Bankede Gud på?
En undersøgelse af danskernes tro i dag Af Anne Mie Skak Johanson
© Forfatteren og Eksistensen 2024 1. udgave, 1. oplag
ISBN 978-87-410-1135-6
Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen
Forfatterportræt: Jesper Rais
Tryk: Toptryk
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk
Anne Mie Skak Johanson
Bogen er tilegnet de 40 personer, som gav mig indblik i deres trosopdagelse, og som fortalte ærligt og indlevende om det, som havde haft betydning for deres vej til tro på Kristus – og tilegnet de mange, som ligesom dem vil opdage troens gave.
5. Trosfortællinger
Trosfortællinger er livsfortællinger
Kan man stole på trosfortællinger?
Intensiteten og kraften i trosfortællinger
Indsamling af trosfortællinger
Projektets begrænsninger
6. Hvad fortalte de?
Åndelig oplevelse
Modtage viden om den kristne tro
Deltagelse i søndagsgudstjeneste
Kristent fællesskab
Kontribuerende faktorer
7. Når der sker trosforandring
Religiøs konvertering
Transformerende begivenheder
Vejen til trosforandring i dag
8. Nyt missionsparadigme
Touched – Åndelig berøring
Taught – Indføring i kristentroen
– Integration af troens
9. Kirke i mission
En missional dagsorden
Folkekirkens missionale potentiale
Gode grunde til en missional tilgang til kulturkristne
Ny indsigt fra trosfortællingerne
10. Kulturens indflydelse på trosvandringen
spiritualitet
sprog og kompetence
Rationalismens underminering af
11. Tilgængelig spiritualitet
praksis af det spirituelle
12. Undervisning og indføring
Jeg havde været på besøg hos afdødes familie forud for bisættelsen, og vi havde haft en god snak. Der var ikke stor kirkelighed i familien, men heller ikke en afvisende holdning. Som altid sluttede jeg samtalen i hjemmet med en bøn. Nu var vi så bænket i kirken, og det var lige før, bisættelsen gik i gang. Da jeg på vej op til min plads øverst i kirken gik forbi afdødes datter, kaldte hun hviskende på mig og spurgte, om jeg havde et øjeblik. Uden at vente på svar fortalte hun om engang, hvor hendes nu afdøde mand havde været syg. På sygelejet havde han i et syn fået besøg af sin afdøde mor, som havde fortalt ham, at det nok skulle gå, også selvom han skulle dø af sin sygdom. Hvilket han efterfølgende gjorde. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige til damens fortælling, men nikkede bare og bekræftede, at jeg havde hørt hendes beretning. Selvfølgelig havde jeg, da jeg endelig nåede op til min plads øverst i kirken, glemt en salmebog. Ned ad kirkegulvet igen. Og sandelig om ikke datteren igen hviskede til mig, da jeg passerede hende på vej op til min stol. Hun havde en beretning mere. For da hun selv havde været syg, havde hun også haft et natligt besøg af sin afdøde mor. »Tror du på det,« spurgte hun. Ja, det måtte jeg vel tro på, eftersom hun fortalte det. Desuden tror jeg på en åndelig virkelighed med visioner, guddommelige drømme, dæmonisk bedrag, englebesøg osv. I dette syn havde damens afdøde mor trøstet hende og fortalt hende, at hendes sygdom ikke var til døden. Og her var hun jo, frisk og levende. Jeg tror, jeg fik mumlet noget om, at Gud jo taler til os mennesker på mange måder, og at Gud helt sikkert havde været på spil i begge de oplevelser, hun havde fortalt om. Desværre var der ikke tid til meget snak, for bisættelsen skulle i gang, og det var lige før, jeg blev lidt stresset. Efterfølgende spurgte jeg mig selv, hvad der egentlig var på spil i de beretninger, jeg havde hørt. Var det mon bare psykologiske fænomener, eller var der noget religiøst og åndeligt i det? Var den ældgamle hedenske forfædre-tro ved at
vinde indpas i Danmark? Jeg havde hørt flere fortælle om lignende besøg af afdøde, og mange havde en opfattelse af, at bedstemor efter døden blev en stjerne på himmelen, som så ned på familien og passede på dem. Var det opblomstring af østens religioner med reinkarnation og ånder? Var det en helt ny form for religiøsitet, som jeg ikke kendte til, noget, der handlede om mennesket selv og om egen kerne, egen fremtid og hjemmelavet tro? Eller – for det var jo også en mulighed – kunne det muligvis være Gud, der talte til mennesker på måder, som jeg ikke kendte ret meget til og derfor ikke kunne genkende? Hele mit liv havde jeg mere eller mindre hørt, at danskerne simpelthen ikke havde brug for nogen Gud. Men kunne det være Gud, der alligevel bankede på?
Denne oplevelse i kirken til bisættelsen viste mig, at der var noget, jeg bare ikke vidste nok om. Selvom jeg troede, jeg vidste det, så kendte jeg meget lidt til den verdensopfattelse og de tanker om Gud, som helt almindelige medlemmer af folkekirken havde. Hvad var egentlig deres verdensopfattelse, hvordan forstod de Gud? Var der overhovedet nogen i en dansk sammenhæng, der fandt tro på den Jesus, som kirken forkyndte, og i givet fald, hvordan skete det? Bestod den kerne af trofaste mennesker, der opretholdt kirken i Danmark til hverdag, udelukkende af folk, som var vokset op med kristen tro, kirkegang og den kultur, som fulgte med? Havde evangeliet mistet sin tiltrækningskraft? Var der nogen, som ikke kendte til Guds lys, som fandt det? Var der nogen, som ikke kendte til Guds vej, som besluttede sig for at følge den?
Hvad skulle der til, for at flere helt almindelige danskere kunne opdage genuin kristen tro?
Det har ofte undret og til tider frustreret mig, hvor lidt gennemslagskraft kirkens forkyndelse synes at have i vores land. Jeg har været med til mange brandgode gudstjenester, med deltagelse af folk, som vi ikke så tit så i kirken. Det kunne være en konfirmation, en gudstjeneste med dåb eller en særlig begivenhed. Når jeg som præsten stod i kirkedøren og sagde farvel, så takkede kirkegængerne for gudstjenesten, og de, der ikke kom så tit, var tydeligvis
positive i forhold til den gudstjenesteoplevelse, de lige havde haft. Jeg genkendte bestemt deres taksigelse og havde ofte også selv en oplevelse af, at Guds ord og Guds virkelighed havde været på spil. Alligevel affødte det tilsyneladende ikke noget ønske hos de besøgende om at forfølge mere tro eller kirke. Oplevelsen var god, men jeg så dem ikke i kirken eller til andre kirkelige samlinger efterfølgende. Jeg hørte heller ikke om, at de skulle have forfulgt troens verden andre steder. Og alle de mennesker, som blev berørt ved kirkelige handlinger eller til en gudstjeneste eller engageret, når de havde en samtale med præsten om åndelige emner, hvorfor førte det ikke til et ønske om at opsøge mere viden, mere kristent fællesskab, mere åndelighed, mere tro? Når jeg talte med folk, så kunne de godt fortælle om mystiske oplevelser; såsom besøg af afdøde, oplevelser med engle eller mirakuløse redninger, men det blev sjældent forbundet med den Gud, som kirken prædikede. Jeg forstod det ikke.
Det var denne undren og disse spørgsmål, som stod klarest, da jeg på mit studie i missionsteologi på Fuller Theological Seminary fik til opgave at vælge et område, jeg ville undersøge. Jeg valgte at undersøge, hvad der var på spil rent trosmæssigt og åndeligt i en dansk sammenhæng. Som det vil fremgå af denne bog, skulle det vise sig, at jeg, som præst gennem 20 år og som en af dem, der er optaget af mission og åndelighed, simpelthen ikke vidste nok om den kontekst, som kirken i Danmark arbejder i, og de skridt, der skal til, for at mennesker flytter sig trosmæssigt. Det var først, da jeg satte mig for at spørge de mennesker, som selv havde foretaget en trosrejse hen mod den kristne tro, at det blev mere tydeligt, hvad der i dag får danskere til at søge tro og opdage Gud. Det, jeg i forvejen vidste, var ikke nok.
Bogen her indeholder resultaterne af min undersøgelse, eller forskning, om man vil. Jeg vil meget gerne dele, hvad jeg har fundet, fordi det er spændende, overraskende og lærerigt. Jeg tror desuden på, at vi skal dele det, vi har fået, med andre. Jeg har forsøgt at skrive i et sprog, som ikke er fag-akademisk. Bogen skulle gerne kunne læses og bruges af alle. Dog har jeg medtaget et par beskrivelser af forskningsmetoder, såsom brugen af fortællinger generelt og brugen af forandringsprocesser. Disse er forhåbentlig
med til at åbne forståelsen af, hvordan og hvorfor jeg er nået frem til mine resultater.
Da jeg begyndte rejsen til en doktorgrad på Fuller, troede jeg, at jeg vidste en hel del – men det gjorde jeg ikke. Der har været så meget at opdage, så mange mennesker at møde og så meget at lære. Der skal mange mennesker til for at skabe en afhandling og en bog. Jeg kunne aldrig have fuldført dette arbejde på egen hånd, og jeg vil gerne takke dem, der har ofret tid, tilbudt visdom, ressourcer, opmuntring og bønner undervejs. Tak, Leif, for din kærlighed, kammeratskab og den fælles passion for kirke. Du lader aldrig til at løbe tør for tålmodighed, opmuntring, tid, tro på mine evner – eller penge. Tak skal du have! Tak til menigheden i Tyrstrup og Hjerndrup, hvor jeg var præst, mens jeg forskede. Tak for glæden og udfordringen ved at »lave« kirke sammen. Tak for jeres passion for mission og jeres mod til at eksperimentere, teste, arbejde, og mest af alt tak for at lære mig at bede. Tak også til venner og familie for jeres interesse og spørgsmål. Det har holdt mig i gang. Jeg er omgivet af omsorgsfulde mennesker. Tak til jer, der har læst mine skriverier igennem, tak for diskussioner og fordi I lyttede. Tak til Karin Mogensen, for at hjælpe mig med interviewene. Tak, alle jer 40 deltagere, som så villigt fortalte mig jeres troshistorier og inviterede mig ind i det hellige sted, hvor den livsforvandlende oplevelse at finde troen på Gud var. Disse historier fylder hele tiden mit hjerte med glæde og taksigelse. Tak, Cohort 30 – Del Cristo, som var min studiegruppe på Fuller. Tak for grin, snak, kamp, forslagene, anmeldelserne, bønnerne, og fordi I venligt prøvede at forstå mig, selv når det ikke gav nogen mening. Jeg er meget taknemlig for at have delt denne rejse med jer alle i gruppen. Tak til Fuller og især de professorer, der var knyttet til Cohort 30. Tak for jeres blide, men vedholdende skub for at forfølge ekspertise. Tak til Dr. Mark Hopkins, Dr. Allen Weaver, Dr. Andy Myers, Dr. Donna Downes og Dr. Doug McConnell. Tak til Eksistensen for støtte til udgivelse. Jeg er taknemlig.