Folkeskolen nr. 17, 2023 by Fagbladet Folkeskolen

Indflydelse og frihed motiverer TEMA SIDE 18

SIDE 10 Se billederne: Med børnehaveklassen i madpakkeværkstedet.

Skoleleder sendte tre sider langt brev til alle forældre

SIDE 30

02 | 11 | 2023

NR17

KENDER DINE ELEVER DERES RETTIGHEDER?

Kære forældre …

Den 20. november markerer Red Barnet årets Børnerettighedsdag på skoler over hele landet, og jeres skole skal selvfølgelig også være med! I år har vi udviklet nyt og gratis undervisningsmateriale til alle trin i grundskolen, der gør børnerettighederne relevante i elevernes hverdag. I skolegården, i klassen, hjemme og online. Materialerne er udviklet for at fremme elevernes deltagelse i samtaler om bl.a. livet på nettet, retten til et børneliv uden vold og pigers rettigheder i verden. Tilmeld jeres skole til årets Børnerettighedsdag den 20. november på: skole.redbarnet.dk/events/boernerettighedsdag

r scan he

! e s l e g a lt ! r e e d e D h g i t t e R

Forældrene har et kæmpe ansvar for, at skolen fungerer. Men hvad gør man så, hvis eleverne sendes umotiverede og trætte i skole? På Fjordbakkeskolen skrev skolelederen et tre sider langt brev til alle forældre. Og det virkede.

Trivsel!

En lærer kan være nok så dygtig og engageret. Men hvis eleverne møder umotiverede, trætte og uforberedte op til timen, så har man ikke en chance. Den følelse tror jeg, de fleste lærere kender. Det er frustrerende – men hvad kan man gøre ved det? På Fjordbakkeskolen ved Fredericia gjorde skoleleder Jens Baj Madsen noget, som de færreste ville have gjort. Og det virkede! Skolen har i en periode kæmpet med umotiverede elever. For mange sov for lidt, og for få hørte efter, hvad lærerne sagde. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var historisk lave prøvekarakterer. Derfor satte skoleleder Jens Baj sig ned og skrev et brev til alle forældrene. “Det er fra jer, at jeres børn og vores elever skal mærke, at det at gå i skole, det at blive dygtigere, det at høre efter, hvad de voksne siger, er helt centralt for deres udvikling og hele deres liv”, lød de første linjer i brevet, der endte med at fylde tre sider. I brevet opfordrede Jens Baj forældrene til at tale med deres børn om skolen, bakke lærerne op og sørge for, at eleverne var forberedte og udhvilede. Han pegede også på konkrete tiltag. For eksempel opfordrede han til, at eleverne ikke fik mobiltelefonerne med i seng, så de kunne sove bedre. Det brev kunne have været starten på en forældrestorm. Det blev det ikke, tværtimod. Der var hverken sure mails eller sure miner på forældremøderne. Mange forældre roste brevet. “Sund fornuft på skrift”, kalder skolebestyrelsesformanden det. Det virkede. Forældre fortæller, at brevet var en påmindelse om at sikre sunde rutiner i hjemmet. Nogle kunne bruge det, når de diskuterede sengetider eller skærmregler med deres børn. Sagen er en vigtig påmindelse om det store ansvar, forældrene har for, at skolens fællesskab fungerer. Den viser også, at skolen gerne må stille krav til forældrene – de fleste tager godt imod det, især når det følges op med dialog. Og vigtigst af alt, så viser den, at problemerne faktisk kan løses, når forældre og skole samarbejder.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

2023

Indhold

SIDE 19

Lærer i Esbjerg Heidi Newlands er sikker på, at eleverne har haft faglig gavn af frihedsforsøget. Men friheden hæmmes af besparelser.

R DE VIRN INGSPRISEN

TEMA SIDE 18-27

DET BETYDER FRIHEDEN

LÆ

2023

Nar krig bliver SIDE 10 Eleverne gik begejstrede til opgaven, da børnehaveklasseleder Mai Lundsgaard havde madpakkeværksted.

6 FOLKESKOLEN.DK BØRNEHAVEKLASSEN 10 Ud med snacks – ind med fuldkorn og fisk

14 HVOR MEGET VÆRKSTED FÅR MAN FOR 2,6 MILLIARDER? 17 FRA FAGENE TEMA/FRIHED 18 Friheden flyver – men økonomien kan give en hård landing 19 Har fået glæden tilbage 22 Skoleleder har sjældent set så motiverede lærere

24 Rammerne for friheden skal være tydelige fra start

40 ANBEFALINGER: TYSK/FRANSK

26 Afgangsprøver snævrer friheden ind

BLOG

DEBAT

41 En elefant i en glasbutik

28 DLF mener

42 ANMELDELSER

28 Læserne mener

45 SPOT

30 DA SKOLELEDEREN FORTALTE HELE BYEN OM ELEVERNES UVANER

47 LEDIGE STILLINGER

SIDE 30 Skoleleder Jens Baj fik en øjenåbner, da eksamenskaraktererne kom. Og så tog han et initiativ.

virkelighed

Tal med dine elever om krig, reglerne for krig og hvordan nødhjælpsarbejde foregår i krig. Forløb til alle klassetrin. Podcast og webinar klæder dig på til at bruge materialerne.

50 USKOLET

RELIGION 36 Nu blev det religionslærernes tur 39 “Det er nemmere at få tilgivelse, når kurset kun koster en vikar”

Find de gratis materialer på

forstå.dk

3 VIGTIGE

LÆRERLIV

Redigeret af kra@folkeskolen.dk

Mest debatterede: Arbejdstilsynet greb ind: Nu bruger lærere formstøbte ørepropper som værn mod elevers høje lyde

Julie Meier Sylvest Lyngholmskolen, Farum

”Der er virkelig meget pres på børn i dag. På mange parametre skal de hurtigt lykkes og være voksne. Med legende læring er det modsat. I legen er det nemlig helt okay at prøve tingene af og fejle”, siger Julie Meier Sylvest. ”Som lærer kan jeg se, at legende læring har en effekt på eleverne. De er

gladere, når vi arbejder med legende læring, og bliver altid vildt begejstrede, når jeg fortæller, at de i dag skal have undervisning i vores PlaySpace”. Både som studerende og nu i sit første lærerjob har hun deltaget i Lego Fondens kæmpestore Playful Learning-program.

Foto: Pernille Aisinger

tid beskrevet store problemer med støj i skolerne til skade for lærernes arbejdsmiljø og elevernes undervisningsmiljø. Men ARBEJDSTILSYNET har kun udstedt 13 påbud om at håndtere støjgener på grundskoler gennem hele 2022 og halvdelen af 2023. Det skal ses i forhold til, at tilsynet i alt udstedte næsten 400 påbud på skoler. Formand for Lærerforeningens arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen undrer sig. ”På den anden side hører vi fra vores medlemmer og tillidsfolk, at når de giver udtryk for støjproblemer over for Arbejdstilsynet, så resulterer det ikke nødvendigvis i påbud eller tilsvarende i et omfang, som svarer til medlemmernes oplevelse af problemerne”.

Foto: Privat

1 Folkeskolen har gennem den seneste

Mest læste: Tesfaye afviser reformbesparelse, men "vi bruger mindre på læreres forberedelsestid"

"Jeg planlægger stort set altid min undervisning med legende læring for øje"

2 To lærere på Sakskøbing Skole fandt

med få dages mellemrum deres private postkasse sprængt af en såkaldt SYREBOMBE. To elever i 9. klasse har efterfølgende indrømmet, at det var dem, der havde lagt ”bomberne” i lærernes postkasser. ”Eleverne siger selv, at de var fjollede og dumme og gik for langt med en drengestreg, men de havde ikke noget specifikt horn i siden på de pågældende lærere”, forklarede skoleleder Simon Leinum, som har givet de to elever en skriftlig advarsel, ligesom de skal erstatte postkasserne.

3 Også på den anden side af Øresund

sparer kommunerne på skoleområdet. I Helsingborg har fagforeningen Sveriges Lärare netop afleveret flere end 1.100 PROTESTUNDERSKRIFTER. ”Vi mærker, at vores medlemmer har fået en urimelig arbejdsbyrde. Vi har flere medlemssager, og de har det skidt, og folk er stoppet og har søgt andre job”, siger næstformand i den lokale lærerorganisation Marika Davidsson. Skolerne skal spare, hvad der svarer til 105 lærerstillinger.

Pressenævnet kritiserer Folkeskolen Oplysning om afskedigelse af leder var ikke korrekt Folkeskolen omtalte i april måned, at behandlingsskolen Idrætsakademiet i Herlev havde indgået en overenskomst med Lærerforeningen. Det fremgik af artiklen, at flere lærere og en leder var blevet opsagt. Marianne Saabye klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som lederen var omtalt som afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked. Folkeskolen havde forinden erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad. Folkeskolen havde oplyst, at der var tale om, at mediet havde misforstået udtalelserne fra en kilde. Pressenævnet fandt, at Folkeskolen havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den ukorrekte information. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk

Spanske Nuria Rodriguez hjælper både med fletningerne og med børnehaveklassernes stjerneløb. Skovvangskolen i Aarhus, hvis elever har mange modersmål, har internationale lærerstuderende i praktik. Folkeskolen

2023

Redigeret af kra@folkeskolen.dk

Trods flere skrappe regeringsindgreb har Kina verdens største lektiehjælpsindustri, vurderer den kinesiske professor og international ekspert i privatundervisning Wei Zhang under besøg i Danmark.

“Hvor en universitetsuddannelse engang var adgangsbilletten til et godt job, kan du i dag sagtens være arbejdsløs, selvom du har en kandidatgrad. Nu er målet at få så gode karakterer, at man kan komme ind på de prestigefyldte universiteter eller få en endnu højere akademisk grad”, fortæller den kinesiske professor og international ekspert i supplerende privatundervisning Wei Zhang. Kravene til de adgangsgivende karakterer i Kina bliver ved med at stige, forklarer hun og tilføjer: “Forældrene i en middelklassefamilie er nødt til at købe mere og mere lektiehjælp til deres børn for ikke at blive sat af i uddannelseskapløbet”, siger hun. Og afstanden til dem, der ikke har råd til lektiehjælp, bliver større og større. Mange lærere benytter sig også af muligheden for at tjene lidt ekstra ved siden af deres arbejde i den offentlige grundskole. Eller de sælger ekstra eksamensforberedende kurser som supplement til deres egen undervisning, fortæller Wei Zhang. "Jeg interviewede en lærer, der havde stor succes som både grundskolelærer og privatunderviser. Lærerne vil jo også gerne tage del i den forbrugerkultur, der er kommet i Kina, og den ekstra indtjening var det, der gjorde, at hun kunne bo i en god lejlighed i en af de større byer og købe frisk frugt og pænt tøj til sig selv og sine børn", siger hun. Men for den almindelige undervisning udgør lektiehjælpen et problem, påpeger professoren. “Nogle lektiehjælpsfirmaer underviser 7.-klasseelever i 9. klasses pensum. Det betyder, at lærerne mange steder i grundskolen står med en klasse, hvor over halvdelen af eleverne er meget længere fremme”, fortæller hun. Lærerne står med en umulig opgave i forhold til at ramme 40 elevers niveau, og de bliver presset til at sætte niveauet kunstigt højt. Med den konsekvens at de svageste elever også er tvunget til at få lektiehjælp. "En lærer fortalte mig også om, hvordan en elev havde sat spørgsmålstegn ved indholdet af undervisningen, fordi han havde

Privatundervisning og lektiehjælp er så udbredt i Kina, at det truer med at undergrave uddannelsessystemet, fortæller Wei Zhang, der er kinesisk professor og international ekspert i fænomenet. Foto: Jesper Knudsen

lært noget andet af sin privatlærer. Men det, han havde lært, var forkert", fortæller hun.

DANMARK KAN LÆRE AF SKRÆMMEEKSEMPEL

Tidligere formand for skolepsykologerne Bjarne Nielsen om kravene til en fremtidig skolepsykologuddannelse Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i samråd om folkeskolens økonomi Formand for undervisningsudvalget i Lærerforeningen Regitze Flannov

Danmark skal værne om tilliden til folkeskolen

“Alle børn er først og fremmest børn – nogle med særlige vanskeligheder, men de må altid ses som børn i deres konkrete kontekst”.

“Det er et bedre skolevæsen end det, jeg selv gik i”. “På den ene side har vi nogle fonde, der har flere penge, end vi overhovedet kan forestille os, og på den anden side har vi en underfinansieret folkeskole, hvor lærerne tørster efter undervisningsmidler”.

Folkeskolen traf professoren under et ophold i Danmark i oktober. “Danmark og de andre nordiske lande er det område i verden, hvor brugen af kommercielt organiseret lektiehjælp og privatundervisning er mindst udbredt. Det står i skarp kontrast til Kina på det punkt, og det gør det interessant at studere”, siger Wei Zhang. Hun kender det danske lektiehjælpsmarked indgående, og selvom det danske og kinesiske uddannelsessystem er meget forskellige, mener hun, at de danske skolepolitikere kan lære noget af eksemplerne fra Kina. “Den kinesiske regering kom for sent i gang med at lave restriktioner, og det koster både forældre og lektiehjælpsvirksomheder dyrt”, siger Wei Zhang, der opfordrer de danske skolepolitikere og skoler til at overveje, hvordan de kan forme den danske lektiehjælpsindustri i en form for samarbejde, inden den en dag har udviklet sig i en uheldig retning. Danmark, understreger hun, er dog godt hjulpet på vej af et stærkt socialt sikkerhedsnet, der gør valget af uddannelse og gode karakterer mindre afgørende. jkn@folkeskolen.dk

Biografpremiere den 9. november 8

Folkeskolen

2023

Børnehaveklassen

På Herstedlund Skole har 0. årgang snakket om, snittet og smagt på, hvad der kan være i en sund madpakke. Madpakkeværkstedet er en del af et femårigt projekt i Albertslund Kommune, hvor skole, forældre og fritidstilbud arbejder sammen om sunde børneliv.

ORD Caroline Schrøder FOTO Thomas Arnbo

UD MED SNACKS – IND MED FULDKORN OG FISK 10

Eleverne sidder rundt om børnehaveklasseleder Mai Lundsgaard. På tavlen er madpakkehånden, hvor hver af de fem fingre repræsenterer en madtype, der er god at have med i madpakken: fuldkorn, grønt, pålæg, fisk og frugt. Det går strygende med at nævne forskellige typer madvarer. Eleverne har blandt andet prøvet at have æbler, makrel og hummus med i madpakken. Men i hverdagen kan det godt knibe med en varieret kost, fortæller Mai Lundsgaard. “Vi ser nogle gange madpakker, der mest består af snacks som frugt, myslibarer og smoothie. Men børnene har også brug for noget, der mætter mere”, siger hun. Derfor skal eleverne i dag selv lave en madpakke, der består af madtyper fra alle fingrene på madpakkehånden. Menuen er fuldkornspitabrød med blandt andet tun, æg og peberfrugt. “Ved at lave et madpakkeværksted giver vi eleverne en endnu bedre forståelse af, hvad der skal til for at have energi til en hel skoledag. Der er mange af vores børn, der lærer bedre ved at få madvarerne mellem hænderne”, siger Mai Lundsgaard. csc@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2023

Børnehaveklassen

FAGLIGE NETVÆRK

Den sidste finger på madpakkehånden er frugt. I dag blev det til melon, der kunne spises som dessert efter pitabrødet. Et kæmpe hit hos mange af eleverne.

Vær med i fællesskabet om børnehaveklassen på folkeskolen.dk/ børnehaveklassen

Børnehaveklasseleder Mai Lundsgaard elsker værkstedsundervisning. ”Men jeg synes, det kan være svært at presse ind mellem alle de faglige krav, vi også skal nå i børnehaveklassen”.

Flere elever spiser pitabrød, selvom de startede med at sige, at de ikke kunne lide det. Dem, der stadig er skeptiske efter at have smagt på maden, spiser madpakkerne hjemmefra.

Børnehaveklasseeleverne får en pjece med hjem, så forældrene kan læse om madpakkehånden. 2. årgang gik skridtet videre og havde for nylig madpakkeværksted ved et forældrearrangement.

To spidskål, ti agurker og seks dåser tun. Der er brugt cirka 2.570 kroner på madpakker til 63 børn. Pengene kommer fra Nordea-fonden, der står bag projektet Børneliv i sund balance.

22 MILLIONER TIL ET SUNDT BØRNELIV Madpakkeværkstedet er en del af et større projekt i kommunerne Albertslund, Aalborg og Frederikssund, der kaldes Børneliv i sund balance. KL-projektet er støttet af Nordea-fonden med 22,7 millioner kroner fra 2020 til 2024. Kommunerne har dog forpligtet sig til at fortsætte projektet frem til 2029. Formålet med Børneliv i sund balance er at skabe en god og sund hverdag for børn mellem nul og ti år. Projektet inddrager både sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, foreningsliv, forældre og det øvrige lokalsamfund. Blandt andet har flere dagtilbud i Albertslund Kommune etableret samarbejde med lokale foreninger. Projektet har tre fokuspunkter for det sunde børneliv: sund mad og drikke sammen, leg og bevægelse sammen og oplevelser og nærhed sammen.

”Agurk”, ”agurk”, ”agurk”. En grøntsag er klar favorit i madkassen hos eleverne, da Mai Lundsgaard gennemgår madpakkehåndens fem overskrifter: fuldkorn, grønt, pålæg, fisk og frugt. Folkeskolen

2023

Hvor meget værksted får man for 2,6 milliarder? ORD & FOTO Pernille Aisinger

foreninger for de praktisk-musiske fag til at råbe vagt i gevær. “Lige nu er skolerne topbelagte med valgfag kun en gang om ugen, så hvis der skal være dobbelt så mange timer, så kræver det nye faglokaler”, siger formand for Den faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen. ØVECONTAINERE OG ALMINDELIGE LOKALER?

Udspillet melder ikke, om alle fem valgfag fremover vil være ligestillede, og om alle skal udbydes eller oprettes. Det vil have stor betydning for behovet på skolerne. I dag er der flest elever, der vælger madkundskab, og færrest, der vælger musik. Når det gælder musik, understreger formanden for Musiklærerforeningen, Karen Johansen, at problemet med at få uddannede musiklærere p.t. er langt større end udfordringen med lokaler. Og formand for Danmarks Billedkunstlære-

re Lykke Andersen ser også videreuddannelse af lærerne som et større problem end lokaler, om end de mange steder er nedslidte. “Faget lider under, at hvem som helst der har klippet med saks og holdt en farveblyant, kan blive sat til at varetage undervisningen i billedkunst”, siger Lykke Andersen. Dertil kommer, at en del skoler ikke må bygge mere på matriklen. “Så skal man til at tænke kreativt. I musik giver valgfagenes krav om meget sammenspil behov for ekstra instrumenter og øvelokaler. Måske kan man tænke i at indrette øvecontainere”, siger Karen Johansen. Firmaet Servial, som sælger øvecontainere til for eksempel musikskoler og gymnasier, fortæller, at en fem gange syv kvadratmeter stor varme- og lydisoleret container med lys og vinduer, som overholder alle bygningsreglementer og har plads til fem-syv personer, koster 621.000 kroner. Folkeskolen har spurgt i de fire fags facebookgrupper, og her fortæller musiklærerne,

at de kommer et godt stykke vej i forhold til indkøb af instrumenter for mellem 50.000 og 200.000. Én fortæller: “Jeg byggede et undervisningslokale om til et musiklokale i 2019. Vi købte alle instrumenter fra ny – med det for øje at det skulle være så billigt som muligt, men stadig langtidsholdbart og velfungerende. Her endte regningen i alt på lige under 90.000 kroner”. Det samme gælder billedkunst, hvor eksempler på ombygninger i form af nyt inventar viser, at man også kan komme et godt stykke for 200.000. Men det er altså uden lydisolering til at holde musikken i sit eget lokale og keramikovn. Regeringen vil indføre endnu et fast valgfag, teknologiforståelse, og det vil på mange skoler betyde, at man skal ud at investere i et nyt faglokale til det fag også. Munkekærskolen i Solrød fik lavet et såkaldt makerspace i skolens pædagogiske læringscenter (PLC) for tre år siden. Skolens PLC-medarbejder Kirsten Dam Pe-

Regeringen vil sætte penge af til nye og bedre faglokaler. Men et renoveret skolekøkken koster hurtigt 400.000, og et helt nyt håndværk og design-lokale ryger langt over to millioner. “Regeringen vil prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på skolerne. (…) Med investeringen kan kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027 opdatere og bygge nye faglokaler. De kan prioritere arbejdsstationer, hvor man har mulighed for at dissekere en fisk, at skolekøkkenet moderniseres, eller at faglokalerne fornyes, så eleverne kan fordybe sig i kreativitet, teknologiforståelse, design og produktion”. Sådan står der i regeringens folkeskoleudspil. Det lyder forjættende, og udmeldingen vakte da også umiddelbart glæde hos de faglige lærerforeninger for de praktisk-musiske fag, for der er i den grad behov for en renovering og opgradering af lokalerne til madkundskab, billedkunst, musik og ikke mindst håndværk og design. Pædagogisk LæringsCenterForening var også hurtig til at se nye makerspaces for pengene.

Men hvor langt kan man egentlig komme for 2,6 milliarder på landets 1.061 folkeskoler? En hurtig beregning vil vise, at der gennemsnitligt vil være godt to millioner kroner per skole, men udspillet melder intet om, hvorvidt pengene skal fordeles til hver skole og her igen frit kan fordeles på de relevante fag, eller om kommunerne kan lægge pengene ud på de skoler, de lokalt mener trænger mest. BRUG FOR HELT NYE LOKALER

Lene Jensby Lange er direktør for konsulenthuset Autens, som har rådgivet skoler om nybyggerier og innovative læringsmiljøer i små 20 år. Hun understreger, at det vil være meget forskelligt, hvad behovet vil være på skolerne, og hvad det vil koste at renovere eller nybygge lokaler, så bud vil være i “træskolængder”, som hun siger:

“Men hvis vi tager udgangspunkt i de to millioner per skole, og man skal starte helt fra bunden med ekstra kapacitet, så vil man i bedste fald kunne få et halvt til et helt lokale, alt efter hvilket af fagene man lægger det på”. Spørgsmålet er så, om man har brug for at starte helt fra bunden, for de fleste folkeskoler har jo allerede faglokaler, selv om mange ikke er i den stand, lærerne ønsker sig. Men her kommer mængden og skemalægningen ind i billedet, for i udspillet står også, at regeringen ønsker at fordoble mængden af valgfag i udskolingen, så eleverne får 180 ekstra timers valgfag. De skal fordeles med et ekstra af de nuværende valgfag – billedkunst, håndværk og design, musik, madkundskab – og nu også teknologiforståelse, og oveni fordobles timetallet til de lokalt udbudte mindre valgfag. Det får formændene for de fire faglige

Fem millioner kostede det, da Brøndbyvester Skole for nogle år siden byggede om fra et sløjd- og et håndarbejdslokale til to værksteder til bløde materialer, et metalværksted og to træværksteder med både nyt og gammelt inventar. Folkeskolen

2023

Fra fagene

VENTILATION OG STORE MASKINER KOSTER DYRT

”Regeringen vil prioritere 2,6 mia. kr. til investeringer i bedre faglokaler på skolerne. Formålet er, at eleverne får den bedst mulige undervisning. En stærkere sammenhæng mellem praktisk og teoretisk undervisning kræver nemlig ikke kun justering af undervisningen, men også at skolen har de nødvendige faciliteter til at understøtte sammenhængen. Med investeringen kan kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027 opdatere og bygge nye faglokaler. De kan prioritere arbejdsstationer, hvor man har mulighed for at dissekere en fisk, at skolekøkkenet moderniseres, eller at faglokalerne fornyes, så eleverne kan fordybe sig i kreativitet, teknologiforståelse, design og produktion”.

Cocktaileffekt for kulturfagene Regeringen vil fjerne minimumstimetallet i historie

MAN KUNNE OGSÅ GÅ EN ANDEN VEJ

Hurtig lommeregning støtter altså Lene Jensby Langes bud på, at pengene rækker til et halvt til et helt nyt af de tunge faglokaler eller til en lettere renovering af de eksisterende fire lokaler plus et lille makerspace. Men man kunne også gå en anden vej, siger Lene Jensby Lange. “Hvis ærindet er at få en mere praksisfaglig skole, så kunne man også se på, hvordan man kunne gøre noget for den almindelige undervisning ved at indrette klasselokalerne til, at man kan undervise praksisfagligt og ikke kun stillesiddende. Man kan også tænke udeværksteder ind. Hvis man er parat til en mere åben tankegang, så kan man pludselig komme væsentlig længere for pengene”. pai@folkeskolen.dk

fundsfag og kristendomskundskab. "Så indtil videre er vi kun moderat bekymrede på den front. Den virkelige bekymring for historie- og samfundsfaget kommer ved sammenfald af flere faktorer, hvis de vedtages", siger han. Her henviser han til planerne om at slække på kravet om linjefagsdækning, at droppe 90 procent af målene for fagene og potentielt at fjerne afgangsprøver. "Hvis alle de ting rammer kulturfagene, kan man lidt kækt spørge sig selv, hvor incitamentet for skoleledelserne og forvaltningerne er til at prioritere kulturfagsundervisningen”. folkeskolen.dk/ kulturfag

Kunstig intelligens

TEKNOLOGIFORSTÅELSE Lis Zacho er teknologivejleder på en af de 46 forsøgsskoler. Hun glæder sig over, at der endelig tegner sig en afklaring af teknologiforståelses fremtid. Men hun er ikke imponeret over den løsning, regeringen lægger op til. "Den virker som meget udtænkt ved et skrivebord. Der er flere steder, jeg forudser udfordringer med implementeringen", siger hun. Professor Ole Sejer Iversen var formand for ekspertgruppen. Også han ser nogle huller i implementeringsosten. ”Men jeg synes, at vi i første omgang må lette på hatten og sige, at det er godt, at der endelig tages stilling til digital teknologiforståelse på skoleskemaet. Det giver håb om, at vi endelig kan begynde at uddanne og danne børn til at begå sig i en digitaliseret samtid”.

TEKNOLOGIFORSTÅELSE På Langebjergskolen i Humlebæk i Nordsjælland får eleverne undervisning i at forstå kunstig intelligens, og så tester de Københavns Professionshøjskoles nye digitale værktøj SkoleGPT. Viceskoleleder Malte von Sehested fortæller, at eleverne blev overraskede over, hvor meget der skal til, for at man kan få chatbotten til at give svar, de rent faktisk kan bruge. ”Vi udforskede nogle forskellige aspekter af kunstig intelligens, især hvordan man får den til at svare det, man gerne vil have den til. Hvor mange forsøg skal der til med forskellige forespørgsler – promts – før den svarer med noget, man kan bruge?" "Det var en øjenåbner for de her børn på 10-11 år, at nogle ting er lettere at lave selv, fordi det kan kræve ret meget arbejde at lave forespørgsler".

folkeskolen.dk/it

Foto: Stine Grynberg

HISTORIE At regeringen i sit skoleudspil lægger op til at fjerne minimumstimetallet i historie og i stedet indføre et vejledende, gør kun formanden for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag (Falihos), Jakob Ragnvald Egstrand, "moderat bekymret". Men hvis hele udspillet vedtages, frygter han en cocktaileffekt, der samlet set kan ramme kulturfagene markant. "Som udgangspunkt synes vi jo i Falihos altid, at det er problematisk, når vores fag potentielt bliver beskåret. Men ret skal være ret. Vi har jo ikke set de nye vejledende timetal endnu. Det skal partnerne omkring skolen først kigge på efterfølgende", siger han. Han påpeger, at skolerne typisk lægger sig tæt op ad de vejledende timetal i sam-

Her er udfordringerne

Pressefoto

DET SIGER UDSPILLET

Foto: Privat

Flere undersøgelser har vist, at madkundskab og håndværk og design i den grad trænger til nye lokaler. I Madkulturens undersøgelse fra 2022 fortalte fire ud af ti madkundskabslærere, at de ikke har tilstrækkelige fysiske rammer eller redskaber, og ni ud af ti vurderede, at bedre lokaler ville hæve kvaliteten af undervisningen. Fagets popularitet gør, at lærerne står med for store hold i forhold til faciliteterne. “Der er rigtig mange utidssvarende og nedslidte faglokaler ude på skolerne, som trænger til en grundig renovering”, siger formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson. Et firma, der leverer skolekøkkener, oplyser, at projekterne ligger på mellem 80.000 og 650.000 kroner. Skal der bygges et helt nyt lokale, skal der flere nuller til. En lærer fortæller: “Vi fik nyt lokale sidste skoleår. Der var afsat en million for år tilbage, hvilket jeg godt var klar over ikke rakte. Vi skulle helt forfra: Gulv banket op, nye installationer, væltet to vægge, nyt loft, nyt ventilationsanlæg og så selvfølgelig alt det synlige inventar. Så det blev dyrt – cirka to millioner kroner”. Og så er der smertensbarnet håndværk og design, og her løber pengene virkelig stærkt. Rigtig mange skoler har aldrig fået renoveret deres lokaler, efter at håndarbejde og sløjd blev til håndværk og design, så der er stadig to lokaler, nogle steder på hver sin etage. Andre steder har man renoveret uhensigtsmæssigt og smidt halvdelen af høvlebænkene og de store maskiner ud med tanke på design, og dem kommer man til at mangle med det nye fokus på praksisfaglighed. Dertil kommer, at der p.t. er en binding på, at faget skal

udbydes. Endelig er udstyret til faglokalerne i form af maskiner, udsugning og inventar i den tunge prisklasse. Også her fortæller lærerne om fine renoveringer af selve lokalet til 400.000 uden inventar. Skal det hele med, er man oppe på mindst et par millioner, nogle fortæller om op til seks millioner. Når de sjællandske håndværk og design-lærere holder stævne, er det på Brøndbyvester Skole. Det er nemlig et af de få steder, hvor der er gode høvlebænke, symaskiner, esser og værktøj nok. På grund af voksende elevtal fik man for få år siden bygget om fra et sløjd- og et håndarbejdslokale fra 70’erne til to værksteder til bløde materialer, et metalværksted og to træværksteder med udsugning og ventilation efter loven. Inklusive inventar, symaskiner, høvlebænke, dekupørsave og værktøj til de ekstra lokaler lød prisen på fem millioner kroner. Havde det kun været det nye lokale med inventar, havde prisen været 2,4 millioner. “Jeg har løbende fået opgraderet mit lokale, i de 40 år jeg har undervist på skolen, jeg er aldrig gået med til ombygninger, hvor de fjernede høvlebænke og smed vigtige maskiner ud, og jeg har selvfølgelig beholdt alt det værktøj og de maskiner, jeg havde i forvejen”, fortæller håndværk og design-lærer Claus Eriksen. Skulle han ønske sig noget, var det ikke flere penge til lokaler, men en ekstra lærer at dele de alt for store hold med.

Foto: Falihos

dersen fortæller, at man har brugt cirka 75.000 kroner på indretning, specialdesignede tavler, 3-d-printere, sandkassebord, folieskærere og diverse specialmaterialer. “Det har været vigtigt for os at kunne se et formål med det, vi købte, i stedet for bare at shoppe i begejstring over at have penge til rådighed. Hvis ikke man har en ide om, hvordan tingene kan anvendes, bliver de aldrig brugt. Vi ville gerne have maskiner til at kunne skære i træ. Men de kræver udluftning og andre ting, der gør, at det er afsindigt dyrt”, fortæller hun.

Redigeret af kra@folkeskolen.dk

Glæder sig, men … MADKUNDSKAB, MUSIK, BILLEDKUNST, HÅNDVÆRK OG DESIGN Regeringens skoleudspil glæder de faglige foreninger i de praktisk-musiske fag. Mere praktisk undervisning, 180 ekstra valgfagstimer til eleverne i udskolingen og 2,6 milliarder til bedre valgfagslokaler er alt sammen tiltag, der potentielt kan styrke netop deres fag. Men: "Det er dejligt, at der bliver

mere valgfag og praktisk undervisning i udskolingen, men jeg mangler svar på, hvor timerne skal tages fra. Tidligere på året kom de med forslag om at tage timerne fra mellemtrinnet, og det er på alle måder en dårlig ide", siger formand for Den Faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen. folkeskolen.dk/ fag

Folkeskolen

2023

FOTO

Har fået glæden tilbage Lærerne kan glæde sig til, at deres skoler får større frihed, hvis regeringen får opbakning til at justere folkeskolen. Det siger tre lærere fra frihedsforsøget i Esbjerg. Men kommunerne kan let snævre friheden ind, lyder deres advarsel.

ORD

Henrik Stanek

Friheden flyver – men økonomien kan give en hård landing

Michael Drost-Hansen

Tema/Frihed

O R D Henrik Stanek

Før forhandlingerne om mere frihed til alle folkeskoler har fagbladet Folkeskolen spurgt skolerne i Holbæk og Esbjerg om deres erfaringer efter to års frihed fra de fleste statslige regler. Det har i høj grad været godt for både elevernes faglige udvikling og deres trivsel, at skoler og lærere har været fri af love og reglers snærende bånd i to år. Det er næsten alle skoleledere i frihedskommunerne Holbæk og Esbjerg enige om. Det har også været godt for hele stemningen på de fleste skoler. Faktisk synes flertallet af skolelederne

i Folkeskolens rundspørge, at alle danske folkeskoler bør have endnu mere frihed, end folkeskolerne i de to forsøgskommuner har. Flere af dem oplever nemlig, at frihedsvingerne og mulighederne for at lave den bedst mulige skole stækkes af eksamen. For i 9. klasse skal eleverne i de to kommuner op til samtlige afgangsprøver efter præcis de samme regler

som i resten af landet. Og én udfordring mere får lærere og skoleledere i frihedskommunerne til at advare – besparelserne. For nøjagtig som i næsten alle andre kommuner skal skolevæsenerne i Holbæk og Esbjerg spare. Og det er begyndt at gå ud over de tolærerordninger, som de fleste af skolerne har indført, samtidig med at de har gjort skoledagen kortere.

Lærerne i Esbjerg har fået lov til at præge skolens hverdag meget mere end før, og det giver motivation og gladere lærere, oplever Mette Roden og Signe Nielsen.

Hvad vil vi med skolen? Hvad er god undervisning for eleverne? Hvordan skal skoledagen se ud? Det er tre centrale spørgsmål for skolerne i Esbjerg, der som forsøg er fritaget fra en række krav i folkeskoleloven. “Det er vanvittigt fedt at blive sat fri til at tænke over svarene. Det er helt nyt efter det, vi blev udsat for i 2013”, siger Signe Nielsen med tanke på lockouten. Hun er lærer og tillidsrepræsentant på Sønderrisskolen Aura i det nordvestlige Esbjerg og er ikke ene om at være begejstret. “Det er blevet taget alvorligt, at vi ved mest om, hvad der skal til

for at lave god skole”, siger Mette Roden, som underviser i dansk og engelsk i udskolingen. Heidi Newlands var lærer på 4. årgang, da forsøget gik i gang i 2021. Hendes reaktion var: “Yes, nu kan vi få lov til selv at bestemme”. “Efter lockouten gjorde vi kun det, vi fik løn for, men vi har fået glæden tilbage. Nu bliver vi gerne et kvarter ekstra, så vi kan gøre et møde færdigt”. Heidi Newlands underviser i engelsk og musik og har udelukkende timer på 6. årgang. Hver afdeling på skolen skulle planlægge et treårigt forløb, og Folkeskolen

2023

Tema/Frihed gen har den primære ændring været forkortede skoledage”. Det første år indledte lærerne for de ældste elever skoleåret med en trivselsuge. Det var godt givet ud, for lærerne kunne se det på undervisningen bagefter, fortæller Signe Nielsen. “Vi kunne have gjort det samme uden forsøget, men så havde vi skullet indhente en uges fagtimer bagefter. Her kunne vi med god samvittighed bruge ugen på elevernes trivsel”. TOLÆRERTIMER ER EN STYRKE

Friheden gør skolerne ekstra sårbare over for besparelser, oplever Signe Nielsen, der er tillidsrepræsentant på Sønderrisskolen.

lærerne på mellemtrinnet besluttede sig for at dele sig op i hver sin årgang. Hendes team valgte at satse på kultur. “Det første år lærte eleverne at spille et instrument og sluttede med en musical. I 5. klasse spillede de i band, og det kulminerede med en koncert. I år skal eleverne

skrive og opføre en musical”, fortæller Heidi Newlands. Signe Nielsen underviser i dansk og idræt på 6. årgang. I forsøgets to første år var hun i udskolingen. “Vi valgte at undervise på tværs af årgangene for at sikre linjefagsdækning, så i udskolin-

Heidi Newlands er sikker på, at de ekstraordinære frihedsgrader giver bedre faglige resultater. Blandt andet fordi stort set alle skoler i Esbjerg Kommune har indført kortere skoledage og vekslet den overskydende tid til tolærerordninger. “Fire af vores elever var med til årets Sorømøde, hvor de fortalte, at de oplever større koncentration og mere bevægelse, at de har gladere lærere, og at vi har tid til dem. Fagligt får de mere ud af det, når der er to lærere til at undervise”, siger Heidi Newlands. At lærerne på mellemtrinet på Sønderrisskolen har delt sig op i årgange, trækker dog i en anden retning, erkender hun. For det betyder, at nogle årgange ikke har lærere i for eksempel musik eller håndværk og design. “Så nogle fag bliver tabt i forsøget”, siger Heidi Newlands. Hun og Signe Nielsen er til gengæld enige om, at tolærertimer er en styrke. “Vi kan både udfordre de dygtige elever og hjælpe dem, der virkelig har brug for det. Det kan være en ting som læsehastighed, hvor kollegaen kan træne det med en håndfuld elever. Det kan vi ikke, når vi står alene med 28 elever”, siger Signe Nielsen. Halvdelen af eleverne i 9. klasse fik 12 til engelskprøven i sommer. Selv om faget ofte kaster gode karakterer af sig, er det alligevel mange, mener Mette Roden. “Jeg underviser i 9. klasse stort set hvert eneste år, og det er sjældent, at halvdelen får 12. Vi to engelsklærere havde fået lagt vores skemaer, så vi kunne være i hinandens klasser i to ud af tre timer. Det er svært at høre alle, når man er alene om 27-28 elever, men fordi vi kunne dele dem i hold, fik de virkelig sagt noget i timerne”, fortæller hun. På samme måde vurderer Signe Nielsen, at forsøget har øget elevernes trivsel. “Når eleverne siger, at de har fået gladere

Det er svært ene mand at få 28 elever til at spille sammen, så Heidi Newlands har stadig en kollega med i musiktimerne. Men i de øvrige fag er tolærerordningen sparet væk, for frihedskommunerne er ikke underlagt reglen om, at penge fra kortere skoledage skal bruges på ekstra voksne i de resterende timer.

lærere, skyldes det, at vi har fået lov til at præge skolens dagsorden. Det motiverer os, og det smitter af på eleverne”. Skolerne i Esbjerg har vist, at de kan administrere friheden, mener Mette Roden. “Forsøget har krævet en masse møder for at finde modeller for undervisningen. Det fik vi ikke ekstra tid til, men når det gror nedefra, motiverer det og giver lyst”. SKOLENS FÆLLESSKAB SKAL BEVARES

Sønderrisskolen har stadig tolærertimer, men ikke så mange som i begyndelsen, for kommunen har pålagt skolerne at spare. “Det er ærgerligt, at tolærertimerne smuldrer væk. Vi har valgt at bruge dem, vi har

tilbage, i de kreative fag, for det er svært ene mand at få 28 elever til at spille i band”, siger Heidi Newlands. Frihedsgraderne gør skolerne ekstra sårbare over for besparelser, vurderer Signe Nielsen. “Med den forkortede skoledag er det nemmere at komme bagefter og tage de resurser, som er vekslet til tolærerordninger eller forberedelsestid”, konstaterer tillidsrepræsentanten, som frygter, at den manøvre bliver udbredt, hvis alle landets skoler får øget frihed. Det er svært at drive skole med så dårlig økonomi, som Sønderrisskolen har, oplever Heidi Newlands. “Vi bliver bombarderet med tilbud fra spændende steder, men vi har ikke råd til at tage bussen derud. Vi har næsten heller ikke råd til at købe materialer til juleværkstedet, og

vores indkøb af bøger er skåret ind til marven. Jeg har været lærer i 35 år, og jeg har aldrig været med til at skulle undervise for så lidt, som vi har at gøre med i dag”, siger hun. Inden man sætter alle landets skoler fri, bør man trække på erfaringerne fra Holbæk og Esbjerg, anbefaler Signe Nielsen. “Det første år ville vi virkelig vise, at vi havde fået frihed, så vi udviklede os i alle mulige retninger. Men det er ikke smart at lukke sig om én årgang. Det er også vigtigt at holde fast i skolens traditioner som morgensang, juleklip og afslutning før jul og sommerferie. Det glemte vi i vores iver efter at skabe noget nyt”. folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2023

ORD

Henrik Stanek

Tema/Frihed

Skoleleder har sjældent set så motiverede lærere Frihed fra reglerne gør noget godt ved lærerne, oplever skoleleder Jan Lagoni. Men friheden skal balanceres, så landets skoler fortsat har en vis ensartethed, foreslår han. Også formanden for Esbjerg Lærerforening taler for en folkeskole med fælles træk. Skoleleder Jan Lagoni har ikke prøvet at præsentere en forandring, som motiverer personalet så meget, som frihedsforsøget i Esbjerg har gjort. “Den gejst vil man se på alle landets skoler, når de får øgede frihedsgrader. Siden skolereformen i 2014 har skolen været topstyret, men at vi kan gøre det, som giver mening på vores skole, motiverer lærerne i en grad, som jeg sjældent har set”, siger skolelederen fra Fortunaskolen, som desuden er formand for alle skolelederne i den vestjyske kommune. Jan Lagoni kan dog mærke, at forsøget ikke længere er nyt. “Det er blevet hverdag, så motivationen er dalet. Men forsøget har stadig skubbet til vores pædagogiske drøftelser. Vi er ikke længere bundet af det vejledende timetal og af nationale test, og vi bevæger os stille og roligt i retning af den måde, vi vil lave skole på”, siger Jan Lagoni. Fortunaskolen har indført mere projektundervisning og nye fag, ligesom skemaet er blevet brudt op. Men

hvor meget frihed skal landets skoler have? “Det skal være en balanceret frihed, så eleverne kan skifte skole, hvis familien flytter. Derfor skal vi både have fælles pejlemærker og frihed til at prioritere for eksempel projektorienteret undervisning. Vi skal bare være sikre på, at eleverne får den nødvendige viden i fagrækken og lærer så meget som muligt både fagligt, menneskeligt og samfundsmæssigt”, siger Jan Lagoni. Det er Maja Gundermann Østergaard enig i. Hun er formand for Esbjerg Lærerforening. “Vi skal fortsat have fag, som tilsammen åbner verden for eleverne. Det kan vi så krydre med musik, håndværk og design eller friluftsliv. Om det er det ene eller andet, er ikke så vigtigt”. Hun peger på, at skolerne i Esbjerg ikke har udnyttet friheden fra alle de paragraffer i folkeskoleloven, som de egentlig kunne. Det skyldes måske, at det ikke giver mening.

“Vi er for eksempel ikke omfattet af kravet om, at man skal have en læreruddannelse for at kunne undervise i folkeskolen. Den mulighed er dog kun brugt som undskyldning for at ansætte vikarer uden særlige kvalifikationer. Så det er nok et fint krav i loven, at man skal have en læreruddannelse”. BESPARELSER SPÆNDER BEN

Esbjerg Kommune skød ikke penge i frihedsforsøget, da det gik i gang i 2021, for så ville man ikke kunne se, om eventuelle forbedringer skyldtes forsøget eller flere penge. Det har dog ikke hindret kommunen i at gå omvendt til værks og skære i skolernes økonomi. “Der er en positiv stemning omkring forbedringerne på skolerne, men samtidig en afmattet stemning på grund af besparelserne. Størstedelen af lærerne har svært ved at være begejstrede over de ting, der er tilbage, for man går ikke til daglig og glæder

sig over, at eleverne ikke skal til nationale test”, siger Maja Gundermann Østergaard. Jan Lagoni kalder besparelserne for et benspænd. “Besparelser giver altid uro. Oveni skal politikerne nu til at se på vores skolestruktur. Når vi ledere flytter fokus til, at vi skal spare og omorganisere, smitter det af på lærerne og dermed den pædagogiske udvikling. Det er ærgerligt, at politikerne ikke har fredet os, så vi kunne få ro til at arbejde med forsøget. Nu får vi ikke det fulde billede”, siger skolelederformanden. Det er demotiverende, at kassen pludselig er smækket i, tilføjer Maja Gundermann Østergaard. “Lærerne føler, at forsøget bliver grundlag for besparelser frem for at finde ud af, hvad man ellers kunne i skolen: ’Vi havde tolærertimer, og nu er de væk’. Det er ikke hele sandheden, for der kan godt være tolærertimer på en skole eller i en klasse, men i forhold til regeringsudspillet bekymrer det mig, at hvis man forkorter skoledagen, skal man prioritere resurser til noget andet. I Esbjerg er der blandt andet gået penge til at bemande skolefritidsordningerne, som har måttet udvide åbningstiden. Derfor er de kortere skoledage ikke nødvendigvis gået én til én til undervisning”. STADIG NOGET AT LÆRE

Trods besparelserne kan andre kommuner stadig drage nytte af erfaringerne fra frihedsforsøget, mener de to formænd. “Vi har set, hvordan en forandring kan motivere medarbejderne, men vi må også konstatere, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ikke tør slippe båndene helt, fordi skolen er styret af, hvilket output eleverne skal ende ud med. Jeg kunne godt tænke mig, at man ser mere på det hele menneske frem for kun at have fokus på det fagfaglige”, siger Jan Lagoni og understreger, at han også synes, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. “Men hvad skal de blive dygtige til? Måske skal målet være, at vi gør dem til livsduelige samfundsborgere, hvor nogle så er gode til matematik. I dag måler vi kun på det sidste, selv om vi godt kan vurdere, om et ungt menneske er livsdueligt”, siger han. Frihedsforsøget viser, at man ikke kan sætte på formel, hvad en god skole er, fremhæver Maja Gundermann Østergaard. “Hvis man har meget musik på én skole, betyder det ikke, at så skal alle skoler have musik på samme niveau, for det kræver lærere, som brænder for faget. Det er det engagement, lærerne går ind med, som afgør, om undervisningen bliver god”, siger kredsformanden. Frihedsforsøget i Esbjerg og Holbæk Kommuner var planlagt til at løbe i tre år, men for nylig forlængede regeringen det med et år, så det også gælder næste skoleår. folkeskolen@folkeskolen.dk

”Når vi breder faglighed ud til at favne hele formålsparagraffen og dermed sætter faglighed i en kontekst, hvor erfaringer, mestring, medindflydelse, relationelle og sociale kompetencer understøtter børns faglige udvikling, er jeg sikker på, at vores frihedsgrader har positiv betydning for elevernes faglighed”. Anonym skoleleder i rundspørge

”De kortere skoledage, der er blevet konverteret til tovoksentimerne, har særligt haft positiv betydning for eleverne, der har oplevet større mulighed for faglig hjælp og støtte i undervisningen”. Anonym skoleleder i rundspørge

”Det har som skoleleder været rart at kunne møde medarbejdernes idéer med ’lad os prøve det’ frem for ’det kan vi desværre ikke inden for lovgivningens rammer’”. Anonym skoleleder i rundspørge

”Det at kunne tilpasse skolen, så den passer til de elever, det lokalområde og den forældregruppe, gør det helt unikt”. Anonym skoleleder i rundspørge Folkeskolen

2023

Tema/Frihed

Rammerne for friheden skal være tydelige fra start

Ina Jørgensen ser mange fordele i frihedsforsøget. Hun anbefaler, at lærerne kender rammerne for deres frihed, når de går i gang med at planlægge anderledes. Ellers oplever de det som topstyring.

ORD

Henrik Stanek

FOTO

Michael Drost-Hansen

Frihed betyder ikke, at lærere får fuldstændig frit spil, erkender Ina Jørgensen. Men man skal lytte til det, de kommer med. Ellers oplever de det som topstyring, og det er der ikke meget frihed i. “Vi vil gerne være med til at bestemme, for vi ved, hvad der fungerer ude i klasserne. Derfor var vi mange, som syntes, at frihedsforsøget lød spændende. Men vi har flere gange oplevet, at vores arbejde blev kasseret, fordi der pludselig blev sat nogle hegnspæle, vi stødte imod”, siger lærer Ina Jørgensen. Det er uklart for hende, præcis hvem der besluttede, at lektionerne på Rørkjær Skole Urban i det centrale Esbjerg skulle være på en halv time, og at indskoling, mellemtrin og udskoling skulle holde pause forskudt. Men det gjorde det svært for sådan en som hende, der underviser i flere fag fordelt på flere årgange. “De prøvede at planlægge det, så vi kun skulle være ét sted, men det var svært at få til at gå op. Det dur heller ikke at splitte et lille fag som historie op i halvtimeslektioner, for det tager tid at komme i gang, at repetere, hvad vi lavede sidst, og at slutte timen af”, siger Ina Jørgensen. Formand for Esbjerg Lærerforening Maja Gundermann Østergaard kender ikke til planlægningen på Rørkjær Skole, men hun ved, at også andre lærere i kommunen sidder med en oplevelse af topstyring. “Flere fortæller, at det ikke altid er klart for dem, hvem der træffer beslutninger om frihedsforsøget. Kommunalt blev der sat nogle hegnspæle fra begyndelsen, men de handler ikke om beslutningsprocessen på den enkelte skole”, siger kredsformanden. Det bekræftes af kommunens evaluering af frihedsforsøgets første år, hvor lærerne generelt afviste, at de oplever mindre styring oppefra. “Lærerne ser overordnet positivt på frihedsforsøget. Alligevel er det slående, at nogle oplever det som topstyret. Når der kommer forslag i øst og vest, skal der på et tidspunkt træffes en beslutning. Alle kan ikke få deres vilje, men hvis ledelsen fortæller om sit valg, kan lærerne gennemskue, hvad der ligger bag”, siger Maja Gundermann Østergaard. Det kan være svært ikke at blande sig, erkender Jan Lagoni, som er formand for skolelederne i Esbjerg og leder af Fortunaskolen.

“Jeg lader de fagprofessionelle sætte retningen, men jeg har haft lyst til at blande mig, for jeg synes ikke, det går stærkt nok. Men jeg har ikke gjort det i respekt for lærerne. Forandringer tager tid, så jeg skal være tålmodig”, siger han. KORTE SKOLEDAGE SPILLER STOR ROLLE

Man kan ikke forvente, at et forsøg kører snorlige fra dag et, medgiver Ina Jørgensen, som er glad for, at lektionerne på Rørkjær Skole nu igen er på 45 minutter, og eleverne har pause samtidig. Hun er særligt glad for, at skolen har indført kortere skoledage. Ikke mindst på elevernes vegne. “På den anden side af middag daler elevernes koncentration, så hvis man er uheldig, at ens lille fag ligger om eftermiddagen, er det svært at holde gejsten hos eleverne. Jeg oplever heller ikke længere så mange konflikter. Det må skyldes, at eleverne trives bedre”. Med de kortere skoledage ligger Ina Jørgensens forberedelsestid mere samlet, hvor hun før havde huller i skemaet. Hun ser det også som en fordel, at lærerne ikke skal tælle timer, og at der ikke er samme krav om at følge målene i fagene som i resten af landet. Det gør metodefriheden mere åben. “Nu kan jeg lade eleverne brænde krudt af i 20 minutter fra morgenstunden, så vi får ro på. ’Jamen, så kan de ikke nå at lære det, de skal’, lyder en indvending. Jo, for de læser mere koncentreret, når de har bevæget sig. På samme måde kan man bruge ekstra tid på trivslen i en periode, hvis der er behov for det. Vi har mere frihed til at gøre noget andet, som på sigt gavner fagfagligheden”. Alligevel mener hun, at det er svært at bedømme, hvad der kommer ud af forsøget. “Der er ting, vi ikke har prøvet af, fordi vi ikke har råd. Vi kommer ikke ud af huset, vi kan ikke invitere gæstelærere, og vores tolærertimer er reduceret kraftigt i år. Så gør vi en bestemt ting, fordi vi har frihed, eller skyldes det besparelser? Det kan være svært at gennemskue”, siger Ina Jørgensen. folkeskolen@folkeskolen.dk

Vi har mere frihed til at gøre det, vi mener på sigt gavner fagfagligheden, oplever Ina Jørgensen. Hun lader for eksempel eleverne brænde krudt af i 20 minutter om morgenen, fordi de så koncentrerer sig bedre senere på dagen.

Folkeskolen

2023

Tema/Frihed

Det er svært at eksperimentere i udskolingen, når eleverne skal til de samme afgangsprøver som alle andre. Det peger flere skoleledere i Holbæk og Esbjerg på, når de skal nævne, hvor de gerne ville have haft mere frihed.

Afgangsprøver snævrer friheden ind ORD

Henrik Stanek

“Mere frihed til eksamensformer eller til at vælge eksamen fra”. “Mere individuelle tanker, også omkring prøver”. “Det er svært at eksperimentere meget i udskolingen, når prøverne er de samme”. Flere skoleledere i Esbjerg og Holbæk peger på afgangsprøverne, når de i en rundspørge fra Folkeskolen skal svare på, om der er områder, hvor de ville have haft mere frihed. For selv om frihedsforsøget giver skolerne i de to kommuner mulighed for at tilrettelægge undervisningen, som de vil, skal eleverne i

FOTO

Michael Drost-Hansen

sidste ende til de samme afgangsprøver som alle andre. Det skal sikre, at de hverken får lettere eller sværere prøver, men det udfordrer frihedsforsøget. “Det handler om lærernes mindset. De har fokus på, hvordan de kan lære eleverne at håndtere prøven bedst, og derfor tænker de traditionelt på vej hen til prøven”, siger Jan Lagoni, formand for Skolelederforeningen i Esbjerg. Han har prøvet at udfordre afdelingsledere

og lærere på sin egen skole, Fortunaskolen, til at finde en anden vej, men det er svært. “Hvis jeg havde geografi i en time om ugen i en udskolingsklasse, ville jeg nok også holde fast i det, jeg kender. Muligheden for at gøre det anderledes er til stede, men der er ikke tid til at eksperimentere”, medgiver Jan Lagoni. At stort set alle skoler i Esbjerg har benyttet friheden til at forkorte skoledagen, gør det ikke nemmere, mener Esbjerg-lærernes formand, Maja Gundermann Østergaard. “Udskolingslærerne synes, de har svært ved

"Styrelsen er ikke gearet til at tænke anderledes, så vi må konstatere, at prøverne er meget bindende for undervisningen". Kredsformand Maja Gundermann Østergaard

at nå det, de skal ifølge prøvebekendtgørelserne, og de vil gerne give eleverne en god oplevelse med at gå til prøve”, siger hun. ANDRE MÅDER AT TESTE PÅ

I det nye udspil fra regeringen tales der om øget frihed til skolerne. Står det til Jan Lagoni, bør det indebære frihed til at spørge: Hvordan vil vi teste eleverne? “I mine øjne er der andre måder at kontrollere på, om eleverne har fået den nødvendige viden, men vi oplever, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kun mener, at der er én måde at gøre det på”, siger skolelederformanden. Maja Gundermann Østergaard fra Esbjerg Lærerforening mener også, at styrelsen er svær at danse med, når det gælder afgangsprøver. “Styrelsen er ikke gearet til at tænke anderledes, så vi må konstatere, at prøverne er meget bindende for undervisningen”, siger kredsformanden. Under pandemien fik eleverne ophøjet deres standpunktskarakterer til prøvekarakterer. Det kan være en vej at gå, mener hun. “Et standpunkt er lærerens fagfaglige vurdering af, hvad eleven samlet set kan til hverdag. Jeg ville ønske, at vi har tillid til, at de fagprofessionelle kan foretage den vurdering, men så rammer vi ind i hele diskussionen om prøver eller ej”.

Eleverne lærer mere af feedback end af karakterer, mener udskolingslærer på Sønderrisskolen Mette Roden. Hun ville rigtig gerne bruge mere tid på undervisning og mindre på prøveforberedelse og -træning.

Den diskussion deltager Mette Roden gerne i. Hun er udskolingslærer på Sønderrisskolen Aura i Esbjerg. “Vi burde kunne vælge, om vi vil være prøve- og karakterfri, for eleverne lærer mere af at få feedback på deres opgaver end af et syvtal. Hvis vi fjerner prøverne helt eller

delvist, tager vi også noget af presset fra eleverne, og vi får mere tid til at undervise, hvor vi nu bruger tid på at træne i prøven”, siger Mette Roden. folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2023

Debat Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Der skal nye penge på bordet DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN,

formand for Danmarks Lærerforening Illustration: Hayley Wells

Penge kan kun bruges én gang. Det er en logik, vi lærer børn helt ned i de yngste klasser. Alligevel er det, som om politikerne somme tider glemmer det. I regeringens nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret inden efterårsferien, vil politikerne blandt andet have mere varieret undervisning, mere efteruddannelse til lærerne, et stærkere PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, redaktionen) og intensiv undervisning på små hold til de elever, der har mest brug for det. Meget af det er gode forslag, som vi i Danmarks Lærerforening selv har arbejdet for i årevis. Dykker man ned bag de flotte ord og ser på, hvor pengene skal komme fra, står det dog hurtigt klart, at udspillet i store træk skal finansieres af penge, der allerede er brugt. Ud af de i alt 2,7 milliarder, der ligger i regeringens udspil, skal de 1,9 milliarder findes ved at droppe den understøttende undervisning og bruge pengene anderledes. Problemet er bare, at den understøttende undervisning for længst er konverteret til tolærertimer og holddeling lokalt på skolerne. Ni ud af ti skoler har allerede forkortet skoledagen og brugt pengene på at skabe bedre kvalitet i undervisningen. Nu skal pengene bruges – igen. Men denne gang skal de ikke nødvendigvis bruges på undervisningen. Faktisk skal en stor del af pengene ifølge udspillet øremærkes til under-

visningsmaterialer, kompetenceudvikling og skolefritidsordningstimer. Skal midlerne fra den understøttende undervisning nu bruges på helt andre ting, er skolerne derfor tvunget til at spare på undervisningen. Det vil spænde ben for politikernes gode ambitioner om en stærkere folkeskole, allerede inden udspillet er gået i gang. Det er ganske enkelt en ommer. Regeringen vil have en stærkere folkeskole, der kan mere end i dag. Så er regeringen altså nødt til at prioritere den. Og det gælder ikke mindst økonomisk. Vil man have et kompetenceløft af lærerne, så koster det penge. Vil man have mere varieret undervisning med praksisnære elementer, så kræver det mere tid til forberedelse. Vil man lykkes bedre med inklusionen og gribe flere elever tidligere, så kræver det penge til flere lærere i klassen. Vil man have styrket kvaliteten i skolefritidsordningen, så kræver det, at man sætter pengene af til det særskilt. Igen – mange dele af udspillet er rigtig gode. Men man kan ikke skabe en bedre folkeskole, hvis man samtidig konsekvent sparer på undervisningen. Vi lærer vores børn, både derhjemme og i skolen, at har man først brugt lommepengene på slik, kan man ikke bagefter bruge dem på legetøj. Regeringen ville gøre sig godt i at følge samme princip.

“Har man først brugt lommepengene på slik, kan man ikke bagefter bruge dem på legetøj”.

.DK

Juleklip og modellervoks er dybeste alvor “På nogle skoler har få elever faglige og sociale udfordringer. På andre skoler drejer det sig derimod om en betydelig andel. Regeringens forslag vil potentielt kunne gøre disse forskelle endnu større, end de allerede er i dag”. Forskningsprofessor Rasmus Landersø

LINE RØNN SHAKOOR, læringskonsulent, Københavns Professionshøjskole

“Kloge hænder” lyder godt, men hvad betyder det? Kan viden sidde i hænderne? Kan hænder være dumme? Er udtrykket arvet fra tidligere tiders skelnen mellem hånd og ånd? Udtrykket refererer til det faktum, at menneskets tænkeevner er uløseligt forbundne til hændernes sansning af omverdenen. I det kommende vil jeg underbygge denne påstand med belæg i nyere studier. Læs med, og det vil for evigt forandre dit syn på juleklip, origami og snørebåndsbinding. Mit håb er at sætte gang i en bevægelse, som inspirerer til at styrke det finmotoriske i alle fag – med alle de positive effekter, det har for tænkning, opmærksomhed, stemning, motivation og samhørighed. Forskning i børns finmotorik har et klart budskab: Børn har brug for mere tid til leg

og flere sensoriske indtryk for at styrke deres øje-hånd-koordination. De finmotoriske færdigheder handler om forbindelsen mellem hjernen og kroppen, og når du arbejder med finmotoriske færdigheder, styrker du netop forbindelsen mellem hjerne og krop. Desuden vækkes fornemmelsen for taktilitet i nervesystemet, og neuroner styrkes hele vejen fra fingerspids til hjernebark. Men lige nu er vi i den situation, at børn faktisk er mindre finmotorisk aktive, end de var for 20 år siden. Vi ved, at børn med dårlige finmotoriske færdigheder har flere vanskeligheder i klasseværelset. At gå i skole kræver mange forskellige færdigheder, men vi kan med videnskabelig evidens se, at der er en sammenhæng mellem børns skoleparathed og deres motoriske færdigheder. Et

videnskabeligt studie indikerer, at finmotoriske færdigheder ikke blot får indflydelse på skolegang, men faktisk på evnen og mulighederne for succes i livet. Man kan i studiet se, at børn med højt udviklet finmotorik også scorer højt i abstrakt tænkning, hvorimod børn med en svagere finmotorik viser svagere evne til abstrakt tænkning. Studiet viser en tydeligere sammenhæng mellem finmotorik og abstrakt tænkning end mellem IQ og abstrakt tænkning. Så vil du gerne understøtte, at dine elever kan tænke abstrakt og komplekst, er det en god ide at give dem finmotoriske udfordringer. Mit håb er, at vi tør folde origami, lave snorelege, tegne, male, sy og strikke mere i skolen. Lad os få gang i hjernen og dens makker, hånden.

Rettelse I Folkeskolen nummer 16, i en artikel om det private lektiehjælpsmarked, "Industri født af mistillid til folkeskolen", stod, at selskabet GoTutor på et tidspunkt gik konkurs, før det blev opkøbt. Det er ikke korrekt. GoTutor har ikke været konkurs. Folkeskolen beklager fejlen.

DEN 11.-15. MARTS

2024

Sæt privatøkonomi på skemaet i uge 11: Få besøg af en bankrådgiver og dyst om 10.000 kr.

PENGEUGE.DK Folkeskolen

2023

Der kommer mange beskeder fra skolen ved starten af et nyt skoleår. Så for at sikre sig, at så mange som muligt læste hans brev til forældrene, sendte Jens Baj Madsen også en pressemeddelelse om brevet til de lokale medier. Og det gav genklang i hele Danmark.

ORD

Henrik Stanek FOTO

Michael Drost-Hansen

Da skolelederen fortalte hele byen om elevernes uvaner Historisk lave prøvekarakterer fik skoleleder Jens Baj til at gå til både pressen og forældrene. I et tre sider langt brev appellerede han til opstramning på sengetider, skærmforbrug og tilgangen til skolen. Og det virkede. 30

Folkeskolen

2023

Ruby i 8.c er altid gået tidligt i seng, og hun og Tobias synes, brevet fra skolelederen var en god ide. Det fik Tobias til at aftale med sine forældre, at han ikke måtte have mobilen hos sig den sidste time, inden han skulle sove. Det betød, at han faldt hurtigere i søvn og var friskere næste dag. Men han faldt tilbage i de gamle vaner.

APPELLENS FEM PUNKTER 1. Skolen er vigtig – det handler om dit barns fremtid. 2. De voksne bestemmer – forstå et ja, et nej og et måske. 3. Du er en del af et fællesskab – det skal nok blive din tur. 4. Modgang modner – pyt – det gå over. 5. Søvn og skærm – mere søvn og mindre skærm.

“Jeg bliver nødt til at rette en klar appel til jer forældre. Det er fra jer, at jeres børn og vores elever skal mærke, at det at gå i skole, det at blive dygtigere, det at høre efter, hvad de voksne siger, er helt centralt for deres udvikling og hele deres liv”. Skoleleder Jens Baj Madsen fra Fjordbakkeskolen ved Fredericia indledte skoleåret med at sende et tre sider langt brev til samtlige forældre, hvor han i fem punkter appellerer til, at de og deres børn tager skolen alvorligt. Den direkte anledning var historisk lave karakterer ved afgangsprøverne i juni. “Vores karakterer plejer at ligge over landsgennemsnittet, så det var en øjenåbner, at vi røg under. Nogle klasser lå meget lavt, og en elev mødte til eksamen i billedkunst uden et produkt. Jeg kunne have sagt, at det var det år, og at det nu bliver bedre, men der var mere i det”, siger Jens Baj. På et møde om elevernes adfærd før sommerferien sagde en teamkoordinator, at hun

aldrig før havde haft elever i 4. klasse, som ikke ville gøre, hvad hun sagde, men det havde hun nu. Det fulgte Jens Baj op på i forberedelsesugen før skolestart, og han fik en entydig tilbagemelding fra lærerne om, at det haltede gevaldigt med elevernes opførsel. “Vi kunne være blevet enige om, at det skyldes nutidens børn og forældre, og at det derfor ikke er vores skyld. Men det er vores opgave at tage fat om problemet, så vi drøftede med afdelingerne, hvad lærerne kan gøre, og hvad ledelsen kan gøre. Her gik det op for mig, at jeg var nødt til at lave en markering”, fortæller skolelederen. SUND FORNUFT PÅ SKRIFT

“Det er ikke en stor og svær øvelse. Det handler om det, som de fleste af jer allerede gør: Sørg for at få jeres barn i skole. Spørg interesseret til skoledagen, og sæt tid af til lektier og læsning. Mød op til skolens arran-

gementer. Følg med på Aula. Omtal skolen positivt over for jeres barn – og send eventuel kritik til os”, skriver Jens Baj under punktet “Skolen er vigtig – det handler om dit barns fremtid”. “Jeg orienterede skolebestyrelsen om, at jeg ville sende en appel til forældrene, og et medlem tilbød at læse brevet igennem, men jeg valgte at tage den selv, for jeg havde brug for, at det blev markant. Brevet skulle skabe en forstyrrelse og være en anelse provokerende, men uden at fornærme. Hvis forældrene reagerede med ‘Hvad bilder han sig ind?’, ville jeg have skudt mig selv i foden”. Det er ikke sikkert, at et brev på tre sider fra skolelederen bliver læst af ret mange, når forældrene også skal forholde sig til alt det, lærerne sender ud om det nye skoleår. Derfor sendte Jens Baj en pressemeddelelse om brevet til de lokaler medier, og det gav genklang. “Mange har formentlig læst eller hørt om appellen gennem medierne, og vi valgte også, at der skulle en repræsentant fra ledelsen med til alle forældremøder i august og september, så vi kunne gå i dialog med forældrene”, siger Jens Baj. I brevet understreger han, at forældrene ikke skal læse appellen som et diktat eller en indblanding i deres privatliv. De fem punkter skal ses som anbefalinger, og skolelederen oplever, at forældrene bakker op. Det bekræfter skolebestyrelsesformand Karina Bukh, som kun har fået positive tilbagemeldinger. “Forældrene synes, det er godt at få en påmindelse om, at de skal tale med deres børn om, hvad der er god opførsel i skolen. De fleste har styr på det, men det er alligevel godt at blive mindet om, at vi også har et ansvar i skolen. Det er sund fornuft på skrift”, siger hun. Der var heller ikke én negativ reaktion på forældremødet i Carsten Bonde Jensens 5. klasse. “Nogle var helt enige med skolelederen, og andre var det i nogle af punkterne. Ingen stillede kritiske spørgsmål, og det har jeg heller ikke hørt fra andre forældremøder i min afdeling”, siger læreren, som er tillidsrepræsentant for sine kolleger i afdeling Skærbæk. Jens Baj er spændt på, hvordan reaktionen bliver, når appellen bliver rettet direkte mod en konkret elev. “Det har vi ikke oplevet endnu, men efter sommerferien har vi haft konflikter med slagsmål og trusler i udskolingen, hvor forældre har sagt: ‘Okay, vi skal gøre sådan her. Hvad gør I så?’ Her har der været forventninger om, at vi ville handle over for ‘det

“De fleste har styr på det, men det er alligevel godt at blive mindet om, at vi også har et ansvar i skolen. Det er sund fornuft på skrift”. Skolebestyrelsesformand Karina Bukh

andet barn’ i konflikten. Det er kun fair, at forældrene kommer med noget igen, og jeg har forberedt lærerne på, at de nu bliver målt og vejet op mod min appel”. INDDRAGELSE SKAL ØGE MOTIVATIONEN

“Vi kæmper i stigende grad med elever, som ikke accepterer, at det er de voksne, der bestemmer på skolen, og at skolens regler skal overholdes. Vi strammer op på det sidste, og vi har brug for, at I derhjemme også holder fast i, at det er de voksne, der bestemmer”. Sådan lyder en bid af teksten under brevets andet punkt: “De voksne bestemmer – forstå et ja, et nej og et måske”. “Det er vigtigt, at vi griber ind, når elever

DERFOR ER SKOLEN BEKYMRET Vi ser med bekymring på, hvordan alt for mange elever – ikke bare i udskolingen – slet ikke investerer og prioriterer skolen. Det udmønter sig blandt andet i, at alt for mange af vores elever: 1. kommer for sent 2. møder uforberedte og uoplagte 3. møder op uden lyst og energi til at lære og blive dygtige 4. nægter at gøre det, de får besked på, og bryder skolens regler og kodeks for almindelig god opførsel 5. har svært ved at indgå i de fællesskaber, som skolen er bygget op omkring – klasse, hold, grupper. Fra skoleleder Jens Bajs brev til Fjordbakkeskolens forældre.

Jens Baj Madsen opfordrer forældrene til, at nogle kriser og konflikter ikke er store nok til at sætte et beredskab i gang. At der er en pytknap. Det var det punkt, han var mest i tvivl om.

ryger eller forlader skolen, selv om de ikke må. Ellers skrider det. Samtidig skal lærerne være nærværende, relationsstærke og empatiske. Vi vil i dialog med lærerne om, hvordan vi skaber bedre vilkår for, at de i en travl hverdag får overskud til at lægge en hånd på skulderen af udfordrede Brian og spørge, hvordan det gik til fodbold i går. Det kan man nå langt med”, siger skolelederen.

Fjordbakkeskolen arbejder også med elevinddragelse. Elevrådet skal styrkes, klasserne skal arbejde med deres regler og miljø, og udskolingen skal afprøve elevstrukturerede skole-hjem-samtaler. “Eleverne skal have mere indflydelse på det, der handler om dem. Nogle siger, at det ikke harmonerer med, at de voksne bestemmer. Jo, vi bestemmer rammen, men det er også vigtigt,

at eleverne kan lide at komme her og kan se en mening med skolen”, siger Jens Baj. "DET SIGER JENS BAJ"

“Det er en klar anbefaling herfra, at I forældre sikrer en tilpas lang nattesøvn for jeres børn og unge – og at mobiler og andre devices ikke kommer med ind på deres værelser, når de skal sove. Mere søvn – mindre skærm – kan være den ‘nemme’ løsning på manglende overskud i hverdagen”. “Tanken om mindre skærmbrug er ikke populært hos eleverne, men det har givet lærerne noget at binde det nye skoleår op på. De har kunnet referere til punktet over for eleverne, vel vidende at de har ledelsen i ryggen. Det gør heller ikke noget, at forældre siger til deres børn, at de skal have deres nattesøvn, ‘for det siger Jens Baj’”, siger skolelederen. 7.c kører i øjeblikket et forsøg, hvor de i seks uger ikke har adgang til devices efter 21.30. Som optakt har klassen lært, hvad søvn betyder. Tobias fra 8.c kunne tydeligt mærke en forskel, da han som en udløber af appellen aftalte med sine forældre, at han ikke måtte bruge sin telefon, i timen op til at han skulle sove. “Jeg følte mig mere frisk i skolen, fordi jeg hurtigt faldt i søvn. Det var mest mig, som ville prøve, men efter et stykke tid faldt jeg af på den. Det fungerede ellers godt, så det kan være, at jeg skal prøve igen”. Tobias og klassekammeraten Ruby genkender det billede, Jens Baj tegner over for forældrene. “Sidste år var der ingen respekt for lærerne i vores klasse, så folk gjorde, hvad de ville. Det tog tid at komme i gang i hver eneste time, og der var megen uro. Da jeg læste brevet, tænkte jeg, at det handler om helt almindelig opførsel som at komme til tiden og være parat til undervisningen”, fortæller Ruby. Det er blevet bedre, oplever de to elever. Ruby tror, det skyldes, at brevet har hjulpet forældre til at tage fat i deres børn. Det har dog ikke ført til ændringer hjemme hos hende selv. “Jeg er altid gået tidligt i seng, for ellers fungerer jeg ikke. De fleste af mine venner går senere i seng end mig, og der er nogle, hvor jeg tænker, at det er godt nok sent. Deres forældre burde træde til, så de fik mere søvn”, siger hun. Brevet har gjort det lettere for forældrene at tale om sengetider og brug af skærme, vurderer Brian Alsløw, som er tillidsrepræsentant

for lærerne i afdeling Taulov, hvor udskolingen holder til. “Eleverne synes, det er træls, at de ikke længere må få mobilen med i seng, men vi kan mærke, at flere får den søvn, de har brug for. Vi har haft problemerne længe, men når vi gør opmærksom på det, er det nok bare en lærer, som har det sådan. Derfor er det godt, at appellen kommer fra vores skoleleder”, siger Brian Alsløw. I Skærbæk har brevet endnu ikke gjort en forskel, vurderer Carsten Bonde Jensen. Men der er håb. “Vi vil under skole-hjem-samtalerne spørge ind til, hvordan det går med skærmforbrug og sengetider. Især hos de elever, som sidder meget ved en skærm og er fraværende i undervisningen”, siger han. HØJST ET SKUD OM ÅRET

Skolerejser med tryghed Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring.

Oplev Berlin 2 nætter, busrejse t/r og morgenmad Fra kr. 848

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

“Øv også jeres børn i ved mindre kriser, konflikter og ting, de er kede af lige i dag, at der findes en pytknap. Meget går over igen, uden at vi behøver sætte det store beredskab i gang”. alfatravel.dk At kunne sige pyt var det punkt, Jens Baj var mest i tvivl om. Det handler om, at forældre og lærere skal passe på med at psykologisere alle udfordringer i livet. “Der skal ikke voksne ind over alt, som gør Folkeskolen_NY_2023_Berlin.indd 1 06-02-2023 15:08:05 ondt, men balancen er hårfin, for nogle har det virkelig svært. Det er dem, vi skal koncentrere hjælpen om, men der er generelt en tendens til, at voksne vil gribe ind for hurtigt. Jeg har hørt, at mange unge ikke snakker med deres forældre, fordi de er bange for, at forældrene sætter for meget i værk. De unge vil bare have, at forældrene lytter. Mere skal der ikke til”, siger Jens Baj. Han kalder appellen et one shot. “Jeg kan ikke sende den ud igen til jul. Jeg har max et skud om året”, siger han. Hvad så, hvis elevernes opførsel er skredet London til jul? 5 dage/4 nætter Jens Baj tager sig tid til at svare. fra CPH fra kr. 1.998,“Du må gerne skrive ‘lang pause’. Og du må også gerne skrive: ‘Det gør det ikke’. Jeg fra kr. 2.198,fra BLL tog appellen op på lærermødet i september, for vi skal både være vedholdende og understøtte Tag en snak med os i dag: de forældre, som tager konstruktive kampe 65 65 65 63 derhjemme. Og så skal vi have eleverne i 7.c til at opleve, at de har mere lyst til både skolen group@benns.dk www.benns.dk/studierejser og andre ting, når de lægger skærmene væk og får den nødvendige søvn”, siger Jens Baj.

Skoletur med fokus på engelsk?

folkeskolen@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2023

Religion

ORD Andreas Brøns Riise FOTO Bo Tornvig

Nu blev det religionslærernes tur Lektor Jeppe Langkær underviser normalt i religion på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. På fem kurser efteruddanner han nu kristendomskundskabslærere, hvoraf cirka halvdelen underviser uden linjefag.

Ved en række gratis fagkurser kan de, der normalt står bagest i køen til efteruddannelse, få et løft. Lærerne i kristendomskundskab bliver klædt på til at løfte blikket fra de religiøse tekster og tage eleverne med derhen, hvor religiøse liv bliver levet. Lotte Christensen, kristendomskundskabslærer på Valby Skole, lægger ansigtet i tænksomme folder. Efter at have ransaget hukommelsen når hun frem til, at det i hvert fald er ti år siden, hun senest har været på efteruddannelse i faget. Næste spørgsmål lyder, hvorfor hun har meldt sig til Danmarks Lærerforenings efteruddannelseskursus. Her falder svaret prompte og med et grin: “Derfor!”

Kristendomskundskab er et af de fag, hvor uddannelsesefterslæbet er allerstørst. Samtidig er det med afstand faget med den laveste kompetencedækning af alle. I 2019/20 var det blot 58,7 procent af alle timer i kristendomskundskab, der blev læst af en lærer med linjefag. Med en bevilling på 14 millioner kroner i ryggen fra A.P. Møller Fonden udbyder Danmarks Lærerforening frem til foråret 2024 gratis fagkurser til i alt omkring 1.600 lærere

i de praktiske/musiske fag samt samfundsfag og kristendomskundskab. Nu er turen kommet til kristendomskundskab. I alt har cirka 220 deltagere meldt sig til de fem gratis kurser, der løber af stablen fordelt i hele landet mellem oktober 2023 og februar 2024. Underviserne på fagkurserne er hver gang to lektorer i det pågældende fag fra en af professionshøjskolerne. I kristendomskundskab er det Lakshmi Sigurdsson og Jeppe Langkær fra Københavns Professionshøjskole, der har ansvaret. NOGET MED HJEM Opdraget er klart. De deltagende lærere skal diskutere fagets status og dannelsespotentiale, de skal klædes på med ny viden, og så skal de have noget konkret med hjem i undervisningen. Temaerne for de to værksteder, lærerne skal igennem på Krogerup Højskole

i Humlebæk, er “praksis og materialitet” og “forestillinger og fortællinger”. Først følger et oplæg. Dernæst et gruppearbejde. Meningen er, at lærerne skal kunne bruge kilder og gruppearbejde i deres egen undervisning. “Ikke en til en. Det skal selvfølgelig redidaktiseres til de konkrete elever”, siger Jeppe Langkær. Den grundlæggende tanke med kursusprogrammet er at udvide lærernes forståelse af religion til i højere grad også at handle om levede religiøse liv. “Vi skal forstå religion som en del af en menneskelig virkelighed. Den virkelighed er også formuleret i tekster og udtrykt i forestillinger. Men den er i lige så høj grad levet. Og den tager form i sten, træ og alle mulige andre materialer, folk omgiver sig med”, siger Jeppe Langkær. Særligt begrebet religious literacy har de

FAGLIGE NETVÆRK Få et månedligt nyhedsbrev fra journalisten på det faglige netværk Religion. Du kan tilmelde dig på folkeskolen.dk/nyhedsbrev

Folkeskolen

2023

Religion

FAGLIGE NETVÆRK Få et månedligt nyhedsbrev fra journalisten på det faglige netværk Religion. Du kan tilmelde dig på folkeskolen.dk/nyhedsbrev

seneste år vundet indpas. Det betyder, at man er i stand til at kunne genkende og afkode menneskers religiøsitet, og hvordan den kommer til udtryk. “Det er jo dybest set mennesker, vi gerne vil forstå. Vi vil gerne sætte eleverne i stand til at forholde sig til sig selv og hinanden. Og til hvad det vil sige at være menneske”, siger Jeppe Langkær og tilføjer: “For mange mennesker er en del af svaret religiøst. Og så må man jo undersøge, dels hvad de skriver, dels hvad de siger og gør. Man må forstå religion som et mangefacetteret fænomen, hvor de officielle, institutionelle religiøse svar kun er ét perspektiv. Derfor er vi også nødt til at bevæge os ud af klasserummet”. ”FAGET HAR RYKKET SIG HELT VILDT” Det er snart 50 år siden, kristendomskundskab blev et ikkeforkyndende fag. Og faget er altså på en rejse væk fra læsning af religiøse tekster og over i retning af at beskæftige sig med etik, moral og livsfilosofi. Men den store udvikling i faget står i skærende kontrast til, hvor meget efteruddannelse lærerne får i det, mener Margaretha Donnis og Annemette Jensen fra Pilegårdsskolen i Tårnby Kommune.

De er sammen taget på Danmarks Lærerforenings efteruddannelseskursus. Den ene har linjefagskompetence og mange års erfaring i bagagen. Den anden underviser i faget for første gang dette skoleår. “Jeg er helt ny i faget, som har rykket sig helt vildt, siden jeg selv gik i skole. Det er et virkelig godt kursus til at blive afstemt. Underviserne er nogle, der er vant til at undervise undervisere. Oplæggene er brede. Gruppearbejdet kan man gå direkte hjem og bruge i undervisningen”, siger Annemette Jensen. På 20 år som religionslærer har Margaretha Donnis deltaget i Religionernes Dag omtrent hvert andet år. Og så har hun været på kurser afholdt af sognet. “Men det er jo ud over normal arbejdstid. Egentlig efteruddannelse som en del af min arbejdstid har jeg ikke fået før”, siger hun. Margaretha Donnis kan tydeligt mærke, at faget har rykket sig de senere år i retning af at “opnå forståelse for sig selv og hinanden i stedet for faste religioner”, fortæller hun. Og også at eleverne har en stor interesse i at snakke om eksistentielle spørgsmål. En del af dagens lektion handler om at tage eleverne med ud af klasselokalet og derhen, hvor religion udøves. Margaretha Donnis har blandt andet haft sine elever med på kirkegården. “Så oplever man elever, der kender nogle, som ligger der. Og som har rigtig meget brug for at snakke om det. Det er rart for eleverne at vide, at man altid har gået og funderet over, hvorfor vi er her, hvorfor vi skal dø, og hvad der sker bagefter”, siger hun. Men det kræver, at læreren har en stærk faglighed, når de snakke skal tages, understreger lærerne. Særligt fordi svarene kommer til at hænge i luften. Og skal gøre det. “Man skal jo netop ikke forkynde. Man skal føre en samtale, hvor alle har mulighed for at byde ind med deres meninger og tanker om det, der er svært. Det er noget af det, jeg synes er fantastisk ved kristendomskundskab. Men det kræver faktisk meget af en som lærer”, siger Margaretha Donnis. For elevernes forældre kan det til tider også virke som barske spørgsmål at tage op i undervisningen, understreger Annemette Jensen: “Så man skal være sikker nok i sin faglighed til at være meget åben om, hvad man gør. Og have sin argumentation i orden, når man skal forklare hvorfor”. abr@folkeskolen.dk

Kirsten Mølgaard og Blancka Louise Andersen fra Klostermarksskolen sad klar ved tasterne, da tilmeldingen til fagkurset åbnede.

“Det er nemmere at få tilgivelse, når kurset kun koster en vikar” Kirsten Mølgaard finder en seddel med tætskrevne notater frem. Her har hun i løbet af de to seneste dage noteret, hver gang en konkret film, Facebook-gruppe, hjemmeside eller lignende er dukket op i samtalen med kollegaer fra hele Sjælland. “Det er også noget så lavpraktisk som det her, man savner til hverdag”, siger hun og vifter med den gule blok. “Muligheden for bare at udveksle konkrete tips til undervisningen”. Kirsten Mølgaard er taget på Danmarks Lærerforenings efteruddannelseskursus for lærere i kristendomskundskab sammen med tre kollegaer fra Klostermarksskolen i Roskilde. Og de kommer med væsensforskellig bagage. Kirsten Mølgaard har ikke kristendomskundskab som linjefag, men er læreruddannet i 1995, hvor kristendomskundskab fyldte mere i grunduddannelsen. Hun har undervist i faget stort set hvert år, siden hun blev færdiguddannet.

Blancka Louise Andersen har ikke undervist i faget før sidste år, hvor hun havde en 6.-klasse. I år underviser hun i faget i en 1.-klasse, hun også har i flere andre fag, så klassens skema kan dækkes af så få lærere som muligt. Og historien går igen, når man bevæger sig rundt ved bordene på Krogerup Højskole. Omkring halvdelen er her for at blive bedre klædt på til at undervise i et fag, der ikke er deres linjefag. For den anden halvdels vedkommende er dette for mange den første efteruddannelse i et fag, de har undervist i i en årrække. “Jeg har brugt Folkekirkens Skoletjeneste. De har nogle gode eftermiddagskurser, som jeg har brugt nogle interessetimer på. Ellers har jeg ikke fået nogen efteruddannelse”, siger Kirsten Mølgaard. Da muligheden bød sig, sad hun og de tre

ORD Andreas Brøns Riise FOTO Bo Tornvig

kollegaer fra Klostermarksskolen klar ved tasterne for at sikre sig en plads på kurset, så snart det var muligt. “Hellere bede om tilgivelse end om lov. Og den er noget nemmere at få, når kurset kun koster en vikar”, siger Blancka Louise Andersen. Til daglig er de fire lærere fordelt ud over indskoling, mellemtrin og udskoling og ses kun sjældent. Derfor kan det være småt med sparring i hverdagen, fortæller de. “Derfor er det enormt givtigt at kunne komme af sted på en slags internat”, siger Kirsten Mølgaard og tilføjer: “Det er klart, at tankerne lige vandrer kortvarigt tilbage i 1. klasse, der har vikar fem timer i dag. Men ellers er der fuldt fokus på at suge til sig og udveksle viden og ideer med kollegaer fra både egen og andre skoler. abr@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2023

Blog

Anbefalinger

Af Mette Mellerup, naturfagslærer og -vejleder på Sølystskolen og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/naturfag Foto: Lars Just

Af Bjarne Czeloth, tysklærer på Hasle Skole i Aarhus og faglig rådgiver for tysk på folkeskolen.dk/tyskfransk Foto: Tobias Nicolai

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

En elefant i en glasbutik Website Hanisau Land – Politik für dich

Website ARD Mediathek

Artikel Neue Deutschsprachige Acts

Da jeg ledte efter materialer til at markere Tysklands genforeningsdag – Tag der Deutschen Einheit – 3. oktober, fandt jeg dette site, som er udgivet af Bundeszentrale für Politische Bildung. Teksterne er henvendt til grundskoleklasserne 3.-4. årgang og opefter. Så det er en mulighed for at læse originaltekster på tysk, som i indhold og abstraktionsniveau passer til eleverne. I forhold til sproget vil jeg anbefale, at man arbejder med teksterne i 8.-9. klasse. Man kan som lærer udarbejde ordlister, så eleverne har noget at støtte sig op ad. Der er mange fine små tekster at arbejde med. I “Lexikon” er der mange småtekster, som forklarer samfundsfænomener. I “Spezial” bliver forskellige emner berørt – aktuelle og historiske. Emnerne er delt op i mindre kapitler. Opbygningen af Lexikon og Spezial lægger op til, at man for eksempel deler tekster ud til mindre grupper, som så kan holde oplæg om dem for klassen. Derudover er der mange andre ting, man kan gå på opdagelse i. Der er tegneserier, småspil, bog- og filmanmeldelser, skemaer til download og udskrift og endda en filmeditor.

Det her er ligesom DR’s børneafdelinger Ramasjang og Ultra. Det er tv-kanalen ARD, som har et Mediathek, hvor man kan finde tegnefilm, serier, dokumentarprogrammer og så videre for børn og unge. Man kan se dem, som de er, eller man kan sætte tyske undertekster til. Nogle af programmerne kan man kun se i Tyskland, men det kan man formentlig løse med en VPN. Der er programmer og film både til de helt små, til mellemtrinnet og til de store, så det er bare at gå i gang med at finde spændende indhold til undervisningen. Nogle ting er tyskproducerede spillefilmsserier og faktaprogrammer om dyr, historie og fysik, andre er tyske versioner af kendte programmer som for eksempel ”Garfield” og ”F som Får”. Et af mine favoritprogrammer er “Paprika – Hyggelig in Dänemark”, som handler om en tosproget pige fra Sønderjylland.

Sidst, men ikke mindst, har jeg fundet en liste med 17 nyere tysksprogede sange. Artiklen er fra 2021, så sangene er ikke helt nye, men til gengæld er der tale om nyere tyske bands, og det er artister, der ikke er særligt kendte. Man kan arbejde med artiklen på forskellige måder. Eleverne kan få til opgave at vælge en sang, der siger dem noget, og gå mere i dybden med den. Til hver artist er der en lille tekst, som tager udgangspunkt i de samme spørgsmål. Teksterne er ikke særligt lange, så dem kan eleverne fint oversætte mundtligt eller skriftligt. Man kan også se, hvor artisterne kommer fra, og arbejde med landeskunde og placere dem på et kort og arbejde med byerne. Og hvis klassen er kreativ, kan eleverne skrive deres egne tilsvarende tekster eller fabulere over, hvordan det skulle lyde, hvis de skrev musik.

hanisauland.de, søg for eksempel på Deutsche Einheit

ardmediathek.de/kinderfamilie

musikexpress.de/newcomer-2021-neue-deutschsprachige-acts-bands-popkolumnelinus-volkmann-1994523/

I regeringens udspil ”Forberedt på fremtiden 2” er initiativerne for folkeskolen samlet. Og der er afsat penge … Stormen raser udenfor, stearinlys og brændeovnen er tændt, og koppen er fyldt med kaffe. Jeg har nu læst regeringens 35 sider lange pdf med dens bud på folkeskolens fremtid. Det er jo svært at være uenig i udspillet, hvor de fem overskrifter er: • Frihed under ansvar • Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever • Mere indflydelse til skolebestyrelserne • Et styrket lærerværelse • Stærkere fællesskab i klassen. Alligevel sidder jeg tilbage og tænker: Hvem er elefanten? Er det udspillet, undervisningsministeren eller mig? Folkeskolen er glasbutikken fyldt med standardvarer, unikaglas og et kæmpe varelager. Er “Forberedt på fremtiden 2” blot et udspil for at få gode bedømmelser på Trustpilot? Eller er tilførslen af midler som Black Friday – hvor forbrugeren måske lige er tilfreds på kort sigt …? Normalt har jeg set mig selv som en ma-

“Hvordan vil folkeskolen se ud, hvis vi, der har været matriarker, flygter til andre reservater?” triark for folkeskolen, den ældre, erfarne hun, som sikrer overlevelse og er et socialt dyr. Men tiden, folkeskolen står i, får mig til at blive en ronkedor – en gammel, aggressiv elefant – dog ikke af hankøn. Endnu en gang har folkeskolen fået flotte pdf-filer med lovning på udvikling, frisættelse og måske midler. Men jeg har tabt troen på politikernes ord. Når jeg læser tallet 2,6 milliarder kroner til nye faglokaler, så er min

første tanke: “Hvor mange penge går denne gang til konsulenter?” Der er SÅ STORE FUNDAMENTALE PROBLEMER i folkeskolen, vi bløder på trivsel på både elev- og lærersiden. For at blive i elefanternes verden, så er elefanterne på savannen truet af krybskytteri, global opvarmning og tab af deres habitater. Nogle elefanter bliver reddet og får en beskyttet tilværelse i et reservat eller en dyrepark. Hvordan vil folkeskolen se ud, hvis vi, der har været matriarker, flygter til andre reservater? Hvad sker der med den ellers smukke savanne, når de små elefanter mister deres ledere? Elefanter er et af mine yndlingsdyr, og jeg håber at vende tilbage som matriark en dag. Er dog i tvivl om, hvorvidt det bliver på savannen … Kære Mattias Endnu et opråb fra folkeskolen. Denne gang med elefanter som metaforer, måske vi skulle mødes til kaffe og konstruktiv dialog i zoo foran elefantburet. Du ringer, så kommer jeg til København. KH Mette Folkeskolen

2023

Anmeldelser

Taget ved hånden, uden at eksperterne tager over Anmelderen er blæst bagover ved læsningen af vejledningerne til systemet. Jeg bryder mig ellers ikke om fortærskede udtryk, men i dette tilfælde rammer det spot on.

Kom og læs, 2. klasse DANSK, INDSKOLING Forfattere: Trine Gandil og Louise Rønberg Læsebog: 144 sider, 241,25 kroner Arbejdsbog: 88 sider, 90 kroner Vejledning: 166 sider, 870 kroner Scrapbog til litteratur: 72 sider, 121,25 kroner Litteraturvejledning: 88 sider, 573,75 kroner Billedbøger: 249,95 kroner per styk (Andre priser for i-bøger. Rabat ved køb af flere titler samtidig) Forlag: Gyldendal

ANMELDT AF KAREN PORSBORG NIELSEN

Med “Kom og læs” får læreren lige præcis det, som man har brug for, når man skal bringe en broget flok elever hen mod at blive gode og alsidige inden for læsning, lytning, skrivning og mundtlige færdigheder samt mestre det hele i eget tempo inden for givne betingelser. Man mærker, at gedigne teoretikere og iderige, erfarne praktikere har ydet deres bedste. De formidler det videre på en måde, så hele paletten er nem at gå til. Talrige krydshenvisninger sørger for, at læreren bliver taget ved hånden,

uden at eksperterne tager over. Det er ikke et spørgsmål om at følge en slavisk plan, men at ruste læreren bedst muligt og at lette arbejdet for den enkelte elev og lærer. Læsebogen leverer rigt varierede tekster. Der er nyt om Vitello, om cykelcampere, om venner, om skoven og om forskellighed. Eleven møder tekster til fælles læsning og til fordybelse, enten alene eller med andre elever. Den dygtige læser bliver udfordret, og eleverne med vanskeligheder og langsommere progression i læsning bliver støttet og taget ekstra ved hånden.

SYSTEM

Inden for skriftlig udtryksfærdighed er der en bevidst og godt forklaret rækkefølge i opgaverne. Eleven udfolder sig i en arbejdsbog, der knytter sig til læsebogen. Desuden får læreren anvisninger på utallige skriveøvelser, lege, spil og opgaver, som kan indsættes efter behov. Men ikke nok med det: Systemets forfattere er bevidste om også at bygge op omkring litteraturanalyse og -forståelse. Til 2. klasse findes fem billedbøger med tekster på hvert opslag, som optræner elevernes evne til at læse litteratur. Disse bøger er

bygget op over en hovedkarakter og har en tydelig fortællestruktur. Hvert opslag fungerer som en scene, der rummer en del af handlingen. Samspillet mellem billede og tekst danner handlingen i nogle af bøgerne, mens der i andre titler er to parallelle handlinger. I atter andre af billedbøgerne står tekst og billede ligefrem i opposition til hinanden og indbyder til ekstra granskning. “Kom og læs 2” lægger op til at bearbejde litteraturen i vekslende organisations- og arbejdsformer, men som en rød tråd i arbejdet har hver elev en scrapbog, hvorudfra der samtales, skrives, spilles rollespil, tegnes, klippes, fotograferes og så videre. Man kan indvende, at anskaffelse af hele materialet bliver en dyr fornøjelse for skolen. De enkelte titler i litteraturarbejdet foreslås anskaffet i et enkelt eksemplar per klasse. Det er ikke forudsat, at alle elever selv læser teksterne eller har dem til egen disposition i arbejdet med litteraturen. Det er læreren, der bliver opfordret til at læse bøgerne op med indlevelse. Det samlede materiale er levende og spændende, og danskfaget er dækket alsidigt ind. Materialet er lækkert lavet og er nemt at finde rundt i, på trods af at det er så omfattende. De mangfoldige anvisninger er lige til at gå til og rummer rige muligheder for variationer i forhold til den klasse og de elever, man har. Hvis man har et andet nutidigt dansksystem, kan man udmærket forestille sig at anskaffe sig litteraturvejledningen til læreren, en scrapbog til hver elev og enkelte eksemplarer af bogtitlerne. Det er tidligt at tage fat på egentlig litteraturundervisning allerede i 2. klasse. Men børn i den alder elsker gode historier, ligesom de holder meget af fantasifulde og sjove tegninger. De børn, der er vant til voksnes oplæsning, vil have et forspring og vil hurtigt fange tråden og have meninger og spørgsmål at bidrage med. Børn, der ikke har samme erfaring at trække på, vil nok i starten holde sig lidt tilbage, men min vurdering er, at niveauet og temaerne er engagerende. Anledningen til at udfolde sig i mange sproglige aktiviteter vil være frugtbar, også for den sidstnævnte elevgruppe.

Tænkende matematik ANMELDT AF OLE HAUBO CHRISTENSEN

Hvad sker der, når vores elever tænker matematik – og hvad er meningen? Der rider en pædagogisk bølge over landet: “DTK”, Det tænkende klasserum. Bogen om det er forfattet af den canadiske professor i matematik Peter Liljedahl og har i den grad sat fokus på, hvordan vi lærer. Og ikke kun i matematik. DTK tager grundlæggende udgangspunkt i, at det er den aktive, der lærer. Og derfor skal eleverne være de aktive i undervisningen uanset fag eller kontekst. Vi har sikkert alle stødt på læringspyramiden i forskellige udformninger. Og alligevel har vi stadig en skolestruktur med test og prøver, der fremmer en helt anden undervisning end den, vi alle sammen godt ved er den, der giver den bedste læring. Os med rod i grundskolepraksis ved det godt: Vi skal skabe en skole, hvor det er elevernes læring, der er i fokus. “Tænkende klasserum i flere læringskontekster” er et supplement til “Det tænkende klasserum i matematik”. Bogen har fokus på forskellige undervisningssammenhænge, som kun i mindre grad er beskrevet i moderbogen. Bogen gennemgår 11 forskellige undervisnings- og læringssituationer i fem dele: læringsstøtte, særlige rammer, virtuel undervisning, hybridundervisning og hjemmeundervisning i det tænkende klasserum. De første kapitler centrerer om elever med brug for særlig støtte, elever i matematikvanskeligheder eller mere omfattende læringsvanskeligheder. De følgende kapit-

Tænkende klasserum i flere læringskontekster MATEMATIK Forfatter: Peter Liljedahl 249,99 kroner 108 sider Serie: Det tænkende klasserum Akademisk Forlag

BOG

ler har fokus på rammer af særlig betydning; små klassestørrelser, covid-19-udfordringer, for eksempel i form af virtuel undervisning med videre. “Tænkende klasserum i flere læringskontekster” er et supplement til “Det tænkende klasserum”. Bogen kan give god inspiration til egen praksis ikke mindst i arbejdet med elever i matematikvanskeligheder og giver detaljerede beskrivelser af en række undervisningssituationer, som ikke er indeholdt i “Det tænkende klasserum”. Folkeskolen

2023

Anmeldelser

Spot Ved Karen Ravn/kra@folkeskolen.dk

Et vigtigt formål for skolefritidsordnings- og fritidsklublederne er, at børnene udvikler deres evne til at indgå i relationer og fællesskaber. Samtidig siger over halvdelen af lederne i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, at der inden for den seneste måned har været børn og unge, der har stået uden for fællesskabet, mens otteprocent har haft episoder med mobning.

Børns hjerner er umodne, og derfor kan de have svært ved at forstå beskeder og bevare overblikket. Bogen her giver et bud på, hvordan læreren kan imødegå den udfordring.

Visuel støtte til alle børn – En praktisk guide

BOG

ANMELDT AF PIA WEISE PEDERSEN

Børn kan have svært ved at begå sig i omskiftelige og overstimulerede omgivelser. Det kan ofte afhjælpes ved at skabe struktur, forudsigelighed og genkendelighed i børnenes hverdag. Signe Søndergaard Baden kommer i denne praktiske guide ind på, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, at børns hjerner ikke er færdigudviklede. Det gælder de eksekutive funktioner, som sidder i frontallapperne i den forreste del af hjernen. De udgør vores styringssystemer, som hjælper os med at styre impulser og adfærd. Det er derfor, at voksne kan ændre planer og tage beslutninger og kan huske information i kortere eller længere tid ad gangen, handle målrettet, fastholde opmærk-

somhed og udvise selvkontrol. Det er børn ikke på samme måde modne til. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor hurtigt modningen af de eksekutive funktioner sker. Nogle børn kan have store udfordringer med opmærksomhed, målrettethed og fleksibilitet, også når de bliver voksne. Og den måde, vi har indrettet vores samfund på, og de krav, det stiller, er mentalt belastende for mange mennesker og spiller en rolle for børns mistrivsel. Selv hos voksne mennesker kan hjernen have svært ved at klare de høje krav om fleksibilitet og tempo, som vores arbejde og tilværelse kræver. Et af bogens kapitler handler mere konkret om, hvordan man nemmere kan hjælpe børn med at fastholde information, og om hvordan man kan

Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4738740 og et interview med forfatteren om de forskellige kommunikationsformer på folkeskolen.dk/4732706

Manglende faciliteter eller personale kan gøre det svært at skabe noget, børnene kan være fælles om. Men lederne peger også på, at det er svært at sætte aktiviteter i gang, fordi børnene er i tilbuddet i for kort tid. Nogle oplever desuden, at børn og unge fravælger tilbuddet på grund af regler for brug af skærme. Hent rapporten på eva.dk

Pigesnak Foreningen GirlTalk har fået tre millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden til en fastforankring af gruppeforløbet EmpowR, der Modelfoto: Sabrina May

PÆDAGOGIK Forfatter: Signe Søndergaard Baden 126 sider 370 kroner Forlag: Dafolo

aflaste deres hukommelse og opmærksomhedsfunktion. Man kan med visuel støtte hjælpe børnene til at spare på energien i deres hjernebatteri, så der er mere energi tilovers til det, som børn skal forholde sig til. Ved at bruge visuel kommunikation som billeder, piktogrammer, visuelle ure eller skrevne ord understøtter man mundtlige beskeder. Man giver med andre ord informationer på flere kanaler på en gang. Signe Søndergaard Baden mener, at når man bruger visuelle hjælpemidler, har man hjulpet barnet med vedvarende stimuli og indtryk, som ikke forsvinder ud i den blå luft som en mundtlig besked. Sidst i bogen findes et kapitel om belønningsskemaer. Her kommer Signe Søndergaard Baden ind på, hvad barnet skal øve sig på for at få en belønning, men der er ingen praktiske eksempler på, hvordan det kan anvendes i dagtilbud og indskolingen. “Visuel støtte til alle børn” af Signe Søndergaard Baden er en indsigtsfuld og velskrevet guide. Bogen fungerer som en udmærket hjælp til pædagoger, lærere og forældre, så de kan komme videre i hverdagen med de udfordringer, de møder.

Teateroplevelse Foto: Opgang 2

Kommuniker ad flere kanaler på én gang

Fritidstilbud har svært ved at få alle med

har til formål at forebygge og afhjælpe mistrivsel, i Hørsholm, Fredensborg, Egedal og Herlev Kommune. EmpowR er et ti uger langt forløb for 13-16-årige piger, der bliver en del af et rummeligt og trygt fællesskab med andre piger. EmpowR kører lige nu i otte kommuner, og pigerne fortæller blandt andet, at forløbet har været med til at styrke fællesskabet i skolen og deres engagement i skolesammenhænge og har givet dem mere mod på at tage en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole.

I 2020-2023 har 2.983 elever og 150 lærere fra 11 provinskommuner deltaget i teatret Opgang 2’s dramaforløb Andre Horisonter. En midtvejsrapport udfærdiget af Social Respons for teatret konkluderer, at dramaforløbet gør teateroplevelsen større og mere tilgængelig, styrker klassefællesskabet, og at elever i en udsat position oplever særligt udbytte. ”Det sker ikke automatisk, at en teaterforestilling er en positiv oplevelse for unge, og derfor er det et vigtigt resultat, at workshopforløbet omkring forestillingen styrker unges møde med teater og bidrager til, at det bliver virkningsfuldt”, hedder det i rapporten. Find rapporten på opgang2. dk/midtvejsrapport

KUN 99KR. PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS

HJÆLP JULEMANDEN!

Giv eleverne en uforglemmelig dag med læring og sjov i Tivoli I julemandens stue hjælper de yngste elever med kreativ historiefortælling, når de sammen med den glemsomme julemand genskaber julens traditioner.

“DET VAR ET SUPERGODT UNDERVISNINGSFORLØB OG FANTASTISK AT KUNNE SLUTTE AF MED FRI ADGANG TIL ALLE FORLYSTELSERNE” Lærer, Lyngby Friskole

For mere information se:

TIVOLI.DK/DA/SKOLER Alle hverdage fra d. 20. nov. – 21. dec.

2310-Faglige-Dage-JIT-Ann-Folkeskolen-197x80mm.indd 1

23/10/2023 11.14 Folkeskolen

2023

ANNONCE

Digitaliserings __ dage D. 8. og 9. november afholder Styrelsen for It og Læring Digitaliseringsdage 2023. Gratis konference om digitalisering Den 8. og 9. november inviterer Styrelsen for It og Læring endnu engang indenfor til to dage, hvor samtalen, med et kritisk blik, kredser om, hvornår og hvordan it, data og digitalisering kan bidrage til at løfte børn, unge og voksnes læring og trivsel. På konferencen, der henvender sig til alle lærere, vejledere, skolepædagoger og pædagogisk personale, samt ledere og forvaltningskonsulenter, er der bl.a. mulighed for at diskutere og blive klogere på emner som: Børn- og unges trivsel i en digital tidsalder, samt hvad kunstig intelligens er, og hvad betyder den for min undervisning? Påvirker skærmbrug egentlig børns læring? Og hvordan kan digitalisering understøtte arbejdet med ordblindhed og andre læsevanskeligheder?

Jobannoncer fra Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Har man ikke mulighed for at deltage, gemmes alle oplæg i mediebiblioteket, som kan tilgås gratis, hvis man er tilmeldt Digitaliseringsdage 2023.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

Sådan deltager Ellemarkskolen i Digitaliseringsdage På Ellemarkskolen i Køge Kommune er skolens PLC i samarbejde med ledelsen i fuld gang med at planlægge skolens deltagelse i Digidage. PLC vejleder Rikke Weirup Jensen fortæller: ”Det er vigtigt for os (skolens PLC og ledelse red.), at vi får et fælles sprog. Der kommer hele tiden nye teknologier, som vi skal forholde os til, og med et fælles sprog, kan vi tale om, hvilken retning vi skal lægge for digitalisering på vores skole. Vi synes, at Digidage er en super god måde at få faglige inputs på. Vi benytter os af muligheden med mediebiblioteket, så alle vores fagteams får set et eller flere oplæg, selvom de ikke lige har mulighed for at deltage på dagene.”

LEDERSTILLINGER

JYLLAND Kvik-nr. LJA-654 Easy IQ, 8660 Skanderborg

Support- og implementeringskonsulent • Ansøgningsfristen er den 1. dec. 2023

SJÆLLAND & ØER Kvik-nr. LJA-661 Solvangskolen, 3520 Farum

Solvangskolen i Farum søger pr. 1. januar en lærer til et barselsvikariat • Ansøgningsfristen er den 5. nov. 2023

kategorier svarende til Ellemarkskolens forskellige fagteams. Fagteamsene skal så efterfølgende blive Konferencen er virtuel og GRATIS, og byder på 40 enige om et eller flere af de anbefalede oplæg, som spændende oplæg fordelt over to dage fra kl. 12.00- de vil se på et fagteammøde i efteråret. 17.00. Rikke Weirup Jensen

Kvik-nr. LJA-651 Tagaskolen, 3000 Helsingør

Er du lærer med engelsk som linjefag, er du måske den rette til vores afdeling i Helsingør • Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2023 Kvik-nr. LJA-644 Kalundborg Kommune, Fagcenter Børn, 4281 Gørlev

På Digidage kan du bl.a. opleve disse oplæg:

Gratis

Dataunderstøttet skoleudvikling i Københavns Kommune

Børn og unges digitale liv – fællesskaber, krænkelser og fastholdelse

Keynote: Creative and playful learning: Is this the future of the elementary school? Digitale og analoge læremidler: Findes den gode undervisning et sted i midten?

GRATIS

Kunstig intelligens afkodet

Fra ildsjæle til den samlede personalegruppe

ØVRIGE JOB

Meld dig ind i Den danske Lærerstands Begravelseskasse.

» Der kommer hele tiden nye teknologier, som vi skal forholde os til, og med et fælles sprog, kan vi tale om, hvilken retning vi skal lægge for Rikke Weirup Jensen er i øjeblikket i gang med at gennemse årets program og inddele de 40 oplæg i digitalisering på vores skole. «

Ny tid – nye nuancer på fællesskaber og fællesskabende didaktik

LÆRERSTILLINGER

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Tysklærer til Kirke Helsinge Skole – genopslag • Ansøgningsfristen er den 3. nov. 2023 Kvik-nr. LJA-667 Rudersdal Kommune, 3460 Birkerød

Birkerød Skole søger ny læsevejleder til vores resurseteam

TILMELDING

Forsøg med nye prøveformer

Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse. Der kan tegnes forsikringer på op til 25.000 kr. Sidste årspræmie betales det kalenderår, hvor man fylder 70 år. Som medlem af DLB sikrer du dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de ret betydelige udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. Indmeldelsen skal som nævnt ske, inden man fylder 50 år. – Jo yngre man er ved indmeldelsen, des lavere er præmien. Der blev i juli kvartal 2023 for 3 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 74.710,00 kr. – heraf udgjorde bonus 22.710,00 kr. Jørgen Mejlgaard Birkevej 11, Lem 7860 Spøttrup Telefon 9756 8057

• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2023 Kvik-nr. LJA-664 Trekronergade Freinetskole, 2500 Valby

Trekronergade Freinetskole søger en fagligt bredt funderet lærer til Jordgruppen

Skærmskræk og læsekompetencer

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

• Ansøgningsfristen er den 6. nov. 2023

SCAN HER Folkeskolen

2023

NYHEDSBREVE Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

Deadline stillingsrubrikannonce

Nummer:

Udgivelse:

Blad nr. 18

16. november

31. oktober

07. november

Blad nr. 19

30. november

14. november

21. november

Blad nr. 20

14. december

28. november

05. december

Rubrikannoncer

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Vi er eksperter i skolerejser!

98 12 70 22

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30. MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Forperson Anneline Larsen +45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening. Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold. Cvr-nummer: 36968559 Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 140. årgang, ISSN 0015-5837 Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk Naja Dandanell debatredaktør nada@folkeskolen.dk Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Læsertal 132.000 helår 2022 (Index Danmark/Gallup) Problemer med bladlevering? Er dit blad ikke leveret eller modtager du et blad, som du ikke ønsker, kan du i bunden af folkeskolen.dk klikke på ’Klag over bladlevering – ved problemer med levering af fagbladet Folkeskolen’ og se, hvordan du kan kontakte os.

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Forretningsudvikling/annoncer Hawer Hassel Kommerciel chef hha@folkeskolen.dk

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Lejrskole i Sønderjylland

Forsidefoto: Michael Drost-Hansen

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk Filip Wallfält key account manager fiwa@folkeskolen.dk

København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

N E M Æ R KE T

www.eurotourist.dk

Ring på

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

DEADLINES FOR ANNONCER 2023 Deadline forretningsannonce

FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SIDE 30

ANNONCER Kontakt annoncer@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

Lærerstuderendes Landskreds

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Skoleleder sendte tre sider langt brev til alle forældre

ONLINE

dlf@dlf.org www.dlf.org

TEMA SIDE 18

STILLINGER PRINT OG ONLINE FAGBLADET FOLKESKOLEN, LÆRERJOB.DK OG FOLKESKOLEN.DK Kontakt stillinger@folkeskolen.dk Telefon +45 60 43 60 86

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Indflydelse og frihed motiverer

Telefon +45 2967 1436 eller +45 29671446

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

02 | 11 | 2023

ANNONCER OG RUBRIKANNONCER Kontakt Mediapartners på annoncer@mediapartner.dk

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

NR17

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

SIDE 10

INFO TIL ANNONCØRER

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Se billederne: Med børnehaveklassen i madpakkeværkstedet.

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærerjob.dk

Tryksag 5041 0004

Folkeskolen

2023

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Illustration: Oliver Seppo

Utaknemmelige lærere støtter stadig ikke regeringen Ifølge en meningsmåling ville der stadig være relativt beskeden opbakning fra lærere i folkeskolen til regeringspartierne, hvis der var valg i morgen. Og det overrasker både politikerne og deres kommunikationsfolk. Da regeringen nemlig for nylig fremlagde det stort anlagte “kvalitetsprogram” med tiltag om blandt andet mere frihed, kortere skoledage og færre læringsmål, havde man forventet ros og begejstring – og ikke mindst tilbagevendte stemmer – fra hele sektoren.

“De er utaknemmelige. Det er, hvad de er”, lyder det nu fra statsminister Mette Frederiksen. “Så kan det da godt være, at det meste af alt det rod, vi nu prøver at rulle tilbage, er noget, vi selv har skabt – sådan er det jo i politik. Men i det her udspil disker vi altså op med det ene forslag efter det andet, som nærmest ordret stemmer overens med, hvad de selv har klynket om i årevis, og hvad er så takken? Nej, fy for pokker, siger jeg bare”.

Sjovt, nederen kollega oplever aldrig uro i den klasse

Årets demokratiske begivenhed for 8., 9. og 10. klasse. Skal din skole med? nu Tilmelding valg.dk le o k .s w w w

”Det er sjovt, for jeg oplever faktisk aldrig problemer eller uro i den klasse. Tværtimod synes jeg, de er nogle meget interesserede elever, der alle sammen arbejder koncentreret i mine timer”. Sådan lyder en fuldkommen ubrugelig respons fra en nederen kollega som svar på en mail onsdag. Den oprindelige besked var skrevet umiddelbart efter det seneste møde med en ærligt talt ret belastende klasse, og formålet var at få lidt opbakning og forståelse i forhold til arbejdet dér – ofte kan det jo være en trøst at blive bekræftet i, at man ikke er alene. Men den fangede omtalte kollega så

U s ko l e t e r F o l k e s k o l e n s b a g s i d e m e d s a t i r e , s o m i k k e u m i d d e l b a r t g å r m e g e t op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Skolevalg 2024

ikke. I øvrigt er det overhovedet ikke ”sjovt”.

Tilmeldingsfrist den 1. december Statsministeren udskriver Skolevalg den 14. januar Valgdag den 1. februar.

GÅ IKKE GLIP AF

50 % RABAT PÅ FOTOBØGER & FOTOKALENDERE Få personlige fotobøger og fotokalendere med dine egne billeder. Perfekt til at samle alle de gode minder du har på telefonen. FOTOBØGER FRA KUN

Dine fotobøger og fotokalendere skabes med kærlighed for detaljerne og med vores nemme designer bliver det en leg, at skabe præcis det, du ønsker.

90 KR.

SÅDAN FÅR DU RABATTEN Bestil på www.fotosjov.dk og brug rabatkoden FK5FS så får du 50 % rabat på fotobøger og fotokalendere. Rabatkoden indtastes ved betaling, hvorefter rabatten fratrækkes. Tilbuddet gælder til og med d. 15. dec. 2023, og kan ikke kombineres med andre rabatter.

FOTOKALENDERE FRA KUN

65 KR.

FotoSjov.dk ∙ Buskmosevej 4 ∙ 6300 Gråsten ∙ info@fotosjov.dk ∙ Tlf. 87 303 101