Folkeskolen 3, 2024

Her er de nye overenskomster, du skal stemme om

Folkeskolen

Svend Brinkmann

” Karakterdannelse Tema

Skolen skal styrke det gode i mennesket”

Med familiematematik bliver forældrene taget i skole

HVILKE REGLER GÆLDER I KRIG?

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

rødekors.dk

Indhold Folke skolen 3·2024

Noah Krogh har fået en forsmag på de gamle dyder, som eleverne skal udvikle i et nyt nationalt projekt

”Vi har simpelthen ikke råd til pseudoudvikling”

Anbefalinger Historie

Kender du jobbet?

Anders Jepsen Kristensen har fået nyt job langt hjemmefra. Han har ansvar for elevernes faglige udvikling, men skal også facilitere et godt klassefællesskab. Det sproglige er en udfordring i dette job – både det talte og kropssproget. Ved du, hvad Anders arbejder som?

Folkeskolen siden1883

folkeskolen.dk

Seksualundervisningen kan sagtens finde vej ind i en historielektion, mener faglige rådgiver der har fundet et godt forløb om drenge og piger i gamle dage. Han har også forelsket sig i et gratis undervisnings forløb om grundloven.

Forskning Læsning

Efter 26 år som litteraturforsker er centerleder Anna Skyggebjerg træt af hurtige panikløsninger, når det gælder børns læsning. Hun opfordrer skolefolk og politikere til at bruge den viden, som Nationalt Videncenter for Læsning lægger frem.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34, 3. sal · 1208 Kbh. K

Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 69.427 – 1. halvår 2023 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 130.000 i 2023

Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 141. årgang, ISSN 0015-5837

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk (barsel) · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Jennifer Jensen, engagementsredaktør, jje@folkeskolen.dk · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Emilie Palm Olesen, emo@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Caroline Schrøder, vikarierende debatredaktør, csc@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af DLF – men ikke kunde i Lån & Spar? I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til.

Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af DLF. Hvorfor får du disse fordele? Fordi DLF er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DLF – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/dlf eller ring 3378 1930

Nr. 1

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

kroner mangler folkeskolerne i Aarhus Kommune på næste års budget, og det kommer til at betyde stillingsnedlæggelser, frygter både skoleledere og lærere. Underskuddet har også for første gang fået næsten alle skolebestyrelser til at nægte at godkende budgettet på deres respektive skoler.

Frihedsskole banker fravær i bund

↓

Alle er gladere, og fraværet er faldet for både elever og personale på Kildebjergskolen i Mørkøv i Holbæk Kommune, der er en del af frihedsforsøget, som fortsætter endnu et år på skolerne i Holbæk og Esbjerg.

Mette Arnth Vadsager, skoleleder, fortæller, at det ikke er én særlig regelfritagelse eller ét af skolens mange tiltag, der gør forskellen:

"Forskellen er, at vi nu har muligheden for at lave skole, der passer til lige netop vores børn her i Mørkøv, og det er det helt afgørende. Nogle ting kunne vi godt have gjort uden friheden, men motivationen og kreativiteten lever bedst i rammer, der ikke strammer".

Hun peger på de store gevinster ved friheden og advarer politikerne mod at ville gøre skolerne så ens som muligt i en ny skoleaftale.

Opgør med læsebogssystemerne

↓ Læselysten har fået et boost på Sanderumskolen, efter at lærerne har droppet at følge bogsystemet "Den første læsning" stringent. For det fungerede langtfra for alle elever at læse den samme bog på den samme tid.

Skolen er en del af Odense Kommunes læseindsats, hvor lærere, vejledere og ledere blandt andet har fået mulighed for at tilpasse undervisningsmaterialerne til den enkelte skoles behov.

"Vi har ikke kasseret nogen af vores læsebøger, men vi har suppleret meget og har købt mange små seriebøger, som indgår i vores læseundervisning på lige fod med systemerne", fortæller læsevejleder Tine Overballe Ludvigsen.

Hver tredje lærerstuderende springer fra

↓ Frafaldet på læreruddannelsen er vokset og vokset de senere år og er nu langt over frafaldet på de andre store professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelserne på universitetet. Det viser en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

35 procent af de studerende springer fra uddannelsen til lærer. Dermed ligger frafaldet langt over frafaldet på de andre store professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelser på universitetet. Især studerende med et lavt gennemsnit fra deres studentereksamen springer fra.

"Jeg kan frygte, at vi er på vej ind i en perfekt storm, som, hvis vi ikke gør noget, får store konsekvenser i forhold til, om vi i de kommende årtier har tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft", siger uddannelsesog forskningsminister Christina Egelund (M).

Overenskomst til aktive seniorer

↓

Fra 1. maj 2024 skal pensionister, der tager lærerarbejde, have både løn og pension ifølge gældende overenskomst. Hvad enten de arbejder på en fast kontrakt, som tilkaldevikar, om de er på timeløn eller månedsløn. Overenskomstdækningen kommer som en positiv overraskelse for formand for fraktion 4, hovedstyrelsesmedlem Gitte Mailand Jensen

"Nu kommer der afklarede forhold, og pensionerede lærere vil ikke længere flagre løst rundt. De vil ikke længere stå i den situation, hvor de bliver tilbudt ringere vilkår end i arbejdslivet. Så det er virkelig positivt”, siger hun.

Er akutskoler på vej herhjemme?

↓

Grænseoverskridende adfærd, vold og trusler elever imellem. Den seneste tids sager har sat skolefolk i gang med at undersøge, om der kan oprettes helt nye skoletilbud til disse tilfælde.

”Det handler om at afdække, om vi har mulighed for at oprette skoletilbud, som ikke findes i dag, hvor vi kan placere de børn, der har krænket andre”, siger børn og unge-rådmand Susanne Crawley Larsen (Radikale Venstre) fra Odense Kommune.

Såkaldte akutskoler bruges i blandt andet Sverige, hvor elever, der har været voldelige eller krænkende over for deres kammerater, kommer i en slags turboforløb i fire uger, inden de vender tilbage til deres klasse igen.

Per Båvner, konsulent i den svenske lærerforening Sveriges Lärare, fortæller, at både elever og lærere på akutskolerne er glade for konceptet. Men effekten er, så vidt han ved, aldrig blevet undersøgt.

Dasha vil blive i Danmark

↓ 5.158 ukrainske elever er indskrevet i den danske folkeskole ifølge tal fra Undervisningsministeriet. Flere af dem har været her i snart to år og skal ifølge særloven om ukrainske flygtninge derfor sluses ud i de almindelige klasser.

På Sundbyøster Skole i København er de ukrainske modtageklasser allerede nedlagt, og siden august har 13-årige Dasha derfor gået i en almindelig 6. klasse. Hendes danske klassekammerater er generelt gode til at spørge, hvordan hun har det, og de forstår godt, at hendes situation er svær, fortæller hun.

”Jeg har fundet nogle nye venner, en hel gruppe af venner faktisk, der er rigtig søde”, siger Dasha og fortæller, at hun ikke længere drømmer om at tage tilbage til Ukraine. Hvis det står til hende, så lærer hun dansk og får en uddannelse og et job i Danmark.g

Redigeret af Mette Schmidt

3 gode råd om farlig kemi

Ole Grevald, kemilærer på Klostermarkskolen i Roskilde og beskikket censor, opfordrer sine kolleger til at få ryddet op i deres kemikaliesamling.

Alt for ofte ser han nemlig eksempler på, at de farlige kemikalier ikke bliver opbevaret ifølge reglerne, når han er ude på skolerne. Det skyldes, at lærerne ikke har den fornødne tid til at foretage risikovurderinger og løbende rydde op i kemikaliesamlingen, vurderer han.

Her er Ole Grevalds råd til at foretage og vedligeholde kemiske risikovurderinger:

Afsæt et årligt fagteammøde til at gennemgå brancheforeningen BFA’s guide ”Når klokken ringer” om regler for brug og opbevaring af kemikalier. 2 1

Udarbejd i samarbejde med skoleledelsen en aftale om, hvordan I udfører den kemiske risikovurdering på din skole.

3

Fjern alle kemikalier, som I ikke har brugt i løbet af det sidste kalenderår og heller ikke har planer om at bruge i fremtiden.

Om lidt skal du stemple ind og ud på jobbet

Fra 1. juli i år skal stort set alle arbejdstagere i EU­landene registrere, hvornår de arbejder og holder fri, og i januar vedtog Folketinget, hvordan reglerne skal håndteres i Danmark.

Hvad skal jeg gøre?

1

2

Når du vender tilbage på arbejde efter sommerferien, vil du helt sikkert skulle forholde dig til en eller anden form for system, hvor din arbejdstid skal noteres. Det gælder for stort set alle arbejdstagere, hvad enten du er skoleleder, skolesekretær, lærer eller pædagog. Arbejdsgiverne må selv vælge, hvilket system de vil bruge, så det er endnu for tidligt at sige, præcis hvordan registreringen skal foregå på din skole.

Hvorfor skal jeg tidsregistrere?

Bestemmelserne er sat i verden for at sikre, at arbejdstagere i EU-landene ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit målt over en periode på fire måneder. Og for at sikre, at arbejdsgiverne har styr på 11-timersreglen om, at medarbejdere skal have mindst 11 timers samlet hvile inden for et døgns arbejde. Topledere er dog undtaget fra 48-timersreglen, og ansatte med rådighedsvagter inden for samfundskritiske opgaver kan få dispensation.

Ord: Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

4

3

Er det en god eller dårlig ting?

Spørger man Danmarks Lærerforening, er det først og fremmest positivt, at arbejdstagerne nu bliver ekstra godt beskyttet mod overarbejde. Nogle har udtrykt bekymring for, om det mere nøjsomme timeregnskab kommer til at betyde, at lærere ikke kan arbejde sent om aftenen eller tage på lejrskole. Men ifølge den nye danske lovgivning kan ansatte samtykke til en aftale, som dispenserer en smule for arbejdstidsreglerne. Loven understreger dog, at det ikke må ”lægges lønmodtagere, der ikke samtykker i at arbejde ud over 48 timer om ugen i gennemsnit, eller som trækker et sådant samtykke tilbage, til last”.

Hvad med den danske model?

EU-reglerne er blevet til, efter at nogle ansatte i Spanien lagde sag an ved EU-domstolen mod deres arbejdsgiver, Deutche Bank, fordi de var blevet betalt for deres overarbejde. Herhjemme har nogle politikere udtrykt bekymring for, at ændringer af vilkår på det danske arbejdsmarked udspringer af den europæiske domstol og altså ikke er vokset ud af en politisk beslutning eller en aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

Affald Energi Kredsløb

Danmarks største affaldsforbrænding

10 forskellige gratis undervisningstilbud

til alle klassetrin

SÅDAN GØR Munkekærskolen

Hvad gør lærerne, når elevernes forældre har problemer med at forstå matematikken, som den undervises i skolen i dag? Munkekærskolen i Solrød har indført dage med familiematematik for at hjælpe far og mor til at inddrage matematik derhjemme.

Da jeg gik i skole, brugte vi trappen til at dividere. Lærer de slet ikke det mere?” ”

Matematikundervisning i dag er anderledes, end da mange forældre selv gik i skole. En gang om året inviterer Munkekærskolen i Solrød hele familien ind til fælles matematiktime. Her får far og mor indblik i, hvad der foregår i den lektiefri skole.

Ord: Andreas Brøns Riise

Foto: Peter Helles Eriksen

Opgaverne er fordelt på bordene i de tre klasseværelser. Klokken er 15 tirsdag eftermiddag, men skoledagen er langtfra slut for eleverne på 5. årgang på Munkekærskolen i Solrød Kommune. De næste to timer er dog noget specielle. Her skal de nemlig have matematik sammen med deres familier.

Matematiklærer og -vejleder på mellemtrinnet Charlotte Tengstedt Hendriksen gør de sidste opgaver til familiematematik klar. Flere af dem har til formål at give inspiration til at snakke om matematik i …

hjemmet, når muligheden byder sig i hverdagen.

For eksempel hænger der på klassens knagerække tre kasketter, tre T-shirts og tre par yogabukser. Opgaven lyder at undersøge, hvor mange kombinationsmuligheder det giver. Andre opgaver er taget direkte fra grundbogen. Her skal familierne sammen løse mere klassiske opgaver med fokus på geometri, tal og algebra, og hvad der ellers er på undervisningsplanen lige nu i 5.a, 5.b og 5.c.

”Det handler om at få vist, både hvordan vi arbejder med matematik i skolen, og hvordan forældrene kan bakke op om det derhjemme”, siger Charlotte Tengstedt Hendriksen.

Konceptet er oprindeligt udviklet til indskolingen, og Munkekærskolen har afholdt familiematematik to gange i børnehaveklasserne. Men i år har skolens matematikvejledere besluttet at afprøve, om konceptet også fungerer i 5. klasse. Planen er, at 2. og 7. årgang også kommer med på vognen til næste skoleår.

Som så mange andre skoler har Munkekærskolen nemlig en oplevelse af, at

Det handler om at få vist, både hvordan vi arbejder med matematik i skolen, og hvordan forældrene kan bakke op om det derhjemme.

forskellen på den matematikundervisning, de bedriver i dag, og den, forældrene selv er flasket op med, vokser. Og at kløften bliver bredere, jo længere frem i skoleforløbet eleverne kommer. Skolen er desuden lektiefri, hvilket yderligere øger behovet for at skabe en matematikbro mellem skole og hjem.

”Nu har vi som matematikvejledere i mange år prøvet at tage med ud på forældremøder og forklare stolpe op og stolpe ned om matematiske kompetencer, og det har ikke rigtigt hjulpet. Så nu har vi besluttet at prøve det her af”, siger Charlotte Tengstedt Hendriksen.

Eleverne begynder at indfinde sig. Nogle med én forælder, andre med to og flere endda med yderligere familiemedlemmer. De bliver budt velkommen af klassens faste matematiklærer og begynder selv at bevæge sig rundt ved bordene til de forskellige opgaver. Ved hver af dem er der udførlige instruktioner, så de kan bevæge sig rundt i deres eget tempo. Det giver lærerne frie hænder til at bevæge sig rundt og svare på spørgsmål både om de enkelte opgaver og om matematikundervisningen generelt. Og de sidste er der mange af.

Til familiematematik er man naturligvis velkommen til at tage hele familien med. Matematiklærer og -vejleder Charlotte Tengstedt Hendriksen byder en af sine elevers søskende velkommen.

En forælder kalder Charlotte Tengstedt Hendriksen hen. ”Jeg lærte jo at dividere sådan her”, siger han og tegner den klassiske trappe på et stykke papir. ”Gør man det ikke sådan længere?”

Matematiklæreren fortæller, at eleverne i dag ikke arbejder med én måde at dividere på. At der først er fokus på forståelse, så metoderne – og først til sidst resultaterne. ”Og kan man finde på sin egen metode, er det helt fint”, siger hun.

En chokoladegraf

Ude på gangarealet mellem de tre klasseværelser har Morten Olsen og datteren Sophia Rose taget plads sammen med Minna Legarth og hendes datter Emmalie. Morten Olsen har fanget pointen om at gribe matematikken, når den dukker op i hverdagen. På et stykke papir har han nedfældet et koordinatsystem med stykker slik ud ad x-aksen og tid op ad y-aksen. For hver gang en af de to veninder sikrer sig et stykke chokolade fra en af de skåle, …

Familiematematik

Charlotte Tengstedt Hendriksen, matematiklærer

Minna Legarth og hendes datter Emmalie tager en pause – og et stykke chokolade – fra matematikopgaverne .

Munkekærskolen er lektiefri skole. Familiematematik skal blandt andet give forældre som Morten Olsen en anden måde at følge med i datteren Sophia Roses udvikling på.

Knap 200 elever og familiemedlemmer dukker op til familiematematik på den tresporede 5. årgang. Gangarealerne må tages i brug for at få plads til alle.

Lærer opfandt familiematematik

Familiematematikkonceptet er udviklet af matematiklærer Anne-Christine Weber som led i hendes uddannelse til matematikvejleder i 2017. I sit afsluttende projekt på vejlederuddannelsen undersøgte hun, hvordan forebyggende indsatser kan afhjælpe matematikvanskeligheder.

”Forskningen viser, at forældrenes indflydelse på barnets læring er større end skolens. Så vi kommer ikke uden om at få dem på banen”, siger hun.

Det er dog ikke så ligetil. Mange forældre har selv kæmpet med matematikvanskeligheder og mener derfor ikke, at de kan gøre det store for at hjælpe. Eller de har udviklet en fortælling om, at eftersom de selv har klaret sig godt, er matematik ikke så vigtigt. Og så ser matematikundervisningen i folkeskolen i dag desuden

markant anderledes ud, end da forældrene i sin tid selv gik i skole.

”Man taler om, at den didaktiske kontrakt har ændret sig. Dengang forældrene gik i skole, lød den groft sagt, at der var én metode, der ledte hen til ét svar, man måtte ikke kigge efter, og man skulle helst kunne klare sig uden at spørge læreren”, siger Anne-Christine Weber og tilføjer:

”Nu ser man en kvalitet i at dele og bruge hinandens svar til noget. Hvis eleven spørger læreren om noget, er det et udtryk for undren og nysgerrighed. Og det vigtige er ikke så meget resultatet som processen derhen, som kan se meget forskellig ud fra elev til elev”.

Anne-Christine Weber har udviklet familiematematik til 0.-3. klasse. I børnehaveklassen er der fokus på, hvordan

man kan inddrage og tale om matematik i hverdagen, og så kommer de fire regnearter gradvist på i løbet af klassetrinnene i indskolingen.

På Instagram har hun en konto dedikeret til at finde matematik på farten, man som forældre kan snakke med sine børn om.

I dag læser Anne-Christine Weber en kandidat i matematikdidaktik, men hun nåede at afholde familiematematik syv gange i hele indskolingen på Bagsværd Skole inden.

Silje og hendes to søskende er i fuld gang med at lave firkanter af centicubes. Deres far og mor kan sagtens nikke genkendende til, at matematikundervisningen har ændret sig meget, siden de selv gik i skole.

3 tip til at komme i gang

1: Gør opgaverne klar. Opgaver og flyers til familiematematik i indskolingen er gratis tilgængelige på acweber. dk. Yderligere inspiration kan findes på instragram.com/ familiematematik. Munkekærskolen har selv udviklet aktiviteter til 5. og 7. årgang og suppleret med opgaver direkte fra grundbogen.

… klasse, og hendes to små søskende Majli på otte år og Wilmer på seks år.

der er sat frem for at imødegå det værste eftermiddagsblodsukkerdyk, vokser grafen til stor morskab for hele bordet.

De to forældre kan genkende billedet af, at matematikken ser anderledes ud i dag, end da de selv havde faget i grundskolen.

Og at arrangementet giver dem et indblik, de ellers mangler, når eleverne ikke har lektier med hjem.

”Det er noget helt andet end en hurtig skole-hjem-samtale, hvor man får at vide, at det går fint. Her kan man se, hvor de rent faktisk er henne i faget”, siger Morten Olsen og tilføjer:

”Og så lærer man jo på en anden måde, når man skal forklare andre noget. I dag er det hende, der er læreren, som skal forklare mig, hvordan man løser opgaven”.

Det får fluks datteren Sophia Rose til at hive mobiltelefonen op af lommen. ”Hvis jeg er lærer, må jeg bruge lommeregner!” konstaterer hun med et grin.

Ved et andet bord sidder en familie på fem personer. Ida og Jan Wolffbrandt er dukket op med datteren Silje, der går i 5.

Også de kan nikke genkendende til, at fraværet af lektier gør, at det som forældre kan være svært at følge med. Og også at matematikundervisningen i dag ser anderledes ud, end da de selv gik i skole.

Opgaven foran dem er en grundbogsopgave, der lyder at beskrive, hvad der sker, når man forlænger enten to eller alle fire sider på en firkant. Så lige nu bygges der firkanter på livet løs med centicubes.

2: Evaluér og tilpas. Munkekærskolen har oprettet en onlineformular til evaluering, og hvert arrangement starter og slutter med en kraftig opfordring til at udfylde den. Og gerne inden man tager hjem. Svarene bruger skolen til at justere alt fra længden på arrangementet til, at den laminerede flyer, forældrene får med hjem, nu indeholder flere konkrete aktiviteter.

3: Hav respekt for forældrenes tid. Alle hiver og trækker i forældrene i den danske folkeskole. Anbefalingen lyder derfor at begrænse sig til ét familiematematikarrangement om året. På Munkekærskolen er det flyttet fra november til januar, fordi forældrene i evalueringen af det første arrangement gav udtryk for, at november og december er højsæson for forældrearrangementer.

Det er noget helt andet end en hurtig skole-hjemsamtale, hvor man får at vide, at det går fint.

Morten Olsen, far til Sophia Rose

Og det er første gang, forældrene stifter bekendtskab med de små plastikterninger.

”Hun har snakket meget om dem, men vi anede ikke, hvad det var. For os foregik matematikken på en tavle eller i en bog. Det virker, som om det er meget mere hands on og virkelighedsnært i dag”, siger Ida Wolffbrandt.

Opgaver til køleskabet

Til familiematematik i børnehaveklassen er der i sagens natur ikke grundbogsopgaver på bordene. Her handler det alene om at give inspiration til at gribe mulighederne for at snakke om matematik, når de dukker op i hverdagen.

Her lyder opgaverne blandt andet på at gå i skolekøkkenet og tælle bestik, lave saftevand i blandingsforholdet 1:4 og at skære et antal agurkeskiver til hver person i familien.

Desuden er der inspiration til simpel købmandsregning og til samtaler om tal på nummerplader og husnumre. Og ikke mindst en masse bræt-, terninge- og kortspil.

Både generelle opfordringer til at tale om matematik i hjemmet og konkrete aktiviteter at gribe til er nedfældet på en lamineret flyer, forældrene får med hjem til at hænge op på køleskabet. Flyeren er udarbejdet af Marlene Schouw Jacobsen, der er matematiklærer og -vejleder i indskolingen på Munkekærskolen.

Det er hende, der i sin tid blev præsenteret for familiematematikkonceptet på en konference og tog det med tilbage til skolen, hvor hun og skolens andre matematikvejledere har foretaget tilpasninger og videreudviklet konceptet til også at dække mellemtrin og udskoling.

I børnehaveklassen handler familiematematik både om at skabe bro mellem skole og hjem og om at udstyre forældrene med et lugejern, der kan fjerne spirende matematiktræthed allerede på frøstadiet.

”Hvis eleverne en dag kommer hjem fra skole og siger, at de ikke kan finde ud af matematik, har man som forælder et helt arsenal af beviser at trække på, når man skal forklare, at jo, det kan de faktisk godt. På den måde kan man få vendt en negativ indstilling hos et barn, der har oplevet, at

Matematiklærer Charlotte Munch tager imod sine elever og deres familier. I klassens garderobe hænger tøj klar til en opgave om, hvor mange måder man kan kombinere sit løbeoutfit på.

det i et enkelt tilfælde i en enkelt matematiktime har haft svært ved noget”, siger Marlene Schouw Jacobsen.

Tilbage på 5. årgang er der ingen tegn på matematiktræthed, kun den helt almindelige af slagsen. Stemningen er god, men kinderne er røde. Klokken nærmer sig så småt 17.00, og der er allerede tyndet godt ud i deltagerne. Det er helt efter bogen. Meningen er, at familierne kan kalde det for en dag, når kræfterne er sluppet op. Emmalie og Minna Legarth har sagt farvel til Emmalies matematiklærer Charlotte Munch og har retning ud ad døren, da mo-

rens øjne falder på kasketterne, T-shirtene og yogabukserne på knagerækken. ”Se, den opgave har vi ikke prøvet. Det handler om, hvor mange forskellige outfit man kan lave”, siger hun. Svaret fra datteren falder prompte: ”Ja, det hedder kombinatorik”. ˟

abr@folkeskolen.dk

Sådan arbejder vejlederteamet

Munkekærskolen har tre matematikvejledere: Marlene Schouw Jacobsen (indskoling), Charlotte Tengstedt Hendriksen (mellemtrin) og Ann Froberg (udskoling). De tre vejledere er formand for matematikfagteamet på hvert sit trin.

Familiematematik er oprindeligt udviklet til indskolingen. Munkekærskolens matematikvejledere har været primus motor på at tilpasse konceptet til lokale forhold og udvikle det til skolens mellemtrin og udskoling. Vejlederne samarbejder med skolens vejleder i dansk som andetsprog om at gøre arrangementet så inkluderende som muligt for tosprogede familier.

Målet med vejledernes arbejde er på sigt at udarbejde færdigpakkede kasser med opgaver, materialer og vejledninger, der gør det muligt for læreren i en enkelt klasse at afholde familiematematik, uden at årgangens vejleder er til stede.

VALG AF KONGRESDELEGEREDE

FRAKTION 2 SAMT LANDSKREDSEN (KREDS 181)

Der udskrives hermed valg af kongresdelegerede til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden – fra valgets afslutning til 31. marts 2026.

Fraktion 2 (børnehaveklasseledere) kan vælge 10 kongresdelegerede. Landskredsen (kreds 181) kan vælge 2 kongresdelegerede.

Valget i Landskredsen omfatter udelukkende medlemmer i fraktion 1 samt de medlemmer af Landskredsens fraktion 3, der ikke samtidig er medlemmer af Skolelederforeningen.

Læs mere om valgene og det praktiske vedr. opstilling på foreningens hjemmeside www.dlf.org/valg

Frist for opstilling af kandidatur med suppleanter og stillere er tirsdag 9. april 2024 kl. 16.00.

Kommer der mere end 10 kandidatforslag fra fraktion 2 eller mere end 2 kandidatforslag fra Landskredsen, foretages der afstemning blandt de indkomne, gyldige kandidatforslag.

Kommer der 10 eller færre gyldige kandidatforslag fra fraktion 2 - eller 2 eller færre gyldige kandidatforslag fra Landskredsen, er de foreslåede kandidater indenfor den pågældende fraktion/Landskreds valgt uden afstemning.

Gordon Ørskov Madsen formand

Anbefalinger

Historie

Lars Allan Haakonsen er samfundsfagslærer på Sindal Skole i Hjørring Kommune og Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver.

Fortalt til Andreas Brøns Riise.

Illustration: Sidsel Sørensen.

SSF – også i historietimen

SSF er forkortelsen for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det er et af de timeløse fag i grundskolen, men trods de manglende skemalagte timer er fagets mål store. Men hvem skal dog undervise i dette timeløse fag? Historielæreren kan i hvert fald byde ind.

På SSF’s hjemmeside ssfkompas.dk findes forløb til alle skolens fag og klassetrin – også historiefaget. Et af dem, jeg vil fremhæve, er ”Drenge og piger i gamle dage”. Det er et lille totimers forløb udarbejdet af Sex & Samfund og målrettet 3. klassetrin. Her skal eleverne kigge på gamle malerier og nyere fotos. Ved hjælp af disse får eleverne mulighed for at reflektere over, hvordan tiden er med til at ændre normer for køn. Dette passer perfekt med målene for historieundervisningen, hvor der på 3.-4. klassetrin skal arbejdes med familie og fællesskaber.

Af andre forløb på siden kan nævnes udskolingsforløbet ”Køn i Grundloven”. Det indeholder opgaver med kildearbejde omkring dette kanonpunkt, så der kan altså nemt undervises i SSF og historie på samme tid.

CFU er mere end bare film

På min blog på folkeskolen.dk/kulturfag præsenterede jeg for nylig en topti over de mest sete film fra mitcfu.dk (læremiddelplatform hos CFU, Center for Undervisningsmidler). ”Hvidstengruppen” toppede listen, men også andre historiske film som blandt andre ”En kongelig affære” lå højt.

Ud over de mest udlånte er der på mitcfu.dk et hav af film, hvor mange af dem har tilhørende vejledninger og ideer til undervisningen. For eksempel ”Bastarden”, hvor Mads Mikkelsen spiller Ludvig Kahlen, der i 1700-tallet forsøgte at opdyrke den jyske hede.

Mens streamingen af film og tv-udsendelser fra CFU stiger, så falder udlånet af faglitteratur. Kald mig bare gammeldags, men jeg synes, der er noget over en fagbog i papirform. Dels er der ingen adgang til digitale overspringshandlinger, dels peger flere læseundersøgelser på, at elevens faglige udbytte er større i bog end på skærm. Så hvad med at kombinere film og bøger? Kontakt din lokale CFU-konsulent, hvis du vil have en fed fagbog, der passer til din film.

Grundlovsfest i dansk, musik og historie

Den 5. juni bliver grundloven 175 år. Det har Grundtvigsk Forum tænkt sig at fejre – og din skole kan holde festen. På grundlovsfesten.dk kan hver skole søge op til 4.000 kroner til en fest for at markere grundlovsdagens fællesskab. Hvad pengene bruges på, er op til den enkelte skole.

På siden findes også et gratis undervisningsforløb med udgangspunkt i fagene dansk, musik og historie. Trods et par irriterende småfejl ser forløbet, som er tiltænkt 4.-7. klassetrin, ganske interessant ud. Ud over at give eleverne faktuel viden om grundloven og historiske personer som blandt andre N.F.S. Grundtvig skal der synges og skrives en ny fællessang. Efter arbejdet med for eksempel ”Jeg elsker de grønne lunde” og gruppen Ulige Numres ”Frit land” skal eleverne selv skrive en grundlovssang. Dette kan sikkert overlades til musiklæreren.

Det samlede forløbs varighed er anslået til cirka tre lektioner, hvilket jeg dog tror er en optimistisk vurdering. Sjovt skal det nok blive – og mon ikke det lokale Center for Undervisningsmidler har en fagbog om grundloven, der kan lånes?

Gratis efteruddannelse

- har skolerne overhovedet råd?

Hvert år kan en fjerdedel af lærerne komme på gratis kursus med vikardækning, hvis overenskomsten vedtages. Flere kommuner klager allerede over udgifterne i den nye overenskomst, og det har fået Lærerforeningen til at rette henvendelse til KL.

Kompetenceudvikling til almindelige lærere i de fag, som de underviser i, giver kæmpe gevinster for både lærerne, skolerne og kommunerne, mener Gordon Ørskov Madsen.

Ord: Karen Ravn

Foto: Peter Helles Eriksen

→ Hvert år kan en fjerdedel af lærerne komme på seks dages kursus med fuld vikardækning for de penge, KL og Lærerforeningen har afsat ved overenskomstbordet. En del lærere ville meget hellere have haft lidt mere i løn, men der er også lærere, der i kommentarspor på de sociale medier simpelthen ikke tror på, at deres skole har råd til egen medfinansiering på 20 procent af udgiften, når lærerne skal af sted på kursus.

”Specielt når man tænker på, at vi knap kan få et kladdehæfte ekstra midt på året”, som én af dem skriver.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har også allerede hørt de første suk fra kommunale skolefolk over udgifterne til lønstigninger og efteruddannelse i lærernes nye overenskomst, endnu før den overhovedet er vedtaget. Og rundtom i Danmark er skolebudgetterne pressede af stigende udgifter til specialundervisning. Senest i lærerformandens

egen gamle kommune, Aarhus, der lige nu mangler 112 millioner kroner på skolebudgetterne.

Er det overhovedet realistisk, at man som lærer får bevilget sådan et kursus, når skolen selv skal lægge 20 procent?

”Ja!”

Gordon Ørskov sukker:

”Skolen slipper med at betale en femtedel af udgiften. Det er måske nogle få tusinde kroner, men tænk på, hvad man får ud af det. Hvis man som lærer indimellem får tid til kompetenceudvikling og bliver fagligt opdateret, så man bedre kan løse de opgaver, man står med, kan vi undgå, at så mange lærere forlader folkeskolen. Tænk på, hvad det koster skolerne, i form af at man skal indsluse nye lærere. De udgifter skulle man tage at regne på”.

”Jeg bliver stiktosset”

Med overenskomsten vil Danmarks Lærerforening få sin egen del af Den Kommunale Kompetencefond. De fleste andre faglige organisationer i kommunerne er allerede med i fonden, og deres medlemmer kommer af sted på efteruddannelse med den samme medfinansiering på 20 procent. Så Gordon Ørskov Madsen er ikke generelt bekymret for, om lærerne vil få glæde af den nye mulighed.

Men han forstår i den grad godt bekymringen, og han har et meget klart budskab til kommuner, der piber over, at de ikke har råd til de lønstigninger, de selv har været med til at aftale.

”Jeg bliver stiktosset, når jeg hører fra kommuner, at de ikke har råd til de 8,8 procent, der er aftalt. Aftalen er selvfølgelig finansieret, og så kan den ikke bruges som påskud for besparelser. KL’s forhandlingschef siger, at den er finansieret, så KL og finansministeren må træde i karakter, og derfor har vi faktisk allerede rettet henvendelse både til KL og staten om deres ansvar for, at pengene er der – for ellers undergraver det jo fuldstændig vores aftalesystem”, siger – eller næsten snerrer – Gordon Ørskov Madsen.

Kommunernes økonomi fastlægges i en årlig aftale med netop finansministeren. Da

aftalen for i år blev indgået sidste sommer, vidste man selvfølgelig ikke, hvordan overenskomstforhandlingerne i 2024 ville falde ud. Men man vidste, at de offentligt ansatte havde et kæmpe lønmæssigt efterslæb, og man kendte lønudviklingen på det private arbejdsmarked. I den sammenhæng er de 8,8 procent fuldstændig ansvarligt, vurderer Gordon Ørskov Madsen.

”Vi har jo pengene i det her samfund. Der er et kæmpe overskud på statens finanser, og man finder til stadighed nye midler, der øger råderummet – i sidste uge var det vist otte milliarder ekstra kroner, man fandt. Det, der går galt, er utvetydigt, at den kommunale økonomi er underfinansieret. Og det er ikke overenskomsternes skyld, men fordi man har underfinansieret især det specialiserede socialområde (personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, redaktionen) og specialundervisningsområdet, hvilket i høj grad går ud over den almindelige folkeskole. År efter år. Det er årsagen til de økonomiske problemer i folkeskolen. Ikke lønstigningerne og ikke kompetenceudvikling”, fremhæver Gordon Ørskov Madsen.

Han glæder sig over, at Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, for nylig meldte ud, at han ser en markant prioritering og

Lige nu er topprioriteten at styrke kerneydelsen, altså undervisning, og også for eksempel vejledning – det er det, lærerne skriger på.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

et mærkbart løft af folkeskolen som helt afgørende for udviklingen af velfærden i Odense i de kommende år. Det er der behov for i hele landet, mener Gordon Ørskov Madsen.

Fordele ved en fond

På forhånd var kravet om midler til kompetenceudvikling det mest kontroversielle ud fra en betragtning om, at faglig opdatering af medarbejderne er arbejdsgiverens forpligtelse alene. Men et flertal på Lærerforeningens kongres besluttede sidste år at bruge overenskomstforhandlingerne til at komme tættere på et mål om, at DLF-medlemmer skal kunne få den kompetenceudvikling, de har brug for.

Resultatet er blevet, at DLF og KL har afsat 150 millioner ud af de 620 millioner kroner, der var afsat til de særlige lærerfor-

handlinger, til kompetencefonden. Dertil kommer den obligatoriske kommunale medfinansiering på de 20 procent. Og det giver altså årligt cirka en fjerdedel af de kommunalt ansatte medlemmer mulighed for at komme på kursus i seks dage i et fagligt relevant område. Loftet på seks dage handler i høj grad om at give så mange som muligt glæde af pengene. Men formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler har også fremhævet værdien af korte, faglige kurser, fordi formålet ikke er, at lærerne skal uddanne sig ud af folkeskolen og den almindelige undervisning.

”Nu får vi nogle erfaringer”, understreger Gordon Ørskov Madsen. ”Og så finder vi ud af, om vi på længere sigt skal udbygge fonden og give mulighed for at tage andre former for uddannelser”.

enige om vilkårene for ekstra midler. Og hvis de for eksempel er øremærket efteruddannelse i teknologiforståelse, vil der blive fastlagt nogle særlige vilkår for præcis den sum penge, mens overenskomstmidlerne fortsat vil være til de faglige kurser, lærerne ønsker sig og kan få opbakning fra deres leder til at søge.

”Fordelen ved en fond er, at vi kan få garanti for, at penge til kompetenceudvikling rent faktisk går til kompetenceudvikling. For vi har jo til alle tider haft det problem, at selvom Folketinget bevilger penge til kommunerne til et bestemt formål, så kan de ende med at blive brugt til noget andet”.

Om kommunalt ansatte DLF-medlemmer på længere sigt skal kunne søge af fonden til at videreuddanne sig, er der ikke taget stilling til endnu.

Fordelen ved en fond er, at vi kan få garanti for, at penge til kompetenceudvikling rent faktisk går til kompetenceudvikling.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

”Vi arbejder jo også på, at der kan komme penge andre steder fra. Der er for eksempel private fonde, der gerne vil støtte kompetenceudvikling i folkeskolen, og det kunne også være, at Christiansborg vil tilføre nogle midler. For eksempel når politikerne i folkeskoleforhandlingerne skal finde ud af at kapacitetsopbygge kompetencerne inden for teknologiforståelse og afsætter penge til det – så kunne det være en mulighed at lægge pengene i kompetencefonden”. Gordon Ørskov Madsen understreger, at det i givet fald vil være parterne, altså KL og Danmarks Lærerforening, der skal blive

”Lige nu er topprioriteten at styrke kerneydelsen, altså undervisning, og også for eksempel vejledning – det er det, lærerne skriger på. Men det er da oplagt på den lange bane. Jeg har personligt ikke noget imod, at lærere videreuddanner sig, sådan at vi får for eksempel skolechefer og børn og unge-direktører med forstand på skole”. ˟

kra@folkeskolen.dk

Skolerejser 2024

Vejen

Din faste og erfarne rejserådgiver er genvejen til en nem og tryg planlægning - og store rejseoplevelser!

OK24:

Ros til efteruddannelse, men ris til løn

Lone Brunø-Sørensen, lærer på Frejlev Skole, Aalborg Kommune

I overenskomsten er der afsat midler til efteruddannelse af lærere. Hvad tænker du om det?

”Efteruddannelse er vigtigt, for der sker hele tiden noget med skolen. Så jeg er glad for, at der er fokus på det, og det er mindre vigtigt, hvor pengene kommer fra, synes jeg”.

En gennemsnitslærer vil opleve en lønstigning på 2.300 kroner i år. Er det et resultat, du er tilfreds med? ”Jeg synes, det lyder som en fin lønstigning. I virkeligheden får lærere en rigtig god løn, mener jeg”.

I overenskomsten er der lagt op til, at lærere på almenområdet fra 2025 får et såkaldt almentillæg på 7.500 kroner om året.

Hvad synes du om det?

”Det er godt, at der kommer flere penge til os i almenskolen, men jeg ville ønske, at der også kom flere midler på elevsiden”.

Hvad siger du til, at lærernes overenskomst er sammenkædet med det øvrige kommunale område, sådan at hvis det bliver et generelt ja, men lærerne stemmer nej, så er det ja’et, der gælder, og omvendt?

”Det har jeg ikke rigtig nogen holdning til”.

Har du besluttet dig for, hvad du vil stemme?

”Nej, men jeg regner med at følge min tillidsrepræsentants anbefaling. Jeg har fuld tillid til hende og hendes vurdering af overenskomsten”.

I overenskomsten er der afsat midler til efteruddannelse af lærere. Hvad tænker du om det?

”Efteruddannelse er jo både dejligt og vigtigt, og det er godt, at der kommer nogle flere penge ind i skolen. Men jeg synes jo egentlig, at det burde være noget, arbejdsgiveren betaler. Det virker ikke helt rimeligt, at pengene skal tages fra den pulje, som kunne være vores løn”.

En gennemsnitslærer vil opleve en lønstigning på 2.300 kroner i år. Er det et resultat, du er tilfreds med? ”Hvis man sammenligner med de lønstigninger, de privatansatte får, synes jeg ikke, det er så meget. Men det er svært at gennemskue, præcis hvad stigningen bliver for den enkelte – og det er et problem, mener jeg faktisk. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være så kompliceret at regne ud, hvad overenskomsten betyder for én selv økonomisk”.

Du kan læse DLF’s præsentation af overenskomstaftalerne for Lærerforeningens medlemmer ansat i kommuner, regioner og stat, samt hvordan urafstemningen kommer til at foregå, på side 58­69.

I overenskomsten er der lagt op til, at lærere på almenområdet fra 2025 får et såkaldt almentillæg på 7.500 kroner om året. Hvad synes du om det?

”Det giver god mening, at almenlærere får et tillæg i stil med det, speciallærere får, når vi nu varetager så mange inklusionsopgaver og skal bruge tid og energi på at søge viden om mange forskellige diagnoser. Men på månedsbasis og efter skat er det jo nærmest et symbolsk beløb”.

Hvad siger du til, at lærernes overenskomst er sammenkædet med det øvrige kommunale område, sådan at hvis det bliver et generelt ja, men lærerne stemmer nej, så er det ja’et, der gælder, og omvendt?

”Det synes jeg faktisk er lidt problematisk. Jeg ville foretrække, at vi selv kunne bestemme”.

Har du besluttet dig for, hvad du vil stemme?

”Nej, ikke endnu”.

Ord: Stine Grynberg sga@folkeskolen.dk

Foto: Cathrine Ertmann

Tina Knudsen, lærer på Frejlev Skole, Aalborg Kommune

Karakterdannelse

Tema

”Karakterdannelse er at skabe gode mennesker”

Svend Brinkmann

er forskningsleder på et nyt nationalt projekt om karakterdannelse i skolen.

Her skal lærerne arbejde med at styrke dyder som vedholdenhed, selvkontrol, empati og tillid hos eleverne.

Ord: Maria Becher Trier

Foto: Tobias Nicolai

→ Psykologiprofessor Svend Brinkmann er højere end de fleste. Alligevel ser han op til lærerne, fordi de har en væsentlig rolle i at danne de mennesker, som skal skabe det fællesskab, velfærdsstaten er, og som vi alle sammen er en del af.

Han har interesseret sig for dannelse i mange år. Han har skrevet bøger om det, og han får løn for at forske i, hvad humanitet er. Han siger, at han har en ”gammel kærlighed” for pædagogisk psykologi.

Så derfor er det måske slet ikke mærkeligt, at Svend Brinkmann er blevet forskningsleder på det store ambitiøse projekt ”karakterdannelse”, som i løbet af de næste tre år skal bredes ud på ti skoler i fem kommuner. Mølleskolen i Ry er som den første gået i gang.

Det er vigtigt for Svend Brinkmann at understrege, at karakterdannelse ikke handler om personlig udvikling. ”Det er det fællesmenneskelige, der skal udvikles”, siger han og forklarer, at det ikke er, fordi han er gift med en lærer, som har arbejdet mange år i folkeskolen, eller fordi han har tre børn, som alle har gået i folkeskolen, at han har kastet sig ind i projektet.

”Karakterdannelse er ikke startet med en personlig iagttagelse. Det er mere en bred interesse for, hvordan mennesker bliver til, og hvad der skal til, for at mennesker fungerer sammen. Det er ikke raketvidenskab. Det er gode, gamle, velafprøvede dyder. Det er at lære at vente på, at det bliver ens tur. Det handler om en evne til at gå ind i verden uden at tænke: ’Hvad får jeg ud af det?’ Det er det modsatte af opportunisme”.

Hvilket problem skal karakterdannelse i skolen løse?

”Der er udbredt tale om mistrivsel. Noget er kørt af sporet. Der er et bortfald af fællesskab. Børn er mere alene, de leger ikke så meget sammen. Der er uro. Der er problemer med inklusion, og mange har diagnoser.

Man skal passe på med, at man kommer med et knips og siger, at karakterdannelse kan løse det hele. For sådan er det ikke. Men det betyder ikke, at karakterdannelse ikke kan være med til at løse noget af det. Vi taler om en perfekthedskultur, hvor man presses til at være noget særligt. Det fantastiske ved karakterdannelse er, at det er noget fællesmenneskeligt”.

Har de fleste lærere ikke allerede et blik for netop det?

”Det er vigtigt, at vi har et sprog for det. Vi skal vide, hvornår vi skal stoppe op. Hvornår det er vigtigt at tage snakken i klassen. Hvis vi ikke har et sprog for det, så risikerer vi, at det bliver for tilfældigt. Så bliver det op til den enkelte lærer. Nogle har et blik for det. Andre har det måske ikke. Så går det under radaren”.

Skoleidealet har trange kår, mener Svend Brinkmann – ikke mindst i skyggen af skolereformen, som heldigvis er ved at blive rullet tilbage. ”Der sker meget godt nu, men det er på baggrund af rimelig lang forfaldshistorie”, siger han.

Projekt karakterdannelse

Ti skoler, fem kommuner, ti fageksperter og ti fagorganisationer er gået sammen om at etablere Center for Karakterdannelse.

Ledere, lærere og pædagoger skal over tre år i samarbejde med eksperter og fagorganisationer udvikle nye praksisnære materialer og metoder til brug i folkeskolen. Mølleskolen i Ry har taget initiativ til projektet, der nu er løftet op på nationalt plan.

Center for Karakterdannelse skal inspirere, motivere og udruste skolekultur og pædagogisk faglighed, så karakterdannelse integreres i alle dele af skolelivet og dermed øger karakterstyrker som vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, nysgerrighed, ansvarlighed, engagement, empati, taknemmelighed og livsmod, forklares det i projektbeskrivelsen.

Jonas Norgaard Mortensen er projektleder og skriver en ph.d. om projektet. Svend Brinkmann er forskningsleder og vejleder på ph.d.-projektet.

Projektet er finansieret af Samfonden.

Kilde: karakterdannelse.dk.

Elever:

Er vi allerede lidt forkert dannet?

Adela Jalager Hastrup fra 8.d er formand for elevrådet på Mølleskolen i Ry. Hun har været ude i alle klasser for at fortælle om projektet, for eksempel at det handler om at være en god person, og at skole ikke bare er at kunne alt det faglige udenad.

”Det er ikke alle, der er gode til det boglige, men nu tæller det også, at man kan være hjælpsom og rar. Det giver folk selvtillid – og det bliver mere værd, fordi vi taler om det”.

Noah Krogh (side 24) fra 9.b er næstformand i elevrådet og har været med til en lang skoledag, hvor eleverne gik 20 kilometer uden mobiltelefon og uden at vide, hvor længe de skulle gå. Formålet med dagen var vedholdenhed som led i karakterdannelse.

”Det var fedt at sætte sig et mål og nå det –så har man det godt med sig selv”, siger han.

”Det kan være lidt hårdt at have så mange valg, som vi har, og nogle gange kan man have brug for, at nogle vælger for os. Nogle forældre mister kontrollen over børnene, for de ved ikke, hvad vi laver på internettet. Det er vigtigt, at karakterdannelse kommer, helt fra man begynder i skolen. I vores alder kan det være svært, fordi vi har opbygget vores egen måde at være på. Vi er måske allerede lidt forkert dannet”.

Karakterdannelse

Men er I ikke alle privilegerede skoleinteressenter, der ikke har en hverdag i klasserne?

”Jeg kommer på skolerne. Jeg snakker også med lærerne som en del af projektet. Og uanset om man har en diagnose eller er udadreagerende, så er der en almenmenneskelighed, som det forbliver en central pædagogisk opgave at arbejde med. Jeg håber ikke, at jeg er blind for alle de problemer, der findes i klasser.

Når virkeligheden er så bøvlet, får vi aldrig lov til at hejse et flag og sige, at karakterdannelse er vigtigt, fordi vi først skal slukke alle de brande, der er i skolen. Men en gang imellem er det sjovt at rejse det flag, som jo er en del af formålsparagraffen”.

Det er vel forældrenes opgave at opdrage og skolens opgave at lære eleverne om fagene?

”Karakterdannelse skal foregå i skolen. Den oprindelige græske betydning af skole er den frie tid. Skolen er blevet det modsatte. Skolen er blevet en forberedelsesinstitution til videre uddannelse og erhvervslivet. Til alt det, vi har brug for i samfundet. Det forstår jeg godt. Men det er ikke det, som står i folkeskolens formålsparagraf. Skolen er en fri tid. Vi møder verdener, der er spæn-

dende, og det kan vi gøre sammen. Derfor skal vi fungere fornuftigt sammen som kammerater, og det kræver så det, vi kalder karakterdannelse.

Karakterdannelse er at skabe gode mennesker. Hvis det ikke er på plads, så bliver det vanskeligt. Den tyske filosof Theodor Adorno skrev et essay om uddannelse efter Auschwitz. Vi skal lave skole, der forhindrer, at Auschwitz sker igen, mente han. Vi kan diskutere Pisa og nationale test, men det er jo ligegyldigt i det store billede. Vi skal op på den store klinge”.

Kan karakterdannelse ikke blive opfattet som nye krav til lærerne?

”Karakterdannelse skal ikke på skemaet en gang om ugen. Pointen er, at man godt kan have en opmærksomhed, som man nok har i forvejen, men som kan blive skærpet som lærer, når man går rundt i en klasse, og eleverne laver matematik. Så er det ikke nok at holde øje med, om de kigger efter hinanden. Pludselig har man en sans for, at der er hjælpsomhed involveret.

Det skal ikke være et fag. Det skal være en del af skolen. I Norge har de livsmestring på skoleskemaet, men jeg er meget kritisk over for at instrumentalisere det. At løfte noget centralt menneskeligt og gøre det til en ting i sig selv. Så kan man sætte flueben ved, at vi har talt om det, så kan vi bare gøre, som vi plejer.

Det skal mere handle om måden, hvorpå undervisning foregår i alle fag. Det er ikke sådan, at vi har et koncept, vi trækker ned over hovedet på nogen. Det er et praksisudviklingsprojekt, der tager fat i det, som lærerne allerede gør”.

Det er ikke raketvidenskab. Det er gode, gamle, velafprøvede dyder.

Svend Brinkmann, psykologiprofessor

Ti

Svend Brinkmann (forskningsleder), professor i almen psykologi, Aalborg Universitet / Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Designskolen / Finn Thorbjørn Hansen, professor i praktisk filosofi, Aalborg Universitet / Stine Liv Johansen, lektor, ph.d., Aarhus Universitet / Stefan Hermann, administrerende direktør i Life Fonden, tidligere rektor, Københavns Professionshøjskole / Ole Sejer Iversen, professor i interaktionsdesign, Aarhus Universitet / Kirsten M. Andersen, formand, Grundtvigsk Forum, lektor, University College Syd / Paul Otto Brunstad, professor, Pedagogikkseksjonen, NLA Høgskolen i Bergen, Norge / Ove Korsgaard, professor emeritus i pædagogik, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet / Søren Østergaard, centerchef og ph.d., Center for Ungdomsstudier (CUR).

eksperter er knyttet til projektet om karakterdannelse for at bidrage med forskning og evaluering:

Hvis lærerne gør det, hvorfor skal der så være et landsdækkende projekt?

”Vi ved ikke helt, hvad lærerne skal gøre. Hvad er det, de selv kan identificere, som fungerer til at skabe gode mennesker? Det er ikke noget, vi er født med evnen til. Det skal vi lære. Pointen er, at vi ikke ved, hvilke erfaringer der er, som der skal bygges videre på”.

Hvordan måler man, om karakterdannelsen er vokset på en skole?

”Vi tænker ikke menneskene på skoler som objekter i et laboratorium. Det er levende mennesker, der agerer og har grunde til, hvad de gør. Men vi skal identificere episoder og reflektere over dem og på den måde sætte noget i gang. Det er et humant videnskabeligt projekt.

Jeg tror ikke, det ender med en skala, hvor vi kan måle karakterdannelse. Det giver ingen mening. Det vil givetvis blive et kvalitativt projekt, der baserer sig på observation og begrebslig nuancering. Hvad karakterdannelse betyder i 7.b, ved jeg ikke endnu.

Jeg håber, at lærere og pædagoger i det her projekt får et sprog for alt det, som ikke kan måles. Det giver ikke mening at måle det. Men det giver mening at udvikle en sans hos lærerne for, hvad der er på spil”. ˟

Svend Brinkmann har i mange år arbejdet med diagnosekulturen, og sammen med projektets forskere og partnere skal han som forskningsleder være med til at samle op på, hvordan lærerne danner elevernes karakter.

mbt@folkeskolen.dk

Ti folkeskoler er knyttet til projektet om karakterdannelse

Mølleskolen og Skovbyskolen i Skanderborg Kommune.

Nordbyskolen og Sakskøbing Skole i Guldborgsund Kommune. Danehofskolen og Birkhovedskolen i Nyborg Kommune.

Østre Skole og Nordre Skole i Ikast-Brande Kommune.

Vibeholmskolen og Strandgårdskolen i Ishøj Kommune.

Mølleskolen er pilotskole – næste skoleår begynder arbejdet på de andre skoler.

Karakterdannelse

Kan karakterdannelse forebygge forråelse?

Trusler med kniv og voldelig adfærd på Agedrup Skole i Odense Kommune. Anklager om krænkende adfærd mellem elever på Borup Skole i Køge Kommune. Medierne har haft stort fokus på enkeltsager og forråelse i folkeskolen i den seneste tid.

Direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø og formand for styregruppen bag Center for Karakterdannelse Kristian Toft har fulgt mediernes dækning.

”Det er ikke noget nyt, at det sker på skoler. Men nu har medierne fået øje på det og er i gang med at undersøge det”, siger han. Kristian Toft, der tidligere har været skoleleder på Mølleskolen, der nu er pilotskole i projektet, mener, at det er afgørende, at der bliver skabt bedre forudsætninger for, at eleverne får gode fællesskaber for at forebygge episoder og forråelse på skoler.

”Vi er nødt til at tage hånd om individer, men i den bedste af alle verdener kan arbejdet med karakterdannelse på skoler gøre, at vi undgår at få en ny Borup-sag. Det er utopisk, men det er i virkeligheden det, vi gerne vil”, siger han og forklarer:

”Karakterdannelse er en måde at se på, om vi kan komme mistrivsel til livs ved at få fat om roden og gå tilbage til de gamle dyder som en forebyggende indsats”.

Han håber, at etablering af Center for Karakterdannelse vil kunne hjælpe lærere over hele landet.

”Målet er, at det bliver et sted, hvor samtlige lærere, pædagoger og skoleledere kan hente inspiration til at arbejde med karakterdannelse”. ˟

Pendulet er svinget for langt mod det individualistiske” ”

Mette Gaarde Vedstesen er lærer i indskolingen på Mølleskolen i Ry og har sammen med seks kolleger i indskolingen fået fem dage i dette skoleår til at udvikle undervisningsmaterialer til karakterdannelse.

Det er et vildt spændende projekt. Det ligger mig nær at få karakterdannelse til at balancere med uddannelse.

Man er nødt til at dannes for at være en del af et fællesskab. Det er fællesskabet, der skal i fokus. Det har ikke været synligt og værdsat, fordi man ikke kan måle på det. Derfor har vi måske glemt at have fokus på det. Pendulet er svinget for langt mod det individualistiske, og pludselig står vi i nødsporet og skal få det til at svinge den anden vej. Det er jeg meget optaget af, for det er for mig en essentiel del af det at være lærer.

Indskolingen er fundamentet for resten af skolen. Vi har det som fast punkt på vores teammøder. Vi taler om, hvad der ligger i

karakterstyrker som empati og vedholdenhed for at få det til at rodfæste sig og få det til at blive en del af vores undervisning og vores sprog.

For at give børnene et sprog for det har vi udviklet en række personaer med hver deres karakterstyrke. Vi har for eksempel Empatiske Ella, Taknemlige Thor og Nysgerrige Nadia. Tanken er, at alle børn skal føle, at de kan spejle sig i personaerne. Derfor er der tænkt over, at de har briller, forskellige hudfarver og navne. Det skal ikke bare være Emil og Signe – der er ikke meget diversitet her, men de skal også bruges på andre skoler.

De skal laves til en stor uro. Ligesom vi har tal og alfabetet hængende i klassen, så skal vi også have karakterstyrkerne hængende og tale om dem. Vi vil gerne have en forfatter til at skrive historierne om dem, så vi kan læse dem med børnene.

Vi skal udvikle værktøjer til, hvordan vi kan kommunikere med forældre til

forældremøder og til skole-hjem-samtaler. Ligesom vi taler om, hvordan det går med matematik, så skal vi tale om karakterdannelse. Forældrene er med. Det bliver som lærer legalt at sige til forældre, at vi måske ikke skal tage særligt hensyn til dit barn, men vi skal tage hensyn til, at dit barn kan være i fællesskaber.

Det er godt, at vi taler om, at vi skal undervisningsdifferentiere. Vi skal tilpasse os de enkeltes behov, men de skal også tilpasse sig fællesskabet. Det har tippet. Nogle børn har brug for særlige indsatser, men alle børn vil gerne være en del af fællesskabet.

Karakterdannelse

Uffe Toftdahl Terkelsen er lærer i udskolingen på Mølleskolen i Ry og er med til at udvikle, hvordan lærere kan arbejde med karakterdannelse hos de ældste elever. Første elevforløb var en 12-timers ’’stroppetur’’.

Projektet tændte lyset i øjnene på hele lærerkollegiet” ”

Karakterdannelse var ét af de elementer, jeg drømte om at arbejde med, da jeg blev lærer. Det er endnu vigtigere end fagfagligheden. Men man har sjældent tiden til at indtænke Kant, Sokrates og Grundtvig, når man planlægger og afholder sin undervisning. Det er dem, jeg har lyst til at bruge på min vej til at gøre mine elever livsduelige. Det, at få tiden til at stoppe op og genfinde sin undervisning, når man har fået erfaring, er en kæmpegave for os som lærere. Man kunne simpelthen se, at projektet tændte lyset i øjnene på lærerkollegiet og pædagogerne, da vi havde en pædagogisk

dag i september. Den største frustration er, at ikke alle, som har haft lyst til at være med til at udvikle projektet i væksthusene, har fået lov. Men alle får lov til at arbejde med karakterdannelse i undervisningen. Før var det lidt indtænkt, nu får det lov til at være i centrum. Det faglige får for en stund en andenplads.

Lige nu arbejder jeg på et forløb om taknemmelighed til min 9. klasse. Grunden til, at vi arbejder med det, er, at de får muligheden for at kigge tilbage på deres folkeskoletid. Det er ikke, fordi de skal være taknemmelige over for deres lærere, men de skal gerne være taknemmelige for det skolefællesskab, de har været en del af i ti år. Vi ønsker at skabe traditioner, som får dem til at reflektere over det – eksempelvis at de skal lave en overlevering til 7. klasse. Traditioner er noget, man tager med sig.

I starten af skoleåret arbejdede vi med vedholdenhed. Vi havde arrangeret en dobbelt skoledag uden mobiltelefoner fra klok-

ken 8 morgen til klokken 8 aften i november, så det blev mørkt og vådt og koldt. Vi gik 20 kilometer, og eleverne vidste ikke, hvad de skulle, og hvor lang tid det tog, og hvad de ville blive udsat for. Det var en teambuildingdag. Vi var vel 130 elever og lærere, og der var forskellige opgaver undervejs. Så kommer de snakke, som måske ikke har noget med skole at gøre, men som er autentiske snakke om at være til for hinanden.

Det var i starten af skoleåret, men vi arbejder hele tiden med det. Vi skal styrke de her karaktertræk, så eleverne lærer at stå oprejst i modvind.

Vigtigt, at ledelsen tør udstikke en retning for os” ”

Claes Tychsen er trivselsvejleder og har ikke søgt om at være med til at udvikle karakterdannelse på Mølleskolen. Han håber, at ledelsen formår at skabe ro til projektet, så eleverne for alvor kommer til at mærke forandringer.

Jeg vil bare gerne have, at vi kommer til at arbejde mere med børnefællesskaber. De selvvalgte fællesskaber har mange børn det svært med. Derfor tror jeg på forpligtende fællesskaber. Vi bliver nødt til at se det som en helhed. Vi skal have forældrene med og også det, der sker i deres fritid.

Jeg har selv brugt karakterdannelse meget, da jeg var med i Læringslokomotivet i Skanderborg. Vi tog 20-25 elever ud, som havde det fagligt svært – lidt ligesom DrengeAkademiet – og så arbejdede vi med syv karaktertræk. Jeg har også brugt det i mine klasser her.

Men jeg har båret mig forkert ad. Jeg tog udgangspunkt i de kurser, jeg havde, og så blev det meget individuelt med fokus på

de karakterstyrker, hvor den enkelte var udfordret. Der tænker jeg, at man skal sætte fokus på én karakterstyrke og bruge det på hele klassen. Der er ingen, der tager skade af at arbejde med selvkontrol, selv om de har styr på det. På den måde bliver man fælles om det. Læringen må være, at det er vigtigt, at vi retter os mod fællesskabet.

Skal projektet blive en succes, har vi behov for en ledelse, der tør vise en retning for os lærere. Det er akilleshælen, at lærerne gerne vil gøre, som de selv vil. Derfor er det vigtigt, at ledelsen tør udstikke en retning for os. Vi skal have bygget normer og værdier og traditioner ind i det, og så må vi håbe, at der ikke bliver kastet fire andre projekter ned over hovedet på os i år.

Vi skal holde ved, selv om vi tænker, at det ikke dur. Vi skal være rollemodeller og være

lige så vedholdende med de ting, vi laver, som den vedholdenhed, vi vil lære eleverne om. Det betyder først noget, når det giver mening for eleverne. Når de ved, hvad det handler om. Det bliver udfordringen at kunne mærke, at det gør noget godt for mig, men i særdeleshed for fællesskabet. Hvis man kan give noget til fællesskabet, og fællesskabet kan give noget tilbage, så er det lykkedes. ˟

Tag

dine

mbt@folkeskolen.dk

Til dig, der er lærer

Bliv forsikret med andre som dig

Hvis uheldet er ude, er det rart at vide, at du er i gode hænder. At du kan få hjælp, når du har brug for det, og ikke står alene. Faktisk står du sammen med over 400.000 medlemmer ligesom dig, for vi er til for udvalgte faggrupper og deres familier. Vi håber, at du også vil være med i Lærerstandens Brandforsikring.

Læs mere på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 05

Tænk har kåret vores indbo-, ulykkes-, bil- og husforsikring Bedst i test, hvis du samler dem som pakke. Det behøver du dog ikke – du vælger frit, hvad du har brug for.

Åben skole

3, 2, 1 – action!

En rundvisning på Steno Museet i Aarhus blev mere omfangsrig end forventet for 8. klasse på Gedved Skole. Klassen og deres lærer blev booket til at optræde som skuespillere i en ny udstillingsfilm om kropsidealer.

”Godmorgen, alle sammen, så må I gerne finde jeres pladser.”

Lærer Simon Beck Jochumsen træder ind i biologilokalet, og til lyden af skramlende stole og lavmælte gab får eleverne sat sig, mens de svarer med et forskudt ”godmorgen”.

”Ja tak, den tager vi lige igen”, lyder det bestemt fra filminstruktøren, der med headset iagttager scenariet fra sin monitorskærm.

Eleverne rejser sig, Simon Beck Jochumsen forlader lokalet, inden endnu et ”Værsgo” sender ham tilbage foran klassen for at gentage sin åbningsreplik.

Gedved Skole i Horsens Kommune er for én dag indtaget af kameramænd og omdan-

net til et professionelt filmset, hvor eleverne i 8. klasse agerer skuespillere i en undervisningsfilm til Steno Museets udstilling ”Kære krop, svære krop”.

Filmen handler om pigen Sarah, der har det svært med sin krop. En problematik, som eleverne kan relatere til. Filmen skal vise en pige i forskellige dagligdags situationer: på Snapchat med veninder, morgenmad derhjemme, ude i bybilledet, i skolen/i undervisningen og hos lægen. Alle steder oplever hun ting, der får hende til at reflektere over sin kropsstørrelse.

Eleverne har løbende givet museumsfolkene fra Aarhus feedback på filmens manuskript, og under indspilningerne har de fået fri mulighed for at ændre ordlyden i replikkerne, så det lyder som noget, ”rigtige teenagere” ville sige.

Ord: Laura Weber

Foto: Tor Birk Trads

”Det er godt at kunne bryde en hverdag op i udskolingen, som ellers kører slag i slag med test, lektier og undervisning. Eleverne synes, det er sjovt og lærerigt at være med til en filmproduktion”, fortæller Simon Beck Jochumsen om åben skole-samarbejdet med museet.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Det kræver stor tålmodighed for både elever og lærer på Gedved Skole at være skuespillere for en dag. Filmholdet skyder den samme scene i biologilokalet igen og igen, før den er i kassen.

Sarah, som er elev i 8. klasse, spiller hovedrollen i filmen om en ung piges forhold til sin krop. Her er filmholdet hjemme på hendes værelse.

Eleverne har fået at vide, at de kan komme med ændringer til replikkerne i filmen. ”Der er jo ingen, der siger ’Vildt fedt’, så det har vi altså ændret til ’Sygt fedt’”, forklarer drengene i klassen.

”I dag er medieværkstederne helt væk, og eleverne bliver i stedet bedt om at lave noget hurtigt på telefonen. Her får de muligheden for at opleve professionelle filmfolk på arbejde, og det giver noget helt særligt”, forklarer lærer Simon Beck Jochumsen, der også optræder i filmen.

Kamerafolkene ankommer til Gedved Skole, og nerverne sidder uden på tøjet hos eleverne. Dagens højdepunkt for drengene er, at der står i manuskriptet, at de skal spise en stor mængde kanelsnegle og drikke proteindrikke.

Eleverne nærstuderer manuskriptet flere gange, så de er helt klar til dagens optagelser. ”Vi er en smule nervøse for vores replikker. Men det er rart, at det kan tages om flere gange, hvis vi glemmer noget”.

Sarahs rolle har det svært. Hun er usikker på sin krop og føler sig forkert over for klassekammerater og familie. ”Jeg har kun én replik i filmen, men det er, fordi jeg skal spille fortvivlet og forvirret”, siger hun.

Tænk, hvis børn ikke var så afhængige af, hvilket postnummer de er født i, og om de møder en ildsjæl

Litteraturforsker Anna Skyggebjerg er ny leder for Nationalt Videncenter for Læsning. Hun nægter at bruge ordet læsekrise, for det fører til hurtige hovsaløsninger. Det, der er brug for, er langsigtede investeringer i skolebiblioteker, flere resurser og mere tid til lærerne ude i skolerne.

Ord:

Pernille Aisinger

Illustration:

Itziar Barrios

Det var ikke nogen overraskelse, at Anna Karlskov Skyggebjerg blev glad for bøger. Hendes forældre var lærere rundet af reformpædagogikken, dybt optagede af ny børnelitteratur, og højtlæsning var en lige så naturlig del af det kreative hjem i Vejle som musik og formning.

”For min mor var læsning til hendes litteraturklub megahelligt. Næst efter forberedelsestid var det det vigtigste i hendes liv”.

Anna Skyggebjerg gik også i en folkeskole med udmærkede dansklærere og et velud-

styret skolebibliotek med dygtige bibliotekarer. Men det minde, der står stærkest for Anna Skyggebjerg, når hun i dag som 54-årig og nyudnævnt leder af Nationalt Videncenter for Læsning ser tilbage på sin barndom, er sommerferiernes besøg i kælderantikvariaterne på Gl. Kongevej i København. Her kunne hun købe præcis så mange eksemplarer af de slidte seriebøger om Puk, Susy og Pernille, som hun havde lyst til.

”Jeg var helt klar over, at skolebibliotekarerne og lærerne ikke så dem som ’ordentlig’ litteratur, og når jeg ser på dem i dag, må jeg korse mig. Forfatterne er mænd, som skriver under kvindeligt pseudonym, og deres kønssyn er helt galt. Men jeg kunne få dem for en krone stykket, og jeg kunne læse så mange, jeg ville, når jeg lå alene i teltet i Ballerup. Det var rigtig ferielæsning, og jeg elskede dem”.

Anna Skyggebjerg skynder sig at understrege, at hun på ingen måde ønsker det budskab igennem, at man skal genoplive gamle seriebøger, når fagbladet Folkeskolen har bedt hende give en status på danske børns læsning og Nationalt Videncenter for Læsnings fremtid med hende ved roret. Men der er alligevel nogle faktorer i hendes egen historie, som stemmer godt overens med, hvad hun har set i sine 26 år som litteraturforsker.

”Min mor var et godt læseforbillede. Det gør en forskel at have gode dansklærere og skolebibliotekarer, som er klar til at pege én hen til nye bøger, når man kommer med den ene, man har kunnet lide. Det betyder noget at have et bibliotek med fysiske bøger. Og forskningen viser tydeligt, at serielitteratur er populært hos børn og kan fremme både læselyst og læsehastighed”, siger Anna Skyggebjerg.

Samtidig tror hun ikke, det gør noget, at læsestof for børn og unge har en forgængelighed.

”Det er vigtigt, at børn læser litteratur fra deres egen tid. Den litteratur, vi læste som børn, skal ikke stå i vejen for Jakob Martin Strid eller Fupz Aakeson eller Trine Bundsgaard eller Mette Finderup, som bare er nogle få af de virkelig mange gode nutidige børnebogsforfattere. Det siger sig selv, at jeg som litteraturforsker elsker at formidle litteraturhistorie og litterær kvalitet. Men mit kvalitetsbegreb er også meget bredt, og skal man få børn til at kunne lide at læse, er det vigtigt, at man lader dem læse det, de selv har lyst til, og ikke rynker på næsen ad det”.

Langsigtede løsninger

Lige nu er læsning i den grad til diskussion både politisk, i medierne, på skolerne og blandt forskerne. De to internationale

Forskning på vej

Fem aktuelle forskningsprojekter på Nationalt Videncenter for Læsning

1. Naturfaglig læsning – at lære med tekster i naturfagsundervisningen. Projektet foregår i samarbejde med naturfagsakademiet (NAFA) og udvalgte skoler. Forskere og praktikere udvikler en læsedidaktik for naturfagene i grundskolen

2. Digital læsedidaktik. Målet med projektet er at give skoler mulighed for at ruste eleverne til deres fremtidige liv som læsere i et digitaliseret samfund.

3. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL). Denne del af centeret er omdrejningspunkt for indsamling og

Om forskeren

Anna Karlskov Skyggebjerg, uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1997, underviste i dansk på læreruddannelsen, indtil hun skrev ph.d. i uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet i starten af 00’erne.

Fra 2008 lektor og leder på Aarhus Universitet, først på masteruddannelsen i børnelitteratur, siden inden for fagdidaktik og børns fiktionslæsning. Senest var Anna Skyggebjerg studieleder og viceinstitutleder for uddannelse. 1. januar 2024 tiltrådte hun som leder af Nationalt Videncenter for Læsning.

Gennem hele sin karriere har Anna Skyggebjerg beskæftiget sig med børne- og ungdomslitteratur og litteraturdidaktik på tværs af skole og fritid. Hendes seneste forskningsartikler handler om natur og bæredygtighed i og med børnelitteratur.

formidling af den nyeste viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder til gavn for undervisning af børn, unge og voksne.

4. Lolland skriver. Målet i det fireårige udviklingsprojekt er, at skrivning får en styrket plads på tværs af fag, og at eleverne udvikler ordforråd, sikker faglig læsning, gode skrivevaner og mod på deltagelse i skole og uddannelse.

5. Læselyst og læsekultur. I dette projekt undersøges og udvikles eksisterende læsekulturer blandt børn og voksne i dagtilbud, skole, uddannelse og fritid.

undersøgelser Pisa og Pirls har vist et fald i danske elevers læsekompetencer, og flere taler om en læsekrise. Men det ord vil Anna Skyggebjerg ikke tage i sin mund:

”Det er et godt medieord, men jeg vil være varsom med at bruge det, for panik gør ikke noget godt for feltet. Jeg betvivler ikke undersøgelserne og heller ikke, at det er alvorlige udfordringer, vi står med. Men katastroferetorik giver bare politikerne og kommercielle udbydere argumenter for lette, kortsigtede løsninger med pakker, som er udmærkede for de børn, der går i skole lige der, men ikke hjælper i længden”.

Hun henviser til en analyse, som to af centerets medarbejdere, seniorforsker og ph.d. Jesper Bremholm og specialkonsulent og ph.d. Peter Heller Lützen, har udarbejdet af Pisa-resultaterne i læsning. Forskerne konkluderer, at ja, der er bestemt udfordringer med danske børns læsning, men det seneste fald er meget lille i det lange perspektiv, og vi deler udfordringerne med stort set hele den vestlige verden.

Politikerne har skudt skylden for svingende læseresultater på læreruddannelsen, skolereformen, digitaliseringen og nedlukningen under coronapandemien. Men mindre digitaliserede lande har større fald end Danmark, Sverige, hvor eleverne ikke var hjemsendt under pandemien, lande uden reformer og Norge, som har fået ny, forbedret og længere læreruddannelse, klarer sig

alle dårligere end Danmark. Med andre ord skal man være varsom med simple årsagsforklaringer, viser analysen.

”Vi har helt sikkert alvorlige udfordringer med læsningen: med restgruppen, som vi løfter for sent, med for mange børn, som fravælger at læse, og som angiver, at undervisningen er uvedkommende. Det er vores forbandede pligt at arbejde på disse udfordringer, og det er der også gode folk, der gør ude på skolerne og i kommunerne. Men det er komplekse problemstillinger, og jeg kunne godt tænke mig langsigtede indsatser og løsninger, der rækker ind i strukturerne i skolerne”, siger Anna Skyggebjerg.

Den fysiske bog

Læsning er alle fags moder, og hvis du spørger mig, er læsning kun lige over at spise i behovspyramiden.

Anna Skyggebjerg, ph.d. og leder af Nationalt Videncenter for Læsning

Den nye centerleder peger på, at der er mange årsager til, at man ikke har formået at løse udfordringerne. Hun ser, at læsevejlederne gør et kæmpe arbejde, men mange steder kniber det med at få resurser til arbejdet. Nogle steder er der forbilledlige kommunale strategier, men der er også virkelig store forskelle skoler og kommuner imellem.

”Noget, jeg kunne ønske mig, var, at man som barn ikke var så afhængig af, hvilket postnummer man er født i, og om man møder en ildsjæl i skolen. Man skal ikke dræbe

ildsjælen, men gøre det nemmere at være ildsjæl”.

Anna Skyggebjerg er helt uforstående over for, at man samtidig med folkeskolereformen fjernede kompetencekravet til skolebibliotekerne, og at man i ”naiv digitaliseringsiver” erstattede mange af de fysiske skolebiblioteker og materialer med digitale platforme. Hun bliver hver eneste uge kontaktet af folk, som har lette kommercielle løsninger på læseudfordringerne, men intet af det tror hun på i længden.

”Jeg er frygtelig skeptisk over for konceptløsninger. Vi kan lære af lande, kommuner eller skoler, som har fundet langsigtede løsninger. Men de her problemstillinger kalder på gode fysiske skolebiblioteker, styrkede centre for undervisningsmidler, efter- og videreuddannelse af lærere, læsevejledere og skolebibliotekarer og ikke mindst god tid til, at de kan undervise og vejlede børnene. Det kan man ikke markedsføre sig på politisk eller kommercielt, men det er det, vi kan se forskningsmæssigt vil gøre en forskel”.

Fokus på læselyst

Anna Skyggebjerg overtog 1. januar ledelsen af Nationalt Videncenter for Læsning efter Lene Storgaard Brok, som havde væ- …

ret centerleder i ni år. I de år er centeret vokset til 14 ansatte og flere projekter i samarbejde med professionshøjskolerne, og den udvikling fortsætter den nye leder gerne.

Ikke mindst når hun ser til det norske søstercenter, som har næsten 100 ansatte.

Anna Skyggebjergs baggrund som litteraturforsker giver naturligt et fokus på det brede literacybegreb, og det er vigtigt for hende, at centeret samler de forskellige syn på literacy, der er i forskningsverdenen.

”Jeg er gammel nok til at huske den såkaldte læsekrig fra 1990’erne, hvor der var

to hårdtoptrukne fløje inden for læseforskning og læseundervisning. Jeg ønsker sameksistens og samarbejde, for vi har brug for hinanden, og skolen har brug for forskere, der ikke bekriger hinanden, men som får alle perspektiver med i arbejdet på at skabe bedre læsekompetencer, læselyst, læsekultur og læseudvikling”.

På centeret har forskerne forskellige baggrunde som audiologopæder, lærere eller litteraturuddannede, og forskningsprojekterne spænder bredt inden for literacyfeltet på tværs af skole, fritid og daginstitutioner. Emnerne lige nu er ordblindhed, sammenhængen mellem læsning og skrivning, naturfaglig læsning og digital læsning i de små fag.

”Overordnet er vores opgave at belyse læsning så bredt som muligt og at stille os til rådighed med viden for skoler, daginstitutioner, professionshøjskoler og også meget

gerne for politikerne, lokalt og nationalt, og ministeriet. Jeg tænker nogle gange, at de kunne blive klogere bare af at kigge ind på vores portal”.

Hjælp til lærerne

Den nye centerchefs egen forskning har handlet om børnelitteratur med belysning af forskellige genrer: fantasy, fagbøger, historiske romaner og eventyr. Et af hendes seneste projekter var en forskningsoversigt over børns læselyst sammen med faglig konsulent, ph.d. Henriette Romme Lund.

”Der er et momentum i forhold til læselyst og fordybelse lige nu, som vi også satser på i centeret. Noget af det vigtigste, der kom ud af særligt Henriettes forskning, var, at læselyst er en dynamisk størrelse. Det er ikke noget, man enten har eller ikke har. Når jeg bliver spurgt af venner og bekendte, hvad de skal gøre for at få deres børn til at læse

Udforsk innovative evalueringsmetoder til vurdering af naturfagskompetencer i folkeskolen!

NATKOM-projektet præsenterer nyskabende metoder, udviklet i samarbejde med erfarne naturfagslærere. Se mere på natkom.dk

mere, så er mit første svar: ’Tag det roligt, læselysten kommer og går, og tvang hjælper ikke børn til at udvikle gode læsevaner’. Derefter taler vi så om ideer til læsestof og situationer, hvor læsning føles rart og relevant”. Forskningen viser, at gode læsemiljøer og fællesseancer er godt. Det virker at se forældre læse, og det gavner ikke at diskvalificere børnenes valg af bøger. Forskningen viser også, at det kræver træning at blive en god læser, og her kommer de fagprofessionelle ind, understreger Anna Skyggebjerg:

”Lærerne er uddannede til at lære børnene at læse og at hjælpe dem til læselyst, og jeg tænker ikke, at de i deres professionelle virke går i panik over læseresultaterne. Man skal selvfølgelig ikke tage det så roligt, at man lader nogen sidde, som har brug for hjælp, men tilrettelægge en didaktik, som er inviterende og inkluderende i, hvad man kan læse både i og uden for klasserummet”.

Hun ser klare fordele i for eksempel at inkludere seriebøger i fælleslæsningen, at lade grupper af elever skiftes til at vælge, hvad der skal læses, eller differentiere hovedværkslæsning – og så mener hun, at det er vigtigt, at lærerne har tid og mulighed for selv at få læst.

”Læsning er alle fags moder, og hvis du spørger mig, er læsning kun lige over at spise i behovspyramiden. Derfor er det også vigtigt, at lærerne kan træde i karakter som fagpersoner og får tid til at sætte sig ind i, hvad deres elever har brug for, og har adgang til de materialer, de mener er bedst”. ˟

Hvis du vil vide mere

Nationalt Videncenter for Læsning har sin egen hjemmeside, hvor man gratis kan downloade artikler og inspirationsmaterialer. Der er korte artikler af danske og udenlandske forskere, beskrivelser af centerets projekter og link til viden og debatter om læsning i national og international sammenhæng.

Centeret udgiver desuden onlinetidsskriftet Viden om Literacy, der tematiserer aktuelle tendenser i læse- og literacyforskningen. I 2023 udkom et om kritisk literacy i danskfaget (nummer 34) og et om ordblindhed i skolen (nummer 33).

Tidligere har tidsskriftet haft temanumre om stedbaseret læsning, læselyst og sammenhængen mellem læsning og matematisk opmærksomhed.

Kilde: videnomlaesning.dk

pai@folkeskolen.dk

Gode skolerejser til

Diskussion af den flerstemmige dannelse

Store navne inden for dansk pædagogik giver i denne bog deres bud på, hvad dannelse er, og hvorfor den er så vigtig. Det er en meget anbefalelsesværdig bog.

De seneste cirka ti år har der været en diskussion om dannelsesbegrebet i forhold til skolens opgave. Diskussionen er en reaktion mod den læringsmålstyring, der har haft fokus på kompetencer allerede i grundskolen, og som har set skolen som en del af den internationale konkurrence om at have den bedst uddannede arbejdskraft – og dermed vinde markedsandele. Begrebet dannelse er blevet et varemærke for en reaktion mod et alt for snævert blik på skolens opgave.

Den nye læreruddannelse fra 2023 kan ifølge bogen ses som et udtryk for mindre læringsmålstyring og mere plads til dannelse, mener bogens redaktører, Ole Løw og Elsebeth Jensen.

Det er store navne inden for faget, der – med hver deres forståelse af dannelse – har bidraget til bogen. Svend Brinkmanns skriver om etik og dannelse, og om at det at blive et selv betyder at være en del af noget større. Det er dét, dannelse handler om for ham. Stefan Ting Graf introducerer Wolfgang Klafkis dannelsesbegreb med fokus på tidstypiske nøgleproblemer og leverer på få sider en meget fin introduktion.

En af de bedste artikler i antologien er Pia Rose Böwadts “Liv og dannelse”, der virker til at være skrevet direkte til faget livsoplysning på læreruddannelsen. Det er imponerende, hvordan hun på mindre end 12 sider får præsenteret forskelle og ligheder mellem Grundtvigs, Kierkegaards og Løgstrups dannelsessyn.

Bogens sidste kapitel hedder ”Dannelse og lærerprofessionen” og er skrevet af Gitte Sommer Harrits og Elsebeth Jensen. De argumenterer for, at læreruddannelsens dannelsesdimension er afgørende, da lærerne selv må være dannede for at bidrage til elevernes dannelse.

Der er flere andre gode bidrag om dialogisk, bæredygtig og digital dannelse. Så det er bestemt en meget anbefalelsesværdig bog om dannelse, der dog ikke er særlig specifik i forhold til at indsnævre eller definere, hvad dannelse er.

Bogen vil kunne bruges som grundbog i det nye fag på læreruddannelsen med det lange navn livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet, fordi den kommer rundt om fagets centrale problemstillinger. ˟

Begrebet 'dannelse' er blevet et varemærke for en reaktion mod et alt for snævert blik på skolens opgave.

Anmeldt af Ove Christensen, specialkonsulent på Københavns Professionshøjskole

Om dannelse i skole og læreruddannelse

Redaktører: Ole Løw og

Elsebeth Jensen

299,95 kroner, 240 sider

Akademisk Forlag Dannelse

Vil du virke i virkeligheden?

De fleste af begrundelserne for, at jeg valgte at blive lærer, finder jeg i denne bog . Bogen bekræfter, hvorfor et langt liv i folkeskolen har været en personlig gave. Læs den og bliv overtydet om, at det er for fattigt, hvis livsoplysning og dannelse er forbeholdt højskole, efterskole og friskole. Alle bogens argumenter, eksempler og fortællinger peger på, at også folkeskolen kan blive en del af en nyfortolkning af den oplivnings- og oplysningsindsat, som synes nødvendig i den moderne verdens trusler og muligheder.

Når børn udvikler skolen

Bogen rammesætter sit teoretiske fundament for arbejdet med børns læring, omsætter det til den konkrete projektbaserede undervisningsform ”eleven som forsker”, krydrer det med lidt ekstra strategier til de elever, der måtte finde formen udfordrende – og så lige forskning, der fortæller, hvordan både elever og lærere oplever det. Det er altså en smuk pakke at levere. Tak for det.

God undervisning er aldrig værdiløs

God undervisning kan ”ikke nøjes med bare at være god”. Eleverne skal jo også lære noget. Undervisningen skal føre til noget. Den skal også i en eller anden grad have effekt og være effektiv. Man bliver ikke en ”god og effektiv” underviser af at læse bogen, hertil kræves ofte flere år fyldt med folkeskolehverdag, men man kan få kastet et blik på sin egen praksis – og det er en god og effektiv hjælp til lærerstuderende og lærere.

Pædagogik

Pædagogik

Folkeoplysning som metode

Forfatter: Louis Mogensen

180 kroner, 114 sider

Forlag: Get Alive

Eleven som forsker – En projektbaseret undervisningsform med skoleudvikling som formål

Forfattere: Micki Sonne Kaa Sunesen og Martin Brøchner-Nielsen 232,50 kroner, 106 sider

Forlag: Dafolo

Didaktik

God og effektiv undervisning – Didaktiske nærbilleder fra klasserummet, 5. udgave

Forfattere: Peter Brodersen, Per Fibæk Laursen, Karsten Agergaard, Stig Toke Gissel og Mette Damgaard Jørgensen

395 kroner, 430 sider

Hans Reitzels Forlag

Når børnene løfter deres ”

øjenbryn, betyder det ja”

Anders Jepsen Kristensen er lærer på Tasiilaq Skole i Grønland.

Ord:

Dorthe Kirkgaard Nielsen

Foto:

Axel Groth Hansen

Hvorfor har du valgt at blive lærer i Tasiilaq?

”Helt fra jeg var en lille dreng, har jeg været fascineret af Grønland. Når vi læste historier om Grønland i skolen, eller hvis der var dokumentarfilm i fjernsynet. Under min læreruddannelse kom der nogle og fortalte om at være lærer i Grønland. Samtidig havde jeg lyst til at prøve noget nyt og tænkte, at det ville være spændende at møde en anden kultur”.

Beskriv dit job

”Jeg er lærer i en specialklasse på Tasiilaq Skole i Østgrønland, hvor jeg underviser børn og unge fra 11 til 16 år i forskellige fag. Lærer dem noget, de kan bruge senere i deres liv. Derudover er jeg facilitator for et godt klassefællesskab, så eleverne trives. Jeg respekterer eleverne, deres holdninger og deres sociale og faglige forudsætninger for at deltage i undervisningen med et læringsudbytte”.

Hvad tiltrak dig ved dette job?

”Dengang jeg sad og kiggede på job i Grønland, fravalgte jeg Nuuk, for jeg ville længere væk fra det, man oplever i Danmark. Jeg ville gerne ud, hvor urbaniseringen ikke er så stor, og hvor der er mere natur. Jeg

er selv vokset op i en skov på Fyn, og her i Tasiilaq er der fjelde hele vejen rundt. Jeg kan smide tasken i min lejlighed, gå fem minutter, og så er jeg helt ude af civilisationen – og der er helt stille”.

Hvordan fik du jobbet?

”Jeg satte mig ned med en kop kaffe i Danmark og skrev en ansøgning med overskriften: 'Jeg ved meget lidt om Grønland, jeg kan ikke tale grønlandsk, men jeg er en rigtig dygtig lærer, klar til et eventyr' Ansøgningen banede vej for en samtale over Teams, og så fik jeg jobbet. Inden jeg rejste til Grønland i juli sidste år, var jeg på en uges introduktionskursus i Nyborg sammen med andre lærere på vej til Grønland. Derefter sørgede skolen for flyttebil, flybillet og en lejlighed i Tasiilaq”.

Hvad er det vigtigste at kunne i dit nye job?

”Ligesom i Danmark skal man som lærer være en naturlig, dygtig kommunikator, men her skal man også være dygtig til kropssprog. Den sproglige barriere kræver, at man bringer flere modaliteter i spil. Ord og begreber kan ikke bare forklares ved at sige det på dansk, så jeg skriver på tavlen, viser det med kroppen, tegner og viser billeder”.

Hvad er den største forskel på at være lærer i Danmark og i Grønland?

”I Danmark er børn og unge meget bundet af mobiler og computere og presset af eksamenskrav, og man oplever tit modstand mod læring, hvis eleverne ikke kan se en direkte brug af det. Sådan er det slet ikke her. De grønlandske børn er meget åbne og vil gerne lære. Mobiler og sociale medier fylder nærmest ingenting, der er ikke de

her gruppedynamikker, alle er med i fællesskabet, og alle er udenfor i frikvartererne. Kulturen i klasserummet er også meget anderledes. Meget mindre verbal. Jeg har blandt andet skulle lære, at når børn løfter deres øjenbryn, betyder det ja”.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Det samme som i Danmark. Når man ser et barn lykkes. Når man ser et barn glad for egne evner. Samtidig er det adgangen til naturen, og fordi naturen er lige uden for døren, kan man bruge den meget mere i undervisningen.

Uden for skolen skal man være glad for sit eget selskab. Have en ro i sig selv. Her er ingen biograf, ingen cafeer, ingen steder at spille billard. Man skal skabe sin egen hverdag”.

Hvad er den største udfordring?

”Den sproglige barriere. Det sværeste er, når jeg kan se, at nogle børn har en konflikt, men jeg ikke kan forstå, hvad det handler om. Så skal min grønlandske kollega oversætte, og dermed går noget af det relationelle tabt. Jeg er ved at lære grønlandsk, men det er virkelig svært”. ˟

Vær med i det faglige netværk om specialpædagogik på folkeskolen.dk/specialpædagogik

Cv

Anders Jepsen

Kristensen (1991)

2023-2025: To timers ugentlig undervisning i østgrønlandsk i alle skoleuger.

2023-: Lærer på Tasiilaq Skole i Grønland med undervisning i dansk, engelsk, matematik og personlig udvikling i skolens specialklasse.

2022-2023: Lærer på den interne skole på det socialpædagogiske opholdssted Storskoven i Tommerup.

2020-2022: Lærer på STU-afdelingen på botilbuddet Svennebjerggaard i Odense.

2020: Læreruddannelsen på UCL i Odense med dansk udskoling, samfundsfag og madkundskab som linjefag.

2007-2016: Elev som salgsassistent i Salling Group, derefter butikschef i Netto-butikker i Christiansfeld, Vejen og Haderslev.

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

Lærerstillinger

Øvrige Job

LJA-913

LJA-1067

LJA-1068

LJA-1029

LJA-1109

LJA-1097

LJA-1105

Viborg private RealSkole, 8800, Viborg

LJA-1098

LJA-1096

LJA-1122

Jylland ↓

Viborg private Realskole søger afdelingsleder til udskolingen

Ansøgningsfrist: 3. apr. 2024

Viborg private RealSkole, 8800, Viborg

Viborg private Realskole søger afdelingsleder til mellemtrinnet

Ansøgningsfrist: 3. apr. 2024

Fyn & sydfynske øer

Odense Kommune, 5220, Odense

Skoleleder til Tingkærskolen

Ansøgningsfrist: 4. apr. 2024

Sjælland & øer

LJA-1123

Frederiksberg Kommune, 2000, Frederiksberg

Børnehaveklasseleder til Skolen på Duevej

Ansøgningsfrist: 1. apr. 2024

Sankt Annæ Skole, 2300, København S

Sankt Annæ skole søger to lærere til ansættelse 1. august 2024

Ansøgningsfrist: 2. apr. 2024

Københavns Kommune, 2300, København S

Afdelingsleder til basisskolen på Skolen på Islands Brygge

Ansøgningsfrist: 7. apr. 2024

Børne- og Undervisningsministeriet, 2450 København

Børne- og Undervisningsministeriet søger lærer i naturfag og matematik til overbygningen på Europaskolen i Luxembourg

Ansøgningsfrist: 7. apr. 2024

LJA-1101

LJA-1104

Egedal Kommune, 2765, Smørum

Balsmoseskolen i Smørum søger ny skoleleder

Ansøgningsfrist: 8. apr. 2024

Egedal Kommune, 3650, Ølstykke

Søhøjskolen søger kompetent naturfaglig profil til vores dygtige udskoling

Ansøgningsfrist: 8. apr. 2024

FGU NORD, 2860, Søborg

Skoleleder til FGU NORD i Gladsaxe

Ansøgningsfrist: 1. apr. 2024

Frederiksberg Kommune, 2000, Frederiksberg

To erfarne læsevejledere til Skolen på Duevej

Ansøgningsfrist: 1. apr. 2024

Frederiksberg Kommune, 2000, Frederiksberg

Erfaren matematiklærer til Skolen på Duevej

Ansøgningsfrist: 1. apr. 2024

LJA-1107

LJA-1095

LJA-1116

Lolland Kommune, 4930, Maribo

Maribo Skole søger afdelingsleder til Borgerskoleafdelingen

Ansøgningsfrist: 11. apr. 2024

Landsgrav Friskole, 4200, Slagelse

Skoleleder til Landsgrav Friskole i Slagelse

Ansøgningsfrist: 14. apr. 2024

Landsgrav Friskole, 4200, Slagelse

Landsgrav Friskole søger ny børnehaveklasseleder

Ansøgningsfrist: 22. apr. 2024

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86.

Nr.

Magasin 4

Magasin 5

Magasin 5

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

•

Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat.

Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES

LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anneline Larsen

Telefon +45 3092 5515 | Email: ala@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Claus Hjortdal næstformand Dorte Andreas Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Voldsom adfærd kalder på forbedringer af lærernes arbejdsmiljø

Mediernes fokus har den seneste tid været rettet mod sager om voldelig adfærd blandt elever på forskellige konkrete folkeskoler. Og i vores egen store medlemsundersøgelse har vi set, at hver tredje lærer inden for det seneste år har været udsat for vold på arbejdspladsen. For børnehaveklasselederne gælder det hele 60 procent.

Vi står med nogle grundlæggende strukturelle udfordringer i folkeskolen. Og det bør efterhånden stå klart for enhver, hvor vigtigt det er at finde gode og varige løsninger.

Hverdagen i folkeskolen er kort sagt under et for stort pres. Vi har set en udvikling med besparelser på folkeskolen og en folkeskole-

reform, der forlængede skoledagen, uden at resurserne fulgte med. Derudover har man flyttet mange elever fra specialtilbud over i det almene skoletilbud. Det giver sådan set god mening – hvis forudsætningerne og finansieringen havde været til det. Det har bare slet ikke været tilfældet.

Alt dette har forringet lærernes arbejdsmiljø,og mulighederne for at lave god undervisning samt forebygge konflikter. Tid og overskud er blevet en alt for knap resurse.

Vi skal i mine øjne sætte ind på flere fronter for at rykke folkeskolen et bedre sted hen.

Det handler langt hen ad vejen om resurser til at sætte tidligt og rigtigt ind. For eksempel med flere lærere og bedre tid til relationsarbejde med eleverne. Hurtig og anvendelig hjælp og støtte til de elever og klasser, der har brug for det – inden problemer og konflikter når at vokse sig store. Det kræver en investering i vores folkeskole, som heldigvis – ud

Notas Alle kan læse-konferencer forår 2024

Få inspiration til, hvordan man kan skabe lige deltagelsesmuligheder for børn og unge med læse- og skrivevanskeligheder i skolen, fritidsordningen og i samarbejde med folkebiblioteket.

Dagen byder også på den nyeste viden om sprogforstyrrelsen DLD og de vanskeligheder med skriftsproget, DLD kan medføre.

Det er her, det sker: København den 22. april og Vejen den 30. april.

Læs mere og tilmeld dig her: nota.dk/konferencer2024

over at være en meget klog investering i børn og unges fremtid – også betaler sig for vores samfundsøkonomi.

Jeg er også meget optaget af, at vi sikrer medlemmernes handlemuligheder og retssikkerhed i de situationer, hvor konflikterne eskalerer. Her arbejder vi hårdt på at få klarere formuleringer i ordensbekendtgørelsen og præciseringer af, i hvilke situationer der må anvendes magt. Vi har desværre set medlemmer, der er kommet i klemme i deres ansættelse for at passe deres arbejde, og ringene i vandet herfra spreder sig til kollegaerne via utryghed og usikkerhed. Det er derfor sager, vi i foreningen forfølger og prioriterer højt.

Vi bidrager i DLF til løsningerne og bærer medlemmernes perspektiver direkte ind til beslutningstagere. Men skal vi for alvor rykke folkeskolen i en bedre retning, kræver det, at politikerne foretager de nødvendige investeringer i lærernes arbejdsmiljø og skolernes hverdag.

Skal vi for alvor rykke folkeskolen i en bedre retning, kræver det, at politikerne foretager de nødvendige investeringer.

Af Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF

OK24

I februar og marts blev der indgået overenskomster for de kommende to år på hele det offentlige område, det vil sige det kommunale, regionale og statslige område. Aftalerne bliver i den kommende tid sendt til afstemning blandt medlemmerne af de offentligt ansattes organisationer.

På de følgende sider kan du læse om hovedindholdet af de aftaler, der vedrører medlemmer af Danmarks Lærerforening, og du kan se, hvordan afstemningerne kommer til at foregå.

Jeg stemmer ja!

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Den danske aftalemodel er en del af fundamentet under vores samfund. Det arbejde, vi lægger i overenskomsterne, skal gavne kommende generationers muligheder for et godt arbejdsliv. Fra man som nyuddannet træder ind på arbejdsmarkedet, til man går på pension. Overenskomsterne skal give os muligheder –både nu og her, og når vi sætter det lange lys på.

Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til resultatet af forhandlingerne om en ny overenskomst og bruger din stemme.

Vi har denne gang inddraget medlemmerne tidligere og ad flere omgange, end vi plejer. På OK24-medlemsmøderne har vi talt om det gode – og det mindre gode – arbejdsliv, og vi har fået input til, hvad vi skulle prioritere ved forhandlingerne. Det har vi taget med os. Og på den baggrund har kongressen opstillet krav til den overenskomst, vi nu skal stemme om.

Vi står med et resultat, som jeg mener, vi kan være godt tilfredse med. Vi bygger videre på eksisterende aftaler og vinder nyt land, og aftalen kommer til at gøre en positiv forskel for vores medlemmer nu og i fremtiden.

Vi har landet en ramme på 8,8 procent over to år plus en mulig ekstraordinær lønudmøntning i efteråret 2025, der sikrer, at vi følger

lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Ser man på den årlige værdi, er der tale om et resultat, der ligger på niveau med resultatet ved OK08 – en aftale, mange vil huske som historisk god.

Det har været afgørende for mig at få rammen presset længst muligt op. Alle skal kunne mærke, at det går den rigtige vej efter flere år med rekordhøj inflation. Det er vigtigt, at de offentlige lønninger følger den private lønudvikling så præcist som muligt, og det er vi i endnu højere grad lykkedes med denne gang. Det har historisk givet os en rigtig god reallønsudvikling. Vi kan ikke på to år indhente alt det tabte, men vi når med de aftalte lønstigninger et rigtig langt stykke ad vejen.

Langt hovedparten af rammen bruges til at løfte reallønnen for alle medlemmer i perioden. Lønnen stiger markant fra 1. april, og den gennemsnitlige lærer vil få 2300 kroner mere på lønsedlen allerede i år. For konsulenter i regioner og kommuner vil lønnen i snit stige med 2600 kroner om måneden i 2024. Dertil kommer de lønforbedringer, der ligger i 2025, hvor vi blandt andet har indført et tillæg til lærere, børnehaveklasseledere og vejledere på almenområdet. Du kan læse mere om, hvordan din løn bliver påvirket, i dette indstik og på dlf.org.

Lønnen har fyldt meget ved forhandlingerne denne gang. Men de nye overenskomster rummer mange andre gode elementer.

Aftalen forbedrer medlemmernes adgang til faglig kompetenceudvikling. Alt for mange må i dag vente årtier på at komme på efteruddannelse – og når det endelig sker, får man ofte et obligatorisk éndagskursus. Det laver vi om på nu. Omkring 25 procent af medlemmerne kan med denne aftale få kompetenceudvikling

allerede næste år. Det kommer til at gøre en stor forskel.

Samtidig forbedrer vi mulighederne for at opspare frihed, eksempelvis 6. ferieuge, så man kan spare op til 15 fridage sammen og bruge dem fleksibelt. Vi har fået en praktikaftale, der understøtter ambitionerne om kvalitet i den nye læreruddannelse. Og hele den øremærkede barsel bliver nu løndækket, og vi sikrer bedre vilkår for soloforældre, adoptanter og medforældre. Det vil gøre en forskel for medlemmernes muligheder for at have tid med de nye familiemedlemmer – og for ligestillingen i samfundet.

Det er blot nogle af de forbedringer, vi er kommet igennem med. Jeg vil opfordre dig til at læse hele din aftale igennem – den kan findes på dlf.org.

En ny overenskomst er altid et forhandlet kompromis. Nogle dele er vi lykkedes godt med – flere er nævnt ovenfor. Men på andre områder er vi blevet mødt af arbejdsgivere, der i den grad har manglet ambitioner. Det ærgrer mig, for der er brug for flere reelle forbedringer på både arbejdstiden, for seniorerne og for de nyansatte lærere. Det viser mig, at der stadig ligger et stort arbejde foran os, både i den nærmeste fremtid, hvor vi blandt andet skal forbedre skolernes økonomi, og når vi skal forhandle overenskomst igen i 2026.

Alligevel mener jeg, at vi står med et resultat, der både på løndelen og samlet set er et godt resultat. En aftale, der vinder nyt land og åbner muligheder. Derfor anbefaler jeg at stemme JA ved den kommende urafstemning.

Kommunerne

I dette afsnit beskrives, hvad der gælder for dig, der er ansat efter Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne (”læreroverenskomsten”) og Overenskomst for professionsbachelorer m.fl. ansat inden for KL’s forhandlingsområde (”PB-overenskomsten”), indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC).

LØN

Der er ved OK24 aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 % i den toårige overenskomstperiode plus en ekstra udmøntning i 2025.

Den samlede ramme for overenskomstperioden omfatter:

• Generelle lønstigninger i den toårige overenskomstperiode på i alt 6,51 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.

• 2 % som er aftalt anvendt ved de såkaldte organisationsforhandlinger mellem Lærernes Centralorganisation og KL

• Særlige puljer til overenskomstdækning af pensionister, forbedrede barselsvilkår og lavtlønsgrupper

• En skønnet reststigning i overenskomstperioden på samlet 0,2 %.

Prisudviklingen skønnes ifølge Det Økonomiske Råd i samme periode at blive 4,34 %. Det betyder, at der forventes en reallønsforbedring alene på baggrund af de generelle lønstigninger på 6,51 %.

Reguleringsordningen er aftalt videreført. På den måde sikres det, at ansatte i kommunerne stort set har en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked.

Reguleringsordningen betyder, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked bliver større eller mindre end forudsat i perioden, reguleres de generelle lønstigninger i kommunerne efterfølgende. Fra den 1. oktober 2025 bliver reguleringsordningen baseret på et nyt lønindeks, der er mere retvisende.

Parterne er også blevet enige om en ekstra forhandling i september 2025, der fører til en ekstra udmøntning i 2025. Den ekstra udmøntning har til formål at håndtere en eventuel ubalance i lønudviklingen mellem den kommunale sektor og den private sektor. Denne gang bliver balancen mellem lønudviklingen på det kommunale og det private område dermed både håndteret ved reguleringsordningen og ved den ekstra forhandling og udmøntning.

Sådan kommer lønstigningerne

Lønstigningerne kommer drypvis gennem hele overenskomstperioden med de største udmøntninger i begyndelsen af perioden. I skemaet kan du se, hvornår og hvor meget lønnen stiger. Se også eksempler på lønstigninger i hele perioden for udvalgte medlemsgrupper.

1. apr. 2024

1. okt. 2024

1. apr. 2025

1. okt. 2025

1. nov. 2025

4,00 % som generel lønstigning

1,74 % som generel lønstigning inkl. skøn for reguleringsordningen

Lønforbedringer for enkeltgrupper (i alt 2 %) – se nedenfor

0,57 % som generel lønstigning inkl. skøn for reguleringsordningen

0,20 % som generel lønstigning, derudover ekstraordinær udmøntning

Lønstigninger pr. 1. april 2025:

Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation har indgået aftale om at anvende 2 % af lønsummen på at sikre reallønsfremgang i perioden for alle medlemmer og at opnå en række andre forbedringer. Med virkning pr. 1. april 2025 er der aftalt følgende forbedringer:

Tillæg til almenområdet:

Til lærere og børnehaveklasseledere ansat ved almene folkeskoler, herunder PPR, og UU-vejledere på læreroverenskomsten, er der aftalt et nyt pensionsgivende tillæg. Tillægget er på 4.800 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 642 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Målet har været at hæve lønniveauet for lærere i den almindelige folkeskole.

Ansatte ved selvstændige skoler for specialundervisning for børn, selvstændige institutioner for STU, observations- og heldagsskoler og lærere ved specialundervisning for voksne er ikke omfattet af tillægget. Disse grupper bevarer deres hidtidige specialundervisningstillæg:

• For lærere og børnehaveklasseledere ved selvstændige skoler for specialundervisning for børn er tillægget 18.600 kr. (årligt grundbeløb 31.3- 2000), hvilket svarer til 2.351 kr. pr. måned i nutidskroner.

• For lærere ved selvstændige institutioner for STU er tillægget på 28.300 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 3.578 kr. pr. måned i nutidskroner.

• For lærere ved observations- og heldagsskoler er tillægget 26.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 3.287 kr. pr. måned i nutidskroner.

• For lærere ved specialundervisning for voksne er tillægget 28.300 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), hvilket svarer til 3.578 kr. pr. måned i nutidskroner.

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed (PB’ere): Funktionstillægget på 10.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000) hæves til 13.000 kr., hvilket svarer til 401 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Der indføres et 12-års kvalifikationstrin på løntrin 37 + 2.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3.2000). Der modregnes dog for lokalt aftalte løndele. Dermed har denne gruppe fremadrettet også 4-, 8- og 12-årstrin.

For PB’ere, der omfattes af det nye 12-årstrin – og som ikke samtidig modregnes for lokalløn – svarer det til 2163 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

For UU-vejledere på PB-overenskomsten hæves funktionstillægget på 7.900 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000) til 10.900 kr., hvilket svarer til 401 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Desuden ændres kvalifikationslønnen efter 4 års ansættelse til løntrin 35 + 3.000 kr. (årligt grundbeløb 31.3 2000), og der indføres et 8-års kvalifikationstrin på løntrin 40. Der modregnes dog for lokalt aftalte løndele. For de UU-vejledere, der omfattes af det nye 8-årstrin – og som ikke samtidig modregnes for lokalløn – svarer det til 2.486 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Fritvalgstillæg:

Alle på læreroverenskomsten og PB-overenskomsten er omfattet af et fritvalgstillæg. Fritvalgstillægget hæves fra 1,38 % til 1,64 %. I gennemsnit svarer det til en forhøjelse på 112 kr. pr. måned pr. 1.4.2025.

Medregning af anciennitet:

For lærere i folkeskolen med læreruddannelse medregnes med virkning fra 1. april 2024 eventuel tidligere ansættelse som månedslønnet ikke-læreruddannet lærer i folkeskolen i lønancienniteten, også hvis læreruddannelsen er opnået før den 1. april 2024. Lønancienniteten har betydning for, hvordan læreren indplaceres i det centralt aftalte lønforløb med 4, 8 og 12 års anciennitet. Hidtil har det alene været ansættelse på grundlag af grunduddannelsen som lærer, der gav ret til at medregne anciennitet i lønforløbet. Formålet med ændringen er at motivere flere ikke-uddannede lærere til at tage en læreruddannelse.

I forbindelse med en evt. justeret indplacering i anciennitetsforløbet med virkning fra 1. april 2024, vil der lokalt blive modregnet i evt. lokalt aftalte tillæg, som er aftalt med henvisning til, at alene ansættelse på grundlag af læreruddannelsen hidtil er indgået i lønancienniteten.

For lærere ved STU medregnes fremover beskæftigelse på grundlag af relevant grunduddannelse ved indplacering i de centralt aftalte anciennitetsforløb med 4, 8 og 12 års anciennitet. Dermed omfattes både læreruddannede lærere og lærere med anden relevant grunduddannelse af det centralt aftalte anciennitetsforløb.

Andre LC-grupper:

Der er desuden aftalt forbedringer for lærere i ungdomsskolen, ved

sprogcentre og døgninstitutioners interne skoler samt for ledere. Disse grupper hører under Uddannelsesforbundet, Socialpædagogerne og Skolelederforeningens områder, hvorfor disse forbedringer ikke er beskrevet her.

Hvor meget stiger lønnen?

Her kan du se, hvor meget månedslønnen stiger samlet set i OK24-perioden fra den 31. marts 2024 og indtil udgangen af perioden den 31. marts 2026:

Bemærkninger: Lønnen er angivet pr. 31.3 2026. Baseret på kommunegruppe 2.

Eventuel anciennitetsstigning i perioden samt stigningen i lokalt aftalt løn er ikke medregnet.

Stigning ekskl. pension og særlig feriegodtgørelse

Stigning inkl. pension og særlig feriegodtgørelse

Børnehaveklasseleder, under 4 års erfaring

Børnehaveklasseleder, 12 års erfaring eller mere

Lærer, under 4 års erfaring

Lærer, 12 års erfaring eller mere

Lærer ved selvstændige specialskoler for børn, under 4 0-4 års erfaring

Lærer ved selvstændige specialskoler for børn, 12 års erfaring eller mere

Lærer ved voksenspecialundervisning/ STU, 0-under 4 års erfaring

Lærer ved voksenspecialundervisning/ STU, 12 års erfaring eller mere

PB’er i ernæring og sundhed, under 4 års erfaring

PB’er i ernæring og sundhed, 8 års erfaring eller mere

UU-vejleder, 0-under 4 års erfaring

UU-vejleder, 12 års erfaring eller mere

(UU)-konsulent, 4 års erfaring eller mere

Skolepsykolog, 4 års erfaring eller mere

2.873 kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

kr

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

Se en detaljeret oversigt over lønstigningerne for disse og flere grupper på: www.dlf.org

Andre aftalte forbedringer:

KOMPETENCEUDVIKLING

Med OK24-resultatet er det aftalt, at LC indtræder i den kommunale kompetencefond. Indtræden sker ved, at der er etableret et selvstændigt LC-fondsområde (fondsområde VII), hvor kriterier og vilkår for fondens virke er tilpasset, så det passer til LC’s område.

Kompetencefonden er et supplement til de nuværende aktiviteter på området og skal understøtte den individuelle kompetenceudvikling.

Fonden åbner for ansøgninger den 1. april 2025. Der kan i fonden søges om støtte til kurser/moduler/uddannelser med fokus på undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder. Det kan eksempelvis være kursus i engagerende og differentieret dansk på mellemtrinnet, redskabsaktiviteter i idrætsundervisningen, håndværk og design i indskolingen, elever i matematikvanskeligheder eller bæredygtighed som tema i tysk og fransk. Kurserne kan have en varighed på op til seks dage og skal udbydes af anerkendte udbydere.

På længere sigt vil det være muligt at udvide fondens dækningsområde til også at omfatte andre typer af uddannelser.

Midlerne i fonden er varige midler, som dermed er til rådighed hvert år. Der kan i denne overenskomstperiode, dvs. fra 1. april 2025 til 31. marts 2026, bevilges støtte til et kursus pr. medarbejder. Formålet med at begrænse antal kurser og typen af kurser i denne overenskomstperiode er at gøre det muligt for så mange medarbejdere som muligt at få støtte fra fonden til et kursus. Det skønnes, at ca. 25 pct. af medarbejderne årligt vil kunne få bevilget et kursus.

Fondens midler kan anvendes til finansiering af kursus- og opholdsudgifter, materialer, vikarudgifter og transport. Arbejdsgiver medfinansierer minimum 20 % af udgifterne.

Ved støtte til vikarudgifter forudsættes det, at ansøgte midler anvendes hertil, så den ansatte, der er på kompetenceudvikling, reelt kan frigøres fra opgaven, således at undervisningstimer og eventuelle opgaver i tilknytning hertil ikke skal præsteres på et andet tidspunkt.

Ansøgninger til fonden er individuelle og skal være underskrevet af medarbejder, TR og leder for at komme i betragtning.

Der bevilges ikke midler til obligatoriske kurser m.m. Med obligatoriske kurser forstås blandt andet kurser, som det er lederens ønske, at medarbejderen skal gennemføre. Sådanne kurser må finansieres af arbejdsgiver uden støtte fra fonden.

I forbindelse med ansøgningen skal det skriftligt angives, hvor meget tid der samlet forventes anvendt til kompetenceudviklingsaktiviteten (herunder transporttid).

Kompetenceudviklingsaktiviteter skal også fremgå selvstændigt af opgaveoversigten og kan have et sådant omfang, at proceduren omkring ændring af opgaveoversigten (i § 9 i A20) skal følges, hvis aktiviteterne planlægges i løbet året.

ÆNDRINGER AF BILAG OM EFTERUDDANNELSESPLANER

Det gælder allerede i dag, at den enkelte medarbejder skal have en efteruddannelsesplan. I forbindelse med Lærernes Centralorganisations indtræden i den kommunale kompetencefond er bilaget blevet ændret.

Med afsæt i den løbende dialog om mål og resultater af undervisningen - og tilsvarende kerneopgave for andre medarbejdere - udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse en skriftlig efteruddannel-

sesplan for den enkelte medarbejder. Efteruddannelsesplanen skal indeholde målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt.

Der skal årligt følges op på uddannelsesplanen, hvilket for eksempel kan ske i forbindelse med MUS.

For medarbejdere, der har været fraværende i en periode (fx grundet barsel eller længerevarende sygdom) skal der foretages en særlig opfølgning.

PRAKTIKAFTALE

Med den nye praktikaftale er der lavet en ny fordeling af de midler, der var i den eksisterende praktikaftale, hvor der samtidig er taget højde for, at ændringen af læreruddannelsen indebærer mere praktik. Der er således ikke tilført penge fra organisationsmidlerne (2%) eller andre steder fra.

Formålet med praktikaftalen er at understøtte den nye integrerede praktik i læreruddannelsen og kvaliteten i praktikforløbene. I aftalen aflønnes for opgaver i forbindelse med lærerstuderendes praktik for derigennem at understøtte, at praktikken er velorganiseret, og at de studerende møder lærere, der er forberedt på opgaven med at tage imod studerende og give dem kvalificeret vejledning.

I det følgende gøres kort rede for indholdet i den nye praktikaftale. Ved aflønningen af lærere m.fl., der har opgaver i forbindelse med de lærerstuderendes praktik, er der lagt vægt på særligt tre opgavetyper.:

1. Vejledning

2. Koordinering og organisering

3. Praktikundervisning

Vejledning aflønnes med et fast vejledertillæg eller et tillæg pr. planlagt og gennemført arbejdstime, der vejledes. Der er i aftalen en tæt sammenhæng mellem de lærerstuderendes deltagelse i lærerens undervisning m.m. og den vejledning, der efterfølgende skal finde sted. Der er desuden et tillæg for deltagelse i førsteårsprøven og i professionsprøven på fjerde studieår.

Koordineringen og organisering af samarbejdet med professionshøjskolerne om de lærerstuderendes praktik er blevet en væsentligt større opgave på mange skoler, og derfor aflønnes denne opgave nu særskilt. Aflønningen for koordinering hang tidligere sammen med ledelsesopgaven, men de to elementer er nu skilt ad. Der gives derfor også et særskilt tillæg for ledelsesansvar.

Praktikundervisning er stadig en vigtig del af det, der foregår på skoler, der har lærerstuderende i praktik, selvom praktikundervisning ikke længere er en forpligtelse i henhold til læreruddannelsen. Praktikundervisning kan være med til at ruste de studerende til eksempelvis skole-hjem-samarbejdet, samarbejdet med PPR, inklusionsarbejdet mm. Tillægget for praktikundervisning gælder ikke for dem, der i forvejen får tillæg for at koordinere, vejlede eller for at have ledelsesansvaret.

Som noget nyt ydes alle tillæg i praktikaftalen, uanset om opgaverne løses indenfor eller udenfor den arbejdstid, der opgøres. Derudover er tillæggene pensionsgivende og uafhængig af beskæftigelsesgraden. Hvis opgaverne løses udenfor den arbejdstid, der opgøres, aflønnes opgaverne med sædvanlig timeløn med et tillæg på 50 pct.

I aftalen er der nu også et bilag, der dels beskriver, hvad der aflønnes

for, og dels udfolder, hvilke opgaver der typisk skal løses, når man fx har opgaven med at vejlede de studerende. Aftalen træder i kraft 1. august 2024.

PROJEKT OM FÆLLES VIDEN

OM DEN INTEGREREDE PRAKTIK

KL og LC har aftalt at følge de foreløbige erfaringer med tilrettelæggelsen og organiseringen af den integrerede praktik i den nye læreruddannelse. Der skal blandt andet indsamles gode eksempler og viden om praktiklærernes kompetencer. En endelig projektbeskrivelse udarbejdes senest 1. juni 2024. Derudover drøfter KL og LC muligheden for at gennemføre andre relevante undersøgelser i relation til praktikken.

ARBEJDSTID

KL og LC følger realiseringen af A20, blandt andet ved at opsamle erfaringer hos kredse, kommuner, ledere og tillidsrepræsentanter. Med OK24 er det aftalt, at parterne, når erfaringsopsamlingen afsluttes i 2024, vil drøfte den videre proces og fælles tiltag. Hvis erfaringsopsamlingen fortsat viser udfordringer med den kommunale redegørelse, skoleplanen og opgaveoversigten, vil de centrale parter drøfte, hvordan parterne adresserer disse udfordringer og eventuelle andre identificerede udfordringer.

GRUPPELIVSORDNING

Gruppelivsordningen er blevet forbedret med virkning fra 1. juni 2024, så aldersgrænsen for dækning af kritisk sygdom og dødsfaldsdækning hæves fra 70 år til 72 år. Der sker en forhøjelse af børnesum fra 30.000 kr. til 50.000 kr. samt en forhøjelse af kritisk sygdom – børn fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig hæves aldersgrænsen for kritisk sygdom –børn fra 18 år til 24 år.

OPSPARING AF FRIHED

Der er fremover mulighed for at opspare frihed med det formål at skabe større fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Der kan opspares afspadseringstimer af over-/merarbejde og timer fra sjette ferieuge, og der kan maksimalt opspares frihed svarende til 15 dage.

FORBEDREDE BARSELSVILKÅR

Der er aftalt en række forbedrede barselsvilkår. Far/medmors lønret udvides med tre uger, så hele den øremærkede forældreorlov kan holdes med løn. Lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) udvides med 13 uger til hver. Desuden er der aftalt bedre lønrettigheder for forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforældre) og ferieoptjening ved forlængelse af orlov.

TR

Det er aftalt, at der kan aftales en ny TR-struktur blandt andet på arbejdspladser, der er geografisk opdelt, for eksempel på skoler der er opdelt på forskellige matrikler. Parterne har aftalt, at det er muligt at inddrage en mægler ved forhandling af den lokale TR-struktur. Inddragelse af mægler skal bidrage til at opnå enighed lokalt.

Det er også blevet præciseret, at TR kan mødes med nyansatte i arbejdstiden, fx i forbindelse med introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.

OVERENSKOMSTDÆKNING AF PENSIONEREDE

Pensionister bliver nu omfattet af overenskomsten og ansættes derfor fremover fuldt og helt på samme vilkår som andre overenskomstansatte lærere.

ARBEJDSMILJØ

I overenskomstperioden vil KL og Forhandlingsfællesskabet understøtte kommunernes arbejdsmiljøindsats med en række initiativer, herunder videreføre og udvikle SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne), og udbyde fælles uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og uddannelse for ledere og tillidsvalgte i psykisk arbejdsmiljø. I perioden iværksætter parterne også en fælles indsats om forebyggelse af arbejdsrelateret fysisk eller psykisk vold, trusler og (digital) chikane.

SÆRLIG FERIEGODTGØRELSE

Parterne er enige om at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,53 pct.-point pr. 1. maj 2024. Samtidig ophører udbetaling af løntillæg som kompensation for afskaffelsen af store bededag.

Regionerne

I dette afsnit beskrives, hvad der gælder for dig, der er ansat efter Overenskomst vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne (”læreroverenskomsten i regionerne”) og Overenskomst for ernærings- og husholdningsøkonomer (”PB-overenskomsten i regionerne”), indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Lærernes Centralorganisation (LC).

LØN

Der er ved OK24 aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 % i den toårige overenskomstperiode plus en ekstra udmøntning i 2025.

Den samlede ramme for overenskomstperioden omfatter:

• Generelle lønstigninger i den toårige overenskomstperiode på i alt 6,53 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.

• 2 % som er aftalt anvendt ved de såkaldte organisationsforhandlinger mellem Lærernes Centralorganisation og RLTN

• Særlige puljer til overenskomstdækning af pensionister, forbedrede barselsvilkår og lavtlønsgrupper

• En skønnet reststigning i overenskomstperioden på samlet 0,2 %.

Prisudviklingen skønnes ifølge Det Økonomiske Råd i samme periode at blive 4,34 %. Det betyder, at der forventes en reallønsforbedring alene på baggrund af de generelle lønstigninger på 6,53 %.

Reguleringsordningen er aftalt videreført. På den måde sikres det, at ansatte i regionerne stort set har en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked.

Reguleringsordningen betyder, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked bliver større eller mindre end forudsat i perioden, reguleres de generelle lønstigning i regionerne. Fra den 1. oktober 2025 bliver reguleringsordningen baseret på et nyt indeks, der er mere retvisende.

Parterne er også blevet enige om en ekstra forhandling i september 2025, der fører til en ekstra udmøntning i 2025. Den ekstra udmøntning har til formål at håndtere en eventuel ubalance i lønudviklingen mellem den regionale sektor og den private sektor.

Denne gang bliver balancen mellem lønudviklingen på det regionale og det private område dermed både håndteret ved reguleringsordningen og ved den ekstra forhandling og udmøntning.

Sådan kommer lønstigningerne

Lønstigningerne kommer drypvis gennem hele overenskomstperioden, med de største udmøntninger i begyndelsen af perioden. I skemaet kan du se, hvornår og hvor meget lønnen stiger. Se også eksempler på lønstigninger i hele perioden for udvalgte medlemsgrupper.

1. apr. 2024

1. okt. 2024

1. apr. 2025

1. okt. 2025

1. nov. 2025

4,00 % som generel lønstigning

1,76 % som generel lønstigning inkl. skøn fra reguleringsordningen

Lønforbedringer for enkeltgrupper (i alt 2 %) – se nedenfor

0,77 % som generel lønstigning inkl. skøn fra reguleringsordningen

0,2 % som generel lønstigning, derudover ekstraordinær udmøntning

Lønstigninger pr. 1. april 2025

I forhandlingerne om en ny overenskomst har det været en målsætning at sikre reallønnen for alle medlemmer. Ud over de generelle lønstigninger har det været muligt at forhøje det eksisterende generelle tillæg og at indføre et 4 års kvalifikationstrin til konsulenter/skolepsykologer, se nedenfor.

Det eksisterende generelle tillæg

Pr. 1. april 2025 forhøjes det eksisterende generelle tillæg på 4.239 kr. til 10.610 kr. (årligt grundbeløb), hvilket svarer til 616 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Konsulenter og skolepsykologer

Pr. 1. april 2025 indføres et 4 års kvalifikationstillæg på 8.987 kr. (årligt grundbeløb), hvilket svarer til 870 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025.

Ernærings- og husholdningsøkonomer:

Pr. 1. april 2025 sker der følgende forbedringer:

• Grundlønnen hæves fra løntrin 28 + 5.376 kr. til løntrin 28 + 11.877 kr. (årligt grundbeløb). Der kan modregnes i eventuelle lokalt aftalte løndele. For ansatte, der ikke omfattes af modregning, svarer det til 629 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025

• For ansatte på personlig ordning forhøjes tillægget på 2.110 kr. til 8.611 kr. (årligt grundbeløb). For ansatte, der ikke omfattes af modregning, svarer det til 629 kr. pr. måned ekskl. pension pr. 1.4 2025

Hvor meget stiger lønnen?

Her kan du se, hvor meget månedslønnen (ekskl. pension) stiger fra 31. marts 2024 og indtil udgangen af OK24-perioden (31. marts 2026):

Bemærkninger: Lønnen er angivet pr. 31.3 2026. Baseret på kommunegruppe 2.

Eventuel anciennitetsstigning i perioden samt stigningen i lokalt aftalt løn er ikke medregnet.

Børnehaveklasseleder, under 4 års erfaring:

Lærer ved børneskole, under 4 års erfaring:

Lærer ved børneskole, 12 års erfaring eller mere:

Lærer ved voksenspecialundervisning, under 4 års erfaring:

Lærer ved voksenspecialundervisning, 12 års erfaring eller mere:

Pb-er i ernæring og sundhed, under 4 års erfaring:

Pb-er i ernæring og sundhed, 8 års erfaring eller mere:

Konsulent, under 4 års erfaring:

Konsulent, 4 års erfaring:

En mere detaljeret oversigt over de regionale lønforbedringer kan ses på www.dlf.org

KOMPETENCEUDVIKLING

Med OK24-resultatet er det aftalt, at LC indtræder i den Regionale kompetencefond under fondsområde II. Aftalen omfatter alle ansatte undtagen ledere. Der kan ansøges om kompetenceudvikling fra 1. april 2025.

Ansøgninger til fonden er individuelle og skal være underskrevet af medarbejder, leder og den (lokale ) repræsentant fra den forhandlingsberettigede organisation for at komme i betragtning.

NYT BILAG OM INDIVIDUEL

UDVIKLINGSPLAN

I forbindelse med Lærernes Centralorganisations indtræden i den regionale kompetencefond er bilaget om efteruddannelsesplaner blevet erstattet af et bilag om en individuel udviklingsplan. Et tilsvarende bilag gælder også for øvrige organisationer i fondsområde II.

Kravet om en individuel udviklingsplan indebærer, at der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejderne og ledelsen og indeholder målsætninger for medarbejdernes udvikling på kortere og længere sigt. Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af udviklingsplanen.

PRAKTIKAFTALE

RLTN og LC vil i redigeringsfasen, som forventes gennemført inden udgangen af april 2024, drøfte en ny praktikaftale jf. den netop indgåede fornyelse af praktikaftale på det kommunale område.

ARBEJDSTID

RLTN og LC har bekræftet vigtigheden af, at arbejdstidsaftalen A21 realiseres i alle regioner. Parterne har i perioden indhentet lokale erfaringer med implementering af aftalen, og det arbejde fortsætter i 2024 og 2025.

Når det samlede billeder fra erfaringsopsamlingen foreligger i 2025, vil parterne drøfte dette, og hvordan eventuelle udfordringer adresseres.

ANCIENNITET

Det er præciseret, at tidligere ansættelse som ikke-uddannet lærer medregnes i ancienniteten ved indplacering i lønforløb pba. af uddannelsen.

GRUPPELIVSORDNING

Gruppelivsordningen er blevet forbedret med virkning fra 1. juni 2024, så aldersgrænsen for dækning af kritisk sygdom og dødsfaldsdækning hæves fra 70 år til 72 år.

Der sker en forhøjelse af børnesum fra 30.000 kr. til 50.000 kr. samt en forhøjelse af kritisk sygdom – børn fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig hæves aldersgrænsen for kritisk sygdom – børn fra 18 år til 24 år.

OPSPARING AF FRIHED

Der er fremover mulighed for at opspare frihed med det formål at skabe

større fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Der kan opspares afspadseringstimer af over-/merarbejde og timer fra 6. ferieuge, og der kan maksimalt opspares frihed svarende til 15 dage.

FORBEDREDE BARSELSVILKÅR

Der er aftalt en række forbedrede barselsvilkår. Far/medmors lønret udvides med tre uger, så hele den øremærkede forældreorlov kan holdes med løn.

Lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) udvides med 13 uger til hver.

Desuden er der aftalt bedre lønrettigheder for forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforældre) og ferieoptjening ved forlængelse af orlov.

TR

Det er aftalt, at der kan aftales en ny TR-struktur blandt andet på arbejdspladser, der er geografisk opdelt, for eksempel på skoler der er opdelt på forskellige matrikler. Parterne har aftalt, at det er muligt at inddrage en mægler ved forhandling af den lokale TR-struktur. Inddragelse af mægler skal bidrage til at opnå enighed lokalt. Det er også blevet præciseret, at TR kan mødes med nyansatte i arbejdstiden, f.eks. ifm. introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.

OVERENSKOMSTDÆKNING AF PENSIONISEREDE

Pensionister bliver nu omfattet af overenskomsten og ansættes derfor fremover fuldt og helt på samme vilkår som andre overenskomstansatte lærere.

ARBEJDSMILJØ

I overenskomstperioden videreføres og udvikles den fælles uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og uddannelse for ledere og tillidsvalgte i psykisk arbejdsmiljø.

SÆRLIG FERIEGODTGØRELSE

Parterne er enige om at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,54 procentpoint pr. 1. maj 2024. Samtidig ophører udbetaling af løntillæg som kompensation for afskaffelsen af store bededag.

Staten

I dette afsnit beskrives, hvad der gælder for ansatte på en statslig arbejdsplads efter en overenskomst indgået mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

LØN

Der er ved OK24 aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 % i den toårige overenskomstperiode plus en ekstra udmøntning i 2025.

Den samlede ramme for overenskomstperioden omfatter:

• Generelle lønstigninger i den toårige overenskomstperiode på i alt 7,4 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.

• 0,95 % som er aftalt anvendt ved de såkaldte organisationsforhandlinger mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

• Særlige puljer til andre formål, bl.a. særligt udsatte grupper og forbedrede barselsvilkår.

• En skønnet reststigning i overenskomstperioden på samlet 0,4 %.

Prisudviklingen skønnes ifølge Det Økonomiske Råd i samme periode at blive 4,34 %. Det betyder, at der forventes en reallønsforbedring alene på baggrund af de generelle lønstigninger på 7,4 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen.

Reguleringsordningen er aftalt videreført. På den måde sikres det, at ansatte i staten stort set har en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen betyder, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked bliver større eller mindre end forudsat i perioden, reguleres de generelle lønstigning i staten. Fra den 1. april 2025 bliver reguleringsordningen baseret på et nyt indeks, der er mere retvisende.

Parterne er også blevet enige om en ekstra forhandling i september 2025, der giver en ekstra udmøntning i 2025. Den udmøntning skal håndtere en eventuel ubalance i lønudviklingen mellem den statslige sektor og den private sektor. Denne gang bliver balancen mellem lønudviklingen på det statslige og det private område dermed både håndteret ved reguleringsordningen og ved den ekstra forhandling og udmøntning.

Sådan kommer lønstigningerne

Lønstigningerne kommer drypvis gennem hele overenskomstperioden med de største udmøntninger i begyndelsen af perioden. I skemaet nedenfor kan du se, hvornår og hvor meget lønnen stiger.

1. apr. 2024

1. apr. 2025

1. nov. 2025

5,89 % som generel lønstigning inkl. skøn for reguleringsordningen

1,31 % som generel lønstigning inkl. skøn for reguleringsordningen

0,2 % som generel lønstigning, derudover ekstraordinær udmøntning

ORGANISATIONSFORHANDLINGER

Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler.

Alle ansattes løn på organisationsaften forhøjes pr. 1.4 2025 med 3.200 kr. (årligt grundbeløb) svarende til 3.979 kr. årligt i niveau 1.4 2025. Beløbet tillægges det eksisterede OK18-tillæg.

Lærere på frie fagskoler vil pr. 1.4 2025 få forhøjet kostskoletillægget med 2.200 kr. (årligt grundbeløb) svarende til 2.735 kroner årligt i niveau 1.4 2025.

Børnehaveklasseledernes basisløn vil pr. 1.4 2025 blive forhøjet med 900 kr. (årligt grundbeløb) svarende til 1.118 kr. årligt i niveau 1.4 2025.

Der optages forhandlinger om fornyelse af praktikaftalen. Udgangspunktet for forhandlingerne er praktikaftalen på det kommunale område, dog med de nødvendige tilpasninger til det statslige område.

Der er enighed om at udarbejde fælles materiale om skole-/institutionsplan.

Det er aftalt, at deltidsansatte med en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. 1.4 2025 vil optjene halv lønanciennitet i modsætning til nu, hvor lønancienniteten optjenes forholdsmæssigt. Ved en beskæftigelsesgrad på 15 timer eller derover optjenes fortsat fuld lønanciennitet.

Røde Kors Asylafdeling

Organisationsforhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Medlemmer informeres gennem nyhedsbrev, når resultatet foreligger.

Tegnsprogsassistenter ved Københavns Professionshøjskole Basisløntrin 1-8 for undervisningskonsulenter forhøjes forholdsmæssigt pr. 1.4 2025 til følgende beløb årligt i niveau 1.4 2025:

Basisløntrin 1 359.558,-

Basisløntrin 2 371.095,-

Basisløntrin 3 379.333,-

Basisløntrin 4 387.573,-

Basisløntrin 5 395.813,-

Basisløntrin 6 404.052,-

Basisløntrin 7 412.292,-

Basisløntrin 8 423.826,-

Ansatte i staten med en læreruddannelse

Organisationsforhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Medlemmer bliver informeret gennem nyhedsbrev, når resultatet foreligger.

Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. og fagkonsulenter beskikket af Børne- og Undervisningsministeriet Der er aftalt et periodeprojekt om en eventuel opdeling af aftalen efter forhandlingsområde, og at parterne skal drøfte mulige måder at etablere fremtidige grundlag for kombinationsbeskæftigelse, som er administrativt forenklede, har relevant dækningsområde og er fagligt dækkende for stillingsindholdet.

Treklangen

Sproglig tydeliggørelse af dækningsområdet for at sikre korrekt indplacering. Periodeprojekt om modernisering af titelanvendelser og redaktionelle ændringer i stillingsangivelser og beskrivelse af karriereveje inden for Treklangen.

Basislønninger forhøjes pr. 1.4 2025 til følgende beløb årligt i niveau 1.4 2025:

Pædagogisk konsulent ................................................................ 538.020,Specialkonsulent 552.966,Undervisningskonsulent, undervisningsinspektør, chefkonsulent 591.495,-

Pensionsprocenten forhøjes med 0,4 % til 17,7 % for alle stillingskategorier. Den del af pensionsbidraget, der overstiger 15,0 %, kan i stedet for indbetaling til pensionsordning udbetales helt eller delvist som løn efter nærmere fastsatte regler.

SOSU-skoler

Organisationsforhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Medlemmer informeres gennem nyhedsbrev, når resultatet foreligger.

PB-er i ernæring og sundhed

Organisationsforhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Medlemmer på det statslige område får tilsendt information, når resultatet foreligger.

Visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler

Basislønnen forhøjes pr. 1.4 2025 til 489.254 kr. årligt i niveau 1.4 2025.

OPSPARING AF FRIHED

Der er fremover mulighed for at opspare frihed svarende til maksimalt 15 dage med det formål at skabe større fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte medarbejder. Der kan opspares afspadseringstimer af over-/merarbejde, timer fra særlige feriedage og af en række øvrige godtgørelser, fx konverteret ulempegodtgørelse og godtgørelse for weekendarbejde.

FORBEDREDE BARSELSVILKÅR

Der er aftalt en række forbedrede barselsvilkår. Far/medmors lønret udvides med tre uger, så hele den øremærkede forældreorlov kan holdes med løn. Lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) udvides med 13 uger til hver. Desuden er der aftalt bedre lønrettigheder for forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforældre).

TR

I situationer, hvor institutioner er placeret på flere geografisk spredte lokationer, eller hvor antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe er større end 100, kan der være særlig grund til at se på tillidsrepræsentantstrukturen, herunder antallet af tillidsrepræsentanter. Parterne har aftalt, at der er pligt til at optage forhandling om den lokale tillidsrepræsentantstruktur på institutionen, hvis der anmodes om det. De lokale parter kan inddrage de centrale parter, hvis der ikke kan opnås enighed lokalt.

Det er også blevet præciseret, at TR kan mødes med nyansatte i arbejdstiden, fx i forbindelse med introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.

KOMPETENCEUDVIKLING

Den Statslige Kompetencefond videreføres med en økonomisk ramme svarende til resultatet fra OK21.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Der er enighed om at fortsætte med at udbyde den frivillige lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.

NYE LØNSYSTEMER

Parterne fortsætter arbejdet med videreudvikling af statens nye lønsystemer, som blev aftalt ved OK21.

SÆRLIG FERIEGODTGØRELSE

Parterne er enige om at forhøje den særlige feriegodtgørelse med 0,52 pct.-point pr. 1. april 2024. Samtidig ophører udbetaling af løntillæg som kompensation for afskaffelsen af store bededag.

Urafstemning om OK24

Der skal afholdes en urafstemning om det kommunale og regionale resultat og en vejledende afstemning for medlemmer ansat på statens område om det statslige resultat.

Som en konsekvens af den trepartsaftale, som regeringen indgik med FH og DA, sammenkædes alle overenskomstresultater for organisationer, der er medlemmer af FH, på det kommunale og regionale område i et samlet mæglingsforslag, der sendes til afstemning blandt alle medlemmer af FH’s medlemsorganisationer. Det samlede mæglingsforslag vil, når det er fremsat, kunne findes på dlf.org.

Afstemningsperioden på det kommunale og regionale område dikteres af forligsmanden. Perioden forventes at vare to til tre uger.

Det er denne gang derfor det samlede resultat for medlemmer af FH’s medlemsorganisationer, der afgør, om forliget på henholdsvisdet kommunale og det regionale område godkendes.

Det er FH, der melder organisationernes afstemningsresultater ind til Forligsinstitutionen, og det er forligsmanden, der offentliggør det samlede afstemningsresultat. Danmarks Lærerforening vil derfor ikke som sædvanligt kunne melde et afstemningsresultat ud, når afstemningen er slut.

Den vejledende afstemning for medlemmer ansat på statens område skal vejlede hovedstyrelsens repræsentanter i Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg i forhold Lærernes Centralorganisations stillingtagen og dernæst CFU’s samlede stillingtagen til resultatet. Den endelige stillingtagen til resultatet på det statslige område offentliggøres hurtigst muligt herefter.

Hvem har stemmeret?

Stemmeberettigede er alle almindelige medlemmer. Medlemmer af Skolelederforeningen og grupper af almindelige medlemmer, som ikke er omfattet af aftalefornyelserne, har ingen stemmeret. Disse grupper udgøres af:

a) medlemmerne af IMAK,

b) medlemmerne i fraktion 5, c) medlemmer ansat i selvejende eller private institutioner/firmaer med sær skilt overenskomst med foreningen,

d) medlemmer, som er tjenestemands pensionister efter den statslige tjeneste mandspensionslovs regler,

e) medlemmer, som er pensionister efter overenskomstansættelse i en kommune.

Stemmeberettigede ved den vejledende urafstemning på statens område er de af foreningens medlemmer, som er ansat efter en statslig aftale. Det gælder for eksempel medlemmer ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger, medlemmer ved SOSU-skoler og medlemmer ved Røde Kors.

Sådan stemmes der Når valget starter, udsender Danmarks Lærerforening en mail til alle stemmeberettigede.

I denne mail er der et link til selve afstemningen. Man skal blot trykke på linket og følge vejledningen. Der er mulighed for enten at stemme ja eller nej til overenskomstresultatet. Man kan ikke stemme blankt.

Der vil i valgperioden blive udsendt en reminder til de stemmeberettigede, der endnu ikke har stemt. Der vil ligeledes blive skrevet om afstemningen på de sociale medier, i nyhedsbreve og på hjemmesiden.

Har en stemmeberettiget ikke modtaget en mail, kan medlemmet være registreret med en forkert mailadresse i Lærerforeningens medlemssystem. Der vil derfor også være muligt at stemme via hjemmesiden ved at bruge MitID. Der vil være en henvisning på forsiden af www.dlf.org.

Hvis et medlem mener at være stemmeberettiget, men ikke har modtaget en mail eller ikke kan afgive sin stemme via hjemmesiden, kan det skyldes, at vores oplysninger om medlemmets ansættelsesforhold ikke er korrekte. Kontakt da foreningens medlemsservice i åbningstiden mandag til torsdag klokken 9-15.30 og fredag klokken 9-14.30 på telefon 3369 6300.

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

Vejen til helvede er belagt med meningsløse oplæg og effektløse udviklingsprojekter

Efter mit stop i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er jeg nu blevet en af dem: en ekstern konsulent.

Det er med en enorm ydmyghed, at jeg har indtaget rollen, da jeg selv har oplevet, hvordan lærerne sukker dybt, når en konsulent kommer med et nyt udviklingsprojekt eller tiltag, der lige fikser undervisningen og relationerne.

Selvfølgelig kan et oplæg inspirere til små justeringer af praksis eller give en større forståelse for et emne. Den slags kan godt have en berettigelse, selv om effekten er begrænset.

Men der er også en anden kategori, hvor fagpersonerne sidder tilbage med følelsen af at blive talt ned til med pædagogiske banaliteter, uden at det har en effekt for de børn, det handler om.

Jeg har en hypotese om, at projekter, der falder under denne kategori, meget sjældent udspringer fra et samarbejde mellem forvaltning, ledelse og medarbejdere,

men typisk ud fra et (sympatisk) ledelsesmæssigt ønske om udvikling af styrkede læringsmiljøer for børn og unge.

Her kan jeg blive i tvivl om, hvorvidt ledelsens ambitioner harmonerer med virkeligheden, hvor mange lærere i forvejen kæmper med følelsen af utilstrækkelighed i kraft af begrænsede rammer for at levere det faglige arbejde, de ved, der skal til. Inden jeg potentielt får en masse skoleledere på nakken, er jeg med på, at de er ansat til at sætte en retning. Det skal de naturligvis også.

Min erfaring med at bidrage til forandring af lærernes praksis med eleverne er bare, at det er afgørende, at læreren selv ønsker min hjælp, og at mine input bliver opfattet som meningsfulde. Det er også vigtigt at forholde sig til, hvad der reelt kan justeres på under de givne vilkår, og sikre mulighed for opfølgning og evaluering af de iværksatte tiltag.

I de tilfælde, hvor hverken min tilste-

Tine Mølgaard, selvstændig psykolog og en del af Folkeskolens faste debatpanel

Vores panel af faste debattører

Anne Hammer Lærer

Anne Dræby Lünell Lærer

Anneline Larsen Lærerstuderendes Landskreds

Gitte Rasmussen og Jonas Fisker Skoleledere Anders Peter Nielsen Skolekonsulent

Daniel Panduro Adjunkt, samfundsfag

Laura Drachmann Poulsen Danske Skoleelever

Selvfølgelig skal værdien af en forbedret reguleringsordning indgå i vurderingen af OK24.

Anders Bondo Christensen, tidligere formand for Danmarks Lærerforening, indlæg på folkeskolen.dk/debat

deværelse eller mine budskaber er blevet opfattet som hjælpsomme, har det i bedste fald været spild af den tid, som læreren kunne have brugt på vigtigere ting. I værste fald har det været spild af tid og har resulteret i en forværret konsulentallergi eller øget udviklingsresistens.

I en tid, hvor resurserne i forvejen er for knappe, og hvor mange lærere forlader skolerne i afmagt, har vi simpelthen ikke råd til pseudoudvikling.

Derfor vil jeg slå et slag for en øget ledelsesmæssig nysgerrighed på, om de udviklingsprojekter, der overvejes, faktisk bliver opfattet som meningsfulde for de fagpersoner, der skal bruge den nye viden i praksis.

Hvis ledelse og personale tager sig tiden til at samarbejde om udviklingsarbejdet, er der ganske enkelt større chance for, at det lykkes. Det skylder vi både børn og voksne i folkeskolen. ˟

Mattias Tesfaye må snart forklare, hvordan han vil

redde folkeskolen

Charlotte Brink Bay, lærer på BillundSkolen

Jeg er folkeskolelærer og har altid været stolt af mit fag. Men jeg er også trist, for folkeskolen er i forfald. Flere af mine gode kollegaer har forladt folkeskolen, fordi der ikke er tid og resurser nok – kun ringe arbejdsvilkår.

I min kommune har man vedtaget, at der skal være en pædagog sammen med læreren i alle lektioner i børnehaveklassen og i 1. klasse. Det er egentlig fint, men det finansieres ved flere undervisningslektioner og mindre forberedelsestid. Det er ikke en holdbar eller rimelig løsning på udfordringerne.

Lærerne gør deres bedste hver eneste dag. Vi halser af sted og krydser fingre for, at vi overlever endnu en dag, hvor vi skal træne eleverne i læsning, geometri og lære dem om verdenskrigene. Samtidig skal vi tale med Sofie, der har mistet sin morfar, huske Bastian på tandlægetiden, kramme Veronica, der synes, at skole er svært, og tjekke op på Andreas med autisme.

I en tid, hvor resurserne i forvejen er for knappe, og hvor mange lærere forlader skolerne i afmagt, har vi simpelthen ikke råd til pseudoudvikling.

Tine Mølgaard

Vi deltager i diverse møder, skriver referater, har vikartimer og besvarer mails fra bekymrede forældre og alt derimellem. Kan du fortælle mig, hvordan vi skal prioritere, Mattias Tesfaye?

Jeg er også mor til to børn i folkeskolen, som jeg burde være tryg ved at sende af sted, men jeg er bekymret for deres ve og vel. De har de bedste lærere, men hvor længe holder de til arbejdsvilkårene? Nogle gange misunder jeg forældre, der har børn i udskolingen. De kan snart råbe: ”Vi overlevede”.

Jeg håber, at mine og alle andres børn klarer den. At folkeskolen, mine kollegaer og jeg selv overlever. Men jeg er i tvivl.

Mattias Tesfaye, hvordan vil du redde folkeskolen? Vi har brug for at høre, at du vil os, folkeskolen og ikke mindst vores børn. ˟

Christian Sauer Lærer emeritus

Lærerne gør deres bedste hver eneste dag.

Niels

Tine Mølgaard psykolog

Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi

Skal HPX være et nyt

Ja, vi mangler et tilbud til unge med praktiske interesser

Nina Smith, professor, forperson for Reformkommissionen og HPX-advisory board i Aarhus Kommune

På trods af stigende opmærksomhed på erhvervsuddannelser fra politikeres og arbejdsmarkedsorganisationers side er de gymnasiale uddannelser kun blevet et mere populært uddannelsesvalg for de unge, mens erhvervsuddannelserne har fået stadigt sværere ved at tiltrække de unge elever.

Det er ikke godt for den enkelte unge, der med et ”ikkevalg” i retning af gymnasiet, ligesom cirka 70 procent af kammeraterne, risikerer at havne på en ukomfortabel hylde med stor risiko for personlige nederlag og frafald. Det kan vi som samfund ikke være bekendt over for vores unge.

folkeskolen. Vi kaldte den HPX – højere praktisk eksamen – som med sin kombination af 10. klasse, erhvervsskolernes grundforløb 1 og en erhvervsrettet HF vil kunne udvikle sig til et attraktivt alternativ til den motorvej, som de gymnasiale uddannelser udgør.

Med en HPX vil de unge i attraktive fællesskaber i stamklasser, ligesom på gymnasierne, få mulighed for at udskyde deres uddannelsesvalg og modnes både personligt og fagligt, inden de – muligvis – vælger en erhvervsuddannelse.

Hvis vi er modige og dygtige nok, kan vi skabe den største forandring af uddannelsesbilledet siden etableringen af HF for 50 år siden.

Problemet er, at vi i Danmark ikke har et egentligt ungdomsuddannelsestilbud til unge med praktiske interesser, medmindre man kan forpligte sig til den fagligt krævende EUX. Som 15-17-årig er det nemlig vanskeligt at vælge en erhvervsrettet uddannelse, og vi ser derfor, at erhvervsuddannelserne har udviklet sig til at være voksenuddannelser, hvor omkring to ud af tre elever er over 20 år.

Vi kan med andre ord ikke blive ved med at gøre mere af det samme eller justere noget, der ikke virker. Der er behov for en strukturel ændring af uddannelsesbilledet.

I Reformkommissionen fremlagde vi vores vision for en ny ungdomsuddannelse, som vil kunne følge op på opprioriteringen af den praksisorienterede undervisning i

At etablere en helt ny uddannelse som HPX er på ingen måde en let opgave. I Aarhus Kommune har man nedsat et eksternt advisory board, som jeg har fået æren af at være forperson for. Vi har til opgave at afdække HPX’ens muligheder og de uhensigtsmæssigheder, der følger med, og pege på løsninger for at skabe mest mulig effekt og mindst mulig ravage.

Og så har byrådet i Aarhus besluttet, at byen også stiller sig til rådighed for at afprøve den nye uddannelse. Det synes jeg er et godt tilbud.

Hvis vi er modige og dygtige nok, kan vi skabe den største forandring af uddannelsesbilledet siden etableringen af HF for 50 år siden. Det er der behov for, og det vil være til gavn for både de unge og samfundet som helhed. ˟

uddannelsestilbud til de unge?

Nej, vi bør i stedet forbedre de eksisterende ungdomsuddannelser

Bent Collin Holm, uddannelsesvejleder, UU København

I stedet for HPX skal vi bevare 10. klasse i sin nuværende form, så de unge kan få lov til at udvikle sig og modnes i kendte og trygge rammer.

Som UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i næsten to årtier i København kender jeg alt til behovene for differentierede uddannelsesmuligheder. Men jeg har mine tvivl over for undervisningsminister Mattias Tesfayes ide om at oprette en helt ny ungdomsuddannelse.

Jeg kan godt se intentionerne bag at skabe en toårig praksisorienteret og mere almenuddannende ungdomsuddannelse i form af højere praktisk eksamen (HPX). Men jeg er bekymret for, om det bliver en overfladisk reform, der egentlig ikke er behov for.

Hvorfor introducere en helt ny vej, der kan skabe tvivl eller forvirring, når de eksisterende uddannelser blot kræver nogle justeringer? Lad os i stedet forbedre og tilpasse vores allerede eksisterende tilbud, så de imødekommer behovene hos de unge.

I Reformkommissionens anbefalinger, hvor HPX for første gang blev nævnt, beskrives det som en markant nyskabelse i uddannelseslandskabet. Men har vi ikke allerede set noget lignende? HPX minder om tidligere initiativer som Den Fri Ungdomsuddannelse, der eksisterede i omkring syv år. Hvad forhindrer HPX i at lide samme skæbne?

Jeg tror mere på, at vi bør styrke vores eksisterende tilbud. For eksempel kunne man tilføje gymnasiale fag og alternative undervisningsformer til FGU. På den

måde kan FGU blive den uddannelse, der kan imødekomme behovene hos de unge, der endnu ikke har fundet deres retning i uddannelsessystemet – og vi slipper for at oprette en helt ny uddannelse.

De erhvervsuddannelser, vi har i dag, synes jeg er i verdensklasse på grund af vekseluddannelsesprincippet og deres erhvervspædagogiske praksisser. Det skal vi lade dem fortsætte med. Men det kunne være værd at kigge på EUX. Uddannelsen er en mulighed for at kombinere teoretisk og praktisk læring, som også er et af ønskerne til HPX. Men EUX mangler fleksibilitet. Jeg har for eksempel stået med unge, der ikke kunne få lov til at starte på EUX, fordi de helt eller delvist allerede har taget grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Her skal de unge vælge rigtigt første gang – og med min erfaring ved jeg, at det er der rigtig mange, der ikke gør.

I stedet for HPX skal vi bevare 10. klasse i sin nuværende form, så de unge kan få lov til at udvikle sig og modnes i kendte og trygge rammer. Der er ingen grund til at bede en ung på 15 eller 16 år om at være klar til at danne sig en fagidentitet på erhvervsskolerne eller en professionsidentitet på gymnasiet, hvis de ikke er klar til det. ˟

En stærk karakter

→

Børn

Perfekthedskulturen. Et ureguleret internet. Flere forstyrrelser, høje forventninger og en mere individualiseret verden end nogensinde. Der er ikke noget at sige til, at mange børn oplever en mistrivselskrise. Vores folkeskole er en del af løsningen. Børn har brug for at dannes langsomt og på deres egne præmisser. De har brug for mere fællesskab, mere frihed under ansvar, mere demokratiforståelse, mere Grundtvig og Løgstrup. Det kræver en stærk skole med lærere, der har tid og resurser til at dyrke den dannelse.

Desværre ser vi den modsatte udvikling lige nu. Sparerunder hærger på skolerne, og resultatet bliver, at børnene ikke får den dannelse, de har fortjent. Det er en dyr måde at spare penge på.

Derfor er det så forfriskende at høre om det karakterdannelsesprojekt, der har psykologiprofessor Svend Brinkmann som forskningsleder. Ti skoler i fem kommu-

ner er gået sammen med eksperter for at etablere Center for Karakterdannelse.

Formålet er at øge karakterstyrker som vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, empati og taknemmelighed hos eleverne. De næste tre år skal projektet udvikle praksisnære metoder og materialer, som lærere kan bruge.

Der er masser af lette løsninger på de problemer, vi ser i folkeskolen. De aktuelle sager om konflikter mellem elever har for eksempel fået politikere til at kræve, at eleverne smides ud af folkeskolen, uden nogen gode bud på, hvem der så skal gribe dem, eller hvordan man kan forebygge problemerne.

Karakterdannelse er en af de langsomme løsninger, der til gengæld kan gøre en forskel. Hvis vi skal ruste eleverne til det krydspressamfund, vi har skabt til dem, så har de brug for mange kompetencer. Måske den vigtigste er en stærk karakter. ˟

har brug for at dannes langsomt og på deres egne præmisser.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

Folkeskolen folkeskolen.dk

Få styrket dine kompetencer med et ekstra undervisningsfag

De danske Professionshøjskoler, støttet af A.P. Møller Fonden, har siden 2022 arbejdet sammen i et nationalt projekt om at skabe mulighed for, at landets folkeskolelærere kan få formelle undervisningskompetencer i fag, de underviser i. Oprindeligt var der tale om et 2-årigt projekt, men det er nu forlænget med et ekstra år i 2024-2025, hvilket betyder, at du som uddannet lærer i det kommende skoleår har mulighed for at få et af nedenstående undervisningsfag:

· Billedkunst

· Biologi

· Idræt

· Natur-teknologi

· Kristendomskundskab/religion

· Tysk

Læs mere om forløbet og vilkår på undervisningsfag.dk

Der er tale om blendede forløb med hhv. virtuel undervisning og 3 internater á 3 dage. Der udbydes et fag pr. professionshøjskole, men disse kan på grund af tilrettelæggelsen læses af lærere fra hele landet, hvilket vores erfaring fra de sidste to år viser også er tilfældet. Undervisning, vejledning, eksamen samt overnatning i forbindelse med internater er gratis.

Dertil skal du opfylde minimum et af nedenstående kriterier: du skal have minimum 2 års undervisningserfaring i det pågældende fag. du skal opfylde det gymnasiale adgangskrav.

Tilmeldingsfristen er 1. juni 2024.

SOLSTRØM

OM ELEKTRISKE KREDSLØB OG SOLCELLER

TIL 3. KLASSE

Hvordan kan solceller bruges til at producere mere elektricitet på en bæredygtig måde?

I Solstrøm arbejder eleverne praktisk og eksperimenterende med at bygge simple elektriske kredsløb med batterier og solceller som energikilder.

• Gratis forløb til natur/teknologi i 3. klasse

• 8 lektioner (4 dobbeltlektioner)

• Udviklet i samarbejde med Centre for Advanced Photovoltaics and Energy ved Syddansk Universitet