PEDER OLESEN LARSEN Â EVERIN OLESEN LARSEN S
Arvegods KRISTENDOM OG NATURVIDENSKAB
EK SISTENSEN
Arvegods
1
2
Peder Olesen Larsen og Severin Olesen Larsen
A r ve go d s Kr iste n d om og n a t u r v i den s ka b
Ek sist ens en Kø b e n h a v n 2019
3
Arvegods Kristendom og naturvidenskab Peder Olesen Larsen og Severin Olesen Larsen © Forfatterne og Eksistensen, 2019 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0579-9 Omslag: Privatfoto Udgivelsen er støttet af VELUX FONDEN
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
I nd hold Forord ................................................................................ 7 Det naturvidenskabelige verdensbillede ............................... 9 Tiden før den græske oldtid ............................................... 19 Den græske oldtid .............................................................. 25 Den tidlige middelalder ..................................................... 31 Højmiddelalderen .............................................................. 37 Jordens alder – geologiens udvikling .................................. 43 Jordens placering i verdensrummet ..................................... 51 Menneskets alder – Darwin ............................................... 59 Er den historiske udvikling overhovedet relevant? ............... 73 Den naturlige teologi ......................................................... 77 En underskov af forsøg på meningsundertrykkelse ............. 85 Kreationisme ..................................................................... 91 Intelligent design ............................................................... 97 Den missionerende ateisme .............................................. 105 Fremskridtstro og nutid .................................................... 117 Afsluttende bemærkninger ................................................121 Noter ............................................................................... 127
6
Forord Tanken med denne bog er at belyse forholdet mellem kristendom og naturvidenskab både i en historisk og i en nutidig, aktuel sammenhæng. Som det fremgår af listen over refererede bøger, findes der allerede på dansk flere udmærkede bøger, der behandler dette emne. Vi har valgt et lidt bredere perspektiv end sædvanligt, men har så til gengæld ikke beskrevet visse episoder i den historiske udvikling så detaljeret og grundigt som i disse bøger. For videnskabshistorikere vil der ikke være noget nyt, men for “den almindelige læser” vil der formentlig være temmelig meget, der er nyt eller måske ligefrem i modstrid med tilvante forestillinger. Dette gælder især for de historiske afsnit. Med til “de almindelige læsere” regner vi i denne sammenhæng både naturvidenskabelige forskere og teologer. Vi har lagt vægt på, at bogen skulle være umiddelbart forståelig også for dem, der ikke har noget dybt kendskab til naturvidenskab eller teologi. Vi har hovedsageligt refereret til den danske udgave af bøger, der er oversat, oftest fra engelsk til dansk, og vi har selv oversat en del citater til dansk. Og vi har så vidt som muligt undgået at bruge mærkelige teologiske fagudtryk som eksegese, eskatologi, transcendens og immanens. Det europæiske menneske lever i dag i en verden, hvor der i menneskets forsøg på at forstå sin egen eksistens ikke er nogen hjælp at hente i tidligere tiders animisme og overtro. Vi forsøger i bogen at vise, at der heller ikke i naturvidenskaben er en sådan hjælp at hente, men at denne heller ikke på nogen måde vil eller kan blande sig i en tydning af tilværelsen, der lægger vægt på at gøre den meningsfyldt og værdibestemt. I sin tydning af sin egen eksistens har det europæiske menneske derfor i realiteten kun to forskellige former for religiøst og kulturelt arvegods at forholde sig til: Kristendommen og oplysningstidens mange former for fremskridtstro, en tro, hvori det europæiske menneske som 7
Arvegods
en del af sit kulturelle arvegods ser sig selv som det, der går forrest i menneskehedens lange vandring mod en gylden fremtid. Vi vil ikke lægge skjul på, at når man snakker om fællesskab forankret i det fælleseuropæiske kulturelle arvegods, da føler vi os langt mere i fælleskab med den russiske bondekone, der synes, at det ville være forfærdeligt, om Jesus ikke var født af en jomfru, end med den hærskare af filosoffer, meningsdannere og for den sags skyld også politikere, der ønsker at være vejvisere på denne menneskehedens lange vandring mod en gylden fremtid, der synes at skulle føre det enkelte menneske så langt væk fra den virkelighed, kristendommen taler om, som muligt. Men primært handler bogen om forholdet mellem naturvidenskaben og kristendommen. Det vil dog fremgå, at vi af og til er faldet for fristelsen til små afstikkere ind på områder, der alene vedrører kristendommen eller alene naturvidenskaben.
8
Det naturvidenskabelige verdensbillede I dette indledende kapitel skitseres det naturvidenskabelige verdensbillede, som vi kender det i dag. Der er tale om et billede, der har ændret sig utroligt meget gennem flere årtusinder, og det vil utvivlsomt ændre sig også i lang tid fremover, men det fremstår i dag som et stort set sammenhængende billede af årsagssammenhængene i den verden, vi lever i. Der gøres her ikke noget som helst forsøg på at beskrive, hvordan man er kommet frem til den viden, vi har i dag – det er et spørgsmål, der behandles i de følgende kapitler med specielt henblik på relationerne mellem kristendommen og naturvidenskaben både i en historisk og i en mere nutidig sammenhæng. Det er naturligvis en håbløs opgave at beskrive “alt hvad vi ved” i et enkelt kapitel, og selv den mest velinformerede videnskabsjournalist vil næppe være i stand til at dække området i en enkelt nok så tyk bog. Dertil kommer, at der naturligt nok i vor nuværende viden er en masse uafklarede om end som regel velformulerede spørgsmål. Det følgende tilsigter blot at give en slags basisviden for den mere eller mindre ukyndige læser. Der findes en masse udmærkede bøger, der også tilstræber at give en sådan naturvidenskabelig basisviden, og meget af det følgende vil – måske allerede som skolelærdom – være kendt af mange. Men bogen er i høj grad vendt mod læsere, der har en måske mangelfuld eller ikke eksisterende viden på dette område, og det er for dem, dette indledende kapitel er skrevet. Meget af den naturligvidenskabelige viden er naturligvis uhyre kompliceret f.eks. på områder som molekylærbiologi eller astronomi, men i de fleste tilfælde gælder det, at de fleste kan sige som Peter Plys, at når først de har fået det forklaret, forstår de det bedre. Desværre er der områder, hvor de fleste må sige, at selv om de får det forklaret, forstår de det overhovedet ikke. Det gælder især på områder som kvantefysik og relativitetsteori. Med hensyn til kvantefysik er det måske 9