holder til det hårde liv i skolen med fald, stød og slag. Vores bedst sælgende og mest prisvenlige produkt til skoleelever. Kan nemt købes som en del af SKI rammeaftale 50.40. Kontakt Dustin på 87439740 og hør nærmere.

Redigeret af sga@folkeskolen.dk

3 VIGTIGE

1 Onsdag i sidste uge landede kommu-

nernes ØKONOMIAFTALE, og det blev en af de stramme. KL har varslet, at der bliver færre penge til renoveringer af for eksempel skoler. Den berømte lærermilliard er dog stadig i spil, og kommuner og regeringen har lovet hinanden, at man næste år vil følge op på, hvordan den er blevet brugt – altså om pengene er gået til at ansætte flere lærere. Aftalen nævner også ønsket om en elevsammensætning, der i højere grad end i dag afspejler befolkningssammensætningen. I første omgang er det kommunerne selv, som skal få det til at ske, men der skal følges op på det ved næste års økonomiforhandlinger.

2 Ikke nok med at samfundsøkonomien

er presset, det er privatøkonomien også. Priserne stiger voldsomt, og det betyder, at der er overvældende risiko for, at den REALLØNSSTIGNING, som lærerne blev lovet ved overenskomstforhandlingerne i 2021, ikke kan indfries i denne overenskomstperiode. ”Vores hovedmålsætning har været at sikre reallønnen, og det er vi lykkedes med”, sagde formand for Danmarks Lærerforening (DLF) Gordon Ørskov Madsen ellers i april 2021, da 85,75 procent af foreningens medlemmer netop havde stemt ja til lærernes overenskomst. Nu siger han: ”Når vi siger, at reallønnen er sikret, så er det ud fra de forudsætninger, vi kender på det givne tidspunkt. Lige nu oplever vi et fald i reallønnen, fordi inflationen er høj”.

3 Og der er flere dårlige nyheder: Over

halvdelen af børnehaveklasselederne har været udsat for VOLD på jobbet på et år, viser en ny medlemsundersøgelse fra DLF. De er dog ikke alene om at være udsatte, for hvert tredje medlem, nærmere bestemt 34 procent, har inden for de seneste 12 måneder været udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads.

Mest læste: "Nye" test til efteråret: Tre årgange skal tage nationale test to gange i år

Mest debatterede: Forsker: Skal forældre virkelig bruge fire-fem fridage om året på skolearrangementer?

Hvidovres elever vælger erhvervsuddannelser Hvidovre Kommune er god til at overbevise eleverne om, at de skal gå erhvervsvejen. I 2021 søgte 16,4 procent af kommunens 9.- og 10.klasseelever en erhvervsuddannelse. I 2022 er andelen af ansøgere steget til 23,2 procent. Stigningen på 6,8 procentpoint gør Hvidovre Kommune til dette års højdespringer og dermed vinder af Ørneprisen på 100.000 kroner.

Færre elever bruger skolebiblioteket En ny stor undersøgelse af børns læselyst viser, at markant færre elever låner bøger på skolebiblioteket nu, end sidst en lignende undersøgelse blev gennemført i 2017. Undersøgelsen viser også, at jo ældre eleverne bliver, jo mindre bruger de skolens bibliotek. 72 procent af eleverne i 8. klasse fortæller, at de sjældent eller aldrig kommer på skolens bibliotek, og en tredjedel af dem kommer kun, fordi deres lærer siger, at de skal.

LÆRERLIV Privatfoto

Katrine Thelle Østofte Landsbyordning

Nyuddannet og eneste musiklærer: ”Det er megahårdt, at man står så meget alene” 1. august sidste år mødte nyuddannede lærer Katrine Thelle ind til sin første arbejdsdag på Østofte Landsbyordning. Skolen med 130 elever har i flere år ikke haft en musiklærer, og det bærer både faglokale og skolekultur præg af. ”Jeg var godt klar over, at det var en kæmpeopgave, der lå foran mig. Jeg var i gang med min bachelor, da jeg kom til jobsamtale. Jeg vidste godt, at de ikke var vant til at have musik”, siger Katrine Thelle. ”Da jeg kom, var der 13 guitarer i en

stor bunke. De fleste manglede strenge eller havde en knækket hals. Trommerne manglede skind. Meget var gået i stykker. Så den første store opgave var at gøre musiklokalet brugbart”, fortæller hun. Det på trods er Katrine Thelle meget glad for sit job: ”Jeg synes, det er megahårdt at have de tolv lektioner, men jeg elsker det også. Jeg elsker at se børnenes glæde ved musikken, og jeg bliver selv glad af at undervise i musik”.

Foto: Lars Horn

Musiklærer Lonnie Jørgensen kaldte sine elever "de mest omstillingsparate, hun nogensinde havde haft", da de optrådte til Østermarkskolens alternative afslutning for valgfagene. Tre gange på tre uger havde de lavet om på programmet for deres minikoncert for forældre, søskende og de kommende valgfagselever – og der var stadig overskud til at smile bredt, lige inden det gik løs. Folkeskolen

11/12

2022

Redigeret af sga@folkeskolen.dk

Foto: PeopleImages/iStock

Folketinget har vedtaget et nyt bedømmelsessystem I sidste uge vedtog et bredt flertal i Folketinget at afskaffe de nationale test i den form, vi kender dem i dag. De obligatoriske test, som lærerne fremover skal gennemføre, vil være meningsfulde, siger DLF. Der bliver tale om lineær test fremover, hvor alle elever får samme test, så lærerne kan følge op på elevernes færdigheder.

Fremover skal eleverne i folkeskolen kun til nationale obligatoriske test i læsning og matematiske færdigheder, og testene vil fremover ligge først på skoleåret, så lærerne bedre kan bruge resultaterne i planlægning af undervisningen. Den lov om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i skolen, som Folketinget vedtog i sidste uge, ligger meget tæt op ad et fælles forslag, som KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen sidste år i fællesskab præsenterede for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet). Den nye lov betyder samtidig, at skolens hverdag bliver styret mindre fra Christiansborg, siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen. ”Elevplaner bliver afskaffet, og i stedet får vi meddelelsesbøger med nogle få og væsentlige fokuspunkter. Forskellen er, at den måde, man udformer meddelelsesbøgerne på, i høj grad er bestemt

Lærer forudser både egne og nationale test 8

af skolerne, så de kan gøre det på den måde, der passer godt til de elever, man har, og den måde, man i forvejen følger elevernes udvikling på skolen på”. Han er ikke i tvivl om, at lærerne vil mærke en forskel: ”Skoleudvikling skal gennemføres, så det giver mening for skolen. Evalueringen kommer tættere på den virkelighed, som lærerne står midt i hver eneste dag. Det er forskellen”. Indtil de nye test er klar til brug i skoleåret 2026/2027, vil der være en overgangsperiode, hvor det vil være obligatorisk at anvende en lineær version af de eksisterende nationale test i læsning og matematiske færdigheder. Da testene bliver rykket fra foråret til efteråret, skal eleverne i de nuværende 2.-klasser testes to gange i læsning i 2022, og det samme sker i matematik for elever i nuværende 3. klasse og 6. klasse. mbt@folkeskolen.dk

Selv om man med de nye nationale test vil gøre testene mere anvendelige som pædagogisk redskab, risikerer man fortsat, at de får negativ indflydelse på undervisningen. Mette Frederiksen er lærer på Syvstjerneskolen i Værløse, og hun hilser intentionen om, at testene skal kunne fungere som et pædagogisk redskab for lærerne, velkommen. Men én ting er intentionerne. I praksis forudser Mette Frederiksen problemer med at skulle tilrettelægge sin undervisning efter en test, hvis ikke den er tilpasset efter elevens niveau. ”I en af mine klasser er der en spredning

svarende til cirka fire år i læseniveau. Så er det ikke relevant med samme test, hvis jeg som lærer skal bruge den til noget. Så er det test for kontrollens skyld. Så jeg forudser, at jeg fortsat vil skulle gennemføre både mine egne og de nationale test”, siger hun og tilføjer, at hun godt kunne tænke sig en bredere debat om, hvordan vi måler skolens kvalitet. ”Den største udfordring ved nationale test er, at de bliver tillagt for stor værdi, fordi de bliver måden at vurdere undervisningen på”, siger hun. mbt@folkeskolen.dk

Dyst i historisk viden med Det Nationalhistoriske Museum Se mere på historiedysten.dk Tilmeldingsfrist 1/9.

DA NSK E V IDENSK A BSFOL K 3.-4. KLASSE: Tycho Brahe Renæssancens videnskabsmand

5.- 6. KLASSE: H.C. Ørsted Den naturromantiske videnskabsmand

7.- 9. KLASSE: Niels Bohr Atomalderens videnskabsmand

Historiedysten.dk

ORD Sebastian Bjerril ILLUSTRATION Øivind Hovland

FRIHEDSSKOLER BOLTRER SIG I GODE IDEER Skolerne i Esbjerg og Holbæk kan se tilbage på et år, hvor de for første gang har lavet skole fri for mange af folkeskolelovens paragraffer. Det har ført til et væld af ideer fra lærerne og en række ændringer, som loven faktisk allerede tillod, men som ingen tidligere turde foreslå.

Man skal formentlig bladre længe i historiebøgerne for at finde en periode med så mange diskussioner om, hvad god skole er, og hvordan man så laver den form for skole, som der har været på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk kommuner, siden de fik lov til at lave skole efter nogenlunde samme frie regler som landets fri- og privatskoler. Svarene, de er kommet frem til, er langtfra de samme, men det er faktisk en af forsøgets største styrker, lyder det fra skolerne. For ingen skoleklasse er ens, og derfor er det ikke de samme løsninger, der skal til. “Vores faglige og pædagogiske diskussioner har rykket sig helt vildt”, lyder det begejstret fra skoleleder på Signaturskolen i Esbjerg Kommune Jette Sylvestersen, da Folkeskolen beder om en status på skolens første år som en del af det stort annoncerede frihedsforsøg. “Vi har langt flere pædagogiske diskussioner, og lærerne kan i meget højere grad gøre det med deres elever, de oplever, der er brug for”, forklarer hun. Som skoleleder oplever hun, at folkeskolelovens mange regler tilsat en lang liste af konkrete politiske målsætninger havde skabt en kultur for både hende selv og lærerne, hvor ideer sjældent blev sagt højt. “Vi var nok tilbøjelige til ikke at diskutere ting, vi

egentlig syntes var mærkelige, fordi vi havde en stemme i baghovedet, der sagde: ‘Det kan man sikkert ikke. Der er nok en regel’. Nu snakker vi hele tiden om, hvad gør vi her, og hvad gør vi dér”. FRIGØRENDE ORGANISERING

På Signaturskolen har man skabt en helt ny organisering. Hver lærer er nu alene tilknyttet én årgang, og så er det op til årgangsteamet at bestemme, hvordan deres elevers skemaer ser ud uge for uge, hvor kun længden på spisepausen og dagen er fastlagt. “Mange lærere aftaler bare i deres team, og så kommer de nogle gange forbi os. Men det er mest for at prale af deres ide. Jeg elsker, når de praler”, siger Jette Sylvestersen. Selv om skolelederen ser den nye struktur som et kæmpe plus, frygter hun, at den store interesse for frihedsskolernes konkrete ændringer får for meget fokus. “Hvis man snakker for meget om konkrete tiltag og måder at gøre tingene på, kommer man nemt til at undervurdere lærernes indsats i det daglige med deres specifikke elever. Det behøver ikke at være en komplet ny ide for at fungere godt. Det vigtige er, at lærerne har muligheden for at reagere på de ideer, de får, og at de kan gøre, hvad de ser af behov for deres klasser”. De mange muligheder har også ført til, at lærerne er blevet skarpere til at argumentere for deres valg, fordi beslutningskompetencen nu ligger placeret ude i de enkelt lærerteam. “Vi har mange flere pædagogiske snakke, hvor vi argumenterer for, hvorfor vi gør, som vi gør. Uanset om lærerne vælger ofte at ændre i skemaet, eller om de kører med et klassisk skema, er der et argument for det”. Jette Sylvestersen fortæller, at hun kunne tale længe om, hvad lærerne i år har fundet på af nye forløb og initiativer med deres klasser. Senest valgte årgangsteamene på én af Signaturskolens tre skoler, at de tre dage op til kristihimmelfartsferien skulle foregå udenfor for alle elever i indskolingen med ture til den nærmeste skov og på den lokale skydebane. Nogle har taget deres elever med ud på en 50 kilometer lang gåtur, mens andre har lavet forløb med virksomheder.

“Det kunne vi også før, men nu sker det så meget oftere, fordi det er blevet nemmere bare lige at gøre, når det kun skal koordineres i årgangsteamet”. ALLE FÅR FRI SAMTIDIG

På Tølløse Skole i Holbæk Kommune er det også de store diskussioner, der fremhæves som den største gevinst af friheden, fortæller pædagogisk leder Rasmus Nederskov. “Rent tænkningsmæssigt har vi rykket os meget. Mange af de ting, vi gør nu, kunne vi godt have gjort inden for de nuværende almindelige rammer, men det var ikke sket uden de mange snakke, vi har haft. Hele forskellen ligger i, at vi faktisk er blevet bedt om på den helt store klinge at finde ud af, hvordan man kan lave endnu bedre skole med mere læring og trivsel”. Ifølge skolens anden pædagogiske leder, Mette Sand Reichenbach, har ledelsen og personalet gjort en stor dyd ud af at “skynde sig langsomt”. For det var vigtigt med en indledende, grundig værdidebat om, hvad det er for en skole, de sammen gerne vil lave. Og det har faktisk ændret udgangspunktet for skolens generelle pædagogiske diskussioner, siger hun. “Nu tænker vi ikke længere, at noget er min afdeling. Vi er alle en del af et fælles ansvar om at lykkes med alle skolens børn, uanset om vi arbejder i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen”. Fra 1. februar har man valgt, at alle elever får fri klokken 13.30 for at have flere voksne om eleverne til at kunne skabe en bedre og mere oplevelsesbaseret skoledag. Det giver samtidig bedre muligheder for at samarbejde på tværs af afdelingerne. “Nu kan indskolings- og udskolingslærere meget nemmere mødes, og det er også nemmere at få skolens vejledere mere i spil, når alles undervisning slutter på samme tid”, fortæller Mette Sand Reichenbach.

LÆRERFORENINGER: NU INDDRAGES LÆRERNE De to lokale lærerforeninger i Holbæk og Esbjerg oplever, at frihedsforsøget har givet lærerne en helt ny position i skolen. Nu bliver lærerne igen inddraget i udviklingen af skolen. ”Det er et nybrud, at vi som lærere rent faktisk bliver inddraget i beslutningerne. Det skaber et helt andet engagement og arbejdsglæde”, siger lærerformanden i Holbæk Hans Junker. ”Samtidig oplever vi faktisk ubetinget glæde fra eleverne og forældrene”, siger han og peger på, at der også politisk og fra forvaltningen er stor opbakning til friheden. Trods begejstringen vokser træerne ikke ind i himlen, lyder det fra de to kredsformænd. ”Ikke alle lærere er helt enige i de indsatser, der er sat i gang, og nogle steder diskuteres især fålærerprincippet, som mange skoler har valgt”, siger lærerformand i Esbjerg Maja Gundermann Østergaard. ”Her er der nogle diskussioner om, hvorvidt det er noget, man skal fortsætte med, og hvor lang tid man skal prøve det af for at kunne sige, om det fungerer”. bje@folkeskolen.dk

FÅET HJÆLP TIL AT TÆNKE UD AF BOKSEN

På en anden af Holbæk-skolerne, Nr. Jernløse Skole, er meldingen også, at man nu laver skole, der i langt højere grad begejstrer og inddrager input fra elever og forældre. Skolen Folkeskolen

11/12

2022

valgte sågar at give personer uden tilknytning til skolen mulighed for online at byde ind med ideer via programmet CitizenLab. Og ledere og lærerne har været på workshops i idegenerering for at blive trænet i at tænke ud af boksen i processen mod at blive skarpere på, hvad der skaber god skole, fortæller skoleleder Bo Pedersen. “Det har overrasket mig, hvor svært det faktisk er at lave noget om. For både børn, forældre og ansatte har en holdning til, hvad skole og undervisning er, og samtidig kan det være svært at tænke meget ud over, hvad vi plejer. Men de mange diskussioner har virkelig ført til, at vi er blevet meget bedre til at involvere børnene og forældrene i at gennemføre forandringer. Dér er der virkelig en god vej, og vi er kun lige gået i gang”, siger han. Efter ønske fra eleverne har skolen blandt andet i år haft en hel “legedag”, og der er også blevet indført “timen er min”, hvor eleverne en ad gangen fortæller om noget, der optager dem. Ligesom skolens frokostpause er blevet udvidet efter ønske fra eleverne. Bo Pedersen vurderer, at det rent lovgivningsmæssigt allerede var muligt at gøre meget af det, skolen har valgt at gøre i år, men han er overbevist om, at det ikke var sket, hvis ikke skolen var blevet tildelt den store frihed. “To tredjedele af det, vi gør, kunne vi have gjort uden frihedsforsøget. Men forsøget har bidraget til at hype noget og give mere energi.

3 NYE TILTAG Tølløse Skole starter dagen på mellemtrinnet med en halv times stilletid, hvor eleverne hver især arbejder med noget, der er kendt på forhånd. Når dagen slutter, bliver læreren i klassen, et kvarter efter at undervisningen er slut. Det giver en bedre overgang til skolefritidsordning for de mindste og muligheden for at vende noget med sin kontaktlærer for de større elever. Signaturskolen har i forlængelse af frokostpausen indført et kvarters såkaldt crew-tid. Hver voksen har en gruppe børn, de tjekker ind med: Hvordan har de det, hvad sker der i deres liv, og er der måske noget i nyhederne, der skal vendes?

Lovgivningen er normalt meget styrende for, hvordan vi skal bruge vores resurser, og derfor også måden, vi tænker på. Nu skal vi overhovedet ikke tænke i regler i forhold til at oprette større eller mindre hold, afholde kortere skoledage eller samarbejde på tværs af årgange. Det gør virkelig noget for måden, vi tænker på nu”.

Nr. Jernløse Skole har i år givet 8. klasse en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvor lærerne er i kontakt med eleverne via Teams. Dagen er især brugt på at arbejde projektorienteret, men også på at give eleverne en social pause, for det har de efterspurgt efter den lange periode med nedlukning under corona.

bje@folkeskolen.dk

har aldrig været billigere Få fx dansk til 1.200 960 kr. pr. klasse Kontakt os på salg@clio.me eller tlf. 31 60 60 62, og få et tilbud på dit fag. Fra 175 kr. pr. klasse.

Hvordan er man ven til en

voldsudsat? Kreativ Konkurrence 2022

Deltag og vind 10.000 kr. til din klasse! I dette års Kreative Konkurrence har BRYD TAVSHEDEN i samarbejde med Ligestillingsafdelingen i Transportministeriet fokus på børn og unge, der er vidne til kærestevold. Ved at deltage i Kreativ Konkurrence kan du tale med dine elever om dét at være vidne til kærestevold på en kreativ og involverende måde i undervisningen, og gennem arbejdet i klassen rustes eleverne til at håndtere situationer, hvor de bliver vidne til vold. Kreativ Konkurrence er for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser. Vi modtager kreative bidrag inden for grupperne; 7.-9. klasser og 10. klasser & ungdomsuddannelser. Læs mere og tilmeld din klasse nu på: www.brydtavsheden.dk/kk22

Folkeskolen

11/12

2022

Idrætslærer vil ro over Atlanten ORD Stine Grynberg FOTO Ricky John Molloy

I det kommende skoleår skal Marie Adserballe hverken fejre jul eller nytår med familien. Hun planlægger at tilbringe helligdagene i en robåd med tusinde kilometer til nærmeste kyst. Hendes elever kan følge hendes færd via en GPS-tracker, og hun håber at kunne inspirere dem til at tro på sig selv. 14

Folkeskolen

11/12

2022

“Når man siger ting højt, er der pludselig nogle, som lytter”, siger idrætslærer Marie Adserballe om, hvordan det gik til, at hun nu bruger de fleste af sine weekender på at blive gode venner med en otte meter lang robåd, der er så følsom over for bevægelser, at hun kan mærke det gynge, hvis en af hendes to medroere vender sig i søvne. Det er nemlig ikke en helt almindelig robåd. Den er bygget til langfart på oceanerne og har allerede taget de 5.000 kilometer over Atlanterhavet en gang. Marie Adserballe, som til daglig er idrætslærer på Øster Farimagsgades Skole i København, planlægger at føre den igennem samme tur til vinter. Derfor bruger hun nu en stor del af sin fritid dels på at træne sin fysik, dels på at lære alt det, der skal til for at gøre turen mulig. “Det startede egentlig med, at nogle fyre i mit træningscenter fortalte om, at de havde deltaget i Talisker Whisky Atlantic Challenge, som det hedder. Det gjorde mig nysgerrig, og så talte jeg med nogen om, at det kunne jeg da egentlig også godt tænke mig at prøve”, fortæller hun. “Så kom tilbuddet, og efter at

have overvejet det nogle dage nåede jeg frem til, at ‘denne her mulighed får jeg kun en gang. Jeg er nødt til at tage den’”. 40 TIL 50 DAGE PÅ ÅBENT HAV

Sammen med træningskammeraterne AnneMarie Feilberg og Camilla Tvernø har Marie Adserballe dannet holdet Rowmodels, hyret en mentaltræner og er ved at skaffe sponsorer for at blive klar til udfordringen. Planen er, at de i starten af december stævner ud fra øen La Gomera ud for Afrikas vestkyst og 40 til 50 dage senere ankommer til Antigua i det østlige Caribien. “Jeg har fået to en halv måneders orlov fra mit arbejde. Så er der også tid til, at jeg kan komme mig, efter at det er overstået. Man skal regne med at miste en del muskelmasse undervejs, fordi man ikke har tid til at restituere, og det kan også være, at man ikke kan gå, når man kommer frem, fordi nogle muskler er blevet forkortet, efter at man ikke har brugt dem i tiden på havet. Det kan man

Rowmodels' tre deltagere ror i intervaller af to timers roning og en times hvile i dagtimerne. Om natten er det planen, at man kan få op til fire timers sammenhængende søvn.

Den populære

DIDAKTIK-SERIE – til lærere og lærerstuderende

Man skal ikke være for klaustrofobisk, hvis man vil krydse det åbne hav i en robåd. Der er et lille aflukke i hver ende af båden, dels til at sove i, dels som beskyttelse mod hårdt vejr.

modvirke ved at lave nogle øvelser undervejs. Vi må se, hvordan det ender”. Alligevel er det ikke de fysiske udfordringer, 38-årige Marie Adserballe er mest bekymret for. “Jeg tror, det er det mentale, der bliver den største udfordring. Jeg kommer til at savne min familie, min søn og min bonussøn, og selv om vi kan ringe hjem på satellittelefonen, så … Ja, det bliver svært. Der er også det, at det jo kan være, at der ikke er så meget at fortælle. For selvfølgelig kan det være dramatisk undervejs, men det bliver også helt sikkert kedeligt meget af tiden. Der er jo ikke noget at se på havet, og det er meget bare det samme og det samme, man laver i ugevis. Det skal man også være indstillet på”.

Solgt i mere end 20.000 eksemplarer

ELEVER SKAL FØLGE DERES LÆRERS TUR HJEMMEFRA

Endnu har Marie Adserballe ikke fortalt sine elever, at de må undvære hende hele vinteren, fordi hun skal ud at ro. Men planen er, at de skal følge hendes tur, så tæt de kan, og inddrage den i deres undervisning. Ud over idræt underviser Marie Adserballe også i historie og dansk, hvor hun også er læsevejleder. “Der er en GPS-tracker på båden, så de kan følge med i, hvor jeg er, og hvor hurtigt vi bevæger os. Det vil de så bruge for eksempel i matematikundervisningen til at beregne vores gennemsnitsfart, eller de kan undersøge vejrforholdene der, hvor vi er på et givent tidspunkt. Jeg har aftalt en masse måder, hvorpå mine kolleger kan inddrage min tur i undervisningen, mens jeg er af sted”. FÆLLESSKABET ER HENDES DRIVKRAFT

Personligt håber Marie Adserballe, at der kommer et helt særligt fællesskab med holdkammeraterne ud af bedriften. “Det er faktisk nok det vigtigste for mig: Udsigten til at være en del af et hold under så ekstreme omstændigheder”, siger hun. “Og når det er overstået, vil vi altid have et særligt bånd, vi ikke kan få med andre”.

bestil på frydenlund . dk

Folkeskolen

11/12

2022

“JEG HAR AFTALT EN MASSE MÅDER, HVORPÅ MINE KOLLEGER KAN INDDRAGE MIN TUR I UNDERVISNINGEN, MENS JEG ER AF STED”.

Et læringsspil til mellemtrinnet om alt det, der foregår bag scenen Download det gratis til efteråret

Skolerejser med tryghed Af samme grund har Rowmodels-holdet allerede på forhånd opgivet alle tanker om topplaceringer og hastighedsrekorder. “Vi kommer ikke til at vinde noget som helst”, griner Marie Adserballe. “Det er slet ikke det, det handler om for os. Vi skal være det bedste team, og vi skal gennemføre på en måde, så vi også kan holde ud at være sammen med hinanden, efter at vi ankommer til Antigua. Det er bestemt ikke alle hold, der kan det”. Ambitionen om fællesskab har også inspireret holdet til at vælge den velgørenhedsorganisation, som det forhåbentlige overskud fra sponsorater skal komme til gode. De har valgt GirlTalk, som arbejder for at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder. “Jeg ser desværre så mange af mine elever kæmpe med dårlig trivsel, og alene derfor var det oplagt, at GirlTalk skulle være vores charity”, siger Marie Adserballe. “Men det var også, fordi mine holdkammerater og jeg kom til at tale om, hvem

vi er forbilleder for, vores børn og mine elever, for eksempel, og Anna Bjerre, som er grundlægger af og direktør i GirlTalk, er et af vores forbilleder”. Samtidig har Marie Adserballe oplevet, hvordan hendes private passion for at udfordre sig selv fysisk har inspireret hendes elever. Da hun sidste år trænede til at gå en mammutmarch (100 kilometer på 24 timer, redaktionen), fulgte hendes elever engageret med og kom selv og fortalte, at nu havde de gået så og så langt. “Jeg håber, at min tur over Atlanten vil gøre noget lignende. Ikke at de selv skal til at dyrke ekstremsport, men at de kan se, at det kan være sjovt og udfordrende at have en aktiv livsstil. Og måske også at det er okay at hive nogle måneder ud af kalenderen for at forfølge en drøm, uanset hvad den måtte være. At man ikke altid behøver at gå den lige vej gennem livet”.

Tag os med på råd når klassen skal ud at rejse. Vi har vores egen rutebus AlfAekspressen, der kører til Prag. Det betyder lave priser - også til mindre grupper.

Oplev Prag 5 dage/ 3 nætter, busrejse t/r, og morgenmad Fra kr. 1.448

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen Folkeskolen_NY_2022_Prag.indd 1

11/12

2022

23-05-2022 09:51:04

Hvordan i alverden? I regner med at skulle være af sted 40 til 50 dage. Det vil sige, at det også bliver "den tid på måneden" på et tidspunkt … “Vi er ved at finde ud af, hvordan vi skal håndtere det. Reglerne for deltagelse i løbet er, at man ikke må efterlade noget affald i havet, som ikke er nedbrydeligt. Så vi skal måske bruge menstruationskopper eller nogle særlige bind”. Det er nok et dumt spørgsmål, men vil det ikke tiltrække hajer at smide menstruationsblod i havet? “Nej, ikke når det er så lidt”. Hvordan får I sovet? Selv ikke midt på Atlanterhavet er man uden moderne teknologi. Solceller i hver ende af båden giver strøm til afsaltningsanlæg, satellittelefon og GPS-tracker.

Helt basalt: Hvad gør I med mad og drikke på turen? “Båden har et afsaltningsanlæg, der laver saltvand om til drikkevand. Det får strøm fra solcellerne på båden. Vi kan også manuelt lave saltvand til drikkevand, hvis det går i stykker. Derudover har vi 40 liter drikkevand med til nødstilfælde. Men hvis vi skal til at bruge det, skal vi sende et mayday ud, for der er kun til et par dage. Vi skal medbringe frysetørret mad, og meget af det, for man skal regne med et kalorieindtag på 4.000 per person per dag. Vores snacks bliver nok især nødder”.

“Det bliver sådan, at vi om natten skiftes til at sove forskudt af hinanden. Så ror man to timer alene, mens de to andre sover, og så bytter man. Så man får fire timers sammenhængende hvile i en af de to ‘kahytter’ i hver sin ende af båden”. Hvordan klarer I en storm? “Hvis det bliver stormvejr, skal vi kaste vores drivanker (en enhed, der slæbes efter en båd i vanskelige vejrsituationer, redaktionen), gå ind i ‘kahytterne’, spænde os fast og lukke lugerne. Og så holde dem lukket uanset hvad. Båden er synkefri, så længe der ikke kommer vand ind i de to ‘kahytter’”. sga@folkeskolen.dk

Det, der kommer ind, skal også ud igen … “Ja, og det foregår på en spand på båden og så ud over siden. Der er ikke plads til privatliv som sådan i båden”.

Du kan læse mere om Marie Adserballes tur over Atlanten på Rowmodels' hjemmeside: rowmodels.dk

Krig

— i børnehøjde

En GRATIS workshopforestilling, der sætter gang i elevernes følelser, viden og tanker — om krig og fred

Undervi sningsmateria le 4.–6. kla til ss følger m e ed

Læs mere

Book forestillingen: booking@teatergrad.dk | www.teatergrad.dk

Lærerstuderende

Vælger du fag med hovedet eller hjertet?

ORD & FOTO Stine Grynberg

Folkeskolen har undersøgt, hvilke undervisningsfag skolelederne søger lærere til. Allerede som lærerstuderende kan du tænke i flest mulige jobmuligheder. Læs her, inden du er færdiguddannet. 22

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i det faglige fællesskab for lærerstuderende på folkeskolen.dk/lærerstuderende

CECILIE EVY BRIX BUNDTOFTE ANDERSEN, lærerstuderende på UCN i Aalborg “Jeg valgte matematik frem for dansk, fordi jeg er god til det og godt kan lide faget. De to andre fag, natur/teknologi og håndværk og design, har jeg valgt, fordi de har et mere praktisk element, som jeg godt kan lide, og jeg tænker, at de vil supplere hinanden godt. Der er masser af muligheder for tværfaglige forløb med mine tre fag”.

At have arbejdsgiverne til at sende længselsfulde blikke i ens retning og mere eller mindre selv kunne vælge, hvor man vil arbejde – det lyder som lønslavens umulige drøm. Men for nogle af dette blads læsere er det den skinbarlige virkelighed. Den truende lærermangel, som allerede er slået igennem inden for visse skolefag, gør visse fags lærere til eftertragtede specialister. Fagbladet Folkeskolen har gennemgået jobannoncerne på vores eget jobsite, lærerjob.dk, en tilfældig dag i maj (se boks), og har udarbejdet en ganske uvidenskabelig analyse af, hvilke undervisningsfag skolele-

derne leder efter nye ansatte til. Så hvis du er lærerstuderende – eller planlægger at efteruddanne dig – kan du jo overveje, om det er noget, du skal have med i tankerne.

FÅ FETEREDE FYSIKLÆRERE Dansk er umiddelbart det mest efterspurgte fag. 34 ud af de 64 analyserede jobannoncer vil gerne have en lærer, der kan undervise i dansk. Da det er skolens største fag med flest timer på skemaet, er det ikke den store overraskelse, og mange lærere har da også undervisningskompetence i faget. Så det er ikke nødvendigvis

den korteste vej til ”frit valg på alle hylder”. Lige i hælene kommer kategorien naturfag med 31 annoncer. Den kategori dækker over både biologi, geografi, natur/teknologi og fysik/kemi. En grundigere gennemgang af jobopslagene antyder, at fysik/kemi er det mest efterspurgte i den gruppe, og en opringning til Stefan Holm, som er formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, bekræfter det. ”Jeg har for eksempel aldrig søgt et job, jeg ikke har fået. Det har indimellem givet mig lidt problemer, hvis jeg har søgt flere job på samme tid. Fysik/kemi-lærere er simpelt-

Folkeskolen

11/12

2022

Lærerstuderende hen en mangelvare, og sådan har det været, mindst siden jeg selv blev uddannet, hvor vi sad alle fire årgange og blev undervist sammen, ellers kunne holdet ikke fyldes op”. Stefan Holm ved ikke, præcis hvorfor der ikke er større interesse for at blive fysik/ kemi-lærer, men han har et bud: ”Der er et relativt kort spring fra at blive fysiklærer i folkeskolen til at tage en bachelor på for eksempel Danmarks Tekniske Universitet. Man kommer til at arbejde med de samme ting, men får måske dobbelt eller trippel løn, og det får nok mange unge med naturvidenskabelig interesse til at gå den vej i stedet”.

FRANSK ER FOR DE FÅ Folkeskolen kender til et vedholdende rygte om, at tysklærere også skulle kunne vælge og vrage mellem jobbene, men den pågældende dag på lærerjob.dk søger kun 14 af de 64 jobopslag efter lærere til tysk eller fransk. To af de 14 efterspørger specifikt en fransklærer, og i en er det uklart, om skolen ønsker en tyskeller franskkyndig. Så tysklærernes åndsbeslægtede andetsprogslærere er tilsyneladende noget mindre populære – eller hvad? ”Det hænger sammen med, at der ikke er ret mange skoler, der tilbyder fransk”, siger Rita Mogensen, formand for Sproglærerforeningen. Hun har også en anden pointe, som kan være værd at overveje, hvis man som lærerstuderende overvejer at tage fransk som undervisningsfag: ”Det er meget regionalt, hvor skolerne tilbyder fransk. Det er især i København, Nordsjælland og Aarhus”, fortæller hun. ”Der er andre pletter, for eksempel i Sorø, hvor jeg selv bor”.

SÅDAN GJORDE VI Folkeskolen gennemgik alle jobannoncer på lærerjob.dk den 16. maj 2022 for at undersøge, hvilke undervisningsfag der blev efterspurgt. Den pågældende dag var der 93 jobannoncer på jobsitet, heraf var 20 lederjob, tre var i kategorien pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og fire var inden for for-valtning og administration. Med andre ord var der 64 jobannoncer, som eftersøgte en eller flere lærere til folke-, privateller specialskoler, på lærerjob.dk.

Fransklærere bliver i øvrigt i en vis grad fundet ad andre veje end gennem jobannoncer, fortæller Rita Mogensen. ”For eksempel har formanden for vores forenings franskudvalg tre gange i den sidste tid skrevet ud til dem, der er på mailinglisten, med jobtilbud”. Sproglærerforeningens formand bekræfter, at tysklærere står godt på jobmarkedet: ”De er tit en mangelvare, så de har gode muligheder. Både dem, der har faget med sig fra uddannelsen, og dem, der har fået undervisningskompetence på andre måder”.

ET NEDPRIORITERET FAG I den anden ende af skalaen ligger religion. Kun tre af de 64 jobannoncer boner ud, når man beder om at se annoncer, hvor der efterspørges en lærer til kristendomskundskabsfaget, heraf er en et vikariat. For at gnide salt i såret virker det ved gennemlæsning af jobannoncerne ikke, som om kristendomsfaget er særlig højt prioriteret. Det er bare nævnt som et af flere fag, det vil være dejligt, hvis man kan tage. Og det kan jo undre, da det er det fag i folkeskolen med den laveste kompetencedækning – 58,7 procent af timerne. Billedkunst kommer ind på den næstsidste plads med 70,7 procent ifølge en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet. ”Optællingen af jobopslagene stemmer fint overens med den generelle opfattelse af, at religionsfaget i alle sammenhænge nedprioriteres”, siger John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen. ”Det samme billede har vi fået under coronakrisen, hvor meldingerne ude fra lærerne er, at der er blevet aflyst et hav af timer, fordi kun de såkaldt

Dansk

Naturfag

Matematik

Engelsk

Idræt

Specialpædagogik

Musik

Tysk og fransk

Håndværk og design

Billedkunst

Historie og samfundsfag

Dansk som andetsprog

Madkundskab

Religion

'vigtige' fag er blevet prioriteret. Nedprioriteringen kan genfindes på centrene for undervisningsmidler, hvor jeg er bekendt med, at der må aflyses mange kurser i faget, fordi efterspørgslen er for lav”. De lærerstuderende selv? De, som Folkeskolen har talt med, har vægtet personlige interesser og evner højere end at være den mest eftertragtede nyuddannede, som har kombineret tysk, musik og fysik/kemi. Men det gør da ikke noget, hvis ens kombination også åbner et par døre på jobmarkedet. ”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have matematik som mit undervisningsfag frem for dansk (på UCN i Aalborg skal man på de fleste linjer have enten dansk eller matematik som et af sine undervisningsfag, redaktionen), for jeg er hammerdårlig til grammatik. Det har jeg ikke lyst til at undervise i”, fortæller Simone Sørensen, som er lærerstuderende på UCN i Aalborg. Hun starter på sit 5. semester efter sommerferien og har ud over matematik valgt kristendomskundskab og håndværk og design som sine undervisningsfag. ”Kristendomskundskab har jeg valgt, fordi jeg synes, fagets indhold er både spændende og centralt for skolens opgave. Det er et meget dannende fag, som gør meget af det, jeg synes, en skole skal. Der har jeg ikke skelet til jobmulighederne. Det gjorde jeg til gengæld med håndværk og design. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at vælge billedkunst, men det virker, som om der er mere efterspørgsel efter lærere i håndværk og design”. sga@folkeskolen.dk

Kilde: Lærerjob.dk

AMALIE NAUR, lærerstuderende på UCN i Aalborg “Dansk er bare et fedt fag at have, og madkundskab har jeg valgt, fordi det er et praktisk fag, hvor man er sammen med eleverne på en anden måde. Tysk har jeg valgt, fordi jeg er ked af, at eleverne tit opfatter tysk som et hadefag. Jeg har selv været rigtig heldig med mine tysklærere – og min mor er også tysklærer – og jeg håber, at jeg kan gøre faget til noget, mine elever glæder sig til”.

SIMONE SØRENSEN, lærerstuderende på UCN i Aalborg “Kristendomskundskab har jeg valgt, fordi jeg synes, fagets indhold er både spændende og centralt for skolens opgave. Det er et meget dannende fag, som gør meget af det, jeg synes, en skole skal. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have matematik som mit undervisningsfag frem for dansk, for jeg er hammerdårlig til grammatik”.

ASGER JENSEN, lærerstuderende på UCN i Aalborg “Jeg har en stor interesse for det naturvidenskabelige, men jeg har også kigget på jobmulighederne, og det er fedt, at de er gode med den fagkombination, jeg har med matematik, geografi, biologi og fysik/kemi. Jeg har allerede en uddannelse, så jeg ville ikke risikere at uddanne mig til arbejdsløshed”. Folkeskolen

11/12

2022

Lærerstuderende

Sådan vælger skolelederen Når skoleleder Martin Eriksen ansætter nye lærere, kan personen i nogle tilfælde være vigtigere end fagene.

ORD Stine Grynberg

En ting er, hvilke undervisningskompetencer skolelederne efterspørger, når de formulerer deres jobopslag. Noget andet er, hvad der reelt betyder noget, når der skal findes en lærer, som vil og kan underskrive en ansættelseskontrakt. Skoleleder Martin Eriksen, som til daglig er leder på Gudumholm Skole i Aalborg Kommune, er vant til at læse jobansøgninger. Hvor stor vægt lægger han på ansøgernes undervisningsfag i forhold til alt muligt andet, når han skal ansætte nye lærere? ”Det varierer. Lige nu er jeg ved at ansætte folk til en skole for ukrainske flygtninge, men til daglig er jeg på en meget lille skole, hvor vi kun har en fysiklærer og en musiklærer. Så hvis de stopper, er jeg nødt til at ansætte en, der har de kompetencer”, siger Martin Eriksen.

”Heldigvis har vi ofte rimeligt brede ansøgerfelter, når vi skal bruge en ny lærer, og så er det andre ting, vi kigger på. Eller også kigger på”. De andre ting kan være erfaring, ansøgningens udformning, om man har kontaktet skolen på forhånd eller på anden måde vist, at man virkelig vil hans skole, fortæller Martin Eriksen. ”Hvis du spørger mig, om jeg kan finde på at ansætte det rigtige menneske med de forkerte fag, så vil mennesket for mig vægte højere. Jeg kan sagtens finde på at ansætte en, der ikke har engelsk som undervisningsfag, selv om jeg har brug for en engelsklærer, hvis de øvrige kvalifikationer er i orden. Så må vi pusle fagfordelingen på plads”. sga@folkeskolen.dk

FRA 70KR. PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS

FAGLIGE DAGE

SJOV OG LÆRING GÅR HÅND I HÅND FOR 7. - 10. KLASSE FRA D. 8. AUGUST TIL 23. SEPTEMBER. Skærp elevernes appetit på de naturvidenskabelige fag og ryk undervisningen ud i Danmarks største klasseværelse. Eleverne kan blandt andet undersøge, hvad der sker med vandet i en kop i Det Gyldne Tårn, når de suser nedad, arbejde med Foucaults pendul, undersøge forskellige forlystelsers energiforbrug og meget andet. Opgaverne kan også løses digitalt i Tivolis Faglige Dage app. Opgaverne understøtter arbejdet med Nye Fælles Mål.

TILMELD DIN KLASSE NU PÅ WWW.TIVOLI.DK/SKOLER

MANGE SKOLER OG DAGTILBUD STÅR OVER FOR AT SKULLE MODTAGE BØRN PÅ FLUGT Det stiller særlige krav til dig som fagperson. Red Barnet har to gratis tilbud til dig som fagperson: • En fortrolig rådgivning på 45 minutter over telefon med vores rådgivere. • En helt ny podcastserie, ’Tag godt imod børn på flugt’, hvor to af vores psykologer over fire afsnit giver konkrete råd om, hvordan du kan være med til at give børn på flugt en god og tryg hverdag i Danmark.

Se mere på www.taggodtimod.dk

e Scan h

Debat

.DK

Ny evalueringskultur skal aftales lokalt DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN,

formand for Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

I sidste uge vedtog Folketinget ny lovgivning om test og evaluering i folkeskolen, som skal erstatte nationale test og elevplaner. Noget ville se anderledes ud, hvis vi helt selv skulle bestemme. Men der er tale om markante forbedringer, som vil betyde, at undervisning og evaluering faktisk kommer til at hænge bedre sammen. Dele af lovgivningen træder i kraft allerede efter sommerferien, men der er og skal være tid til at præge og udfylde den på den enkelte skole. Det er tankegangen i den nye lovgivning. Først og fremmest begrænses de obligatoriske test til læsning og matematiske færdigheder. Og de kommer til at ligge i starten af et skoleår. Elevplanerne er afskaffet og erstattes med en “meddelelsesbog” med få, relevante oplysninger. Her skal hver enkelt skole finde sin måde at gøre det på. Alt sammen kræver det stærke samarbejder mellem parterne – både på kommunalt niveau og på hver enkelt skole. Lovgivningen imødekommer langt hen ad vejen mange af de indvendinger, vi har haft mod det at indføre evalueringssystemer ovenfra i form af nationale test og elevplaner – uden at tage hensyn til, om det giver mening for undervisningen. Der er lagt op til, at man lokalt samarbejder om, hvordan test og evaluering kan bruges meningsfuldt for lærere, elever, forældre og skoleledelse. Det gælder også

meddelelsesbogen. Lige nu arbejdes der intenst på de vejledninger, som følger op på den nye lovgivning, og på, hvordan den skal føres ud i livet. Her vil det også være en væsentlig pointe, at man lokalt aftaler den konkrete udformning af meddelelsesbogen. Det er simpelthen en del af den politiske aftale, at lovgivningen er en ramme, som man udfylder lokalt i samarbejde på skolerne. Før vedtagelsen af loven skrev jeg sammen med KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen til alle skoler for at understrege vores enighed om, hvor vigtigt det lokale arbejde bliver. Vi skrev blandt andet, at vi forventer, at man i et lokalt samarbejde omsætter intentionerne i loven til praksis – i kommunerne og på skolerne. Derfor er det vigtigt at skabe rum for de lokale samarbejder om at finde de løsninger, der fungerer. Og så opfordrede vi til, at man tøver med at træffe faste beslutninger, inden vejledningerne er færdige. Det skal være en grundig proces at finde frem til, hvordan man på den enkelte skole konkret anvender den nye lovgivning om evaluering. Der bliver rig mulighed for at tage den diskussion i det kommende skoleår. I Danmarks Lærerforening vil vi lægge os i selen for at understøtte den proces sammen med de øvrige parter. God sommer!

“Lovgivningen er en ramme, som man udfylder lokalt i samarbejde på skolerne”.

Afløseren for de nationale test ”Gad vide, hvad de nationale test koster i tid, lønkroner og fokus – regner man alt med? Resurserne, der bruges i Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring. Tid og resurser, der anvendes ude på skolerne; undervisningstid, herunder genbookninger ofte flere gange, hvor undervisning må vige, forberedelsestid, tid til analyse, tid til dokumentation og møder. Konsulentbistand, it-support, administrationsopgaver og indtastninger. Rapporter og møder mellem skoleledere og kommune, tiltag og forandrings- og implementeringsprocesser, KL-regi og så videre ...”. MALENE A. HANSEN

”Der var en del beslutninger, der blev taget, som blev baseret på alt for få forskeres tænkning, og som ikke fik et realitetstjek af en bredere kreds. Og så var der jo også nogle beslutninger, som blev taget rent politisk”. RASMUS ULSØE KÆR

”Hvad angår fremrykningen af testningen til skoleårets begyndelse er det indlysende, at risikoen for teaching to the test derved svækkes. Når testningen ligger i skoleårets afslutning, vil den uvægerligt fremstå som en kontrol af undervisningen i det forløbne skoleår og dermed øge presset på læreren for at lave teaching to the test”. NIELS CHR. SAUER Uddrag af kommentarer til artiklen: “‘Nye’ test til efteråret: Tre årgange skal tage nationale test to gange i år” på folkeskolen.dk

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv debat i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal ud at rejse. Vi har vores egen rutebus AlfA-

Børnene bliver vindere, når de cykler til skole

ekspressen, der kører til Prag. Det betyder lave priser - også til mindre grupper.

Oplev Prag AF TRANSPORTMINISTER TRINE BRAMSEN (Socialdemokratiet)

I år er cyklens år, og vi får besøg af verdens største cykelløb, Tour de France. De få dage med fest og gul cykelvirak kan dog ikke skjule, at vi er ved at tabe førertrøjen som cykelland. Ifølge Sundhedsstyrelsen er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200 procent på alle alderstrin, siden jeg selv var barn. Alene inden for de seneste 10-15 år er antallet af børn, der cykler, faldet næsten 30 procent. Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole. Det er et billede, som de fleste lærere, jeg møder på min vej, kan nikke genkendende til. Problemet er, at det går ud over både børnenes indlæring og deres generelle sundhed. I nogle tilfælde har det også betydning for deres sociale liv i klassen. En stor undersøgelse fra 2012, hvor 20.000 skolebørn deltog, konkluderede meget klart, at motion er noget af det, der betyder mest for indlæring – mere end morgenmad. Selvfølgelig er der familier, hvor cyklen ikke er en mulighed. Jeg ved godt, at der mange steder i landet er blevet længere til skolen, og at der andre steder mangler sikker cykelvej. Det sidste er vi ved at rette op på. Men der er også rigtig mange, der kan tage cyklen, som ikke gør det.

5 dage/ 3 nætter, busrejse t/r, og morgenmad

Fra kr. 1.448 Gevinsterne ligger lige foran næsen på os. Det er både sundheden, klimaet og læKontakt en rejserådgiver ringen, der styrkes, når vi tramper i pedalerpå 70 22 88 70 ne. Det gælder også for os voksne, og her er det også lidt nedslående at se, at kun 17 procent af de kortere ture mellem 2 og 3,9 kilometer bliver tilbagelagt på cykel. Som transportminister kan jeg blive ved alfatravel.dk med sikre investeringer i flere cykelstier. Og det kommer jeg også til. Desværre har det bare vist sig, at det ikke er nok. Selv der, hvor der er de nyeste cykelstier, har det ikke ændret mærkbart på cykellysten. Der23-05-2022 for har jeg brug for hjælp. Hjælp til, at vi Folkeskolen_NY_2022_Prag.indd 1 sammen får flere børn op på cyklen. Hjælp - Et undervisningsforløb om mere til at få udbredt det gode budskab om, hvad end bare at vælge en uddannelse cykelturen til skole om morgenen betyder. Hjælp til at få forældrene med ind i samtaUndervisningsportalen len om vigtigheden af cyklen. Men mest af SVENDEBREV.DK indeholder et alt hjælp til, hvad jeg og vi som samfund komplet undervisningsmateriale kan og bør gøre. til lærerne i udskolingen. Som lærere er I de bedste til at hjælpe mig med at vende udviklingen. Derfor Basis er seks unges fortælling håber jeg at høre om gode idéer og perspekom vejen til en faglig uddannelse. tiver på den så vigtige debat. For jeg vil så gerne, at danske børn igen får den gule Se de rørende historier og førertrøje på, når det gælder cykling. tilhørende vejledninger

MIN VEJ TIL SVENDEBREVET

www.svendebrev.dk

Folkeskolen

11/12

2022

09:51:04

Blog

Af Helle Rahbek, PLC-vejleder og pædagogisk konsulent hos Via CFU

Hvem skal med på skolebiblioteket? Det er absolut ikke ligegyldigt, hvem der er med klassen på biblioteket. Jeg er helt med på, at sådan ser verden desværre ikke ud alle steder. Men der, hvor den gør, bør skolen – såvel ledelse som lærere – prioritere, hvem der er med klassen i udlånstimen. Jeg synes, det er vigtigt, at det er dansklæreren, der følger med eleverne på biblioteket. Det er som oftest dansk, der leverer tid til bibliotekstimen, og besøget er blandt andet derfor en vigtig del af danskundervisningen. Eleverne skal have hjælp og sparring til at finde gode og relevante bøger i en passende sværhedsgrad. Det er her, dansklæreren kommer ind i billedet. Han/hun har den nødvendige viden om, hvor langt eleverne er i deres læseudvikling, og hvilken type tekster de kan læse. Det gælder både i indskolingen og på mellemtrinnet. Som bibliotekar kender jeg bøgerne og formidler booktalks for eleverne. Men når de skal finde en individuel læsebog, der passer til lige præcis dem, har jeg også brug for spar-

“I den ideelle verden på den ideelle skole har alle klasser en bemandet udlånstime på skolebiblioteket”. ring med dansklæreren. Jeg hører naturligvis eleverne om, hvad de kan lide at læse, og hvad de sidst har læst. Så her er nogle anbefalinger/opfordringer: • Vigtigt, at der er en lærer med, som også er en del af læseundervisningen.

• Vigtigt, at der er en sammenhæng mellem det, eleven låner på biblioteket, og det læseniveau, eleven er på. • Vigtigt, at eleven ved, hvilke læseaftaler der er i klassen. Det er svært for eleverne, hvis ikke der er nogle faste aftaler omkring lån. Det skaber en sammenhæng i deres læsning, og det bliver en del af læseundervisningen at være på biblioteket. For eksempel hører man ofte elever, der siger, at det ikke er det, der er aftalen i klassen. Vores rolle som bibliotekarer er ikke at “bestemme”, hvad der skal lånes og hvor meget og hvor ofte. Disse aftaler skal gerne komme fra læreren. Alt dette er efter min mening vigtigt, når det handler om at finde bøger til elevernes læsning. Når det handler om den selvstændige læsning til fritiden, kan man jo så bygge videre på de informationer, man har fået, og finde andre og flere spændende og interessante titler til eleverne.

Rejsetip

Specielt til dig som trofast læser af Folkeskolen !

15 dages 4-stjernet rejse

Kroatien & Montenegro Samlet pris Du kan spare

7790, 7790,– - 6000,–

DKK 2 DKK 2

1790,–

Dag 1 – 7:

DKK 1

fra kun

(Priseksempel ved separat booking af ydelserne hos andre erviceudbydere)2

Flyrejse tur/retur til Dubrovnik med 2740,– DKK velrenommeret flyselskab 4 inkl. transport lufthavn – hotel – lufthavn 7 dages 4-stjernet studierejse til 3650,– DKK 2 Kroatien & Montenegro med de 4 mest berømte UNESCO-verdensarvsteder - 7 overnatninger i dobbeltværelse på udvalgte 4-stjernede hoteller (national standard) - 7× stor morgenbuffet - Kvalificeret dansk- eller engelsktalende studierejseleder (alt efter tilgængelighed) - Fascinerende rundrejse i vores moderne rejsebus med klimaanlæg med spændende udflugtsprogram + entréer (iht. programmet) EKSTRA LUKSUS TIL DIG: 1400,– DKK 2 8 dages afslapning på det flotte 4-stjernet strandhotel - 7 overnatninger i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel (national standard) - 7× stor morgenbuffet - Kvalificeret engelsktalende rejseledere - Fri benyttelse af hotellets faciliteter Lægevagt døgnet rundt 2

Samlet pris pr. person Du kan spare

7790,– DKK 2 – 6000,– DKK 2

Fordelspris pr. person fra kun

1790,– DKK1

Tilkøbspakker til særpris:3 Nydelsespakke: Pakken indeholder halvpension med stor aftenbuffet med internationale specialiteter hver dag på den 7 dage lange studierejse: kun 1200,– DKK pr. person. Tillæg for enkeltværelse: 1790,– DKK pr. person (alt efter disponibiliteten).

Rejsetidspunkter Sæsontillæg pr. pers.

Februar 2023 (26.02.)

Inkl. super spændende udflugter: Dag 1 – 7: Eksklusiv 4-stjernet studierejse

• Dubrovnik (verdensarv): Gåtur gennem den smukke gamle bydel (verdensarv) • Adriaterhavskysten: Panoramatur langs en af verdens flotteste kyster • Ston: 5,5 km lange fæstningsmur fra det 14. århundrede – verdens næstlængste efter Den Kinesiske Mur • Neum: Malerisk havneby • Split: Rundtur til flotte paladser, søjler og historiske plader. Diokletians palads er noget helt særligt (verdensarv) – et af verdens mest velbarede romerske bygningsværker (entrée inkluderet). • Trogir (verdensarv): Flot gammel bydel (verdensarv) på en lille ø • Porto Montenegro: Den mondæne lystbådehavn i Tivat • Omis: Havneby og tidligere tilholdssted for pirater • Počitelj: En af Balkans mest interessante landsbyer med bymur, moskeer og karavanestationer • Kunsthåndværk i traditionelt tæppeværksted • Medjugorje: Berømt kristent pilgrimssted, hvor Jomfru Maria viste sig for 6 unge • Trebinje: Særligt flot er bl.a. det historiske centrum ”Kastel” og den imponerende Osman Pascha-moske • Håndværkstradition i et smykke- og læderværksted • Budva: Gåtur gennem en af Adriaterhavskystens ældste gamle bydele • Kotor (verdensarv): En af det europæiske Middelhavskysts flotteste bugter og UNESCO-verdensarvsted

Inkluderet Dubrovnik (verdensarv)

Inkluderet Split (verdensarv)

Inkluderet Trogir (verdensarv)

Inkluderet Kotor (verdensarv)

Dag 8 – 15: Afslapning på det flotte 4-stjernet strandhotel direkte ved Adriaterhavet! En uges afslapning på dit 4-stjernede hotel direkte ved stranden! Billederne er eksempler Inkluderet Slap af i hotellets wellnessområde, bl.a. med sauna og ved den udendørs pool. + 8 dages afslapning på 4-stjernet strandhotel Marts 2023 Marts 2023 April 2023 April 2023 Maj 2023

0,– DKK

Alt inkluderet! Fordelspris for FOLKESKOLEN læsere fra kun Lufthavne Lufthavnstillæg pr. pers. Afrejsedage

EKSTRA LUKSUS TIL DIG!

t strandAfslapning på 4-stjerne terhavet ria Ad hotel direkte ved

til 4-stjernet studierejse ro eg en nt Kroatien & Mo

pr. pers.

Inkluderet i prisen:

Dag 8 – 15:

(05.03.)

(12. –26.03.)

(02. – 09.04.)#

(16. – 30.04.)

(07. – 21.05.)

0,– DKK

+ 600,– DKK

+ 1200,– DKK

+ 1800,– DKK

1790,– DKK

Billund 0,– DKK søn

pr. person i stedet for

Rabat pr. person

7790,–

DKK 2

- 6000,– DKK2 København 500,– DKK søn

For at kunne rejse til Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro skal danske Din fordelskode! statsborgere have pas, der skal være gyldigt mindst 3 måneder efter afrejsedagen. For ophold på op til 90 dage kræves ingen visum. Vi anbefaler statsborgere fra andre lande at henvende sig til Kroatiens, Bosnien-Hercegovinas og Montenegros ambassade Ring gratis nu for at sikre dig din ønskedato: 5 for flere oplysninger om gældende indrejsebestemmelser. # Ferietillæg p.p.: 400,– DKK. 1 Plus den statslige overnatningsskat i Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro på 1,50 € (ca. 12 DKK) pr. person og pr. overnatning (gældende januar 2022). Prisen gælder den 05.03.2023 fra Billund. I forbindels e med andre afrejsedatoer påregnes sæsontillæg som angivet i tabellen. Priserne gælder for indkvartering på dobbeltværelse. Ved modtagelse af den skriftlige booking-bekræftelse forfalder 20% af rejseprisen til betaling. Det resterende Mandag til fredag kl. 9.00 – 18.00 beløb betales senest 35 dage før afrejsen. Rejsen gælder kun for modtageren og ledsagere over 18 år. For rejsen gælder TSS‘ rejsevilkår, der kan rekvireres hos vores rejsehotline. Se også på www.tss-travel.dk. Planlagt gruppestørrelse ca. 38 personer. Ikke egnet til personer med begrænset mobilitet. Billederne Rejsearrangør: TSS Danmark, Filial af TSS Travel Service i brochuren er medtaget som eksempler. Ekstra afslapning gælder kun, hvis studierejsen bookes via ovennævnte fordelskode. Bemærk venligst, at såfremt Scandinavia AS, Norge, Hørkær 12, 2730 Herlev, antallet af tilmeldte til pakkerejsen 20 dage før påbegyndelsen af pakkerejsen er mindre end 30, vil pakkerejsen blive aflyst.pakkerejsen 20 dage før CVR-nr. 32298656, Brønnøysundregistrene 999331939 påbegyndelsen af pakkerejsen er mindre end 30, vil pakkerejsen blive aflyst. 2 Prisexemplet baseras på pris för en resa som äger rum frän 05.03.2023 – 19.03.2023 och beräknades den 21.04.2022 på allmänt tillgänglig information på följande hemsidor: Flyg tur och retur Billund – 05.03.2023 – 19.03.2023 på www.flybillet.dk (billigaste avbokningsbara tillgängliga flyget inkl. bagage), transfer flygplats – Dubrovnik –flygplats på www.holidaytaxis.com, utflyktsprogram på www.viator.com, 14 övernattningar inkl. frukost på www.booking.com (1 overnatning på hotellet Lero, 2 overnatninger på hotellet Hotel Jona, 1 overnatning på hotellet Palace Medjugorje, 1 overnatning på hotellet Xanadu, 2 overnatninger på hotellet Meridian, 6 overnatning på hotellet Xanadu, 1 overnatning på hotellet Lero). De nämnda hotellen är exempel. Resan innehåller inte nödvändigtvis dessa hotell. 3 Ikke indeholdt i pakkeprisen. 4 f.eks. Freebird Airlines (kendt charterflyselskab) eller Croatia Airlines (medlem af Star Alliance – verdens største flyalliance) 5 Rejsende med coronapas, der er gyldigt under hele rejsen i henhold til loven om infektionsbeskyttelse. Den kombination af rejseydelser, som vi har tilbudt jer, er en pakkerejse i henhold til direktiv (EU) 2015/2302. Derfor kan I gøre alle EU-rettigheder gældende, der gælder for pakkerejser. TSS Travel Service Scandinavia AS har det fulde ansvar for den korrekte afvikling af hele pakkerejsen. Desuden har TSS Travel Service Scandinavia AS den lovpligtige sikring for tilbagebetaling af dine indbetalinger og, såfremt transport er en del af pakkerejsen, sikring af din hjemtransport ved konkurs. TSS er medlem af Rejsegarantifonden i Danmark. Medlemsnummer: 2505.

Vi gør din rejse sikker: Denne rejse er kun for deltagere, der er vaccineret eller har haft covid-19!

96283_Folkeskolen_Kroa15T_192x261_ANZ.indd 1

FOLK96283

80 25 08 90

23.05.22 12:00

”Det var en vanvittig oplevelse” ORD Sebastian Bjerril FOTO Tobias Nicolai

Lærerne følger grundigt med, imens de er vidne til, hvordan et rutinemæssigt hjemmebesøg pludselig udvikler sig til en nødsituation.

Folkeskolen

11/12

2022

Politikerne vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I Viborg kommer folkeskolelærere derfor i praktik på erhvervsskolerne, så de får et større kendskab til uddannelser uden for gymnasiet. Fagbladet Folkeskolen var med, da et lærerteam blev udstyret med VR-briller og pulsmålere.

“Jeg er i en skov”, lyder det fra en. “Det er jeg ikke. Her er bare sort”, siger en anden, inden en tredje gætter på, at de befinder sig på Bornholm. Kommentarerne kommer fra en håndfuld folkeskolelærere, efter at de hver især har iført sig et sæt VR-briller (virtual reality) på deres besøg på social- og sundhedsskolen i Viborg. Lærerne er sendt i lynpraktik på kommunens erhvervsskoler, fordi Viborg Kommune vil øge lærernes kendskab til erhvervsuddannelserne. Over de næste tre år skal alle udskolingslærere derfor i lynpraktik, så de kan få en snert af, hvad erhvervsskolerne har at tilbyde. Siden 2014 har det været et politisk mål, at mindst hver fjerde elev fra 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, og at tallet skal stige til 30 procent i 2025. Viborg er en af de kommuner, der i år ligger godt i forhold til den politiske målsætning. Her har 27 procent af eleverne valgt en erhvervsskole som deres videre færd efter sommerferien. Hovederne kigger i alle retninger og afslører, at lærerne intenst udforsker det virtuelle rum, de er blevet lukket ind i. Lærerne er første kuld af kommunens 7.-klasseårgangsteam, der er sendt i praktik. På to dage skal de lave øvelser og møde elever på kommunens tekniske skole, landbrugsskolen og social- og sundhedsskolen. I lokalet kan de omkringstående kun høre lyden fra den virtuelle verden. “Vi skal have gang i hjertestarteren”, lyder det pludselig. På en skærm kan lærere uden VR-briller følge med i, hvad der foregår i det virtuelle rum. Hjemmeplejen er på besøg hos en kvin-

de, der netop er hjemvendt efter en periode på sygehuset på grund af hendes diabetes. Kvinden hedder Agnes, og hun falder pludselig om med et hjerteanfald. FORDOMME MANES TIL JORDEN

Efter nogle minutter ryger VR-brillerne synkront af. “Det var en vanvittig oplevelse. Hvor lang tid varede det?” lyder det begejstret fra en af lærerne. Underviseren fra social- og sundhedsskolen samler lærerne for at tale om oplevelsen. “Alle oplever noget forskelligt, fordi det kommer an på, hvor man går hen, og hvor man kigger. Derfor arbejder vi altid med en debriefing, hvor vi fortæller hinanden, hvad vi har set. Vi kan også sætte det op på whiteboardet, så de andre kan følge med”, fortæller han. Tysk-, matematik- og idrætslærer Stine Kjeldsen er af sted med resten af sit årgangsteam på Søndre Skole. Hun kan godt se ideen i, at hun og de andre lærere er blevet sendt i lynpraktik. “Det overrasker mig, hvor mange forskellige uddannelser erhvervsskolerne tilbyder. Jeg forestillede mig for eksempel, at landbrugsskolen kun handlede om at blive landmand, men det gør det slet ikke”, fortæller hun. For hende har besøgene på erhvervsskolerne været en øjenåbner. “Der er flere forskellige typer elever, end jeg havde forventet. Jeg spurgte en elev på landbrugsskolen, om hans far er landmand. Nej, han kom fra Aalborg, og hans forældre

101 UDDANNELSER Erhvervsskolerne tilbyder tilsammen 101 forskellige uddannelser. Over halvdelen af eleverne valgte sidste år en erhvervsuddannelse inden for hovedområdet "teknologi, byggeri og transport". Den store overvægt skal dog ses i lyset af, at 72 af erhvervsuddannelserne er inden for det område. Syv ud af ti af de 9.- og 10.-klasseelever, der søgte en erhvervsuddannelse i 2021, var drenge. På hovedområdet "teknologi, byggeri og transport" var 94 procent af ansøgerne drenge. Omvendt var 87 procent af ansøgningerne til hovedområdet "omsorg, sundhed og pædagogik" piger. Kilde: Styrelsen for It og Læring

Lærerne tjekker, om dukken Agnes trækker vejret, og om hun har puls. Og de tjekker også deres egen puls.

Stine Kjeldsen og Ann-Marie Kok Therkildsen forsøger at finde ud af, hvordan de får løftet deres kollega Camilla Hansen op med løftestolen.

Folkeskolen

11/12

2022

havde ikke interesse for landbrug. Men det havde altid været noget for ham. Så nogle af ens fordomme blev manet til jorden”, fortæller Stine Kjeldsen. KAN MAN KØRE PRAKSIS FØR TEORI?

ner tjer

an var i rumme

ce n

e jer

timeter hø

jen

t Mælkeve

s be

må

da op

ged e, a

tå

ømer le R

Mikrosk

Mogensen

ilie

ed a

berne

NY ET VIT AKTISKOLEFRA ÆLK M

, at vi er i fam

li o Ga lei ile

Årgangsteamet fra Søndre Skole har aftalt, at de skal holde hinanden op på at tage til-

e bl

ag ed e

PLATFORM MED ADGANG TIL FORLØB

to blev opfunde

man nogle gange vende det om, så man kører praksis før teori. For så derefter at evaluere og så måske igen køre praksis for at finde ud af, om vi er blevet klogere”.

Andreas

Darwin les

Lærerne bliver instrueret i, at man altid skal huske at give sprøjten et smølfespark for at komme lufthuller til livs. Derefter stikker de deres kanyler i låret på en dukke.

et op

Cha r

I løbet af eftermiddagen bliver lærerne taget igennem tre forskellige lokaler på social- og sundhedsskolen, og i hvert lokale møder de flere forskellige øvelser. Efter at have været vidne til Agnes' hjertestop føres de videre til et lokale med en hospitalsseng, for efter hjertestoppet er Agnes blevet indlagt til observation, og den skal lærerne stå for. De skal derfor iklæde sig hvide kitler og ellers i gang med arbejdet. På skift stifter lærerne bekendtskab med en løftestol, som skåner ryggen, hvis Agnes igen skal løftes op, de prøver at give en injektion af insulin, og så får de tjekket Agnes' puls og vejrtrækning. Ved øvelserne er der ingen større introduktion, og det er helt typisk for undervisningen på erhvervsskolerne. Her kommer praksis ofte før teori, fortæller underviserne, og en af tankerne ved at invitere folkeskolelærerne på besøg er også at inspirere dem til nye måder at udøve praksisorienteret undervisning på. Det giver rigtig god mening, mener Stine Kjeldsen. “Det bliver nok svært for os én til én at overføre øvelserne, når vi ikke har samme faciliteter. Men det har skabt nogle tanker oppe i vores hoved om, at vi i folkeskolen meget kører teori før praksis. Måske kan

igh

lte lysets hast

I samarbejde med Videnskabsår22 sætter Skolemælk fokus på videnskaben fra august – december 2022. Det sker bl.a. på klistermærker på skolemælken, via læringsmaterialer og sjove videoer på Edutainmenthuset.dk – og i en flot bog, som tilbydes gratis til indskolingen.

På en sjov og legende måde gøres eleverne nysgerrige på videnskab – bl.a. ved hjælp af spændende opfindere og deres sjove og vilde opdagelser. Læs mere om aktiviteten på

www.edutainmenthuset.dk

rin g år

n ll a 1 5 9 0 i Ho

gangen med ind i planlægningen af næste skoleår, fortæller Camilla Hansen, som underviser i dansk, engelsk og madkundskab. “Dér er det en stor fordel, at vi er af sted sammen. Det giver nogle fælleserfaringer, så vi kan sige: ’Det dér passede da megagodt ind i dit fag?’ Det kan vi udfordre hinanden på og holde hinanden fast på”, siger hun. Camilla Hansen og Stine Kjeldsen er enige om, at besøget på erhvervsskolerne også bør føre til, at de får lavet nogle forløb på erhvervsskolerne. Kommunen har allerede skabt en platform, hvor lærerne kan gå ind og tilmelde deres klasser til planlagte forløb eller aktiviteter, der blandt andet foregår på erhvervsskolerne. “Dem skal vi være meget bedre til at udnytte, så vi kan få vores elever med ud på erhvervsskolerne. Vi har brugt dem før, men når hverdagen først ruller, glider det i baggrunden. Derfor skal det her være et wakeupcall til at få benyttet dem”, siger Stine Kjeldsen. “Også fordi de her erhvervsskoler ligger så tæt på os. Det er ikke mere end en cykeltur”, tilføjer Camilla Hansen. INGEN SALGSTALE TIL ELEVERNE

Da lærerne har sikret sig, at Agnes’ tilstand er stabil, pakker de deres hvide kilter væk med god samvittighed. “Tag ikke fejl. Vi er meget optagede af jer. I er nogle af de vigtigste personer for eleverne, når de skal vælge ungdomsuddannelse”, lyder dagens

afsluttende kommentar til lærerne fra elevkoordinator på social- og sundhedsskolen Michael Pape Bilenberg Sørensen. Stine Kjeldsen og Camilla Hansen er ikke i tvivl om, at de tager meget med fra besøgene på erhvervsskolerne. Om det fører til, at flere af deres elever vil vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasievejen, er de mere forbeholdne over for at give et bud på. “Jeg kommer ikke til at holde en salgstale for mine elever. Det synes jeg ikke er min opgave. Men jeg vil nok sige til nogle af mine elever, som siger, at de skal på gymnasiet, om de overhovedet har overvejet en erhvervsuddannelse, for dér kan man blive dét og dét og dét. Så man kan måske støbe nogle tanker”, siger Stine Kjeldsen. Camilla Hansen håber, at det ikke kun er lærerne, der ved selvsyn får lov til at opleve, hvad man laver på erhvervsskolerne. “Vi havde en ide om, hvad de laver, men rent lavpraktisk finder vi jo ud af langt mere, når vi faktisk er der. Mange af eleverne går nok med en tanke om, at de skal på gymnasiet, fordi sådan er det jo bare. Så jeg har sagt til elever, at de skal med derud. For skolerne har virkelig noget at tilbyde. Selv for dem, der tænker, at de måske er meget mere boglige end hands on”, siger hun.

5 TOPSPRINGERE Kommuner, hvor flest elever i år har valgt en erhvervsskole efter grundskolen* Morsø 38,0 Langeland 33,0 Vesthimmerland 32,6 Kerteminde 32,0 Norddjurs 31,6

% % % % %

*Frataget økommunerne Læsø 56,3 %, Ærø 32,6 % og Samsø 32,0 %, som ellers vil indgå i top-5.

5 BUNDSKRABERE Kommuner, hvor færrest elever i år har valgt en erhvervsskole efter grundskolen Gentofte 3,8 Rudersdal 5,6 Hørsholm 5,7 Lyngby-Taarbæk 6,9 Frederiksberg 7,8

% % % % %

Kilde: Styrelsen for It og Læring

bje@folkeskolen.dk

Returkampen Kom igang med et oplevelsesbaseret og kreativt læringskoncept, hvis formål er, at skabe begejstring og øget fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi hos børn og unge i grundskolen.

Indskoling

Mellemtrin

Gratis undervisnings forløb med fokus på genanvendelse

Udskoling

Genanvend-robot

Udstil din viden

Den grønne forretningsidé

Bliv mester i genanvendelse

Spil din familie klogere

Gør genanvendelse til det nye sort

Læs mere og hent lærervejledninger på Returkampen.dk eller scan QR-koden.

Folkeskolen

11/12

2022

Spot Ved Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Røde Kors vil give børn mod til at handle og psykosocial støtte i forbindelse med håndteringen af ulykkerne. Sammen med filmene findes en vejledning om den førstehjælp, der bliver givet i scenarierne, sammen med diskussionspunkter, spørgsmål og øvelser. De interaktive film og lærervejledninger kan findes gratis på:

modtilathandle.dk

Nye podcastserier om mønsterbrydning og sorg Illustration: cancer.dk

To nye podcastserier kan hjælpe lærere til, hvordan de kan arbejde med enten mønsterbrydning eller sorg. Uddannelses- og ungdomsforsker Laila Lagermann giver via samtaler med andre forskere konkrete praktiske råd til, hvordan lærere og andre professionelle kan bryde mønsteret af social ulighed i skolen og håndtere de udfordringer, det implicerer. Og har man en elev, som oplever sygdom eller død i nærmeste familie, så er der hjælp

Illustration: denngronnerygrad.dk

I et nyt undervisningsmateriale, "Mod til at handle", kan børn lære om førstehjælp ved at tage stilling til dilemmaer i ulykker i interaktive film. Røde Kors, som står bag materialet, understreger, at filmene ikke erstatter et førstehjælpskursus, men er et supplement, som også kan give eleverne mod til at gøre noget, når de står over for andre udfordringer. I de tre film er der stort fokus på omsorg

Hjælp til en grøn rygrad i undervisningen

at hente til, hvordan det kan håndteres, i en ny podcast fra Kræftens Bekæmpelse. Her giver eksperter råd til lærere – for eksempel til, hvordan man taler med eleven, eller hvordan man underviser i emner som sygdom og død, når man har en elev i klassen, der selv er berørt.

Podcastserien "Mønsterbrydning" kan findes her: buzzsprout.com/1972490 Podcastserien "Omsorg" kan findes her: cancer.dk/podcast/omsorg

Hvis du mangler hjælp til at få den grønne dannelse ind i din undervisning, så er der hjælp at hente i værktøjet Den Grønne Rygrad. Tænketanken Concitos Klimaambassade og Haver til Maver er gået sammen om det digitale værktøj, der tilbyder lærerne overblik over lokale praksisnære aktiviteter inden for natur, klima og bæredygtighed. Værktøjet kan hjælpe, når man skal planlægge forløb, som engagerer eleverne i klima- og bæredygtighedsundervisning inden for temaerne: energi, fødevarer, klima, resurser, natur og sundhed. Find værktøjet her: dengronnerygrad.dk

Annonce

Få alle elever med i et aktivt og sjovt fællesskab På Bellahøj Skole har fodbold været på skemaet i flere år. Nøglen til succes er, at alle kan være med og få noget ud af det. TEKST: ANNE TJELL

FOTO: PER KJÆRBYE

På Bellahøj Skole i København løber selv de mest skeptiske elever på banen med en bold ved fødderne, når boldnet, kegler, mål og overtræksveste bliver fundet frem. Fordi her er fodbold ikke lig med 11-mandskampe for de dygtigste. Skolen har fodbold i fokus med forløbet ’11 for Health’. Men er tiden og lysten ikke til fodbold i 11 uger, bliver det i en koncentreret og kort form. Lærer Camilla Linde er ikke i tvivl om, hvorfor forløbene vækker genklang hos både børn og voksne: ”Det handler ikke om fodboldkundskaber. Det handler om trivsel, bevægelse og fællesskab, og det handler om, hvad man hver især gør godt og

bidrager med. Alle kan være med og få noget ud af det,” siger Camilla. Camilla Lindes kollega, Tanja Agergaard, oplever, at tilbuddene rammer rigtigt hos lærere og skole i forhold til at tale ind i den hverdag, der eksisterer ude på skolerne: ”Mange lærere savner ny inspiration til deres idrætsundervisning, og det kan være tidskrævende at skulle sætte sig ind i et nyt materiale. Med ’11 For Health’ og den kortere version har vi fået strukturerede forløb, som er nemme at gå til for alle. Hverken Camilla Linde eller Tanja Agergaard har spillet fodbold tidligere, men hvis en øvelse driller, kan det løses ved at alliere sig med en elev med teknikken i orden. Så ingen af de to oplever deres manglende erfaringer som et problem.

”Det handler ikke om fodboldkundskaber, men om trivsel, bevægelse og fællesskab” Forløbene er for alle, og derfor vil de to lærere også have en fløjte om halsen og en fodbold under armen fremover. Det handler nemlig ikke om at tackle, jonglere eller om seje finter, men om at styrke alle elever og få alle på banen.

DBU’s skoleaktiviteter • ’11 for Health’er et gratis 11 ugers forløb for mellemtrinet med dokumenteret sundhedseffekt • Eleverne bliver sundere, trives bedre og får mere viden om sundhed • ’5 for Movement’: En ny variant af ’11 For Health’ i et forløb, som kan afvikles over fem uger. • ’Hovedet, Kroppen, Klubben’ er tre fagdage med sundhed, trivsel og bevægelse for ind- og udskolingen, som kun kræver et mindre deltagergebyr • Materialer, vejledninger og mere info på dbu.dk/skole

Sammen om skolen

ORD Pernille Aisinger ILLUSTRATION Simon Væth

Sammen om skolen er del af en ny trend

For et år siden lancerede undervisningsministeren et nyt samarbejde med alle skolens parter. Ideen havde hun fra trepartsforhandlingerne. Men det er meget mere end det, siger forskerne. Det er et nybrud. Og det bunder i dybere ændringer i styringsmekanismerne.

Der blæser nye vinde i styringen af skolen. Vinde, der handler om tillid til medarbejderne. Og om en erkendelse af, at skolens udfordringer er så komplekse, at man ikke kan løse dem fra toppen alene. 28. maj sidste år lancerede børne- og undervisningsministeren partnerskabet Sammen om skolen, hvor hun inviterede Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen til at mødes med forligskredsens uddannelsesordførere for at løse nogle af skolens store udfordringer. Partnerskabet er et markant brud med den politik, der blev ført i 2013, hvor lærerne blev lockoutet og derefter skulle implementere en folkeskolereform, hvis indhold de ikke havde haft indflydelse på. Selv om den daværende undervisningsminister Christine Antorini er Pernille Rosenkrantz-Theils socialdemokratiske partikollega, lægger den nuværende minister ikke skjul på, at hun ønskede sig et partnerskab allerede dengang – inspireret af de trepartsaftaler, hun har stor kærlighed til efter mange år på arbejdsmarkedsområdet. Partnerskaber ligger i umiddelbar forlængelse af de udfordringer i dansk politik, som journalist og forsker Sigge Winther Nielsen beskriver i bogen “Entreprenørstaten”. Han peger på, at alt for meget politik bliver lavet ved “fordøren” – altså der, hvor politikerne kan vise vælgerne, hvor handlekraftige de er, når de på ingen tid har løst et problem ved at lave en ny reform. Og alt for lidt bliver gennemarbejdet ved “bagdøren”, hvor politikerne burde have kontakt til de mennesker, som oplever problemerne, og som sidder med den viden, der skal til for at løse dem. Bogen udkom ti dage før lancering af Sammen om skolen, og Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller, at hun læste den med det samme og grinede godt af, at hans tanker tydeligt er groet i samme have som hendes egne. NYE VINDE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Men hvad er der så sket siden 2013? Man kan løfte blikket fra skolen til den offentlige sektor. Professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet Jacob Torfing er ikke overrasket over samarbejdet i skolepolitikken, for den offentlige sektor har løbende været præget af forskellige måder at tænke styring og ledelse på. Fra 60’erne, hvor politikerne skulle diagnosticere problemerne og i deres visdom komme

med løsninger, som skulle implementeres af bureaukratiet. Over 80’erne med new public management, hvor de offentlige administrative ledere skulle sikre forandring og effektivitet gennem benhård resultatstyring og dokumentationskrav. Til nu, hvor der blæser nye vinde på Slotsholmen i form af opgør med målstyring og mere tillid til hele den offentlige organisation. Det baner vejen for en ny tænkning med fokus på dialog hele vejen op og ned i styringskæden, og hvor alle involverede parter får et fælles billede af udfordringerne, forklarer Jacob Torfing. “Skal man sige det lidt frækt, så har politikerne gjort den observation, at der nok er mange lærere, der også gerne vil have, at eleverne lærer at regne og skrive og får et godt børne- og ungeliv. Og så tænker politikerne, at lærerne måske faktisk sidder inde med værdifuld viden, som skal i spil for at løse udfordringerne”, siger han. Med dialogen kommer en langt skarpere diagnose og bedre løsning af udfordringerne, dels fordi man kan mønstre langt større iderigdom ved at tage alle parter med, dels fordi lærerne har ejerskab til de løsninger, der bliver fundet. Men det er netop kun muligt, fordi der nu er en helt anden grad af tillid til medarbejderne i den offentlige sektor, end der var for ti år siden, understreger professoren. DEL AF INTERNATIONAL TREND Løfter man så blikket endnu højere op, er der også på internationalt plan sket en vægtforskydning i både forskning og politik fra new public management til new value governance, hvor man i højere grad kigger på, hvordan alle de implicerede parter kan skabe værdi for borgerne og samfundet som helhed. “Sammen om skolen er en del af en trend, hvor det handler om at samarbejde for at finde fremtidens løsninger, og det kræver, at man mobiliserer alle resurser. Den amerikanske tænketank National Academy for Public Administration, som samler 950 professionelle inden for offentlig ledelse, barslede for små to år siden med en rapport, der taler om mere tillid, involvering og fælles diagnosticering. Det, der sker i Danmark, flugter fuldstændig med den tænkning”, fortæller Jacob Torfing. Mikkel Mailand, som er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, ser også Sammen om skolen som udtryk for en ny tendens væk fra en statslig centraliseret styring, hvor man har svunget taktstokken enFolkeskolen

11/12

2022

Sammen om skolen

brug for, uden at række ud i samfundet og mobilisere andre kræfter”.

FAKTA SAMMEN OM SKOLEN Partnerskabet Sammen om skolen blev lanceret i en kronik i Berlingske Tidende 28. maj 2021 af de største aktører på folkeskoleområdet: regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Ideen var ikke at skabe en ny reform, men i stedet på en gang at give skolen ro og i fællesskab få løst de problemer, som alle parter mener er vigtige. Første store punkt var at skabe et nyt evalueringssystem, og her blev en aftale indgået 29. oktober 2021 med ikrafttræden fra skoleåret 2022/2023 til 2026/2027. Aftalen indeholder nye nationale test, kvalitetsrapporterne erstattes af skoleudviklingssamtaler, elevplaner erstattes af en meddelelsesbog, uddannelsesparathedsvurderingen ændres, og en række udviklingsprojekter og forsøgsprogrammer sættes i gang. Nu er partnerskabet i gang med at diskutere inklusion, anvendelsesorienteret undervisning og fagenes indhold i forhold til deres formål.

sidigt. Han peger på ældreområdet, hvor man på samme måde er gået over til mere fælles beslutninger. Han kan også godt se, at det kan minde om den filosofi, der ligger bag trepartsforhandlingerne på arbejdsmarkedsområdet. “Men trepartsforhandlingerne er tit meget konkrete, og særligt de sidste mange år har de fokuseret på ét bestemt afgrænset problem. Det, vi ser i Sammen om skolen, er mere en paraply, hvor man ser bredt på store udfordringer og har mange dagsordener i spil på samme tid”. Samarbejdet kan få betydning for de kommende overenskomstforhandlinger, fordi det skaber en anden klangbund og andre relationer mellem DLF og KL, vurderer arbejdsmarkedsforskeren: “Lærerforeningen vil møde op til overenskomstforhandlingerne med en forventning om en vis lydhørhed fra arbejdsgiverne efter et så langt og tæt samarbejde op til”, siger Mikkel Mailand. Kunne man så i virkeligheden have skabt det her samarbejde allerede i 2013 og undgået lockouten? Næppe. Selv om man måske var begyndt at se ulemperne ved de mange dokumentationskrav og mistilliden mange steder, og kommunerne i stigende grad begyndte at arbejde mere tillidsbaseret i løbet af 10’erne, så er det brede politiske lag på Slotsholmen først klar nu, mener professor Jacob Torfing. “Tiden er modnet. Og der har også været afsmittende læring fra klimaudfordringer og pandemi, hvor de offentlige topledere har set, at de ikke kunne skabe de løsninger, der var

DER SKAL SKABES RESULTATER Er det her så vejen frem fra nu af? Nej, ligesom det har været hidtil i den offentlige sektor, så vil den her periode efter al sandsynlighed også bevæge sig over i noget andet. Og det er ikke svært at få øje på, at der kan være en bagside. De enkelte parter kan føle sig låst fast af aftalerne, for hvor lydhør er ministeren, når det kommer til stykket? Det kan også blive for meget snak og for lidt handling, fordi alle skal være enige. Ligesom det heller ikke i sig selv automatisk giver nye løsninger, at the usual suspects sætter sig sammen og diskuterer. “Hvis de enkelte parter fortsætter med samme tunnelsyn, ændrer det ikke på noget. Der er brug for målrettet disruption i debatterne med input for eksempel fra andre lande. Og jeg mener også, at man burde hente inspiration fra det private arbejdsmarked og aktører i lokalsamfundene”, siger Jacob Torfing. Om samarbejdet kommer til at overleve et eventuelt regeringsskifte, som både Danmarks Lærerforenings formand og undervisningsministeren håber, vil nok afhænge af samarbejdets evne til at skabe resultater. “Den her form for samarbejde afhænger ikke af partifarven. Det var en socialdemokratisk regering, der gennemførte reformen i 2013 og skabte mistilliden. Det handler også om personer, for Rosenkrantz-Theil var allerede dengang en af de få opponerende kræfter hos Socialdemokratiet. Hvis der kommer en minister, der har behov for at markere sig ved at lægge samarbejdet i graven og gå nye veje, så sker det. Men hvis man kan se, at man i Sammen om skolen er ved at komme i mål med noget, hvor man kan høste noget af andres arbejde, så vil det helt sikkert bestå”, siger Mikkel Mailand. pai@folkeskolen.dk

Som medlem giver det dig særlige fordele – til glæde for dig, for din forening og for os. Se, hvad du får som medejer

% PÅ DIN LØNKONTO

DLF har valgt bank. Hvad med dig?

3% i rente* på din lønkonto Lån & Spar er en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering, fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb. Ud over de kontante fordele har vi stort kendskab til de faglige forhold, der gælder for dig. Det giver et forspring, når økonomien skal passes. Vores rødder er i ordentlighed At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Det har det gjort siden starten i 1880. Vi tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt.

favorit-b a es

V in

e n d x Ba ex n k -b 2 an 0 2 2 k

Dansker n

BESTIL ET MØDE NU Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

nd i eI ch he ra n n c der af Loyalty Groups B /bra k d Læs . p mere: loyaltygrou

*3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af DLF og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF.

Nu bliver der lyttet til praksis

DLF-FORMAND:

ORD Pernille Aisinger

FOTO Thomas Arnbo

Sammen om skolen

Lærernes formand har ikke glemt lockouten i 2013. Men skolens parter er nu lydhøre over for hinanden i partnerskabet Sammen om skolen, og der tages udgangspunkt i skolens virkelighed. Gordon Ørskov Madsen er derfor sikker på, at lærerne vil kunne se sig selv i resultaterne.

Nu finder skoleudvikling sted i et samarbejde med lærerne og med udgangspunkt i den virkelighed, der findes ude på skolerne. Det er det allervigtigste for lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen. Han har gennem det seneste år siddet til mange møder med undervisningsministeren, kommunerne, skolelederne, eleverne og forældrene og den politiske forligskreds for at diskutere skolens udfordringer i partnerskabet Sammen om skolen. “Der er tid og rum til at invitere lærere og skoleledere, forældre og elever ind, når man udvikler folkeskolen. Hidtil har skoleudviklingen foregået på en måde, hvor politikerne har udpeget problemer og blæst dem stort op i det offentlige rum – eleverne kan ikke læse, eller eleverne mistrives. Så har man samlet inspiration andre steder, men ikke gjort sig den umage at se, hvad der faktisk foregår på skolerne. Fremover skal nye tiltag rodfæstes blandt dem, der skal leve i dem”, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Det betyder ikke, at parterne vil finde de gode eksempler og brede dem ud på alle skoler, tværtimod handler det om, at hver enkelt skole skal finde sin egen vej, fordi alle skolerne er forskellige, understreger han.

For Gordon Ørskov Madsen har det vigtigste resultat indtil videre været den store aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Her har han stået på, at test såvel som udviklingssamtaler skal tjene et formål og have en høj grad af selvbestemmelse for den enkelte skole. “Det er vi lykkedes med. Derfor tror jeg også, at de nye test passer meget bedre til skolens virkelighed og hverdag. De tager fat på de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik og ligger tæt op ad den slags test, som lærerne selv har brugt i årevis”, siger han. De næste store punkter i Sammen om skolen er inklusion og praksisfaglighed, som partnerskabet allerede er gået i gang med at tale om. Dernæst kommer nye beskrivelser af fagene, hvor hvert fags formål skal mere i centrum. Det tager konkret udgangspunkt i lærere, der har fortalt, at der er for mange emner og temaer i læreplanerne, fortæller Gordon Ørskov Madsen. Derefter har DLF-formanden et ønske om, at partnerskabet skal se på lærernes personlige overskud – eller rettere manglen på det: “Der er for travlt og for mange ting, der skal nås i et lærerliv. Når man alt, alt for ofte går hjem fra arbejde og føler, at man

ikke har været tæt nok på eleverne, ikke har været tilstedeværende nok, halset af sted, så bliver man træt og synes, det bliver for svært at gøre et godt stykke arbejde. Det får nogle til at stoppe og søge over på friskole eller helt ud af skolen. Vi er nødt til at få skabt bedre personligt overskud hos lærerne”.

DLF VIL STADIG RÅBE VAGT I GEVÆR

Cyan

Magenta

Yellow

_0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf - 14:31:28 - September 8, 2021 - Page 1 of 1

Cyan Magenta Yellow Black Cyan Magenta Yellow Black

210 mm 210 mm

tid, før man mærker resultater ude på den enkelte skole, hvor mange har brug for forandring hellere i dag end i morgen. “Skolen trænger til løsninger, som vi som lærere og de øvrige parter kan bakke op om, for ellers bliver – uden gebyrer ogog –atuden gebyrer folkeskolen ved med omkostninger bliver skubbet i snart den ene og snartomkostninger den anden retning. Den langsomhed betyder, at vi som organisation og ledelse hele tiden skal have tæt kontakt via vores kredse og tillidsrepræsentanter ud til medlemmerne for at fortælle, hvad der foregår. Det gør vi rigtig meget ud af”. Samtidig mener Gordon Ørskov Madsen, at samarbejdet får stor betydning i

FORBRUGSLÅN FORBRUGSLÅN TILTIL4,9% 4,9%P.A. P.A.

forhold til Lærerforeningens samarbejde med KL, fordi begge parter er interesserede i at finde løsninger. “Derfor er jeg også overbevist om, at det også kommer til at betyde noget i overenskomstforhandlingerne, for eksempel på efteruddannelsesområdet. Ligesom der ligger et vigtigt samarbejde i forhold til at skabe det overskud i hverdagen, som mangler i dag. Der betyder det utroligt meget, at vi arbejder så tæt sammen, som vi gør, i Sammen om skolen”. pai@folkeskolen.dk

Black 210 mm

FORBRUGSLÅN TIL 4,5% P.A. – uden gebyrer og omkostninger

HVAD DU OM? HVAD DRØMMER HVADDRØMMER DRØMMERDU DUOM? OM? Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen. tilværelsen. Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig. typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig. Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omHvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån. kostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån. Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk. Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk.

297 mm 1211230 Forbrugslån annonce A4.indd 2

1211230 Forbrugslån annonce A4.indd 2

Folkeskolen

11/12

14.30 2 0 2 08.09.2021 2 08.09.2021 14.30

297 mm

0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf - 14:31:28 - September 8, 2021 - Page 1 of 1

_0I303_1211230-forbrugslan-annonce-2_a4-1page-210x297mm.pdf - 14:31:28 - September 8, 2021 - Page 1 of 1

297 mm

Kunne man så ikke bare have etableret Sammen om skolen i 2013? Jo, hellere end gerne, men det var der ikke politisk vilje til dengang, og det kan ærgre Gordon Ørskov Madsen, som gerne ville have undgået de trælse år. Han understreger også, at lockouten i 2013 bestemt ikke er glemt. “Det bliver aldrig glemt! Men når politikerne nu faktisk inviterer os ind og lytter og gør alt det modsatte af, hvad de gjorde i 2013, så mener jeg ikke, at der er grund til at holde fast i at rode rundt i den gryde. Det betyder dog på ingen måde, at vi deponerer vores holdninger hos ministeren eller KL, eller at vi mister retten til at forholde os kritisk og råbe vagt i gevær. Det har jeg også gjort helt konkret i forhold til de nationale test, hvor der var politiske partier, som ønskede at fortsætte med de test, vi kender i dag, samme antal og på samme måde. Der sagde jeg, at det kan jeg ikke være med til på vegne af lærerne. Det er hverken godt for skolen eller lærerne. Og så blev der lyttet”. Processen er langsom, og det er en stor fordel, i forhold til at alle bliver hørt og bliver klogere, mener lærernes formand. Han er dog meget bevidst om, at der kan gå lang

”Det betyder på ingen måde, at vi deponerer vores holdninger hos ministeren eller KL, eller at vi mister retten til at forholde os kritisk og råbe vagt i gevær”.

Sammen om skolen

MINISTER:

Brikkerne falder på plads som i Tetris

ORD Pernille Aisinger

FOTO Les Kaner

Undervisningsministeren tror på, at det kan lykkes at løse nogle af de helt store udfordringer omkring skolen, når alle parter og politikere mødes.

Hvis man vækkede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) midt om natten, ville hun i søvne kunne fortælle, hvad Danmarks Lærerforening mener er løsningen på inklusion. Det samme kan hun for KL, Skolelederforeningen og en række andre organisationer. For det giver en helt anden magi, når parterne sidder sammen og lytter til hinanden på møderne i Sammen om skolen, som de gjorde forrige uge på det første af fem møder om inklusion. ”Inklusionen er efter min mening den største og mest komplekse udfordring for folkeskolen. Det er et af de megaproblemer, hvor der ikke er nogen lette løsninger, og hvis vi ikke gør det i samarbejde, kan vi ikke få det tilbage på sporet”, fortæller undervisningsministeren. ”Men med sådan et møde, som vi lige har haft, får jeg en oplevelse af, at vi kan skabe magi i forhold til skoleproblemer. Jeg havde en fornemmelse, som når man ser et tetrisspil, hvor alle brikkerne pludselig passer sammen. Efter min bedste overbevisning har det ene møde rykket mere ved inklusionsdagsordenen end de seneste fem års diskussion om inklusion”. Det er et år siden, undervisningsministeren lancerede partnerskabet Sammen om skolen. Men ideen har boblet hos hende allerede før reformen inspireret af hendes mange år på arbejdsmarkeds-

området, hvor hun har fået stor kærlighed til modellen med trepartsaftaler. Hun mener sagtens, man kunne have gjort det dengang. ”Men der var ikke politisk vilje til det”, forklarer hun. Og det er ikke formandsskiftet i Danmarks Lærerforening, der har gjort forskellen. ”Nej, det mener jeg ikke. Jeg har haft et enormt godt samarbejde med Anders Bondo Christensen, og det har jeg fuldstændig på samme måde med Gordon Ørskov Madsen”.

ALLE REFLEKTERER OVER HINANDENS POSITIONER Den store svendeprøve i samarbejdet var aftalen om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Ministeren har et grundprincip om, at alle parter og partier skal kunne se sig selv i 80 procent af, hvad der bliver aftalt, men de behøver ikke at elske alle detaljer. Udfordringen var blandt andet at finde en måde at teste på, hvor det både er relevant ud fra et pædagogisk perspektiv, og hvor det giver politikerne mulighed for at følge med i, hvordan det går i folkeskolen. ”Vi har landet en aftale om test, som i meget høj grad kommer til at afspejle de test, som lærerne

allerede bruger i læsning og basale matematikfærdigheder. Det er en måde, som lærerne har brugt i årevis, uafhængigt af hvad vi har fundet på fra centralt hold. Det skal jo gøres på en måde, hvor det også giver pædagogiske mening, og hvor der ikke kommer teaching to the test. Hvor resultaterne kan forklares af lærere på en overskuelig måde og kan gennemskues af elever og forældre. At nå derhen, hvor de forskellige legitime standpunkter kan være der samtidig, det har krævet en utrolig tæt dialog”. Når det kan lade sig gøre at indgå sådan en aftale, er det netop, fordi alle hører hinanden og reflekterer over hinandens positioner. Så begynder der at vise sig nogle veje og fællesnævnere på tværs, og der opstår nye ideer til, hvordan vi kan gribe ting an, fortæller ministeren. ”Og så betyder det noget, at vi sidder inde i det politiske maskinrum i modsætning til en konference, som slutter, og hvor alle går videre. Vi kan jo tage nogle ting direkte videre og lave love og vejledninger og webinarer, og andre ting må vi sætte forskere og andre til at tygge igennem og kvalificere, hvordan vi griber an”. For hende er det vigtigt, at de sammen har taget en beslutning om ikke at lave en ny stor reform, der skal forsøge at løse alle problemer, men i stedet konkludere, når de kan, og så sætte de ting i værk, som alle er enige om er en god ide.

HJÆLPER IKKE AT SE PÆN UD I TV-AVISEN En del af kritikken på samarbejdet i partnerskabet har været langsomheden, fordi

”At nå derhen, hvor de forskellige legitime standpunkter kan være der samtidig, det har krævet en utrolig tæt dialog”. alle skal høres, men det rører ikke Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun henviser til internationale undersøgelser om, at det tager mellem fem og femten år, før en folkeskolereform har effekt ude i skolerne. Nogle af de år vil hun gerne placere, inden beslutningerne bliver taget, så man rammer rent og får tingene forankret hos lærerne og skolelederne. ”Det eneste, man egentlig får ud af hurtighed, er, at jeg kan stå og se handlekraftig ud i en tv-avis i morgen. Vi folkevalgte bliver ofte spurgt, hvornår der sker en forandring. Hvor hurtigt går det? Der skal vi blive ved med at have det lange lys på”. Undervisningsministeren håber meget, at Sammen om skolen vil bestå efter et

eventuelt regeringsskifte, og hun oplever, at der er stor enighed i forligskredsen om, at det er en god måde at arbejde på. For modellen har også påvirket samarbejdet blandt uddannelsesordførerne på Christiansborg. ”Det har været en stor kampplads. Jeg var rystet, da jeg kom til de første møder i forligskredsen om test, hvor mine begavede, eftertænksomme kolleger bogstaveligt talt råbte ad hinanden. Nu har jeg lige lagt et billede op i går, hvor vi spiller bordfodbold. Stemningen er utroligt meget anderledes i forligskredsen end for nogle år siden”. pai@folkeskolen.dk

Kom ombord!

FIRST®LEGO®League (FLL) med årets tema Super Powered er fra i år forankret i Danmark hos Coding Pirates. Deltag med børn og unge fra 4-16 år, og styrk Teknologiforståelse, Matematik, Kodning, Innovativ og Kreativ udfoldelse med hands-on og god energi! Nysgerrig? Kontakt os på: firstlegoleague@codingpirates.dk eller tilmeld allerede hold nu på: firstlegoleague.dk

Folkeskolen

11/12

2022

Sammen om skolen

KL-UDVALGSFORMAND:

Samarbejdet er historisk godt

ORD Pernille Aisinger

FOTO Ólafur Steinar Rye Gestsson

I den gamle måde at føre skolepolitik på havde parterne ti procents indflydelse og Christiansborg 90 procent. Med Sammen om skolen er det 50-50, vurderer formand for KL’s børneog undervisningsudvalg.

Samarbejdet mellem parterne er historisk godt. Formand for KL’s børne og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen har været med i kommunalpolitik i 25 år, og han har aldrig oplevet det så godt som nu. Det gælder både samarbejdet mellem organisationerne og i forhold til Christiansborg. ”Den gamle normal var, at Danmarks Lærerforening eller KL eller regeringen spillede ud med et initiativ i offentligheden, og så reagerede alle parter ud fra det forventelige udgangspunkt i egne kæpheste. Enhver diskussion startede med det, vi er uenige om. Det her er et forsøg på at stille kæphestene udenfor og møde ind med et åbent sind og i en fælles analyse finde fælles svar”, fortæller Herlev-borgmesteren Thomas Gyldal Petersen (Socialdemokratiet). I KL har man ønsket den form for samarbejde længe, fordi man kunne se, at ”folkeskolens fremdrift blev svækket efter konflikten i 2013”. Med Lærerforeningen og Skolelederforeningen har der længe været et tæt samarbejde, men der er en helt anden lydhørhed på Christiansborg nu. Det ser han for eksempel i forhold til aftalen om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, hvor parterne satte sig sammen

og udviklede en model, som både Lærerforeningen og Skolelederforeningen og KL kunne se sig selv i. ”Vi trak forskning, viden, erfaringer og frustrationer over det eksisterende testsystem ind i vores samtaler. På den måde fandt vi en vej til at skabe en analyse, og så udarbejdede vi en skitse til det, der endte med at blive den endelige politiske aftale på Christiansborg. Det er meget svært at se meget store forskelle mellem det, der var vores forslag, og det, der blev den endelige aftale. Jeg kan ikke huske, at vi så direkte én til én har fået omsat et partsindspil til konkret lovgivning og aftale på Christiansborg”. Thomas Gyldal Petersen synes, det tjener politikerne til ære, at de er så lydhøre, men han mener også, at det handler om, at parterne går ind i processen og virkelig arbejder sammen på en løsning. ”Før satte Christiansborg dagsordenen, og så havde vi måske samlet set ti procents indflydelse og Christiansborg 90 procent. Jeg vil mene, at lige nu er vi oppe i en fifty-fifty, og det er meget, meget nyttigt for skolen og også godt for parterne”. pai@folkeskolen.dk

Naturen tæt på dig Den 5. – 11. september 2022 Tilmeldingen af arrangementer til Naturens Uge 2022 er nu åben! Invitér din klasse med ud til spændende og lærerige naturoplevelser. Naturens Uge er de årlige mærkedage, som bidrager og inspirerer til gode naturoplevelser for alle aldre.

Tilmeld jeres skole senest den 28. august Læs mere på naturensuge.dk

Naturens Uge er støttet af Nordea-fonden og 15. Juni Fonden

Sommerlæsning Genren grafisk roman hitter i disse år inden for skønlitteratur til børn og unge. Her er fem af de bedste anmeldelser af genren i dette skoleår.

Ulvekongen

Mig & min slackervikar

Bjørnen

Forfatter og illustrator: Søren Jessen 250 kroner 128 sider Gyldendal

Forfatter og illustrator: Harald Havsteen-Mikkelsen 199 kroner 188 sider Byens Forlag

Forfatter: Tina Sakura Illustrator: Signe Kjær 261,25 kroner 48 sider Carlsen

ANMELDT AF JANUS NEUMANN

(…) Protagonisten Max er en tikkende bombe. En utilpasset ung mand, der er vokset op med vold, og som nu selv uddeler tæsk i mørket. Max er helt klar over, at han ikke lever op til sine forældres forventninger, og hans indre raseri kommer flere steder til udtryk, når han i overført betydning bliver til ulven, der styrkes af flokkens sammenhold, men med tiden bliver mere og mere ensom. Selv ulve kan få nok af blodrus. Med “Ulvekongen” har Søren Jessen skrevet en historie, der vil fange en stor gruppe af de ældste elever, og i en tid, hvor mange unge oplever præstationskulturens pres udefra, vil både drenge og piger kunne genkende Max’ følelse af utilstrækkelighed … Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/1866045

ANMELDT AF CHRISTINE REINWALD

(…) Jeg føler, at jeg med denne bog får en chance for at forstå den gruppe unge, der hænger på gangene i skolerne, udspyr frække kommentarer og pjækker fra timerne. Jeg mener, at den her bog både kan bygge bro og være relevant at læse for dem, der mister pusten, når de skal finde glæden ved læsning, men også for de læseglade børn og unge, som måske har svært ved at forstå og relatere til nogle af deres klassekammerater. Med andre ord: Indkøb denne bog til dit lokale skolebibliotek. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/1866343

ANMELDT AF CHRISTINE REINWALD

(…) Historien beskriver på en elegant måde spændingen, ængstelsen og forsøgene på at virke mere “voksen”, som de fleste, der er eller har været en stor teenagepige, nok kan genkende. Og den fortæller om en sexistisk kultur, sådan som den, det går ud over, oplever det. Heldigvis fortæller den også omsorgsfuldt om den efterbearbejdning, man må foretage, efter at have været udsat for en krænkelse, og om at finde en måde at mærke og sætte sine grænser på. Sproget er drømmende og lyrisk, og det akkompagneres af fabulerende akvareller og sarte farveblyantstegninger. Billeder og tekst får tildelt lige meget plads i denne novelle, og det med rette ... Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4625372

Gro

Billedbog uden billeder

Forfatter og illustrator: Adam 0 199,95 kroner 157 sider Høst & Søn

Forfatter: H.C. Andersen Illustrator: Lilian Brøgger 198 kroner 112 sider Forlaget Hjulet

ANMELDT AF CECILIE ROSDAHL

ANMELDT AF BENT RASMUSSEN

(…) “Gro” er både smuk og skræmmende. Den intertekstuelle reference til “1001 nat”, hvor Scheherazade hver aften skal fortælle en historie for ikke at blive slået ihjel, indgår som et metalag i historien. Bogen berører vigtige temaer som identitet, og hvor vi kommer fra. For ikke at spoile slutningen må læseren selv læse bogen, men den er helt sikkert overraskende, og man kan få lyst til at læse den igen.

Selveste H.C. Andersen er ophavsmanden til historierne i “Billedbog uden billeder”, og fantastiske Lilian Brøgger har leveret det ene vidunderlige værk efter det andet, så nu passer det ikke, at historierne er uden billeder. Imidlertid er H.C. Andersens tekst så billedrig, at man godt forstår titlen … Teksten er herligt sprudlende og med en Andersen i absolut tekstlig og fantasifuld topform, og han diverterer med den ene perle efter den anden.

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4631744

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4131270

Lejrskole med Danhostel / LEJRSKOLE Oplevelser og læring for livet

TUREN STARTER PÅ

/ LEJRSKOLE

Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end

Vi passer godt på vores lejrskolebørn under Covid-19.

135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark.

Vi går ikke på kompromis med afstand, hygiejne og

Alle Danhostels har værter med stort lokalkendskab,

forplejning, og vi følger myndighedernes retningslinjer,

som hjælper med at planlægge jeres tur.

så I som lejrskole kan føle jer trygge.

Danhostels i hele landet

Folkeskolen

11/12

2022

Anmeldelser

Arkivfoto: Lars Horn

Fra hverdagssprog til skolesprog

Ind i naturfag Fra tekster til naturfaglig kompetence NATURFAG Grethe Kjær Jacobsen & Ruth Mulvad 269,95 kroner 232 sider Akademisk Forlag BOG Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/4623481 ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

Søgningen til de naturfaglige uddannelser er ikke prangende. Trods massive indsatser og kampagner er der stadig en massiv kløft mellem efterspørgslen efter nyuddannede inden for naturfagene og interessen hos de uddannelsessøgende for at påbegynde en naturfaglig uddannelse. “Ind i naturfag – Fra tekster til naturfaglig kompetence” af Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad sætter fokus på skriftsproget. Målet er, at alle elever

skal have adgang til at udvikle sproget i et omfang, så de bliver fagligt dygtigere. Eleverne skal lære, hvordan ord og sætninger sættes sammen i tekster, så indholdet bliver naturfagligt. Og her er midlet SFL, sprogteorien systemisk funktionel lingvistik. Systemisk funktionel lingvistik er en sprogteori, som er skræddersyet til pædagogisk brug. Og hvad det indebærer for undervisningen, udfoldes i bogen. I bogen tager forfatterne udgangspunkt i tre meget forskelligartede tekster forfattet af elever i natur/teknologi-undervisningen i 4.-5. klasse. Vi guides igennem analyse af elevernes sprog og får konkrete forslag til, hvordan vi kan udvikle elevernes hverdagssprog til et mere abstrakt fagsprog. Redskaberne er universelle og kan anvendes i hele skoleforløbet. Eleverne skal i naturfag lære både at beskrive og at forklare. Og det har derfor central

betydning for elevernes mulighed for at lære, hvordan opgaven stilles. Forfatterne skelner mellem hverdagsagtig sprogbrug, tværfaglig sprogbrug og fagspecifik sprogbrug og formidler en række redskaber til, hvordan elever og lærere kan støtte faglig sprogbrug. På forlagets hjemmeside (akademisk.dk/ind-i-naturfag) kan man frit downloade en faglig og sproglig progressionsplan til natur/teknologi. Her finder man forslag til, hvordan man med bogens indhold kan skabe en hensigtsmæssig natursproglig progression. “Ind i naturfag – Fra tekster til naturfaglig kompetence” har sin naturlige plads i naturfagsundervisningen på læreruddannelsen og som håndbog for naturfagslærerne både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Bogen giver læseren et solidt afsæt til at arbejde målrettet med elevernes sproglige udvikling i naturfagene.

Børn med udviklingsforstyrrelser ANMELDT AF FLEMMING PLATZ

Det at lege for børn med udviklingsforstyrrelser er ifølge forfatteren den bedste måde at udvikle sociale evner på. Børn med udviklingsforstyrrelser skal ofte lære at lege. Når barnet har udviklet sociale evner og kan lege, er det et vindue for læring. Forfatteren kobler an til det amerikanske Play Project. Play-projektet er udviklet til autisme, men virker godt ved ADHD også. Gennem legen sikres en god social og emotionel udvikling, autismesymptomer mindskes, og hvis der leges hjemme, sænkes forældrenes stress- og depressionsdisponering.

Det hele på den halve plads

ANMELDT AF SOFIA ESMANN BUSCH

I disse år bliver der udgivet en mængde materialer og bøger om ordblindhed og ordblinde elever, så et relevant spørgsmål at stille er, hvordan denne lille håndsrækning fra Dafolo adskiller sig fra andre bøger om samme emne – og i den forbindelse bliver ordet håndsrækning centralt, for det er nemlig en lille fin bog, som på et meget overordnet plan giver læseren en hjælpende hånd

Bogen kommer omkring både diagnoser, hvordan man starter legetræning op, de kognitive udviklingsniveauer og praksisfortællinger fra henholdsvis en skole, en specialklasse, en mor, en psykolog og i børnehaven. Det, der er rigtig interessant for mig som lærer, er opstart af legetræning Legetræningen starter med, at barnet leger med en voksen. Leg det, barnet vil, og lad barnet styre legen. Forsøg ikke at ændre på barnets leg, men sæt gerne ord eller lyde på. Husk sjov og ballade. Og indfør så en variation. Det er dig, der må afstemme efter barnet, ikke omvendt. Det er en lettilgængelig bog med gode praksiseksempler. Det er en bog for praktikere, som er interesseredew i leg og læring inden for det specialpædagogiske område. Bogen placerer sig et eller andet sted mellem en hands on-bog og en fortælling om egen praksis og fundamentet Play i legen. Det, der er mest interessant for mig, som læser med lærerbriller, er kapitlerne om, hvordan man lærer at lege, også set i forhold til barnets udviklingsniveau. Det var spændende læsning.

i en travl hverdag med mangeartede krav til en lærers formåen. “Ordblinde elever – metoder, redskaber, øvelser” viser gennem konkrete idéer og metoder, hvordan en lærer i en pædagogisk praksis stilladserer de ordblinde elever, så de har mulighed for at kompensere for de vanskeligheder, der er forbundet med at være ordblind. Udgivelsens midterste kapitler bør derfor få en særlig opmærksomhed, fordi de beskæftiger sig med, hvordan man kan arbejde med læsetræning, læseforståelse, stavning og skriveprocessen. Bogens indhold favner bredt, hvilket både bliver en styrke og en svaghed. Styrken er, at metoderne og redskaberne er meget konkrete, så de direkte kan bruges i en pædagogisk praksis. Svagheden er, at bogen vil det hele, inklusive forældresamarbejde og det at blive en ordblindevenlig skole, og det er der ikke plads til på de relativt få sider. Men læreren får en håndsrækning, så derfor lover bogen ikke mere, end den kan holde. Brug den, hvis du netop mangler et hurtigt og reelt svar i din skolehverdag.

Legetræning SPECIALPÆDAGOGIK Hanne Bendix 209 kroner 210 sider Pressto

BOG

Hele anmeldelsen: folkeskolen.dk/4630357

Ordblinde elever – metoder, redskaber, øvelser ORDBLIND/LÆSESVAG Rikke Bundgaard 199 kroner Fås også som e-bog til 169 kroner 104 sider Dalofo BOG

Hele anmeldelsen: folkeskolen.dk/4629536 Folkeskolen

11/12

2022

Korte meddelelser FØDSELSDAG

Skoleprofil med murerkasket fylder 90 Pensioneret lærer og skoleinspektør Jens Hauge fyldte 90 år 9. juni 2022. Fra 1955 til 1993 var han lærer, tillidsmand og skoleinspektør i Køge. Jens Hauge var leder af Herfølge Skole i 19 år frem til pensionsalderen. ”Som pensionist har det ærligt talt undret mig, at vi har set et forsøg på at gennemføre en reform af folkeskolen uden for alvor at inddrage mennesker med erfaring fra skolens hverdag”, siger Jens Hauge, som nu er bosiddende i Nivå sammen med sin hustru Kirsten. Det var med en studentereksamen fra Efterslægten og en lærereksamen fra Emdrupborg, at Jens Hauge blev ansat i Køge i 1955. Gennem årene som lærer og overlærer på navnlig Søndre Skole var han både lærerrådsformand, fælleslærerrådsformand og bestyrelsesmedlem i kreds 44, inden han blev skoleinspektør i 1974.

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier. Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER

Kvik-nr. 83617925 Qeqqata Kommunia, Grønland

Qinnguata Atuarfia søger to lærere • Ansøgningsfristen er den 23. jun. 2022

JYLLAND Kvik-nr. 83681216 Ugelbølle Friskole, 8410 Rønde

Lærer • Ansøgningsfristen er den 20. jun. 2022

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. 83694030 Ballerup Ny Skole, 2750 Ballerup

Bliv skoleleder på skøn lilleskole i skoven

Gennem mange årtier var Jens Hauge kendt for at cykle rundt i byen med murerkasket, sandaler og korte bukser. Det var også i Køge, at han fik to børn sammen med sin nu afdøde kone Nina, og nu tæller slægten fire børnebørn og fire oldebørn. Fødselsdagen blev fejret på restaurant “Trekosten” i Nivå Havn med familie, venner og naboer.

• Ansøgningsfristen er den 31. jul. 2022

Kvik-nr. 83625194

Sven Hauge

Marie Mørks Skole, 3400 Hillerød

Marie Mørks Skole søger ny engageret danskog klasselærer i udskolingen • Ansøgningsfristen er den 17. jun. 2022

Åbningstider i sommerferien Folkeskolen ønsker alle vores læsere en god sommerferie. Redaktionen holder lukket i ugerne 27-29. Danmarks Lærerforenings sekretariat har ændrede åbningstider i ugerne 27-32. Mandag til torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-14. Næste nummer af fagbladet Folkeskolen udkommer 18. august.

ØVRIGE JOB

GRØNLAND

”Den røde tråd i mit arbejde har været opgøret med den sorte skole og at skabe en tålelig skoletid for alle børn. Det var en hjertesag for mig, at vi fik skabt den udelte skole op til 9. klasse”, siger han. Med i dåbsgave fik Jens Hauge et hjerte, som sidder til venstre. Og sammen med engagementet i Unge Pædagoger gav det ham en ideologisk og politisk overbygning på det pædagogiske og skolepolitiske arbejde, uden at han dog var partipolitisk aktiv.

LÆRERSTILLINGER

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83633483

Kvik-nr. 83683795 Øbro Fri Skole, 2100 København Ø

Tømmerup Fri- og Efterskole, 4400 Kalundborg

Øbro Fri Skole søger en lærer til vores 1. kl. pr. 1.8.2022

Friskolelærer til dansk og idræt – og gerne matematik

• Ansøgningsfristen er den 16. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 23. jun. 2022

Kvik-nr. 83650991

Kvik-nr. 83683848 Vestegnens Privatskole, 2630 Taastrup

Sct. Joseph Skole, 4100 Ringsted

Vestegnens Privatskole søger en dygtig barselsvikar til fagene matematik og engelsk

Lærer til dansk og engelsk

• Ansøgningsfristen er den 17. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 22. jun. 2022

Kvik-nr. 83671154

Kvik-nr. 83694069 Sankt Birgitta Skole, 4930 Maribo

Krogårdskolen, 2670 Greve

Lærer

Krogårdskolen søger en lærer til mellemtrinnet

• Ansøgningsfristen er den 17. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 21. jun. 2022

Kvik-nr. 83677231

Kvik-nr. 83694063 Atuarfik Edvard Kruse – Uummannaq, 3961 Uummannaq

N. Zahles Gymnasieskole, 1358 København K

Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq søger engelsklærer

N. Zahles Gymnasieskole søger lærer til udskolingen med linjefagene engelsk og matematik

• Ansøgningsfristen er den 23. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 20. jun. 2022

Kvik-nr. 83681215

Kvik-nr. 83694567 Grønnevang Skole, 3400 Hillerød

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Lærer i dansk og matematik

Autentiske og nytænkende lærere søges

• Ansøgningsfristen er den 20. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 27. jun. 2022

Kvik-nr. 83681336

Kvik-nr. 83698026 Grønnevang Skole, 3400 Hillerød

Billums Privatskole, Lyngby

Speciallærer til indskolingen i Kompetencecenter Grønnevang

Dansklærer til Billums Privatskole i Lyngby

• Ansøgningsfristen er den 16. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 21. jun. 2022

Kvik-nr. 83647718

Kvik-nr. 83698016 Vordingborg Kommune – PPR, 4760 Vordingborg

Peder Lykke Skolen, København S

Tale-høre-konsulent søges til PPR

Peder Lykke Skolen søger lærere til undervisning i fransk eller musik og dansk

• Ansøgningsfristen er den 19. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 22. jun. 2022

Kvik-nr. 83667814

Kvik-nr. 83625328 Haslev Privatskole, 4690 Haslev

Autisme Center Vestsjælland, 4200 Slagelse

Pædagog til Haslev Privatskole

Pædagoger til Rosenkilde Skole på Autisme Center Vestsjælland

• Ansøgningsfristen er den 16. jun. 2022

• Ansøgningsfristen er den 17. jun. 2022

Kvik-nr. 83697986 Sigerslevøster Privatskole, 3600 Frederikssund

Nytænkende og energisk klubpædagog søges

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret, og læs hele annoncen

• Ansøgningsfristen er den 08. jul. 2022

Folkeskolen

11/12

2022

Lærerjob.dk

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2021 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 13

18. august

02. august

09. august

Blad nr. 14

01. september

16. august

23. august

Blad nr. 15

15. september

30. august

06. september

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Næste nummer af udkommer torsdag den 18. august

Rubrikannoncer Ferie på landet ugerne 26 til 31

Vordingborg/Sydsjælland • Ring på 2232 0000 for info.

www.eurotourist.dk Vi er eksperter i skolerejser!

98 12 70 22

Ferielejlighed 68 kvm Holmehusvej Odense C Juli og august 3.500 kr. pr. uge / tlf. 2961 5161

Lille sommerhus ved Følle Strand Plads til 4-5 pers. Pris 3.600 kr. + el.

Henvendelse: ellenskivild@gmail.com/28571831

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Ring på

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Idrætslærer på sit livs prøve

Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Anne-Christine Pihl chefsekretær acp@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Tobias Nicolai

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

SIDE 14

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

SIDE 32

16 | 06 | 2022

NR11/12

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Lærere sendes i erhvervspraktik

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

dlf@dlf.org www.dlf.org

KONSTITUERET SEKRETARIATSCHEF Jesper Støier

SIDE 22

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Lærerstuderende Disse undervisningsfag giver dig de bedste kort på hånden.

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk. Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

138.000 LÆSERE Folkeskolen

11/12

2022

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Lærernes sommerferie 2022

738: Gange, du skal forberede dig på, at venner og bekendte i den nærmeste tid føler det påkrævet at nævne, hvor utroligt lange sommerferier I lærere jo har.

2: Antal stangtenniskampe, før det ikke er sjovt mere. Prøv i stedet stangkroket, stangkongespil, stang-Tinder, eventuelt klassikeren stang-Bacardi.

5: Antal potter pis, du ikke giver for andres mening om din ferie lige nu.

16: Antal kollegaanbefalede true crime-podcasts, du kan nå at lytte til, mens din svoger iført unwoke tropehjelm artsbestemmer den lokale fuglefauna i område omkring dyrt, dyrt lejet sommerhus i gråvejr.

1: Samlet mængde af mails, du skal modtage fra kollega, som ”lige sidder og forbereder næste skoleår”, før du lukker ned, glemmer alle passwords og smider computer på Weber-grill. Us kol et e r Fo l ke s ko le ns b ag side m e d sat ire, so m ik ke u m i d delbar t g å r m e g et o p i fa k ta . Sk u l l e en kelte n avne , h æ n d elser eller u n d e r visn in g sm in ist re a l l i g evel fø les b e ken dte, er man ve l ko m m en t il at t ro, hva d man vil.

HER ER DE VIGTIGSTE TAL

5,831 millioner: Danskere, der har valgt at se Tour de France passere forbi fra netop dén perfekte udsigtspost, som du og de andre matematiklærere ellers var de eneste, der havde udtænkt. 0,0000001 %: Sandsynlighed for, at du alligevel skulle rende ind i søde, men også lidt insisterende Thea fra din 5.-klasse og hendes overbegejstrede forældre midt i Kreuzberg. 65 kroner? For et styk gammeldags isvaffel med fire kugler? Har Putin også lukket for pistacien?

Bare for helvede en halv times tid: Omtrentlig periode, du lige har brug for i dit eget selskab nede ved vandet, væk fra familien, væk fra alle, væk fra yatzy og kabaler, væk fra Gurli Gris og Tobias Rahim og vejrudsigter og hvad-skal-vi-i-morgen og jordbær og grillede majskolber og hjemmerørt barbecue-marinade, væk fra regler om skærmtid og er-det-en-flåt og husk solcreme, væk fra det hele, mens du lige sidder i lotusstilling bare et øjeblik og måske begynder lidt at ryge igen, jamen Jesus. 16:34: Det tidspunkt, solen går ned på i november. Betragt det som en påmindelse. God sommer.

DYGTIGE LÆRERE SØGER DYGTIGE LEDERE. OG OMVENDT.

God ledelse betyder alt. I hvert fald, hvis man går op i lærerjobglæde. Sidste års lærerrekrutteringsanalyse* viser med al tydelighed, at ledelsen er afgørende for, om lærere overvejer at søge nyt job eller ej.

lærerjob.dk. Det er nemlig her de bedste og fleste kandidater kigger efter nye udfordringer. Vi kan ikke garantere lærerjobglæde - men vi ved med sikkerhed, at det er det bedste sted at starte.

Hvis I er på udkig efter dygtige lærere, der er på udkig efter dygtige ledere, kan vi varmt anbefale se den på lærerrekruttering.dk

Undgå dyre lærepenge

OPDAG TUNESIEN ! ÅRETS FAGLIGE OPDAGELSESREJSE. Med det nye materiale kommer dine elever tæt på Tunesien: Et mødested for folkeslag gennem årtusinder – og rigt på traditioner, kultur og natur. Men samtidig et moderne land med et helt ungt demokrati, med skole til alle – og med kontraster og store forandringer. I oplever det grønne indland med fåreflokke, romerske ruiner og olivenlunde. I ser Saharas sandørken med palmeoaser og saltsøer. I møder det travle kystland, fiskernes ø, storbyen og den gamle medina. Undervejs lærer I om børnenes dagligliv, om medieklubber, om skorpioner og blåkrabber, om dadler, guldtøfler og arabiske dekorationer. I møder også Star Wars, eksperimenterer med salt og bygger en akvædukt. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og passer også til arbejde med verdensmålene. 1.-5. KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’En farlig film’ af Kirsten Sonne Harild. Naim på 12 år får en mobiltelefon af sin bedstemor og kommer til at filme en hændelse, som kan få store konsekvenser. Bogen rummer også masser af faktastof i små bidder, flotte illustrationer og tre eventyrlige læs let-historier fra Tunesien. Årets film: Masser af små film om børn og dagligliv. Plus film fra DR Ultra og en Ramasjang-serie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg får problemer i Tunesien. Kreativitet: Syng med på årets sang. Arbejd med tunesiske mønstre og symboler, med foldebøger, smykker og malerier. Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver, laver N/T-eksperimenter og formidler. Bevægelse: Brain breaks og sjove lege. Lærer-web med alle materialer klar til brug og nemme opgaveark. Kreative IT-værktøjer: Skab nye, flotte fotohistorier eller lav selv en interaktiv lågekalender om Tunesien til forældrene eller en venskabsklasse. Journalistik i børnehøjde: Kom tæt på børnereporterne fra Tunesien og opdag, hvorfor rigtige nyheder er så vigtige – også hjemme i ens egen by! Årets projekt: Den danske organisation IMS støtter demokratiet i Tunesien ved at uddanne børn og unge til at lave deres egne, uafhængige lokalmedier.

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

Komplet klassesæt

279,-

Bestil på u-landskalender.dk

BESTIL NU

Lav pris før 1. juli

Lærerne siger: Fantastisk materiale • Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning • Børnene var vildt, vildt optaget af det • Noget af det vigtigste, de lærer hele skoleåret • Altid en KÆMPESTOR succes

Folkeskolen nr. 11-12, 2022

Articles inside

DLF-formand: Nu bliver der lyttet til praksis

Sammen om skolen er del af en ny trend

Vælger du fag med hovedet eller hjertet?