Bønner til alle tider

Page 1



Bønner

til alle tider

Udvalgt og præsenteret af Anna-Marie Hansen

Eksistensen



Indhold

Kære læser . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Baggrund for bogen . . . . . . . . . . . . 7 Om bogens opsætning . . . . . . . . . . . 8 DEL 1 Om bøn . . . . . . . . . . . . . . . 9 DEL 2 En samling af bønner . . . . . . . 23 DEL 3 Plads til egne bønner . . . . . . 117 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . 129


Kære læser Du har denne bog i hånden, fordi du er optaget af bøn. Enten fordi du gerne vil bede, men ikke ved hvordan du skal komme i gang. Eller fordi du beder engang imellem, men måske med skiftende fokus og koncentration. Eller fordi bøn er en integreret del af din hverdag, og du derfor er optaget af yderligere inspiration. Uanset hvem du er, og hvorfor du har bogen i hånden, håber jeg, at den vil blive til inspiration. Uanset om man beder ofte eller lejlighedsvis, kender mange følelsen af at mangle ord. I de situationer er det godt at have adgang til bønner, som andre har bedt. Bønner, som man kan låne og bruge som sine egne. Bogen består af 3 dele, hvoraf den sidste del er blanke sider. Det er en invitation til at gøre bogen til din egen bønnebog. Brug siderne efter behov, eller læn dig op ad disse forslag: Skriv dine egne bønner, klæb eller læg andre af dine yndlingsbønner ind, brug siderne til at lave en forbønsliste for hver dag i ugen, lav en bønnelogbog eller skriv en taknemmelighedsdagbog.

6


Baggrund for bogen På et tidspunkt var jeg på en konference i Prag. Den bød på et stramt program, men der var dog indlagt en shoppingeftermiddag. I Prags bymidte, omgivet af et væld af små butikker, spurgte guiden, hvad jeg skulle ud at købe. Jeg svarede lidt undvigende, at jeg vist ikke skulle købe noget den dag. “Jamen samler du slet ikke på noget?” Jeg svarede, at jeg kun samlede på øjeblikke. Det er siden gået op for mig, at jeg også samler på gode venner, samtaler, naturoplevelser, fotomotiver, bøger, citater – og bønner! Som de fleste andre samlere vil jeg gerne dele min glæde over det, jeg samler på. Så de bedste bønner, samlet over mange år, deler jeg i denne lille bog. Bønner, der har haft betydning for mig – og som har potentiale til at få betydning for andre. Bønner til opmuntring og trøst, bønner til udfordring, bønner til tro. Bønnerne er fra forskellige tider og kontekster, men har det til fælles, at de er menneskers tale til og med Gud. Jeg har placeret dem i kronologisk rækkefølge og fremhævet en sætning eller en tanke fra hver bøn som overskrift. Bønnerne s. 98-116 er dog placeret efter kulturel kontekst: pilgrimsbønner, keltiske bønner, Taizé-bønner og bønner fra Korsvei. Til hver af bønnerne har jeg skrevet en ganske kort

7


faktaboks med kildehenvisning og i mange tilfælde også henvisning til, hvor man kan læse mere om bønnen, dens forfatter eller dens sammenhæng. På den måde kan bogen være til inspiration i sig selv, men også være et vindue til andre værker.

Om bogens opsætning De fleste bønner begynder lidt nede på siden. Det skal illustrere, at bøn er samtale med Gud – ikke enetale til Gud. Forudsætningen for, at bønnen kan blive til andet end enetale, er, at man lærer stilhedens gave. Så de første blanke linjer er en invitation til at blive stille – blive klar til bøn. Ord er vidunderlige og beriger vore liv. Vi bruger ord til at begribe verden, til at møde og forstå hinanden og os selv. Og i glimt til at møde og forstå Gud. I det senmoderne samfund er der uendeligt mange ord og billeder, budskaber og indtryk. Så mange, at det kan være svært at finde stilheden. De blanke linjer er derfor en opfordring til ophold, til samling, til ro.

8


DEL 1

Om bøn


En bøn af Efraim Syreren (306-373). Han adskiller sig fra flere andre kirkefædre ved, at han dels skrev på syrisk, dels skrev i poetisk form. Johannes Glenthøj har oversat og skrevet forord til en bog om Efraim Syrerens tænkning. Sebastian Brock: Det lysfyldte øje. En indføring i Efraim Syrerens åndelige univers.

46


At du har skabt os er kilden til alt godt At du har skabt os, er kilden til alt godt. At du opholder os, er kilden til al velsignelse. At du tugter os, er kilden til al kundskab. At du opvækker os, er kilden til alt liv. Jeg takker dig for din barmhjertighed og for, at din sandhed er mit væsens åndedrag.

47


Bønnerne er skrevet af Augustin (354430). Augustin var født i Nordafrika, men levede det meste af sit liv i Rom. Han arbejdede først som lærer i retorik, men opgav den position efter sin omvendelse i 387. Augustin virkede herefter som teolog og var blandt andet biskop i 34 år. Han udgav en af verdens første selvbiografier, der er formuleret som een lang henvendelse til Gud. De to første bønner er citeret fra Augustins Bekendelser (s. 21 og s. 310). Den sidste bøn er citeret fra “Faste bønner” på hjemmesiden katolsk.dk.

48


Du har skabt os til dig Du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det hviler i dig.

Thi hos dig er livets kilde Derfor er min sjæl som et udtørret land for dig: for ligesom den ikke kan oplyse sig selv, kan den heller ikke tilfredsstille sig selv. Thi hos dig er livets kilde, ligesom vi i dit lys skuer lys.

Åbn mig (en bøn til Helligånden) Kom ind hvor jeg er åben Åbn mig hvor jeg endnu er lukket.

49


Bønnen kaldes Lorica-bønnen (Lorica betyder brystpanser). Bønnen kan an­vendes både som en “beskyttelsesbøn” og som en lovprisning af den treenige Gud. Bønnen tilskrives Skt. Patrick fra Irland (390-461). Han fik stor betydning for udbredelsen af kristendommen i Irland og England, og Skt. Patricks dødsdag, 17. marts, fejres som Irlands nationaldag. Lorica findes i mange forskellige versioner både på engelsk og på dansk. I den grundige biografi St. Patrick of Ireland af Philip Freeman kan man finde bønnen på s. 163-164. Jeg har valgt en dansk version, der ligger tæt op ad Freemans udgivelse.

50


Jeg står op i dag ved Guds kraft Jeg står op i dag ved Guds kraft til at bære mig, Guds visdom til at føre mig, Guds øje til at se for mig, Guds øre til at høre mig, Guds ord til at tale til mig, Guds hånd til at vogte over mig, Guds vej til at ligge for mine fødder, Guds skjold til at beskytte mig, Guds hærskare til at værne mig mod djævelens snarer, mod lasternes fristelser, mod naturens tilbøjeligheder, mod alle, som vil mig ondt, fjern og nær, alene og i mængden … Kristus Kristus Kristus Kristus Kristus Kristus Kristus Kristus Kristus

med mig, Kristus foran mig, Kristus i mig, under mig, Kristus over mig, ved min højre, Kristus ved min venstre, hvor jeg ligger, Kristus hvor jeg sidder, hvor jeg står, i hjertet på enhver, der tænker på mig, i munden på enhver, der taler om mig, i hvert øje, der ser mig, i hvert øre, der hører mig.

Jeg står op i dag ved en mægtig kraft, ved påkaldelse af Treenigheden i tro på trefoldigheden og bekendelse af enheden hos Skaberen. 51


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.