Folkeskolen nr. 13, 2022

28SIDE Scenariedidaktikmodkræver Skoleforligetopsagternu?hvad–14SIDENR132022|08|18 2022SkolestatusudenbegyndterSkoleåretskolenedlæggelse.enesteen SIDE10

CliobyEditedImages.Getty©

I anledning af vores nylancerede samarbejde med LEGO Koncernen kan I vinde et lærerigt besøg i LEGO House. Sammen med LEGO Koncernens social impact-program Build the Change er Clio med til at styrke elevernes problemløsende færdigheder inden for klima- og miljøforandringer.

Vind en dag i LEGO® House for hele klassen!

I LEGO House kan I opleve en magisk dag med kreativitet, leg og masser af læring! Scan QR-koden, og tilmeld dig konkurrencen. Når du tilmelder dig, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsbrev. Konkurrencen løber frem til den 1. november, og vinderen får direkte besked. Konkurrencen er ikke sponsoreret af LEGO Koncernen.

Nu, da valgkampen åbenbart er i fuld gang, lyder samme sang fra alle i og omkring folkeskolen: Lad den ikke blive rullet ind som ammunition på kamppladsen op til valget. Lad ikke partierne

Folkeskolen 13 2022 3 Leder

Der er allerede gået valgkamp i folkeskolen. Herfra skal lyde en opfordring om at træde varsomt. Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO @ FOLKESKOLEN.DK

Et fromt og umuligt ønske

Men det er spildte fromme ønsker. Folkeskolen er så fristende.

Rigtig mange vælgere er eller har været en del af skolen – og der er stærke følelser på spil. Meget få ud over de fagprofessionelle ved reelt ret meget om, hvad der i virkeligheden foregår. Så der er også rigelig plads til stråmænd og myter.

profilere sig med ønsker i øst og vest på bekostning af en fælles langsigtet strategi for folkeskolen. Træd varsomt, lyder budskabet.

Heldigvis. Men folkeskolereformen er jo ikke afskaffet. I øjeblikket sker forhandlingerne efter mange år med konflikter i et partnerskab mellem alle forligspartier og kommuner, skole ledere, elever, forældre og lærere. Politikerne har erkendt, at det ikke giver mening at udvikle skolen uden dem, der skal bære forandringerne.Menholderdet i en valgkamp? Og hvad med bagefter? Forleden kom for eksempel SF's udmelding om, at partiet opsiger folkeskoleforliget, så man kan stå frit efter et valg. Man ønsker at give folkeskolerne mere frihed, lød begrundelsen. Nu er det meget svært at finde et parti i øjeblikket, som ikke vil give skolerne frihed. Frihed er det nye sort. Lur mig dog, om der ikke vil vise sig afgørende forskelle, når partierne skal blive enige om de konkrete rammer for al den frihed! Men foreløbig går alle altså ind for den, så SF løber en åben dør ind. Til stor irritation for andre partier, som pænt holder sig til Densamarbejdet.godenyhed er dog, at når støvet har lagt sig, og valget er overstået, lever forståelsen af, hvordan man laver god skoleud vikling, forhåbentlig videre i forligskredsen og blandt parterne. Et fromt ønske kunne så være, at det gode samarbejde snart leve rer nogle resultater ude i klasseværelserne.

Hvad betyder det for skolen? Selve reformen er efterhånden så gennemhullet og tæret, at det er svært at få øje på karosseriet.

I4ndhold 28SIDE 6 FOLKESKOLEFORLIGET10FOLKESKOLEN.DKSKOLESTATUS2022 14 SF har opsagt folkeskoleforliget. Hvad sker der nu? 17 Hvorfor, Jacob Mark? 18 LEJRSKOLE TIL SØS 24 FRA FAGENE DEBAT 26 DLF mener 26 Læserne mener TEMA/SCENARIEDIDAKTIK 28 Klar, scenariedidaktikparat, 32 Aktiverer eleverne i rollespil 36 Tager udgangspunkt i virkeligheden 40 ANMELDELSER 43 50454544RELIGIONANBEFALINGER:SPOTKORTEMEDDELELSERLEDIGESTILLINGERUSKOLET SIDE 18 Lejrskolelivet er tilbage. Tag med 6.b fra Stilling Skole på en uges sejlads. SÅDAN FÅR DU AKTIVE ELEVER I ALLE FAG SIDE 40 Bogen er den nye lærers "fysioterapeut", skriver Folkeskolens anmelder. TEMA/SCENARIEDIDAKTIK SIDE 28 Mette Bak Tang kan slet ikke lade være med at scenariedidaktiskebrugemetoder i sin undervisning i naturfag.

’Med Skolen I Biografen’ Book billetter nu på mitcfu.dk/msib Find gratis undervisningsmaterialer på filmcentralen.dk Stream film fra tidligere sæsoner på mitcfu.dk og filmcentralen.dk Still fra H for Happy (2019) – Instruktør: John Sheedy

312 Redigeret af sga@folkeskolen.dk Mest læste: Professor: Kommuner kan løse Chromebook-problemer med gratis styresystem Mest debatterede: gårChromebook-kommunertilGoogleisamletflok

Dansk Folkehjælp har skaffet midler til at hjælpe 2.257 skolestartere fra økonomisk trængte familier med at få ny skoletaske, penalhus og andet grej, der skal bruges, når man er i skolen. Alle, som søgte, fik hjælp, på trods af at ansøgertallet til skolehjælp er steget med 43 procent fra sidste skoleår. Fire ud af ti unge uden job og uddannelse har et handicap Det er nok ikke en overraskelse for ret mange, men en ny undersøgelse viser endnu en gang, at det kniber med at inkludere handicappede på det danske arbejdsmarked. 40 procent af de knap 47.000 unge i alderen 15 til 24 år, der var uden job og uddannelse i slutningen af 2018, har et handicap, viser en analyse, som Danske Handicaporganisa tioner har fået udarbejdet. I reelle tal drejer det sig om 18.810 unge, og hovedparten af dem har usynlige funktions nedsættelser som ADHD, autisme, angst og depression.

er der indløbet ansøgninger til LÆRERUDDANNELSEN – desværre ikke så mange, som man kunne ønske. 12 procent færre end sidste år har læreruddannelsen som deres foretrukne videregående uddan nelse. Læreruddannelsen er dermed en del af den generelle trend, hvor færre og færre unge søger ind på de såkaldte velfærdsuddannelser, som også omfatter blandt andre sygeplejer sker og Forpersonpædagoger.fordestuderende

2.257 nyeklasseeleverbørnehave-medskoletasker

6 3 VIGTIGEHenoversommeren

i Lærer studerendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard er, efter eget ud sagn, ”dybt bekymret” over faldet i ansøgertallet. ”Det kalder på, at alle de mange politikere, der taler om folke skolen, nu for alvor retter deres blik mod læreruddannelsen", siger hun. Fra unge, der ikke vil være lærere, til politikere, som ikke vil være med i SKOLEFORLIGET: 4. august meldte SF ud, at man opsiger folkeskoleforliget. ”Så længe der er et folkeskoleforlig, så kan et enkelt parti sidde og blokere for at give friheden tilbage til skolerne. Det er ikke holdbart", skrev partiets under visningsordfører, Jacob Mark, på Face book. ”Hvad skal det nytte …?” var reaktionen fra Radikale Venstres Lotte Rod, mens formand for DLF Gordon Ørskov Madsen umiddelbart var positiv. Om SF's opsigelse af forliget betyder, at folkeskolen i højere grad bliver en politisk kampplads, vil sikkert først blive afklaret efter et valg. Se også artiklen side 14. Mere politik: Kommunerne skal nedbrin ge antallet af skoler, der har en såkaldt skæv ELEVFORDELING. Det har været regeringens ambition siden dens tiltræ delse og en del af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Lærer på Ellehøjskolen i Aarhus Andreas Ravn Skovse har næsten kun tosprogede elever. Han har en opfordring til politikerne, som vil sprede de tosprogede elever tyndere ud: ”Husk, at det er lige så nemt at flytte hvide middelklassebørn, som det er at flytte mine elever”.

Som nyuddannet lærer har hun færre lektioner end erfarne lærere og dermed mere tid til planlægningen af undervis ningen. Hun har 29 lektioner a 30 minut ter om ugen på skemaet. ”På papiret lyder det som drømmescena riet, men nu må vi se, hvordan det bliver”.

Nyuddannet lærer: ”Lige nu skal al min energi lægges i jobbet”

LÆRERLIV

Folkeskolen 13 2022 7

KnudsenJesperFoto:Privatfoto

Musiklærer og master i pædagogik Trine Baggesen Klitgaard trækker i en hvid kittel og paryk, når hun skal undervise Havrehedskolens nye elever i livsmestringsstrategier udklædt som Professor Skolesmart. Ideen til mere trivselsarbejde fik hun efter en voldsom oplevelse med en udadreagerende elev i sin 1. klasse.

Signe SkolenHalldorssonvedSydhavnen

”Overvældende”. Sådan lyder den spon tane reaktion fra lærer Signe Halldorsson efter første dag som lærer på Skolen ved Sydhavnen i København. Egentlig havde hun drømt om at blive ef terskolelærer, men da hun så fagkombinationen i jobbet på Skolen ved Sydhavnen, var hun ikke i tvivl om, at hun skulle søge. ”Jeg søgte jobbet, fordi der stod, at jeg kun skulle undervise i kreative fag. Jeg har madkundskab, håndværk og design og musik. Jeg er kun uddannet i mad kundskab, men skolen prioriterer de kre ative fag højt, så de har to lærere i de fag, så vidt jeg har forstået. Men jeg er lige startet i går”, siger hun, da folkeskolen.dk fanger hende på cyklen på vej til arbejde.

Konstantin/iStockSavusiaFoto:

Chromebook-kommunergårtilGoogle

Aftenen før eleverne skulle møde i skole efter sommerferien, besluttede byrådet i Helsingør på et ekstraordinært møde, at eleverne foreløbig ikke må bruge deres Chromebooks i undervisningen. Lærere og pædagoger må dog godt bruge deres. Op ad dagen på første skoledag fik lærerne i kommunen derfor pludselig at vide, at de måtte droppe undervisning, der omfatter de små bærbare Chromebooks. I hvert fald indtil kommunen får en melding fra Datatilsynet om, at kommunen har gjort nok for at sikre elevernes persondata. ”Det er godt, at vi som lærere er omstillingsparate”, siger Jesper Petersen, lærer og tillidsrepræsentant på Snekkersten Skole, afdeling Rønnebær Allé. Nogle lærere havde forberedt rigtig meget, som eleverne skulle tilgå via Chromebooks, og derfor var stemningen på lærerværelset mærket af udmeldingen, fortæller han. ”Der har været frustration over, at man ikke kunne gøre de ting, man havde planlagt. Fra den ene dag til den anden skal vi tænke helt anderledes”, siger Jesper Petersen. Frustration over ikke at kunne gennemføre undervisningen som planlagt prægede skolestarten i Helsingør Kommune. Skolerne fik pludselig forbud mod at bruge Chromebooks i undervisningen. Det var en bekymret far til en skoleelev i Helsingør Kommune, som fik startet hele Chromebook-sagen.

Lærer i Helsingør: ”Der kommer pres kopimaskinerne”på

TRIERBECHERMARIAORD:

8 Redigeret af sga@folkeskolen.dk

5. august havde KL inviteret alle landets kommuner til stormøde for at blive klogere på, hvad de skal stille op med it-sikkerheden efter Chromebook-sagen i Helsingør. I forbindelse med Datatilsynets afgørelse blev det nemlig tydeligt, at Helsingør ikke er den eneste kommune, der kan have problemer. Foruden Helsingør er også landets næststørste kommune, Aarhus, og 18 andre kommuner i Datatilsynets søgelys mistænkt for databrud i forbindelse med skolernes brug af Chromebooks og den tilhørende software. ”Det, vi kan forstå på Datatilsynet, er, at alle kommuner skal hjem og kigge på deres egne risikoanalyser og have en dialog med deres leverandør, så de i samarbejde med leverandørerne kan undersøge, om der er nogle udfordringer, der skal løses. Og det skal kommunerne gøre”, sagde Pia Færch, kontorchef i Center for Digitalisering og Teknologi i KL, efter mødet. På mødet blev det også besluttet, at kommuner, der bruger Chromebooks, sammen spørger Google om hjælp til at få løst problemerne med sikkerheden for elevernes dataopbevaring. mbt@folkeskolen.dk, jkn@folkeskolen.dk

Helt konkret har lærerne på alle skoler i Helsingør Kommune måttet droppe de digitale forløb og gå i depoterne for at finde bøger og kladdehæfter, som eleverne kan skrive i. ”Normalt skriver de jo noter på deres computer. Men det kan de ikke. Skolerne er ikke gearet til det, for der har fra kommunen ikke været en plan B”. ”Der er fag, hvor bøger mere eller mindre er udfaset”, fortæller Jesper Petersen. ”Vi lærere kan stadig tilgå portalerne, så der kommer pres på kopimaskinerne på skolen. For vi skal printe ting ud til ungerne”. mbt@folkeskolen.dk

Folkeskolen 13 2022 9 www.laka.dk/blivme d l e medlem!Blivm “Fransk er blevet et nichefag, og det kræver en stor personlig involvering fra lærerens side, hvis det skal oprettes”. “Pædagogikkens store styrke er, at man netop ikke har en manual. Man har altid en tøven og en tvivl”.skoleårdetteikkehellerhunfordiFyn,påBrobyskolernepåfransklærerskuffetWünsche,Erikaundervise.atfranskholdetfårbogenafanmeldelseeniAalborg,ilæreruddannelsenpålektorChristensen,Bodil " Pædagogisk takt " folkeskolen.dk/anmeldelserpåClio.afopkøbAlinasefterfagportalerafudviklingenomBayRikkeAlineaiForlagsdirektør “Målet er at smelte det bedste fra Clio og det bedste fra Alinea sammen”.

ORD Henrik Stanek NEDLÆGGESSKOLER0

SAMMENSKOLER6LÆGGESMEDENANDEN Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole i Valby er lagt sammen til Harrestrup Å Skole og udvides med en nybygget afdeling i 2026. I Skjern er Amagerskolen og Kirkeskolen lagt sammen. De to skoler har haft fælles ledelse i et år og kalder sig Skolen i Skjern. I Brande er skolefællesskabet Blåhøj Skole og Dalgasskolen slået sammen med Artium Skole, der åbnede sidste år som erstatning for Præstelundskolen.

2

Rørby Skole ved Kalundborg fik som et forsøg fælles skoleleder med Hvidebækskolen i 2012. Siden blev ordningen gjort permanent, men 1. februar i år fik Rørby Skole sin egen leder. Dermed har alle skoler i Kalundborg Kommune egen skoleleder.

For første gang siden fagbladet Folkeskolen begyndte at kortlægge de årlige ændringer i kommunernes skolestrukturer i 2003, er der ikke blevet nedlagt en eneste skole. Der har dog kun været ganske få skolenedlæggelser i de senere år.

For første gang i "mands minde" var der ikke nedlagt én eneste skole, da det nye skoleår ringede ind. Det er i det hele taget sparsomt med ændringer i skolelandskabet her efter sommerferien, viser Folkeskolens årlige kortlægning af de kommunale skolestrukturer.

10 2022Skolestatus

Der er sket et lille fald i antallet af folkeskoler, mens specialskolerne ligger stabilt. Det viser Undervisningsministeri ets oversigt, hvor en skole tæller som én, uanset om den ligger på en eller flere matrikler. I 2017 var der 1.085 folkesko ler, året efter 1.083, og i 2019 faldt det til 1.078. Herefter steg det til 1.080 folkeskoler i 2020. Ved skoleåret 2021's afslutning hed tallet 1.070 folkeskoler, hvilket er det laveste antal siden 2007. Dengang lød det officielle tal på 1.314 folkeskoler og 173 specialskoler. I dag har Danmark 124 specialskoler. Få det fulde overblik kommune for kommune på folkeskolen. dk/4668949

Skolestatus

2 NYE SKOLER Faxe og Nordfyn har beriget sig selv med hver en ny skole. De to kommuner har samlet deres specialtilbud, som hidtil har været tilknyttet almene skoler, i selvstændige specialskoler, som så består af flere afdelinger, da eleverne fortsætter med at gå i skole samme sted som hidtil.

1.070SKOLEROG124SPECIALSKOLER

Fem skoler har hver mistet en afdeling. På Odden Nykøbing Egebjerg Skole i Odsherred skyldes det, at overbygningsafdelingen i Nykøbing er ramt af skimmelsvamp, mens det længe har været meningen at samle eleverne på Ebeltoft Skole på én matrikel. Det samme er tilfældet hos Nivå Skole i Fredensborg Kommune. Også specialskolerne Brøndagerskolen i Albertslund og Louiseskolen i Haderslev har sagt farvel til en afdeling.

SKOLER MISTER LEDELSEFÆLLES

Kilder: Lærerkredsene i DLF og diverse skoler. 2022

NEDLÆGGESAFDELINGER5

Faxe har gennemført manøvren her ved skolestart. Den østsjællandske kommune samler tre specialtilbud under Midtskolen i en selvstændig skole med navnet Specialskolen.

Skolestatus 2022

Folkeskolen 13 2022 11

irækkerSpecialklasse-samlesegneskoler

Hjørring lagde for i 2015. Lolland fulgte ef ter i 2020, og flere kommuner går nu samme vej: Specialklasserækker og andre special tilbud udskilles fra almenskoler og samles i enheder med egen leder, eget personale, egen økonomi og egen skolebestyrelse, men så eleverne fortsætter deres skolegang der, hvor de går i forvejen.

ORD Henrik FremStanekfor at specialklasserækker hører under de almene skoler, hvor de fysisk er placeret, vælger flere kommuner i det nye skoleår at slå dem sammen og forsyne dem med egen skoleleder, personale og økonomi. Vel at mærke uden at eleverne skal flytte.

Det bliver en skole med to afdelinger på egne adresser, mens centerklasserne er placeret på Midtskolens afdeling i Karise. I alt kommer skolen til at tælle lidt over 100 elever. “Vi giver den nye specialskole mulighed for selv at beslutte, hvilken retning den skal udvikle sig i. Det har været et udtalt ønske fra forældre og medarbejdere. Vi tror på, at lærerne opnår et større ejerskab, når de får indflydelse på skolen”, siger centerchef Henrik Reumert fra Center for Børn, Unge og Familier.

Lederen af den nye specialskole tiltrådte i foråret for at planlægge det nye skoleår. Dernæst skal hun og personalet udarbejde en udviklings plan for skolen, fortæller Henrik Reumert.

Det kan virke demotiverende for lærere i et specialtilbud at være styret af en stor almen skole, vurderer han: “Jeg siger ikke, det er sådan, men special lærere kan let føle, at de forsvinder på en stor skole med tre almene afdelinger. Nogle gange bliver specialtilbuddene ikke prioriteret så højt, som de burde”.

12 Skolestatus 2022

Ninna Fjordbak har undervist elever med ADHD i 18 år. Først på Bagterpskolen i Hjørring, og da kommunen i 2015 samlede sine specialtilbud i Hjørringskolen, fulgte hun med over. Men stadig med almenskolen som fysisk arbejdsplads. “Vi havde lidt startvanskeligheder, for hvem skulle betale, når jeg tog papir i administra tionen? Da vi fik på plads, at Hjørringskolen skal betale almenskolen for alle serviceydelser, behøvede vi ikke at længere at bekymre os om det”, fortæller Ninna Fjordbak, som også er tillidsrepræsentant.Idagerhendesstørste bekymring, om poli tikerne skulle finde på at føre specialklasserne tilbage til almenskolerne. Det er dog ikke no get, hun har hørt rygter om.

MÅLRETTET REKRUTTERING AF LÆRERE

“Medarbejderne omtaler allerede specialsko len som vores skole, men vi får en opgave med at sikre, at skolens tre afdelinger får et til hørsforhold til hinanden”, siger centerchefen.

Det er en fordel at være sin egen organisation, for så er man sikker på, at økonomien går til de børn, den er tiltænkt, understreger Ninna Fjordbak. Selvstændigheden betyder også no get for rekruttering af personale.

“Vi har været igennem en rivende udvikling, siden vi blev selvstændige. Vi fik en skolele der, som synes, det er spændende at arbejde med elever med særlige behov, så vi er blevet meget mere specialiserede. På en stor skole er der mange andre opgaver, der skal løses, hvor vi har vores ledelse tæt på”.

“Vi har ikke et dagligt samarbejde, men vi holder møder på tværs af matriklerne, og vi sparrer med hinanden virtuelt, når vi har elever med udfordringer, som overlapper forskellige særlige behov. Og så kan vi godt lide at besøge hinanden”, siger hun. folkeskolen@folkeskolen.dk

Der kan blive rokeret på eleverne, når specialbørnehaven og de svageste elever kognitivt og fysisk om to år samles i en ny bygning i “EleverneSøndersø.skalgåi skole så tæt på almen området som muligt. Derfor vil Nordfynssko lens andre tilbud fortsat ligge på almenskoler, men enhederne må ikke være for små. Der skal være et vist antal elever hvert sted for at sikre stabilitet og de nødvendige kompetencer blandt personalet, så med tiden får vi sand synligvis en specialskole med færre enheder”, forudser Gitte Høj. Også i Skive skal der flyttes rundt på ele ver. Her blev centerklasserne på Ådalskolen lagt sammen med Krabbeshus Heldagsskole den 1. oktober 2021. Centerklasserne er for elever med generelle indlæringsvanskelig heder, mens heldagsskolen underviser elever med“Heldagsskolenautisme. er normeret til 60 elever, men vi har 92, og vi har ikke mulighed for at udvide skolen. Derfor flytter vi cirka 30 elever til centerklasserne på Ådalskolen”, fortæller skoleleder Jakob Holten Olsen. Det er for tidligt for ham at sige noget om fordelene ved sammenlægningen, da skiftet knap er på “Agendaenplads.har været, at vi har brug for mere plads til eleverne med autisme, men vi er nysgerrige på, om vi kan inkludere nogle af dem i almenundervisningen på Ådalskolen”, siger Jakob Holten Olsen.

“Jeg siger ikke, det er sådan, men speciallærere kan let føle, at de forsvinder på en stor skole med tre almene afdelinger”.

Henrik Reumert, chef for Center for Børn, Unge og Familier, Faxe Kommune

Hjørringskolen består af syv afdelinger for delt på fem matrikler. Afdelingerne er delt op efter elevernes diagnoser og udfordringer. Alli gevel oplever Ninna Fjordbak det som én skole.

ERLEDELSENTÆTPÅ

“Når Bagterp havde lærere i overskud i almenafdelingen, var det let at flytte en lærer over og dække et hul hos os. Men det udvan der specialiseringen. I dag søger vi lærere, som er kvalificerede til at undervise lige netop vo res elever. Det er afgørende for, at de udvikler sig og har det godt i skolen”.

STØRREPÅSAMMENLÆGNINGNORDFYN Nordfyns Kommune har samlet specialklas serækkerne fra tre almenskoler, en special børnehave og en heldagsskole under navnet Nordfynsskolen.“Vivilopnåsynergi ved at samle personalet under samme tag. Eller rettere sagt: Det bliver ikke samme tag, for eleverne bliver, hvor de er, men vi får en skole, som er tydelig i sit ud tryk”, siger skole- og dagtilbudschef Gitte Høj.

14 SF har opsagt derHvadfolkeskoleforliget.skernu?

Men sikkert er det, at partiet spiller højt spil med egen og folkeskolens fremtid.

ORD Sebastian Bjerril

Hvad det faktisk får af betydning, ved ingen før efter et valg.

Støttepartiet SF indledte årets skoleår med at opsige folkeskoleforliget.

FORLIG ER SOM KVASI-REGERINGERSMÅ

Pressemøde i Undervisningsministeriet

Bliver døren til forligskredsen lukket for SF, vil det have massive konsekvenser for partiets indflydelse. Forligsbelagte områder som fol keskoleforliget er nemlig helt særlige, fordi de har til formål at sikre, at området politisk ikke svinger fra side til side alt efter kuløren på den siddende regering. Rent teknisk sker det ved, at hvert forligsparti er i besiddelse af en vetoret, der kan sætte en stopper for forslag, der ellers er flertal for. Med andre ord kræver det opadvendte tommelfingre fra alle forligs partier for at indgå nye politiske aftaler. med parterne i Sammen om skolen til venstre for ministeren og til højre de politiske partier bag folkeskoleforliget, som SF nu har trukket sin støtte fra. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Folkeskolen 13 2022 15

Sikke en start på folkeskolereformens niende skoleår. Til første skoledag i sidste uge havde SF pakket tasken med en opsigelse af det bre de politiske forlig om folkeskolen, og plud selig fyldte reformen og de lange skoledage igen i medierne. Regeringens planer om mere frihed til folkeskolerne er ikke ambitiøse nok, mener SF, og derfor er der brug for et helt nyt forlig, lød begrundelsen fra partiets undervis ningsordfører, Jacob Mark. Til stor undren for partier på begge sider af midten. Men hvad bliver konsekvenserne af SF’s bombastiske udmelding? Svaret får vi først på den anden side af det ventede folketings valg. For virkeligheden er, at der ikke er nogen garanti for, at opsigelsen ender ud i det forløb, som SF ønsker. Ej heller at den folke skolereform, som forligskredsen aftalte, ikke længereFaktiskgælder.kandet vise sig at gå meget ander ledes. Med sin beslutning kan SF ende med at have sat sig selv stort set uden for politisk indflydelse på folkeskolen, der er et af partiets kerneområder. Spørger man forsker på Ros kilde Universitet Flemming Juul Christiansen, der har specialiseret sig i politiske forlig, er det et ganske sandsynligt udfald. “Hvis de øvrige partier i forligskredsen stadig kan mønstre et flertal efter valget, kan de bare vælge at fortsætte, uden at der skal forhandles et nyt forlig. Den eneste forskel vil så være, at det bliver uden SF”, siger han og henviser til, at de øvrige partier med den nuværende mandatfordeling kan tælle til 123 mandater uden SF. “Så det ser jeg som det mest sandsynlige scenarium”. Som han ser det, er SF’s umiddelbare ge vinst, at partiet nu bedre kan profilere sig på folkeskolen i en kommende valgkamp. Men efter valget er partiets mulighed for at styrke folkeskolen omvendt dyster. Ifølge Flemming Juul Christiansen skal der ganske meget til, for at SF igen er at finde blandt partierne i fol keskoleforliget efter et valg. For det vil kræve, at partiet enten bliver en del af en ny regering, eller også skal samtlige forligspartier “nikke og tage partiet til nåde”.

BONDO: STORT TAB, HVIS SF FORBLIVER UDE Siden daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) tilbage i 2016 så sig nødsaget til at nedlægge sin étpartiregering og invitere Det Konservative Folkeparti og Libe ral Alliance med, har folkeskoleforligskredsen bestået af tæt på hele Folketinget. For som nyt regeringsparti tiltrådte Liberal Alliance automatisk skoleforliget og efterlod dermed Enhedslisten og Alternativet som de eneste partier uden for den lukkede kreds. Men historisk har forligskredsen ikke altid været så bred, og det har tidligere præget folkeskolen – og ikke i en god retning, mener tidligere lærerformand Anders Bondo Chri stensen. Han tiltrådte som lærerformand året efter den seneste opsigelse af et skoleforlig. Det skete, da Anders Fogh Rasmussen (Ven stre) i 2001 blev statsminister efter otte år med en socialdemokratisk ledet regering. Venstre opsagde det gældende forlig, og da man året efter kunne præsentere et nyt forlig, var det uden SF og Radikale Venstre. I dag er Anders Bondo overbevist om, at folkeskolens udvikling havde set anderledes ud, hvis de to partier var kommet med i forligskredsen. “Vi havde stået i en anden situation i for hold til de nationale test, for det ville de to partier have nedlagt veto imod”, siger han blandt andet, med henvisning til at Radikale Venstres Marianne Jelved selv har kaldt parti ets fravær fra forligskredsen for begyndelsen “på alt ondt i skolen”. Spørger man den tidligere lærerformand vil det være et stort tab for folkeskolen, hvis det skulle gentage sig med en forligskreds uden SF’s deltagelse. “Det vil være smadderærger ligt. Jeg betragter SF som et af de partier, der bærer den danske folkeskoletradition”.

Derfor vælger Anders Bondo ordet “spe cielt”, når han skal beskrive sin umiddelbare tanke om SF’s beslutning. En beskrivelse, han dog i samme moment udvider med, at han “sagtens kan forstå partiets utålmodighed. For nu er der immervæk gået tre år med den nu værende regering, uden at vi har set de store ændringer i forhold til skoledagens længde”.

KAN OPSIGELSEN RAMME SAMMEN OM SKOLEN? SF’s udmelding er blevet mødt af ærgrelse fra flere i forligskredsen, især fordi det sker på et tidspunkt, hvor samarbejdet om skolen er “historisk godt”, som blandt andre KL’s Tho mas Gyldal Petersen for nylig har kaldt det. En holdning, der vinder genklang hele vejen rundt både internt i forligskredsen og blandt skolens parter. Et oplagt spørgsmål er derfor, om SF’s be slutning vil vise sig at rokke ved den histori ske samklang? Ud fra de foreløbige meldinger fra såvel undervisningsministeren som de øvrige forligspartier tyder det ikke på at være tilfældet. Alligevel er SF’s udmelding en, der godt kan mærkes i maven på Danmark Lærer forenings formand, Gordon Ørskov Madsen. For der er endnu mange ubekendte. Lykkes SF’s mission med at sætte ekstra skub på investeringer i skolen, finde løsninger på inklusionsudfordringerne eller give mere frihed til alle landets folkeskoler, “vil det være et drømmescenarium for skolen”, lyder det fra Gordon Ørskov. Omvendt er han en anelse bekymret for, om opsigelsen kan skade samar bejdet i Sammen om skolen. Partnerskabet har været etableret i så kort tid, at det er for tidligt at vide, om det vil få samme centrale position, hvis der sker store ændringer efter et valg. “Det er bestemt en bekymring, jeg har. Dog hører jeg hele vejen rundt fra partierne, at man ønsker at holde sammen på Sammen om skolen, og det tror jeg ikke ændrer sig efter et folketingsvalg. Det er helt afgørende for mig, at vi fortsætter med at udvikle skolen i et for pligtende samarbejde”. bje@folkeskolen.dk

- Et undervisningsforløb om mere end bare at vælge en Undervisningsportalenuddannelse

Skulle man være i tvivl om, hvor meget folkeskoleforligskredsen har vetoret over, er svaret ret simpelt. Næsten det hele. Alt, hvad der står i folkeskoleloven, betragtes som forligsbelagt, og derfor er det for eksempel kun muligt at indgå en skoleaftale uden om forligskredsen, hvis det for eksempel handler om at tilføre flere penge eller andre elementer, der ikke direkte piller ved elementer i den eksisterende lovgivning.

16 MIN VEJ SVENDEBREVETTIL

SVENDEBREV.DK indeholder et komplet undervisningsmateriale til lærerne i udskolingen. Basis er seks unges fortælling om vejen til en faglig uddannelse. Se de rørende historier og tilhørende vejledninger www.svendebrev.dk fra kr. 968,fra kr. 1.328,fra kr. 1.478,Ifølge Flemming Juul Christiansen er forlig så særlige, at de faktisk kan betragtes som en form for små kvasi-regeringer i Folketinget. “De forligsbelagte politikområder har hver deres konstellation af partier, og derfor ser man også, at den siddende minister kan have nogle andre samarbejdspartnere, end man el lers ser, at en regering har”. Partierne i et forlig skaber tilsammen en lukket klub med regelmæssige møder, og ud over den indflydelsesfulde vetoret har forligs partierne også hurtigere og bedre adgang til informationer fra det pågældende ministerium.

Hvad er det, der gør, at du tror, at det vil styrke folkeskolen, at I opsiger forliget på et tidspunkt, hvor alle er enige om, at der er et historisk godt samarbejde på området? “Hvis vi får en rød statsminister, har jeg brug for, at vi ikke er bundet af et forlig, når vi sidder og forhandler regering. For så kan vi presse Socialdemokratiet til mere frihed. Det kunne vi ikke sidste gang. Dér kom Finans- og Statsministeriet i sidste øjeblik og sagde, at det kan vi ikke på grund af forliget. Og uanset om det bliver en rød eller blå regering, tror jeg på, at der vil sidde et flertal, vi kan arbejde med om mere frihed”. Hvorfor nu? “Jeg har ikke turdet sprænge forliget før. Både fordi jeg har håbet på, at jeg i forliget kunne give mere frihed til skolerne, hvilket også er lykkedes i nogen grad, og fordi jeg har væ ret nervøs for, at nogle af de borgerlige par tier ville sætte sig sammen i et flertal og så bare fortsætte reformen, som vi kender den. Nu oplever jeg, at et flertal i forligskredsen er klar til at give frihed til skolerne. Og efter at vi har været ude at melde det her, har regerin gen nærmest også haft travlt med at kramme meldingen ihjel”. Så er det et krav fra jer, at der skal indgås en ny skoleaftale, for at I vil gå med i en ny regering? “Ja, det er et krav”.

Hvad siger du til dem, der siger, at I gør det her for at kunne profilere jer i en valgkamp? “Vi har brug for at stå stærkt, hvis vi skal få det her igennem over for et parti, som lige nu er halvanden gang større end os. Så det er rig tigt, at vi har brug for en folkelig opbakning”.

Frygter du ikke, at du kan ende med at stå uden for forliget, og at de andre så fortsætter uden jer? “Det skulle undre mig, hvis det ender sådan. Hvis partierne holder ord om, at de ønsker mere frihed, ender SF ikke med at stå udenfor.

bje@folkeskolen.dk ORD Sebastian Bjerril

OleRømer målte ly etshastighed CharlesDarwin opdagede t vie if miliemedabe r n Galileo Galilei opdaged atMæ kevej nbestår fstj e FRAAKTIVITETNYSKOLEMÆLK Mark?JacobHvorfor,

Men det er vel en stor risiko at løbe? “Der er da selvfølgelig noget i maven, der lige vender sig. For hvad nu hvis, og man kan jo aldrig spå om politik. Men nogle gange skal man satse, og jeg tror også, at jeg er så heldig at være kommet i en position, hvor jeg har fået en så stor stemme, at hvis de smider mig ud af et forlig, vil det ikke blive sjovt for dem. Så vil de få meget at se til”.

Jeg tror på, at hvis vi sidder og forhandler med Socialdemokratiet, skal vi nok få vores vilje på det her. Jeg tror ikke, at de vil lade rege ringen falde på det her, for de er jo allerede i bevægelse”.

I samarbejde med Videnskabsår22 sætter Skolemælk fokus på videnskaben fra august – december 2022. Det sker bl.a. på klistermærker på skolemælken, via læringsmaterialer og sjove videoer på Edutainmenthuset.dk – og i en flot bog, som tilbydes gratis til indskolingen.

Har I benyttet jeres vetoret i den tid, I har siddet i forligskredsen? “Der har været nogle forslag fra den borgerlige lejr, hvor vi har nedlagt veto. Det er typisk, når det er blevet vildt nok med karakterer og test”.

Fulton er en tremastet skonnert bygget i 1915 i Marstal til at sejle klipfisk over Atlanten. I 1970 blev Fulton købt af Nationalmuseet, og efter endt restaurering blev det til lejrskoleskib.

Siden har det sejlet både med lejrskoler og med grupper af udsatte unge.

18

ORD & FOTO Simon Jeppesen

TILLEJRSKOLESØS

"Må man spytte i havet?" "Er der toiletter om bord?" Spørgsmålene fra eleverne i 6.b på Stillinge Skole var mange, da de påmønstrede det gode skib Fulton. Med på den ugelange sejlads var også klassens to lærere.

For 6.b på Stillinge Skole i Slagelse Kom mune sluttede skoleåret med en uge på åbent hav. De 24 elever og klassens to lærere var i juni på lejrskoletogt med skonnerten Fulton. Sammen med skipper Jakob Jensen og be sætning sejlede de det 100 år gamle skib fra Horsens til Aalborg. Som 13-årig var klasselærer Jonas Jensen selv på lejrskole til søs, og den oplevelse ville han gerne give videre til sine elever, og han fik klassens matematiklærer, Lisa Niel sen, med på ideen. Straks efter påmønstring fik elever og læ rere en smag på livet som matros, da skipper uddelte instrukser og bad eleverne sluge “Fultonpillen”:“Viskalturde stole på jer, vi skal sejle med sejl med jer”. Alle følger skippers ordrer – det handler om at konfirmere fællesskabet, som det vigtigste på skibet.

Liva spørger skipper Jakob Jensen, hvorfor der ikke er en havfrue. Det tager lidt tid, før skipper forstår, at hun mener en galionsfigur. Det er der ikke på Fulton, så Liva foreslår sig selv som model til én.

20 Stina var inden turen bekymret: Man kan falde i vandet, drukne. Efter fire dage fortæller hun, at hun er kommet til at kende klassen bedre, især drengene. ”Der sker jo noget hele tiden”. Dækket er af lærketræ. Det må ikke tørre ud, for så sprækker det. Derfor skal det jævnligt spules – hvilket gør det dejligt glat.

Efter en dag med nye indtryk og masser af instrukser er der tryg mad. Der er kogt 3,5 kilo spaghetti til pasta med kødsovs. Pastaretten opfylder kravene til måltider på skibet: Masser af langsomme kulhydrater, der fylder maven i lang tid.

Folkeskolen 13 2022 21

Om bord på skonnerten deltager eleverne i de daglige gøremål. "Det er fint at opleve at være på en båd i en hel uge og være med til at få alt om bord til at fungere. Det var fedt at kravle op i masterne! Generelt var det fedt at få nogle oplevelser, som man ikke har prøvet før", siger Nicklas Taywin Khamchaliao Andersen.

På et sejlskib er der hele tiden opgaver, især er der masser af reb, der skal trækkes i, slækkes på, kvejles. Når en opgave skal løses, kalder en fra besætningen ud, og eleverne er meget ivrige for at hænge i.

22 enoglæreretobørn,24tilhængekøjerværeskalHermeter.tigangesyvcirkaerBanjen 22klokkenog21.30,køjstilgåskalalle19.00,klokkenopskalHængekøjernefotograf. ned.skalkøjernehvor7.00,klokkenvækkesElevernestille.væreskalderoglyset,slukkes

Eleverne blive delt i grupper (kaldet bakker), hvor de skal stå på række. En af pigerne står forkert, og hun bliver straks kaldt til rette af skipper: ”Nu er det slut med at være mormors kæledægge”. Der er baksmønstring flere gange om dagen, hvor der gives instruktioner.

Folkeskolen 13 2022 23 Hver gruppe elever har en række pligter under togtet, på førstedagen laver gruppe to mad, og gruppe tre vasker op. Børnene skal også holde sig vågne på nattevagterne, to ad gangen i to timer. Et voksenprivilegium er kaffe. Klasselærer Jonas Jensen og matematiklærer Lisa Nielsen har begge haft 6.b i et skoleår, så for dem er turen også en måde at lære børnene bedre at kende på. Et lejrskoletogt koster cirka 1.500 kroner per elev. 22020166lens5 Faglighed og fællesskaber – Den børnevenlige skole Torsdag den 29. september 2022 · Helnan Marselis Hotel, Aarhus C Faglige oplæg og workshopper Louise Klinge – Skældudfri skole Michael Wahl Andersen – Arbejdshukommelse og læring Manu Saren – Hører du overhovedet efter, Manu? Workshopper : Deltagelsesmuligheder i undervisningen – Projektbaseret tilgang til undervisningen – Bære- og væredygtige rum i skolen – Hvordan teknologi kan bidrage til den inkluderende skole – Den børnevenlige skole har visuel struktur Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/fællesskaber Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

KommuneHolbækFoto:

kønsklogeskalNaturfagslærereværefolkeskolen.dk/naturfag

Fra24 fagene

”DR ønsker at øge mangfoldig heden blandt deltagerne – i forhold til både geografi, køn og variation i musikgenre og udtryk. Alt sammen for at sikre, at alle børn føler sig repræsenteret, så Børnenes MGP bliver en fest for alle Danmarks børn. Det er dog ikke nogen betingelse, at under visningsforløbet afsluttes med, at eleverne indsender deres sang”, står der i lærervejlednin gen.

IDRÆT ”Cyklen har bare ikke været en del af idrætsundervis ningen, men det tænker jeg, at den skal være fremover”.

Idrætslærer Pernille Heisel Wad fra Vipperød Skole i Holbæk har fået øjnene op for, hvilke muligheder der er i cykling. I forbindelse med årets Tour de France-start i Danmark havde kommunen sammen med Holbæk Cykelsport 2022 udsendt et katalog med cyklele ge til indskolingen, som Pernille Heisel Wad og hendes elever havde stor glæde af at prøve: ”Det var som stopdans. Når musikken holdt op, skulle ele verne måske parkere med for hjulet i en hulahopring. Næste gang var det med baghjulet. På en anden post skulle de køre slalom, og der var også alminde lige lege, som var lavet om til cyklelege. For eksempel cyklede eleverne ud for at vende kort, som de skulle lægge i en be stemt rækkefølge”, fortæller hun. Fremover vil hun forsøge at gøre det til en tradition på Vipperød Skole, at der står cykling på idrætsskemaet i perioder i både 3. og 4. klasse. ”Eleverne øver både balan ce og koncentration. Samtidig er de på forholdsvis lige fod i en stafet, for de cykler i no genlunde samme tempo, hvor der altid er nogle, som løber fra de andre i løb eller er bed re til at spille fodbold. Elever ne kan også være med på cykel, selv om de har et ømt knæ eller noget med hælen”, siger Pernille Heisel Wad. Tour de France inspirerede lærer Idekatalog til at inddrage cykling i idræt. Find idekataloget folkeskolen.dk/4641229på folkeskolen.dk/musik

NATURFAG Naturfagene er ofte fremmed land for pigerne, men med viden om køn og fornemmelse for deres elever kan lærere gøre en forskel, siger professor Dorthe Stau næs fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun har sammen med en ræk ke kolleger kigget på, hvad man kan gøre for at skabe bedre chancelighed på det naturvi denskabelige område, og det er blevet til rapporten ”Det loven de er kønsklogt og responsivt”. ”Vi har bevidst ikke ledt efter best practice, for forskningen siger ret entydigt, at man er nødt til at kigge på forholdene lokalt og situeret. Det er med andre ord svært at sige noget om, ’hvad alle skal gøre’, hvis man kan sige noget om pro blemforståelsen, så kan man også sige noget om, hvad der er lovende”, siger Dorthe Staunæs.

”Undervisning i demokrati handler ofte om principperne og historien. Og det er også vigtigt. Men det her med at understøtte eleverne i at få helt konkrete erfaringer med nærdemokratiet er nok det, der adskiller Demo kratiskolen fra andre undervis ningstilbud”, siger bestyrelses formand for Demokratiskolen JacobForeningenAndersen.samarbejder med en række kommuner, der i løbet af skoleåret stiller udskolings eleverne på kommunens skoler over for en autentisk udfordring fra lokalmiljøet, som eleverne udarbejder løsningsforslag til. demokratiskolen.dkFoto:Universitet/DPUAarhusFoto: Schlichtkrull/DRAgneteFoto: Redigeret af msc@folkeskolen.dk

MUSIK DR Skole har udviklet et nyt undervisningsforløb til 3.-6. klassetrin, hvor eleverne får hjælp til at sætte ord og toner på det, som fylder indeni. Det handler mere om at få fortalt den gode historie end om at kunne spille på instrumenter og syngeSådanrent.lyder det i lærervejled ningen til ”Min sang til MGP”.

historieogsamfundsfagfolkeskolen.dk/ Skriv MGP-sange med dineElevereleverløser rigtige problemer lokalsamfundeti

SAMFUNDSFAG Med støtte fra Kulturministeriet, TrygFon den og Dansk Kommunikation har foreningen Demokratisko len udviklet forløb på demo kratiskolen.dk, der kan tage eleverne med helt ind i det nærdemokratiske maskinrum.

Lad dine elever slippe kreativiteten løs i et forløb med udsyn og mening. Du kan bestille gratis tegnekit til hele klassen ved at skrive til camilla.paarup@drc.ngo

. Kampagnen kører fra 1. september til 6. november. Læs mere på tegnethjem.dk

Kreativitet med mening

26 “For at lykkes med at tilstrækkeligtskaffe med uddannede lærere til skalfolkeskolenrammerne for forbedres”lærerarbejdet.

Forleden på skoleårets første dag var den helt store mediehistorie, at der mangler uddannede lærere i folkeskolen. Omfanget af problemet varierer rundtom i landet. Overalt oplever man, at det bliver sværere og sværere at få til strækkeligt med uddannede lærere til at søge de ledige stillinger, men endnu mere væsent ligt at få de lærere, der allerede er ansat, til at blive i folkeskolen. Der er derfor akut brug for at styrke indsatsen for både at rekruttere og fastholde lærere i folkeskolen. Problemet med mangel på uddannede lære re i folkeskolen er ikke nyt, men reaktionerne fra parterne omkring skolen, for eksempel ledere, forældre, politikere og eksperter, er nu langt mere tydelige end tidligere. Samtidig pe ger reaktionerne i samme retning. For eksem pel udtrykte ekspert og skoleforsker Andreas Rasch-Christensen det meget præcist, da han sagde: “Jeg mener, at folkeskolen står i en kri se. Det er et stort problem for folkeskolen, at vi ikke har nok uddannede lærere, og at dem, vi har, måske ikke bliver der, men søger andre stederSituationenhen”. er den, at optaget på lærerud dannelsen er faldet igen i år. Samtidig ved vi desværre, at der også sker et betydeligt frafald under uddannelsen. Meget tyder på, at det vil være klogt at investere i en bedre læ reruddannelse, herunder at styrke praktikken i uddannelsen.

Debat

TUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE ”Lad ikke big tech styre! Kom nu, vores alle sammens folkeskole: Lav forsøg med skoler uden digitale læringsportaler, uden e-learnings lærebogsmaterialer og uden aula, test og central styring (…)”. L ÆRKE GRANDJEAN, FOREDRAGSHOLDER, UD DANNET LÆRER

Desuden ved vi, at 28.600 læreruddannede arbejder uden for folkeskolen. Forbedringer af rammerne for lærerarbejdet øger mulighe derne for, at nogle af disse vil søge arbejde i folkeskolen.Foratlykkes med at skaffe tilstrækkeligt med uddannede lærere til folkeskolen skal rammerne for lærerarbejdet forbedres – altså bedre løn- og arbejdsforhold. Mere konkret kan en styrkelse af rammerne for lærerarbej det med fordel indeholde flere tolærertimer, bedre hjælp til elever, der har det svært med at gå i skole, bedre forhold for nyuddannede, bedre mulighed for at forberede undervisnin gen og bedre efteruddannelsesmuligheder. En investering i folkeskolen, der styrker rammerne for lærerarbejdet, vil medvirke til, at flere vælge at uddanne sig til lærere, at uddannede lærere bliver i folkeskolen, og at vi kan få nogle af de uddannede lærere, der arbejder med noget andet, tilbage til folkesko len. Alt sammen til gavn for elevernes udbytte af undervisningen og dermed deres videre muligheder i livet.

NIELS CHR. FOLKESKOLELÆRERSAUER, EMERITUS ”(…) tænk hvis Coca-Cola havde sat en sodavandsmaskine op på en skole i 90'erne. Hele landet ville være på den anden ende”. JEPPE BUNDSGAARD, PROFESSOR I FAGDIDAKTIK OG IT, AARHUS UNIVERSITET/DANMARKS INSTI

Styrk rammerne for lærerarbejdet Chromebook og digitaleskolernesdilemma

DLF MENER AF ANDREASENTHOMAS formand arbejdsmiljø-for HayleyIudvalgetorganisations-ogiDLFllustration:Wells

Der er nok at tage fat på – og Danmarks Læ rerforening bidrager naturligvis til det arbejde.

.DK ”Vi må have et digitalt moratorium i folkeskolen, hvor man tager sig den tid og finder de penge, der skal til for at rive folkeskolen ud af digitaliseringens kommercielle favntag”.

Helt ny serie med tre interaktive film drager dine elever ind i livstruende situationer og giver dem mod til at handle og udøve førstehjælp. Brug filmene gratis på MODTILATHANDLE.DK Røde Kors

Det fik jeg så lyst til at råbe, da jeg så over skriften på Trine Bramsens indlæg eller -spark om børn, der åbenbart bliver vindere, hvis de hjuler af sted på en cykel. Kan I politikere da for h… ikke lade de børn være i fred. For et stykke tid siden snakkede jeg med en af mine venner om vor skoletid. Vi endte med at konkludere, at da vi forlod realen, det er nogle år siden, var vores basisviden større end mange af de nyudsprungne gymnasiaster, som i dag kører døddrukne rundt. Cykler – min bare. Undskyld, men jeg bliver så harm, når det, der burde foregå i skolen, omgærdes af et så forarmet sprog. Det centrale er dannelse. Der skal skabes en mulighed for, at eleverne gennem de år, de går i skole, får den viden og samfundsforståelse, som gør det muligt for dem at få et godt og værdigt liv. Det har mange års politiske genistreger gjort stedse vanskeligere.

Kan I politikere da for h…

Folkeskolen 13 2022 27

HANS FROMBERG SCHMIDT, Seniorafdelingen Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv debat i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

MODIGE

I “Matador”, som vel stadig huskes af mange, er der en scene, som jeg holder meget af. Der er frokost hos familien Skjern. I afsnit 19, “Handel og vandel”, er Daniel kommet hjem ledsaget af frøken Mose, som viser sig, til alles overra skelse, at være en ældre dame. Under frokosten piner Mads Skjern som sædvanlig Daniel ved at spørge ind til netop det, som er svært mellem dem. Da Daniel er flygtet ud af spisestuen, mi ster Ingeborg selvbeherskelsen og råber det ene ste rigtige i situationen: “Kan du da for helvede ikke lade den dreng være i fred?”

HVADREDDERELEVERLIVGØRDU,NÅRDETVIRKELIGGÆLDER?

Fire forskere giver i en ny bog deres bud på en samlende didaktik for de mange forskellige former for projektorienteret, undersøgende undervisning. I ”Håndbog i scenariedidaktik” har de fået 40 forskere og praktikere til at gøre didaktikken konkret i form af elevaktiv undervisning i hvert fag.

28Klar, scenariedidaktikparat, Tema/Scenariedidaktik

Scenariebaseret undervisning er undervisningsforløb, hvor eleverne sammen simulerer – eventuelt i roller – en meningsfuld praksis frem mod et reelt produktionsmål. Scenariedidaktik er anvisning på at planlægge, gennemføre og evaluere scenariebaseret undervisning.

HVAD ER SCENARIEDIDAKTIK?

ORD Pernille Aisinger

Den lettere provokerende pointe er præcis det, som de fire forskere Simon Skov Fougt, Jeppe Bundsgaard, Thorkild Hanghøj og Morten Misfeldt vil hjælpe lærerne med at kom me væk fra med deres nye “Håndbog i scenariedidaktik”.

Folkeskolen 13 2022 29

Den såkaldte “skolske” undervisning, hvor læreren stiller lukkede spørgsmål, eleven svarer, og læreren evaluerer. Hvor læreren spørger dem, der allerede kender svaret, for at få fremdrift i undervisningen. Og hvor eleverne hurtigt glem mer, hvad de har lært, fordi de ikke bruger det lærte til noget.

“Det forsøger vi at gøre op med i scenariedidaktik. Det er vores bud på en didaktisk samlebetegnelse for elevaktive undervisningsformer. En undervisning, der er orienteret mod en form for produkt – ikke nødvendigvis fysisk – og som er funderet i den måde, verden fungerer på uden for skolen. Det er ikke nyt i sig selv, men vi giver et didaktisk fagsprog for det”, forklarer Simon Skov Fougt. Hvad kan eleverne så særligt lære af den form for undervisning?“Deskallære det, som det er meningen, de skal lære i skolen, men som de ikke lærer af den almindelige tavleun dervisning”, siger han. Eleverne bliver sat over for at løse virkelige udfordrin ger, som har en betydning for dem selv og for andre men nesker. Det kan for eksempel være at interviewe ældre med demens, for at eleverne kan finde teknologiske løsninger på de ældres udfordringer. Et andet eksempel er elever, der analyserer kommentarer til kendtes YouTube-kanaler for at kunne udvikle et brætspil om de positive og negative aspekter af onlinekommunikation. Eller elever, der desig ner, prisberegner og planlægger et nyt bytorv med femkan tede cairofliser.

HVERT FAG UDFORDRINGERHAR

Hvad lærer børn af at gå i skole? De lærer at gå i skole.

For fem år siden udkom bogen “Hvad er Scenariedidaktik”, hvor de fire forskere i dybden forklarede, hvad begrebet dækker over. Det er kort fortalt en intention om at skabe meningsfuldhed og engagement gennem faglige scenarier i undervisningen. Navnet kommer fra renæssancens comedia del arte-teater, hvor man skriver små sedler med “Du er sur” eller “Du er glad”, og så improviserer skuespillerne ud fra sedlerne. På samme måde skaber læreren en scene og nogle roller, som eleverne kan improvisere i. Det kræver, at læreren gentænker sin undervisning, og Scenariedidaktik er en samlebetegnelse for en række forskellige undervisningstyper. Forsker Simon Skov Fougt har arbejdet med multimodalitet i dansk med en 5. klasse, der blev bedt om at omskrive et eventyr til rap og lave en musikvideo til det. Det kan man læse mere om i hans bog "Multimodalitet".

30 det er ikke nemt, understreger de fire forskere. Netop derfor har de i den nye bog bedt 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere fra forskellige områder om at gå sammen i faggrupper og reflektere over, hvordan andre didaktiske metoder er i familie med scenarie didaktikken, og derefter skrive hver sin del af bogen, som gennemgår, hvordan man kan arbejde scenariedidaktisk inden for henholdsvis dansk, matematik, naturfag, sprog, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. “Det er en udfordring, at der kan ske en mas se ting, når man sætter et scenarie i gang. Det er et afgrænset forestillings- og mulighedsrum, hvor der ikke er et facit. Scenariedidaktikken er en almen fagdidaktik, indholdet kan sce nariedidaktik ikke bestemme, det kommer fra fagene”, fortæller Simon Skov Fougt. I bogen beskriver forskerne, hvordan de for skellige fagområder har tradition for at arbejde elevaktivt og har forskellige udfordringer. I sprogfagene er der for eksempel den ekstra udfordring, at undervisningen skal foregå på et sprog, som ikke er det, der omgiver eleverne, og de skal forsøge at agere i scenariet på et sprog, de ikke mestrer.

Men selv om tankegangen bag scenariedidaktik går hundrede år tilbage til den pædagogiske tænker John Dewey med learning by doing, og at den tankegang på det ideologiske plan spiller en stor rolle, så viser erfaringerne, at det kan være svært at realisere den scenariedi daktiske undervisning som mere end punktvise projekter. Skolen bærer i hverdagen på mange måder mere præg af den anden amerikanske tænker fra samme periode Edward Thorndike, som stod for en mere formidlingsorienteret og Tema/Scenariedidaktik

Eleverne i en 6. klasse blev bedt om at designe teknologiske hjælpemidler til ældre med demens. Ved at besøge et plejehjem fik eleverne blandt andet en ide til at udvikle et fall-call, der kan varsko personalet, hvis en af de ældre falder.

SCENARIEDIDAKTIKERIKKENEMT

FORSKNINGSHÅNDBOG I SCENARIEDIDAKTIK Bogen viser, at arbejdet med scenarier i undervisningen medfører, at lærerne ofte skal gentænke deres undervisning, ligesom det kan være krævende at gennemføre i praksis. På den anden side kan arbejdet med scenarier også skabe mening for og engagere eleverne på en måde, som anmelderen selv vil betegne som egne gyldne undervisningsøjeblikke. Læs anmeldelsen på side 42

Historie kræver et dynamisk tidsperspektiv, fordi man ikke arbejder med elevernes nu værende virkelighed. I naturfag, matematik, dansk og teknologiforståelse mener forskerne, at scenariedidaktik er fuldstændig oplagt. Na turfag er i sig selv scenarier på virkeligheden, i matematik er grøn omstilling og digitalisering oplagte dagsordner at arbejde med, og der er også masser af mulighed for eksempel med dramapædagogik eller professionssimulering i danskfaget.

instruktivistisk undervisningsform, mener for skerne bag “Problemetbogen.er,at scenariedidaktik ikke er så ligetil, som det lyder. Det kræver tid, og det kræver en lærer, der tør acceptere de kaosfaser, der er en del af vores almindelige liv. Med bogen konceptualiserer vi det og belyser nogle af de problemstillinger, der er, ligesom vi giver eksempler på, hvad der kan virke, og hvilke faldgruber man med fordel kan undgå”, for tæller Simon Skov Fougt. Det er for eksempel en klassisk faldgrube at få skabt så stort et projekt, at elever og måske også læreren mister blikket for, hvad ideen er med det.

FRA MÅLBAR TIL MERE HOLISTISK FAGLIGHED

Folkeskolen 13 2022 31

”Scenarier i dansk er kommunikationssitu ationer: Jeg gør noget til nogen for noget. Det ved dansklærerne godt, men ikke desto mindre slår de stadig ned på det let målbare som for eksempel stavning. Målet er en mere holistisk fagforståelse, der kan give en mere menings fuld undervisning”. pai@folkeskolen.dk

Bogen giver masser af eksempler på forløb, hvor lærere og elever har arbejdet med under søgende matematik, marsbasen i fysik, kunst museet som sproglæringsrum, fortidige scena rier i historie, podcastproduktion i samfundsfag og computationel praksis i teknologiforståelse, men forfatterne lægger ikke skjul på, at der ud over de praktiske forhindringer i form af tid og overskud i hverdagen også ligger dybere udfordringer, som gør, at den her form for un dervisning ikke er mere udbredt.

Forskerne peger på tre områder, som lærere især skal være opmærksomme på i forhold til scenariedidaktik: – Der skal etableres et læringsfællesskab i klasserummet, så scenariet bliver tydeligt rammesat og afgrænset. Hellere for småt end for stort og med tydelig bevidsthed om, hvad der foregår på læringsniveauet, og hvad der foregår på scenarieni veauet for eksempel i forhold til produktion.

TRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

– Eleverne skal udvikle et specialiseret fagsprog gennem klar stilladsering, så de sammen med lærerne kan reflektere over det, de lærer.

– Det er vigtigt at skabe relationer til omverdenen og behandle de problemstillinger, som den kontakt giver.

Det gælder faktisk også en del af de lærere, han har oplevet i de danskprojekter, han har været en del af. Her har han hørt lærere sige, at vi også skal have fokus på det danskfagli ge – det vil sige for eksempel stavning eller grammatik – som om den kommunikation, der ligger i det scenariedidaktiske projekt, ikke er danskfaglig. Han mener, at det handler om den måde, vi driver skole på, hvor der er stort fokus på det let målbare. Og den tankegang vil han gerne have ændret.

Undervisningsforløbet, hvor elever interviewer ældre med demens, er beskrevet i bogen "Håndbog i scenariedidaktik".

“Jeg ser to spor. Dels undervisningen i læ reruddannelsen, som er rettet mod den skolske tilgang til undervisning, og det går endnu læn gere tilbage til politikere, som ofte har nogle andre billeder af, hvad faglighed er. Og dels den måde, som elever og forældre stadig opfat ter faglighed på”, siger Simon Skov Fougt.

Hvordan skal grænserne trækkes mellem Tyskland og Danmark efter 1. Genforeningenverdenskrig?erklassisk stof at tage fat på i folkeskolens histo rieundervisning. Men går man til det med det almindelige udgangs punkt i elevernes liv og forsøger at få dem til at forstå, hvordan man tænkte i 1920, kan de let sidde tilbage med en opfattelse af, at folk i gamle dage var lidt dumme og tænkte lidt simpelt. Sætter man derimod eleverne i gang med et scenariedidaktisk rollespil, får de nuancer, per spektiver og en anden historisk erkendelse, fortæller historielærer Benjamin“RollespilRostgaard.erunikt, fordi det tvinger eleverne ind i hovedet på de mennesker, der levede den gang. Alle elever får deres egen rolle. De får hver et rollekort med fem til ti bulletpoints med kerneområder, de står på, og så motiverer de sig selv til at bringe argumenter i spil. Det træner eleverne i perspektivskifte og får dem til at se på historien fra et historisk perspektiv i stedet for et nutidigt. Det gør, at de pludselig forstår, hvorfor man handlede, som man gjorde”, fortæller han. Benjamin Rostgaard har un dervist i historie, samfundsfag, religion og idræt de seneste syv år på Brønshøj Skole. Sideløben de har han været med i en række projekter hos LøkkeFonden og

32 Tema/Scenariedidaktik

Historielærer Benjamin Rostgaard bruger ofte rollespil i sine klasser. Den scenariedidaktiske tilgang giver eleverne mulighed for at forstå, hvordan historiske personer har tænkt, oplever han.

FOTO Nanna Navntoft ORD Pernille Aisinger

Aktiverer eleverne i rollespil

“Det kræver både planlægning, at man kan give slip, og at man er parat til at prøve noget nyt. Men udbyttet er også et helt, helt andet”, siger Benjamin Rostgaard om undervisningsforløb med rollespil.

Folkeskolen 13 2022 33

Benjamin Rostgaard, at han som lærer kan engagere alle elever og dif ferentiere undervisningen på et helt andet plan, end han kan i almindelig tavleundervisning. “Når jeg står ved tavlen, får jeg måske re elt talt med ti elever, som markerer i løbet af en time. I rollespil har alle deres egne roller og deltager ud fra det udgangspunkt, og hvis en elev har svært ved at italesætte en rolle, så er det let for læreren at spotte og hjælpe den enkelte videre”. Som lærer kan Benjamin Rostgaard også nemt give eleverne opgaver med forskelligt fagligt niveau eller roller, der lægger op til at tage et større eller mindre ansvar i dis Benjamin Rostgaard lader blandt andet eleverne spille rollespil om Danmarks slavehistorie ved statuen Freedom i København. Statuen forestiller en slavegjort mand, der blæser til oprør.

Dette projekt finansieres af midler fra den europæiske fond for regionaludvikling.

Nyt undervisningsmateriale om bæredygtig madkultur

Undervisningsmaterialet tager fagligt udgangspunkt i Fælles Mål for naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi i 7.-9. klasse. Materialet indeholder korte elevtekster og nærværende og praktiskorienterede opgaver med afsæt i cases fra 6 fødevarevirksomheder.

Hent undervisningsmaterialet her

34 Tema/Scenariedidaktik Egmont Fonden, og så har han afprøvet en række færdige og halvfærdige forløb med rollespil i sine “Rollespilsteorienklasser.er bygget op om compu terspilsteori, og når du lander et argument i en debat, kan du opleve følelsen af at lykkes, den samme følelse, som når du klarer en op gave i et spil eller deltager i en konkurrence. Det rammer eleverne på en særlig måde”, fortællerSamtidighan.oplever

Når man arbejder scenariedidaktisk, skal man være opmærksom på det fysiske rum, fortæl ler Benjamin Rostgaard. Hvis man bliver i klassen, kan bare det at ændre på opstillingen af stole have en betydning, så man afspejler den situation, man spiller. Benjamin Rostgaard er ikke i tvivl om, at det giver hans elever en anden forståelse af historien.“Debliver tvunget ind i en kreativ proces, hvor de skal bruge sig selv. Man trækker elevernes livsverden og udgangspunkt ind i rollespillet, og deres kreative produkt bliver et psykisk produkt, fordi de forstår, hvordan andre har tænkt”. Han har arbejdet med septemberforliget, industrialiseringen, EU, slaveri, kolonisering og bådflygtninge, og jo flere gange han og eleverne prøver det, jo nemmere bliver det. “Selvfølgelig kræver det mere af mig som lærer, end hvis jeg bare bad dem læse en tekst, for jeg skal være på hele tiden og være djæve lens advokat. Nogle gange bliver de dybt pro vokerede eller stopper og reflekterer over, at de selv mener det modsatte. Det kræver som lærer både planlægning, at man kan give slip, og at man er parat til at prøve noget nyt. Men udbyttet er også et helt, helt andet”. pai@folkeskolen.dk

SELVFØLGELIG ER DET KRÆVENDE

Det Kgl. Bibliotek passer på vores allesammens fotografiske kulturarv. Med undervisningsforløb og undervisningsmaterialer kan elever fra mellemtrinnet til udskolingen dykke ned i fotografiets historie, fotografiet som kunst og den betydning fotos har for eleverne selv og samfundet i dag. Se alle bibliotekets undervisningstilbud på forskoler.kb.dk

Folkeskolen 13 2022 35

”Rollespil er unikt, fordi det elevernetvingerind i hovedet på de dengang”.dermennesker,levede

TagFotoelevernemed til Det Kgl. Bibliotek og kom helt tæt på fotografiet.

Benjamin Rostgaard, lærer på Brønshøj Skole kussionerne, hvilket han ser som en vigtig del af elevernes dannelse. At kunne styre en debat, når man går i 8. eller 9. klasse, kræver overblik, struktur, situationsfornemmelse og en sans for det sociale sammenspil, og det træner deres sociale kompetencer.

Danskfagligt skrev de digte ud fra sanseople velser af, hvordan det føltes at besøge steder, og i matematik arbejdede vi med koordinatsy stem for at opnå en forståelse af kort. I natur/ teknologi arbejdede vi med kortforståelse og byudvikling”, fortæller Mette Bak Tang. Hun underviser elever på mellemtrinnet i matematik og natur/teknologi. Skolen på Grundtvigsvej er en folkeskole, men ele verne er aldersintegreret fra 0. til 2 klasse og fra 3. til 5. klasse, og 60 procent af un dervisningen kører i tværfaglige projekter. Mette Bak Tang har været på skolen i syv år, og hun er ikke i tvivl om, at det fungerer at arbejde scenariedidaktisk.

iudgangspunktTager36virkeligheden

”Start med små projekter, hvis du vil arbejde scenariedidaktisk”, siger lærer Mette Bak Tang. Hun har arbejdet i tværfaglige projekter inspireret af virkeligheden de seneste syv år, og størstedelen af hendes matematik- og natur/teknologiundervisning er scenariedidaktisk.

Når man nu har set Rundetårn og Tivoli og har tre dage af lejrturen tilbage, inden man skal tilbage til Sønderjylland, hvor skal man så tage hen? Det spørgsmål har mellemtrinnet på Skolen på Grundtvigsvej tumlet med tid ligere på året. De bor selv på Frederiksberg, men har kontakt til en klasse i Sønderjylland, og så var det bare at gå i gang med at finde steder frem til deres besøg. “Vi tog på en masse ture ud af huset for at besøge de fede steder, de kunne komme på.

Tema/Scenariedidaktik

Undervisningen er planlagt i fem store projekter af otte uger om året, og 60 procent af undervisningen er projektorienteret. Det er ikke alle projekter, der indeholder alle fag.

“For os er virkeligheden udgangspunktet. Selv når vi sætter et tankeeksperiment i gang, er det jo med udgangspunkt i noget virkeligt.

Det betyder, at det, eleverne lærer, ikke bare er noget, de skal putte i rygsækken til senere. Det er noget, de skal lære for at bruge det nu. Det er jo en forberedende demokratisk kom petence. Fagene skal opleves, og eleverne er aktive i forhold til verden”, fortæller hun.

FÆLLES PLANLÆGNING MED FAGLIGE BRILLER PÅ Når lærerne planlægger projekterne sammen, sidder Mette Bak Tang sammen med sin fag makker og finder frem til, hvordan de ting, “Det er jo ikke sådan, at vi arbejder i struktureret kaos. Det er bare en anden form for struktur”, siger Mette Bak Tang om at undervise scenariedidaktisk.

ORD Pernille Aisinger FOTO Nanna Navntoft

Folkeskolen 13 2022 37

Projekterne planlægges før skolestart, og hele årgangsteamet er med i planlægningen. Lærerne har en normal årsnorm og underviser maksimalt 25 lektioner om ugen, og så er en stor del af deres forberedelsestid fælles. Hun mener ikke, at det kræver en særlig lærertype at arbejde på den måde, men det kræver en særlig“Detindstilling.erjoikke sådan, at vi arbejder uden struktur, det er bare en struktur, som adskiller sig fra en klassisk folkeskole. Men det kræver en indstilling og tro på, at vi når at lære det, vi skal. Vi er jo stadig en skole, der er underlagt det almindelige testregime, og jeg har ansva ret for, at vi følger målene, så jeg skal have is i maven, når der indimellem er et projekt, hvor mine fag ikke får meget plads. Så ved jeg til gengæld, at de kommer til at shine i det næste projekt”.

38 Lad os stå for skoleturen 2023 Berlin m/rutebus Prag m/rutebus London m/bus Barcelona m/fly Paris m/fly www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk fra kr. 735,fra kr. 1.115,fra kr. 1.615,fra kr. 1.990,fra kr. 1.995,Ring på 98 12 70 22 Velkommen tilbage fra ferie! Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 medSkolerejser70tryghed Der er flere spørgsmål end svar når det gælder rejser til udlandet. Vores erfarne rejserådgivere har svarene på de allerfleste. Lad os hjælpe med jeres næste alfatravel.dkrejse.Oplev Berlin Inkl. 3 overnatninger, busrejse og morgenmad Fra kr. 1.098 Folkeskolen_NY_2021_61x129_SkolerejseBerlin.indd 1 18-01-2022 09:04:09 Tema/Scenariedidaktik

som eleverne skal lære, kan indgå i projek terne. Hver lærer ser på projektideerne med deres respektive fagfaglige briller. “Jeg har en ide om, at alle børn har gavn af undervisning, der virker motiverende, lige gyldigt om de måtte være fagligt, socialt eller trivselsmæssigt udfordret. Det er nemmere for alle, hvis undervisningen er tænkt ind i en sammenhæng, der giver mening for børnene”.

Hun peger også på, at det er lettere at gøre undervisningen differentieret, når de ikke føl ger en fast matematikbog. “Når vi for eksempel arbejder med deci maltal, brøker og procent, er det med ud gangspunkt i det projekt, vi er i gang med. Vi har tre årgange blandet, så vi sætter mål for eleverne på fire-fem forskellige niveauer, og så vil der være en helt naturlig progression. Det kan godt lyde som en stor opgave, men det er også en vanesag. Og når vi giver dem det, de har brug for, så kommer det jo positivt tilbage, fordi de lærer det, de skal, og de er motiverede”.MetteBak Tang er ofte med, når der er møde med nyansatte lærere på skolen, og her er hendes vigtigste budskab, når man skal til at arbejde med virkelighedens udfordringer i undervisningen:“Småprojekter er også gode projekter. Man får altid en masse ideer til alt det, man kunne og gerne vil. Men det handler om at gøre pro jekterne små nok, særligt til at starte med, for så kan man have mestringen i fokus og ikke ende med at skøjte hen over det halve”. pai@folkeskolen.dk

I naturfag trækker Mette Bak Tang virkeligheden ind i undervisningen ved for eksempel at lade eleverne dyrke planter og bygge insekthoteller.

BRYD UNDERVISNINGSMATERIALERTAVSHEDENS

Undervisningsforløb, der åbner en verden og viden om vold i børn og unges nære relationer

MATERIALET ER GRATIS ONLINE

BRYD TAVSHEDEN har udviklet online undervisningsmaterialer til dansk, samfundsfag samt projektopgaven i udskolingen, som indeholder en variation af mundtlige, skrift lige, kreative, kropslige, remedierende og producerende aktiviteter, hvor der veksles mellem samarbejdsformerne alene, par, grupper og fælles.

Formålet er, at fremme elevernes viden om vold gennem indlevelse, oplevelse og forståelse af litteratur, æstetiske tekster samt gennem undersøgelse af samfundsfaglige kilder og Læsproblemstillinger.merepå www.brydtavsheden.dk/undervisning

iNyeØnskes:overlevereskolejunglen

40

"Overlevelsesguide

Anmeldelser forOverlevelsesguidenyelærere

Er det særligt svært at overleve som ny lærer? Måske ikke, alle nye job byder på udfordringer, men der er mange forhindringer, dilemmaer og reelle vanskeligheder i den jungle, den nye lærer træder ind i. Det er måske den allervigtigste pointe i bogen for nye lærere". NY LÆRER KariRedaktører:KraghBlume Dahl, Per Fibæk Laursen og Bent B. Andresen 219 kroner 236 Dafolosider BOG

ANMELDT AF ALICE BUCHHAVE NØRLEM velsesguide for nye lærere” til mig til anmeldelse. Svaret er ja, det tror jeg faktisk, men det er lidt frisk at kalde det en overlevelsesguide, for det er ikke et atlas over problemfelter med “Ville den her bog have hjulpet dig, dengang du var ny lærer?” spurgte min redaktør, da hun sendte “Overle tilhørende løsninger – i hvert fald kun i meget begrænset omfang. Så en guide er den kun til en vis grad. Bogen består af ni kapitler, som belyser forskellige sider af lærerjobbet. Bogens pointer er solidt underbygget af undersøgelser, teori og analyse, der er ikke skåret nogen hjørner her. Ba lancen mellem de mange citater fra in terviewundersøgelser og henvisninger til teorier fra de øverste pædagogiske og psykologiske hylder er elegant og ganske usnobbet. Alle kapitlerne insi sterer på at tage nye læreres oplevelser alvorligt og på, at oplevelserne kan være et seriøst udgangspunkt for at behandle de udfordringer, som det nye job som lærer byder på. Man skal ikke underkende følelsen af ikke at være alene, når man læser

+45

lige nu storpåefterspørgsellejrskoler

“Ville den her bog have hjulpet dig ...?” Ja, til at forstå, at de vilkår, jeg oplevede, er vilkårene for lærere – og at der ikke er noget quickfix. Anmeldelser

sende

Vi

V Tlf. +45

gb@cphhostel.dk

H.C. Andersens Boulevard 50

Folkeskolen 13 2022 41

Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis det ikke lige var for bogens titel. “Her er en bog om at være ny lærer, få brændstof til egen refleksion og enkelte ideer til, hvordan du be varer motivationen og når alt det, du skal” gør sig jo ikke supergodt på et bogomslag, men det er sådan, bogen er. Den er ikke en liste over gode tips og tricks, som kan bruges en til en i dagligdagen. “Overlevelsesguide for nye lærere” er den nye lærers fysioterapeut. Den giver en smule massage, et lille drys trøst, en række gode øvelser og stof til eftertanke, som kan hjælpe med at sætte gode, virksomme processer i gang hos den nye lærer. Men den leverer ikke hurtige svar, som kan hjælpe med den konkrete udfordring, der banker på, når en ny uge truer. Til gengæld slipper man også for løftede pegefingre, og bogen gør faktisk en del ud af at fortælle, at de andre lærere også snyder på vægten – forbereder sig minimalt, udvikler rutiner, som erstatter refleksion, klipper tæer og hakker hæle – ikke fordi de er dovne, men fordi skolens rammer nødvendiggør det. Det er nyttig viden, men også en svær pille at sluge for den idealistiske lærer, og det dilemma tager bogen livtag med flere gange.

8338 | Mail: gb@cphhostel.dk POPULÆRT! Vi

Vi ligger i hjertet af København, tæt på alle de populære attraktioner og tilbyder de perfekte rammer for jeres ophold. Har I brug for forplejning og hjælp til sigthseeing eller buskørsel, sørger vi også for det. kan skræddersy det ophold, der passer præcis til jeres ønsker og behov! os jer et godt tilbud! | 33 11 83 38 | 1553 København 3311 har

forskningsbaserede beskrivelser af de bjerge, den nye lærer skal bestige med en udrustning, som i bedste fald er uprøvet og i værste fald mangelfuld. Men bogen nøjes ikke med at spejle. Når oplevelserne fra andre nye lærere er beskrevet, underbygges beskrivelserne af pædagogisk, ledelsesmæssig eller psykologisk teori, så læseren må konkludere, at her er der tale om virkelige udfordringer – der er noget at sukke over. Der er forklaringer på, hvorfor det er vanskeligt at udfylde rollen som lærer, og det er jo et ganske udmærket udgangspunkt for at håndtere udfordringerne, at man kender deresSelvomanatomi.bogen kun består af ni kapitler, formår den at kortlægge de mest udfordrende bjergtinder: Hvordan opretholder man motiva tionen for arbejdet, hvordan vælger man skole, hvordan håndterer man en stor og kompleks mængde opgaver, hvordan planlægger man undervisning, hvordan klarer man sig i bryde kampen med digitale platforme, hvordan arbej der man med inklusion, hvordan håndterer man forældresamarbejdet, og endelig hvordan får man mest ud af det kollegiale samarbejde? Det er kernen i lærergerningen, som her rulles ud. Ingen af bogens kapitler er letbenede, alt er gennemarbejdet og gennemargumenteret, men det meste af tiden mangler overlevelsesguiden.

Lad

Tag klassen med på det fedeste lejrskoleophold i København!

Det første kapitel giver en grundlæggende indføring i scenariedidaktik, og i andet kapitel sættes scenariebaseret over for lærerstyret under visning via et konkret eksempel fra samfundsfag i 8. klasse. Her præsenteres også fire kategorier, der skal medtænkes og overvejes, når man vil undervise scenariedidaktisk. Herefter følger bogens fagsektioner fra dansk, matematik, naturfag, sprog, historie, samfunds fag og teknologiforståelse. Hver fagsektion består af et overblikskapitel og et eller flere case kapitler. Håndbogen afsluttes med et kritisk blik påIscenariedidaktik.minoptik,medlærerbrillerne på, er bogens målgruppe måske for bred i medtagelse af lærer ne som generel målgruppe. Som almindelig lærer med en begrænset mængde forberedelsestid skal man være meget målrettet i sin udvælgelse blandt casekapitlerne. Som lærer kan jeg nikke helt genkendende til både de beskrevne fordele og ulemper ved scena riebaseret undervisning, men jeg er ikke i tvivl om, at de undervisningsforløb, der står klarest i min erindringsportfolio og som lærer gør mig mest stolt, er scenariebaserede! AF CHRISTINA KROLMER Håndbog scenariedidaktiki Redaktører: Simon Skov Fougt, Jeppe Bundsgaard, Thorkild Hanghøj og Morten Misfeldt 400 kroner (e-bog: 250 kroner) 539 Serie:siderDidaktiske studier Aarhus Universitetsforlag

BALLE KURSUS & LÆRING TILBYDER FAGKURSER OG PÆDAGOGISKE KURSER PÅ TVÆRS AF FAG.

ANMELDT

Vores instruktører er alle nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og har mange års erfaring med faglig og pædagogisk formidling Balle Kursus & Læring tilbyder Valgfagskurser i musik, billedkunst, H&D og madkundskab Læsevejleder - og matematikvejleder kurser - 3 x 3 dages kursus Kurser indenfor dansk, engelsk, matematik og naturfag Pædagogiske kurser med fokus på emner som angst og trivsel Løbende opdatering og udvikling af kursusprogram. Vi har fingeren på pulsen i forhold til fælles mål, nye trends og ændringer i undervisningsvejledningerne. Kontakt / Tel. 61 65 62 43 / kursus@balle-mail.dk

iForskningshåndbogscenariedidaktik BOG

Læsermålgruppen er dobbelt: Dels er bogen fagfællebedømt forskning, dels en inspirations bog til studerende og praktikere i grundskolen med en afstikker til gymnasiet.

42

Anmeldelser

DIDAKTIK

HVIS DU HAR BEHOVET – SÅ HAR VI KURSET Scan og find de nyeste kurser her Scenariedidaktik er ikke én ny måde at undervise på, “men snarere en samlende begrebssætning af en lang række trends og traditioner i skolen”. Håndbogen er resultatet af et bredt, tværinstituti onelt samarbejde mellem forskere og undervisere fra danske universiteter og professionshøjskoler.

Anbefalinger

Udstil din viden Spil din familie klogere Mellemtrin Genanvend robot Bliv mester i genanvendelse Indskoling Den grønne forretningsidé Gør genanvendelse til det nye sort Udskoling Læs mere og hent lærer vejledninger på Returkampen dk eller scan QR koden

Gratis undervisningsforløb med fokus på genanvendelse Kom igang med et oplevelsesbaseret og kreativt læringskoncept, hvis formål er, at skabe begejstring og øget fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi hos børn og unge i grundskolen

Bog En ny metode til undervisningen”Religionsdidaktik i praksis” af Kirsten M. Andersen og Lakshmi Sigurdsson. 300 kroner. Forlaget Eksistensen

På Menneskebiblioteket er der en podcast med Linda, som konverterede til jødedom men som 18-årig. Den er god som bag grundsviden for læreren, og uddrag af den vil være fine til undervisning med emner som konvertering. For eksempel hvordan man lever, mens man følger jødedommens 613 regler med mere. Lyd Podcast konverteringommenneskebiblioteket.dk/linda-joede

Anbefalinger

YouTube-kanalen Religionsnørden har små videoer, hvor der i ord og streg fortælles om det basale i de enkelte religioner. Sproget er letforståeligt. Videoerne er gode til såvel repetition som til elever, der har brug for forforståelse, inden de læser en tekst.

Bogen "Religionsdidaktik i praksis" har et kapitel, der hedder "Et forløb om ondskab". Her er der dels et konkret forløb om ond skab, dels – og ikke mindst – en didaktisk gennemgang og metode til at undervise i emnet. Det er superfint som underviser at få ny inspiration til, hvordan man kan gribe undervisningen an.

Returkampen

Janne Skovbjerg, religionslærer på Brårup Skole i Skive og faglig rådgiver for religionsnetværket på folkeskolen.dk/religionFortalt til Stine Grynberg/sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen 13 2022 43

Ud af huset Kom nu ud i det påSøggrønneefter”Religionsnørden”YouTube

Målgruppen er elever fra omkring 14 år.

Undervisningsmateriale til indskoling, mellemtrin og udskoling Fleksibelt materiale – nemt at gå til Tværfaglige opgaver Opgaverne tager udgangspunkt i Fælles Mål

falskeelevernetilomnyheder

omUndervisningsmaterialeulovligbilleddelingFilmskalsesibiffen

Udviklet i samarbejde med ARLA FONDEN Tværfagligt undervisningsmateriale med fokus på elevernes vaner i hverdagen. Sidste år deltog 100.000 elever.

Spot Ved Stine Grynberg/sga@folkeskolen.dk

VVVaner,ås&enner

Filmene henvender sig til elever på alle klassetrin. Årets program indeholder blandt andet ’’Intet’’ og ’’Lille Allan – den menneskelige antenne’’. Til samtlige film hører undervisningsmaterialer.

Book billetter via hjemmesiden mitcfu.dk/msib Nyt skoleår, nye udflugter, og der er nu åbnet for at booke billetter til årets ’’Med Skolen I Biografen’’program. Det er Filminstituttets landsdækkende skolebioordning, som gør en række kvalitetsfilm fra hele verden tilgængelige i den lokale biograf.

Det Kriminalpræventive Råd har lanceret undervisningsmateriale, der skal stoppe ulovlig billeddeling blandt unge ved at fortælle, hvad man skal gøre, når man modtager et ulovligt nøgenbillede eller en video, man ikke har bedt om. Langt de fleste unge, der ufrivilligt modtager et pornografisk billede eller en video, sletter det igen. Men en mindre del sender det videre eller viser det til andre. Lærere og pædagoger kan hjælpe med at forebygge den ulovlige billeddeling ved at tale med de unge om grænser, samtykke, god adfærd online og om lovgivningen og konsekvenserne ved billeddeling.

Se materialet dkr.dk/it/ulovlig-billeddelingher Find spillet tjekdet.dk/badnewsher

44

Elevmaterialer sendes direkte til skolen Vind præmie til hele klassen Se lærervejledning online allerede nu Betingelser for tilmelding og konkurrence kan læses på arla.dk/foodmovers Tilmeldingen er åben Der er et begrænset antal pladser

Materialet er målrettet 9. og 10. klasse og kan anvendes i dansk, samfundsfag og seksualundervisning og familiekundskab.

Nyt spil

For at gennemskue falske nyheder må du tænke som en, der spreder dem. Det er ideen bag spillet ”Bad News”, som det danske faktatjekmedie TjekDet har lanceret. I spillet agerer deltageren superspreder af desinfor mation og får point ved at vinde tilslutning til sine løgnehistorier om blandt andet klimaforandringer. Spillet giver på den måde indsigt i de taktikker, der bruges til at sprede desinformation.

Korte meddelelser NY PÅ REDAKTIONEN

Første juni startede Jesper Knudsen som journalist på Folkeskolen. Jesper Knudsen har de seneste fem år selv prøvet kræfter med jobbet som underviser på Roskilde Universi tet, hvor han var studielektor i journalistik. Han er uddannet journalist fra selv samme sted og fra Politiken, men engang troede han, at han skulle være folkeskolelærer.

• Ansøgningsfristen er den 04. sep. 2022 Kvik-nr. 83897417

”Når nu man ikke er egnet til at undervise børn, er noget af det fineste at kunne være medie for alle dem, der gør”, siger han. På fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk skal Jesper Knudsen dække stofområderne pædagogik, skoleledelse og lærernes efterud dannelse. Redaktionen

”Jeg har været fascineret af lærergerningen og af lærerne siden min folkeskoletid, og jeg ville faktisk gerne være lærer engang. Det var cool, at de stod der og vidste alt muligt. Og folk lyttede til dem. Det var jo før internettet, så de blev ligesom den største portal til ting, man ikke vidste, at man havde brug for at vide”, fortæller Jesper Knudsen.

– en skole midt i en stor transformation

Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgen nyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Den ambition stoppede dog brat engang i firserne, da han opleve de, hvordan klassekammeraterne bød vikarer velkommen på Egebjergskolen i Ballerup.

Få morgennyhederfriske

Tilmeld dig på:

FYNJYLLAND&ØERNESJÆLLAND& ØER TrierBecherMariaFoto:

Folkeskolen 13 2022 45 Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre Navigerkategorier.tildenregion, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob. LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB Jobannoncer fra Lærerjob.dk Odense Kommune, 5000 Odense Skoleleder til Sanderumskolen • Ansøgningsfristen er den 04. sep. 2022 Kvik-nr. 83888015 Højboskolen, 8363 Hørning Viceskoleleder og pædagogisk leder til Højboskolen • Ansøgningsfristen er den 18. aug. 2022 Kvik-nr. 83790321 Fredericia Bibliotek, 7000 Fredericia Akademisk medarbejder til Fredericia Bibliotek • Ansøgningsfristen er den 19. aug. 2022 Kvik-nr. 83865659 Bakkeskolen, 8362 Hørning To lærere til kreativ dansk- og musiklærer på mellemtrinnet og en SSP og udskolingslærer • Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2022 Kvik-nr. 83893528 Viborg Stiftsadministration, 8800 Viborg Konsulent til Viborg Stifts Skoletjeneste for kristendomskundskab • Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2022 Kvik-nr. 83824017 Københavns Kommune, Kildevældsskolen, 2100 København Ø Visionær skoleleder søges til Kildevældsskolen

46 Lærerjob.dk Busses Skole, 2820 Gentofte Viceskoleleder Til Busses Skole • Ansøgningsfristen er den 04. sep. 2022 Kvik-nr. 83912847 Københavns Kommune, Område Brønshøj/Vanløse, 2720 Vanløse Erfaren chef til strategisk vigtig ledelsesopgave i Børne- og Ungdomsforvaltningen • Ansøgningsfristen er den 07. sep. 2022 Kvik-nr. 83916891 Lyngby private Skole, 2800 Kongens Lyngby Indskolingslærer med dansk og musik på linje • Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2022 Kvik-nr. 83723652 Sigerslevøster Privatskole, 3600 Frederikssund Dygtig matematik- og geografilærer søges til udskolingen • Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2022 Kvik-nr. 83764976 Sigerslevøster Privatskole, 3600 Frederikssund Dygtig dansk- og engelsklærer til udskolingen • Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2022 Kvik-nr. 83768149 Skolerne i Snekkersten, 3070 Snekkersten Lærere søges til Helsingør Kommunes dagbehandlingsskole, Skolerne i Snekkersten • Ansøgningsfristen er den 19. aug. 2022 Kvik-nr. 83768582 Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk Vil du have et meningsfyldt job som lærer? • Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2022 Kvik-nr. 83804076 Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk Lærer til DSA-undervisning • Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2022 Kvik-nr. 83804078 Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk DSA-koordinator • Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2022 Kvik-nr. 83866122 Hørsholm Kommue, 2970 Hørsholm Rungsted Skole søger dansklærer til udskolingen • Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2022 Kvik-nr. 83887996 Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum Lærere, som brænder for specialområdet, søges til Geelsgårdskolen • Ansøgningsfristen er den 23. aug. 2022 Kvik-nr. 83887999 Roskilde Lille Skole, 4000 Roskilde Roskilde Lille Skole søger snarest dansk- og matematiklærer til indskolingen • Ansøgningsfristen er den 02. sep. 2022 Kvik-nr. 83892864 Egedal Kommune, Søhøjskolen, 3650 Ølstykke Søhøjskolen søger kompetent lærer til udskolingen på fuld tid • Ansøgningsfristen er den 18. aug. 2022 Kvik-nr. 83892858 Holmeagerskolen, 2670 Greve Brænder du for naturfag? • Ansøgningsfristen er den 26. aug. 2022 Kvik-nr. 83897408 Fredensborg Kommune, 2980 Kokkedal Daglig leder på Humlebæk Skoles indskolingsafdeling • Ansøgningsfristen er den 22. aug. 2022 Kvik-nr. 83898080 Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk Afdelingsleder til Birkerød Skole • Ansøgningsfristen er den 21. aug. 2022 Kvik-nr. 83898081 Rudersdal Kommune, 2950 Vedbæk Administrativ afdelingsleder til Birkerød Skole • Ansøgningsfristen er den 24. aug. 2022 Kvik-nr. 83901705 Egedal Kommune, Søhøjskolen, 3650 Ølstykke Afdelingsleder for udskolingen til en udviklingsorienteret skole! • Ansøgningsfristen er den 31. aug. 2022 Kvik-nr. 83905371

• Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2022 Kvik-nr. 83909506 Eggeslevmagle Skole, 4230 Skælskør Passioneret dansklærer på Eggeslevmagle Skole • Ansøgningsfristen er den 26. aug. 2022 Kvik-nr. 83913271 Vallekilde-Hørve Friskole, 4534 Hørve På Vallekilde-Hørve Friskole søger vi en fuldtidslærer til vores indskoling • Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2022 Kvik-nr. 83912819 Skolen i Nordøstamager, 2300 København S Skolen i Nordøstamager søger to lærere (den ene stilling er med LKT-funktion) • Ansøgningsfristen er den 12. sep. 2022 Kvik-nr. 83913273 Sankt Pauls Skole, 2630 Taastrup Er du Sankt Pauls Skoles nye

Halsnæs Kommune, 3300 Frederiksværk Lærer til rytmik og førskolehold i Halsnæs Musik- og Billedskole Ansøgningsfristen er den 09. sep. 2022 Kvik-nr. 83897415

• Ansøgningsfristen er den 19. aug. 2022 Kvik-nr. 83790264 Halsnæs Kommune, 3370 Melby Melby Skole søger lærere til Basen

•

Køge Kommune, 4600 Køge Skovboskolen søger uddannet lærer til udskolingen skolepædagog?

• Ansøgningsfristen er den 23. aug. 2022 Kvik-nr. 83897413

•

Erfaren chef til en alsidig og strategisk vigtig ledelsesopgave i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Halsnæs Kommune, 3370 Melby LKT-lærer til Melby Skole Ansøgningsfristen er den 23. aug. 2022 Kvik-nr. 83897414

•

Kan du lede både medarbejdere og ledere, så det smitter positivt af på den faglige kvalitet i Københavns skoler og dagtilbud? Brænder du for at være med til at skabe gode børneliv? Så er du måske vores nye faglige chef. Vi tror på, at ledelse sker i at samarbejde, og som faglig chef får du mulighed for – i samarbejde med dine kollegaer – at sikre høj faglighed gennem om sætning af politiske og strategiske dagsordener. Lyder det som en opgave for dig? Så læs mere på Københavns Kommunes hjemme side og på lærerjob.dk Ansøgning senest onsdag den 7. september 2022.

• Ansøgningsfristen er den 18. aug. 2022 Kvik-nr. 83909520 Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920 Charlottenlund Dansklærer til indskolingen på Sct. Joseph

Nordstjerneskolen, 3200 Helsinge Idrætslærer til Nordstjerneskolens sportstilbud Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2022 Kvik-nr. 83901697

Folkeskolen 13 2022 47 Lærerjob.dk Grønnevang Skole, 3400 Hillerød Speciallærere til Kompetencecenter Grønnevang (KCG) • Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2022 Kvik-nr. 83898025

•

Nordstjerneskolen, 3200 Helsinge Indskolingslærer til Nordstjerneskolen Ansøgningsfristen er den 25. aug. 2022 Kvik-nr. 83901707 Endrupskolen, 3480 Fredensborg Dansklærer til udskolingen på Endrupskolen

• Ansøgningsfristen er den 01. sep. 2022 Kvik-nr. 83908985

48 Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland www.6401.dk Rubrikannoncer Lærerjob.dk Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler: Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening. Blokade af skolerne Sputnik, Isbryderen,Basen,Vikasku og Skolen ved Sorte Hest • Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk DEADLINES FOR ANNONCER 2022 Udgivelse:Nummer: forretningsannonceDeadline Deadline rubrikannoncestillingsBlad nr. 14 Blad nr. 15 Blad nr. 16 16. august 30. august 13. september 01. september 15. september 29. september 23. august 06. september 20. september Næste nummer af udkommer torsdag den 01. september

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale. KONSTITUERET SEKRETARIATSCHEF Jesper Støier SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. Fredag9.00-15.30.kl.9.00-14.30.

Folkeskolen 13 2022 49 138.00 0 LÆSERE Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks MedietLærerforening.redigeres efter journalistiske Cvr-nummer:altChefredaktørenvæsentlighedskriterier.haransvarforindhold.36968559 Tryk Stibo Complete, der er mil jøcertificeret af Det Norske Ver itas efter ISO 14001 og EMAS. 139. årgang, ISSN 0015-5837 Grafisk produktion Boy & Son ApS Kontrolleret oplag 2021: (Danske72.692 Mediers Oplagskontrol) Læsertal 2021: (Index138.000Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk. Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K Følg Folkeskolen @folkeskolendk@folkeskolendkfacebook.dk/folkeskolendk Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende hjo@folkeskolen.dkchefredaktør Stine Kull-Heerwagen skh@folkeskole.dkchefsekretær Peter Leegaard ansvarlig for ple@folkeskolen.dkforretningsudvikling Karen Ravn kra@folkeskolen.dkwebredaktør Mette Schmidt msc@folkeskolen.dkbladredaktør Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af sga@folkeskolen.dkanmeldelser Faglige netværk Jennifer Jensen community jje@folkeskolen.dkudvikler Debat Caroline Schrøder community debat@folkeskolen.dkmanager Annoncesalg Jens Høy Ilsøe Sjöblom jhs@folkeskolen.dksalgskonsulent Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Professionshøjskoler.Danske NannaForsidefoto:Navntoft 28SIDE Scenariedidaktikmodkræver Skoleforligetopsagternu?hvad–14SIDENR132022 2022Skolestatusskolenedlæggelse.eneste SIDE10 WWW.LP PEN SION. DK Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere.Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,løn-ogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+. LÆRERFORENINGDANMARKS Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 www.dlf.orgdlf@dlf.org

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og 9.00fredag9.00mandag-torsdagServicelinjentelefonnumre.eråbenfraklokkentil15.30,fraklokkentil14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, afunderstøttelseskasselåneafdeling,ogudlejningforeningenssommerhuse.

ELLERKONTINGENTNEDSÆTTELSE-FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansø ges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk 3 3. sal, 1467 København

Vandkunsten

K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL. LandskredsLærerstuderendes Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider iåbningstiderogKøbenhavn Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Øv, hvorfor skal jeg på arbejde? Det er nu engang sådan, vi har indrettet os efter seks millioner års evolution. Men jeg kan umuligt komme så tidligt op? Hjulene skal i gang, vi skal producere, konsumere, vækste, den slags. I øvrigt skal du også betale af på den gæld, du opbyggede på sydeuropæisk taverna med bambusparasoller under hedebølge, mens du forsøgte at streame bjergetape.

Men ... Kom så, du kan godt. Af sted med dig. Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil. lærere ved skoleårets start

Ofte stillede spørgsmål af

Hm. Bliver det et hårdt skoleår? Lige så fucking hårdt som alle andre skoleår. Kaffen? Samme som altid. Og Aula? Åh gud, Aula. Den havde vi glemt. Men hvorfor kan jeg ikke bare få noget mere ferie i stedet for alt det der “hverdag”? En helt normal og almindelig hverdag er præcis, hvad du kommer til at længes efter, når en ny variant af corona lukker landet ned i starten af december.

Hvad så, hvis man ikke orker? Måske er det en trøst, at samtlige af dine kolleger heller ikke orker, og din leder slet ikke. Også alle eleverne, de orker heller ikke. Det er virkelig udmattende at skulle lære alle de nye elever at kende Så bare vent til deres forældre. Er der ikke andre, der kan tage over – hvad med de unge? Desværre. Det går kun én vej med søgningen til læreruddannelserne, og den skubber din pension længere og længere ud i horisonten. Men kan vi så ikke godt tage den lidt med ro her i starten? Fair nok, det vil alle kunne forstå. Dog måske ikke et kort, du kan spille mere end et par måneder.

USKOLET VED MORTEN RIEMANN USKOLET

SeppoOliverIllustration:

Et godt liv kræver ikke, at du ejer en bank

Danskernes

Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Som medlem giver det dig særlige fordele – til glæde for dig, for din forening og for os. Se, hvad du får som medejer

trykfejl.forForbehold30.855313Cvr.nr.K,København12009-11,PladsHøjbroA/S,BankSpar&Lån

Nysgerrighed, mod og et godt helbred er det vigtigste. Men det hjælper at have styr på økonomien, hvis du vil have frihed til at vælge din egen vej. Som medlem af DLF ejer du Lån & Spar. Det betyder, at du får Danmarks højeste rente på din lønkonto og en rådgiver, der kender til de særlige vilkår i dit fag. Den helhedsrådgivning er med til at skabe de bedste rammer for dig og dine nærmeste.

BESTIL ET MØDE NU Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde. favorit-bank VinderafLoyaltyGroups BrancheIndex Bank2022Læsmere:loyaltygroup dk/brancheindex bank

meld din klasse til gocook smagekassen

ændre eller annullere din tilmelding frem

1. september

TILMELD

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om rodfrugter. Lær fx om rodfrugters bæredygtighed, og hvordan grøntsager får mere smag i en suppe eller ved bagning. Lær også om konservering og grundsmagene. I uge 39 modtager du GRATIS undervisningsmaterialer og opskrifthæfter til hele klassen til mindst 8 ugers undervisning. I uge 43, 44 eller 45 henter du en GRATIS smagekasse* i en lokal Coop-butik. Kassen indeholder råvarer til to retter for 24 elever. OG DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK kan til 2022.

LÆS MERE

Du

*Du må regne med at skulle bruge op til 150 kr. på ekstra råvarer til de to retter i Smagekassen. Skolekontakten

115.000 elever tilmeldt!er Tilmeldsenestjer1. SEP 2022