Con Dios
con dios - opsatNy.indd 1
07-07-2004 14:27:01
con dios - opsatNy.indd 3
07-07-2004 14:27:05
Indhold
6 8
Mer’ end det vi ser Bibelen Test : Hvilken bibeltekst passer til dig? 9 • Et helt bibliotek i en eneste bog 10 • At finde rundt i Bibelen 10 • Som film 11 Bibelen er… 12 • Udfordring! 13
Du er elsket
27
14 Tro og viden Hvad tror du? 15 • Hvad siger videnskaben om Bibelen? 16
18 Tro og tvivl Tanker om tro 19 • Tro og tvivl 18 Dåb og konfirmation 21 • Trosbekendelsen 22
24 Gud Hellig 25 • Nådig 26 • Kærlig 27 • Evig 28 • Tanker om Gud 29 1+1+1=1? (Om treenigheden) 30 • Jeg har et spørgsmål 31
32 Gud og det onde
At være to
En kamp i 10 omgange 33 • Svære spørgsmål om ondskaben 37
54
38 Faderen Lignelsen om den fortabte søn 39 • Barn af en konge 40 Skaberen 42 • I tre dimensioner 43
44 Hvem? Mig! Hvad former dig? 45 • Hvilken rolle har du? 46 • Venner 48 Udfordring! 49 • Æg eller fersken? 50 Test : Har du stor selvtillid? 51
52 Kærester Forskelle og ligheder? 53 • At være to 54 Om sex 56 • Jeg har et spørgsmål 57
58 De ti bud De ti bud 59 • Det dobbelte kærlighedsbud 62 • Udfordring! 63
Følg budene – og kridt skoene
59
64 Sønnen Påstande om Jesus 65 • Jesus liv, 1. del 66 • Jeg er livets brød 68 Jeg er verdens lys 69 • Jeg er den gode hyrde 70 Udfordring! 71
Følg med
67
con dios - opsatNy.indd 4
07-07-2004 14:27:22
Følg mig 72 Tanker om at følge Jesus 73 • Jesus liv, 2. del 74 • 12 ting som Jesus sagde 76 • WWJD? 78 • Hvordan kan jeg hjælpe andre? 79
Korsfæstet 80 En Gud med sår 81 • Jesus liv, 3. del 82 • Synd ødelægger forhold 84 • Befrielse 85 • At fejre nadver 87
WWJD?
78
Helligånden 88 Talsmanden 89 • Åndens frugter 90 • Åndens gaver 91
Tilgivelse 92 Det her er ikke at tilgive 93 Hvorfor er det vigtigt at sige undskyld? 94 • Hvorfor er det vigtigt at tilgive? 95 • At bede Gud om tilgivelse (Syndsbekendelse) 96 Jeg har et spørgsmål 97 • Hvad svarer Gud, når du beder om tilgivelse 98
Om døden 100 To billeder på døden 101 • I den mørkeste dal 102 At trøste den, som sørger 103 • ”Jeg mangler ham”! 104 Velkommen hjem! 105
Bøn 106 Tanker om bøn 107 • Hvordan får jeg svar? 108 • Fem typiske forhindringer 110 • Test : Steder man kan bede 111 • Verdens mest berømte bøn (om Fadervor) 112 • Hvad kan jeg sige til Gud? 114 Udfordring! 115
Gudstjenesten 116 Gudstjenestens dele 117 • Knæk koden! 118 Liturgiske farver 119 Salmebogen – en hjælp i nøden 120 • Præstens tøj 120 • Tanker om gudstjenesten 121 • Hvad handler næste gudstjeneste om? 122
Fra æselfærd til himmelfart
82
Nogen går med i den mørkeste dal
102
At gå videre – med Gud 124 Kirken er som et fodboldhold 125 • Klæd mig på! 126 Fire B’er du ikke kan undvære 128 • Mester Jakob 129
Ordforklaring 130 Register 133 Guds rustning
126
con dios - opsatNy.indd 5
Gudstjenestens dele
117
07-07-2004 14:27:38
Mer’ end det vi ser Den her bog handler om livet og om dig. Men den handler også om noget, som er endnu større. Der er mere i tilværelsen, end det vi ser.
Se det som er skjult
Stjernen af kerner er der – du skal bare skære æblet på en ny måde.
Livet er fuld af ting, som venter på at blive opdaget. Vidste du for eksempel, at hvis du skærer et æble på ”den forkerte led”, så viser kernehuset sig at være en stjerne? Det er ligesom et vandmærke i et papir – usynligt for den, som endnu ikke ved det. De fleste mennesker tænker indimellem over, om Gud findes, og hvad meningen med livet er. Måske skyldes det, at der inde i hjertet (eller i sjælen, om man vil) er noget, som minder os om, at vi hører sammen med Gud. Et skjult stempel, som fortæller, at du og jeg er ”Made by God”, og at vi hører sammen med ham.
Se tingene på en ny måde Hvis du ser på mønstret her på samme måde, som du plejer at se på en side, så er det et virvar af linjer. Men prøv at se på mønstret på en ny måde – flyt perspektivet. Så kan du pludselig læse en hilsen til dig! Sådan kan det også være at snakke med Gud om de store spørgsmål i tilværelsen. Man kan være sikker på, hvad man tror og tænker – lige indtil man en dag får en ny tanke, som gør, at man begynder at tænke ud fra et nyt perspektiv. Forhåbentlig vil du få aha-oplevelser ved at læse i denne bog.
Skift perspektiv, så kan du læse en hilsen til dig.
6 | Mer’ end det vi ser
con dios - opsatNy.indd 6
07-07-2004 14:27:48
Symbolet for kærlighed Prøv at folde et papir efter tegningerne nedenfor. Når du river papiret over, får du nogle papirrester – plus det største symbol for kærlighed som findes. Og det er faktisk ikke et hjerte! Det symbol har i 2000 år mindet os om, at Gud elsker os. Det er et tegn på, at der er fællesskab mellem Gud og os. Det er det, som den her bog handler om. Con Dios betyder ”med Gud”. Gud er altid med dig!
er
jh
Bø
Bøj
her
Udfordringen går videre Den her bog har været en stor udfordring for os tre, som har skrevet og fotograferet. For hvordan fortæller man bedst om Gud, som er så meget større, end vi nogensinde vil forstå? Bogen handler om Gud, livet og mennesker. Det er ikke lette emner – men vigtige emner! Så nu sender vi udfordringen videre til dig: Læs bogen og overvej hvad du tror på. Hvad går du ind for? Og hvad går du ikke ind for? Mens vi arbejdede med bogen, var der en tanke, som var vores fokus i alt, hvad vi lavede. Det er også en sammenfatning af, hvad vi tror på, nemlig dette: Du er altid set og altid elsket af Gud.
Bøj her
Riv her
Johan, Kristina og Martin
Bøj her. Når du river papiret over, får du en bunke papirlapper – plus et symbol for kærlighed!
PS Hvis du tænker på, hvad symbolet har med kærlighed at gøre, så kan du finde en forklaring på s. 135. Der er også et forslag til, hvordan du skal holde papiret for at kunne læse hilsnen på foregående side – hvis du ikke allerede har fundet ud af det.
Mer’ end det vi ser | 7
con dios - opsatNy.indd 7
07-07-2004 14:27:57
BIBELEN
Tænk lige hvor let det ville være, hvis man kunne smide sig i sofaen med popcornene i den ene hånd og fjernbetjeningen til videoen i den anden. Et lille tryk på ”play” og så kørte filmen ”Bibelen”. Et par timer senere ville man have styr på det vigtigste!
Det er faktisk det, der gør Bibelen til så speciel en bog. Fordi det er ord fra Gud til os, må den rumme hele livet. Sorg og glæde, kærlighed og had, skyld og tilgivelse, lovtekst og poesi, undervisning og trøst... Det er ikke så mærkeligt, at det er verdens mest udbredte bog.
Men den video bliver nok aldrig lavet. Bibelen indeholder simpelt hen for meget. Et par timers film rækker kun til et par kapitler, og Bibelen indeholder 1189 kapitler!
Bibelen 8 | Bibeln
con dios - opsatNy.indd 8
07-07-2004 14:28:04
Test:
Hvilken bibeltekst passer til dig? Bibelen er en meget tyk bog, så hvordan kan man egentligt vide, hvor man skal begynde? Det kan du hurtigt finde ud af, hvis du løser denne lyntest! Kryds det svar af som passer bedst på dig og læg bagefter de bogstaver sammen, som du fik flest af.
1. Hvilken slags film kan du bedst lide? A. En romantisk komedie B. ”Den ensomme helt/heltinde kæmper mod verden” C. Altid action! D. Noget med en kendt i hovedrollen 2. Hvilket af følgende er dit drømmejob? A. Forfatter eller sangskriver B. Jeg vil arbejde med mennesker C. Brandmand D. Berømt skuespiller 3. Hvis du var et dyr, hvilket dyr ville du så helst være? A. En turteldue – symbolet for kærlighed! B. En Sankt Bernhardshund, som redder mennesker i nød C. En løve D. En smuk påfugl 4. Hvilket motto passer bedst til dig? A. Kærligheden overvinder alt B. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen C. Lev stærkt, dø ung D. ”Fame, I’m gonna live forever” 5. Hvad vil du helst læse? A. En kærlighedsroman B. Et nyhedsbrev fra Greenpeace C. En spændende thriller, gerne med et mord eller to D. Ugeblade
Hvis du f ik f lest… A. Du er en uforbederlig romantiker (måske er du endda forelsket lige nu?). Læs kapitel 13 i 1. Korintherbrev og Højsangen! B. Du ville helst leve som samaritaneren i lignelsen i Lukas 10,25-37. Prøv at læse den! C. Du kan lide, når der sker noget – hvad så med at læse historien om Daniel, som blev offer for et komplot og senere bliver kastet for løverne? Læs mere i Daniels bog, kapitel 6. D. En helt ukendt pige bliver udvalgt takket være sin skønhed, gifter sig med en kendt mand og redder hele landet. Lyder det som en helt forskruet tv-serie? Det er det ikke! Se bare Esters bog i Det gamle Testamente.
Bibelen | 9
con dios - opsatNy.indd 9
07-07-2004 14:28:15
Et helt bibliotek i en eneste bog
At finde rundt i Bibelen
En almindelig bog er meget let at placere i en kategori. Det kan være en opdigtet kærlighedshistorie, en fagbog, en dokumentarisk skildring, en digtsamling... Bibelen kan man ikke placere i en kategori på samme måde. Den består af mange bøger med forskellige forfattere og forskellige genrer. Der er digte, krigshistorier, livsregler, takkesange til Gud, spændende livsskildringer og meget andet. • Det gamle Testamente (39 bøger) handler om tiden fra verdens skabelse og frem til tiden lige før Jesu fødsel. • Det nye Testamente (27 bøger) begynder med Jesu fødsel og slutter med forudsigelserne om, hvordan tider inden verdens ende bliver.
Tommelf inger regel Evangelierne (Matthæus, Markus, Lukas og Johannes) Apostlenes Gerninger Alle brevene Johannes Åbenbaring
står i Det nye Testamente. Alle andre bøger står i Det gamle Testamente.
Tips! 1. Find ud af om bogen står i Det nye Testamente eller Det gamle Testamente (se tommelfingerregelen ovenfor). 2. Led efter bogens titel i indholdsfortegnelsen forrest i Bibelen. I nogle Bibler er Det gamle Testamente og Det nye Testamente skilt helt ad, så sidenumrene begynder forfra ved begyndelsen af Det nye Testamente og indholdsfortegnelsen til Det nye Testamente står imellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente. 3. Find ud af på hvilken side bogen begynder og slå op. 4. Blad frem til det rigtige kapitel. Kapitelnummeret er det store tal i begyndelsen af hvert afsnit. Versnumrene er de små tal ude i marginen eller inde i teksten.
Eksempel Når man opgiver et sted i Bibelen, skriver man som regel ikke hele navnet på bogen i Bibelen. I stedet forkorter man navnet til tre eller fire bogstaver. Du kan se de almindelige forkortelser i en oversigt bagerst i en Bibel. Efter navnet skriver man først kapitlet, så komma og så verset.
Joh 3,16 • udtales Johannes(evangeliet) tre seksten • betyder Johannesevangeliet kapitel tre vers 16 Hvis man skal opgive flere vers, sætter man en lille streg mellem det første og det sidste vers. Juleevangeliet skrives for eksempel Luk 2,114 (Lukasevangeliet kapitel to, vers et til fjorten)
Hvis du vil begynde at læse Bibelen... ...behøver du ikke begynde forfra for at kunne følge med. Man kan godt springe rundt i Bibelen, altså læse lidt hist og lidt her. Begynd for eksempel med Markusevangeliet.
10 | Bibelen Bibeln
con dios - opsatNy.indd 10
07-07-2004 14:28:19
Som film... ...havde det måske set sådan her ud!
Profetien om kongen
Mika 5,2-4 Året er 700 f. Kr. Jødernes land er splittet. Men i den kulsorte fortvivlelse blusser håbets lue pludseligt op – en konge skal komme og genoprette Guds rige.
Judit
Judits bog Kong Nebukadnesar er på krigsstien igen. Den smukke enke Judit udfordrer ham med en plan, der er lige så simpel, som den er genial.
Bedrageren
1. Mos 25,29-34 og 1. Mos 27-33 En listig plan og en modig forklædning – nu må Jakob flygte for sit liv ...
Den Usynlige Mand
Luk 19,1-10 Zakæus er en lille mand, foragtet og uden venner – nærmest usynlig. Men en dag kommer den berømte menneskesøn fra Nazaret på besøg. Det, han siger, ryster hele byen.
Brevet
Rom 12,9-21 Paulus planlægger et besøg i Rom og sender en vigtig meddelelse i forvejen. For hvad hvis han bliver taget til fange, inden han når frem – og hvad står der i brevet?
Bibeln | 11
con dios - opsatNy_backup.indd 11
04-05-2004 10:58:48
Bibelen er... Bibelen er et kærlighedsbrev ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham.”1. Joh 4,9 Gud elsker dig. Hvor meget, han elsker dig, har ingenting at gøre med, hvor sød du er, hvor mange mål du scorede i den sidste kamp, eller hvor mange fejl du havde i den sidste prøve. Han elsker dig, fordi du er dig. Han kender til alle dine dårlige sider, han kender de tanker og handlinger, som du håber, at andre ikke får noget at vide om. Alligevel elsker han dig. Bibelen er som et langt kærlighedsbrev fra Gud til dig.
Bibelen er en vejviser ”Elsk jeres fjender.” Matt 5,44 Der er mange regler og råd i Bibelen for, hvordan man skal leve. Nogle af dem hører til i en bestemt tid, andre kan være med til at gøre livet lettere og bedre. Også i dag kan det virke ret hårdt, når Jesus siger, at du skal elske dine fjender. Men det siger han ikke, fordi han bedre kan lide dem, du er sur på, end han kan lide dig. For tænk dig om – hvordan har du det selv, når du går rundt og er sur på nogen? Hvordan føles det i maven? Hvor sjovt er livet så? At være sur på nogen betyder tit, at man gør livet endnu vanskeligere for sig selv end for den anden. Det irriterende ved Bibelens ”vejskilte” er, at de mange gange peger tydeligt på en vej, som er svær at gå. Det er trods alt temmelig meget lettere at give efter for følelsen af had end at tilgive og elske. Men det gode ved Bibelen er, at den også lover hjælp. Jesus ved, hvordan det er at være forfulgt, uretfærdigt anklaget, hånet og slået. Han lader os ikke være alene med det svære.
Bibelen er næring for sjælen ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” Matt 5,3 Dette bibelvers står i et afsnit af Matthæusevangeliet, der kaldes for ‘bjergprædikenen’. Bibelvers kan indeholde meget næring for sjælen, men det er ikke altid let fordøjelig næring! Man kan spekulere længe over, hvad Jesus mener. Mange slår op i Bibelen, læser et par vers, smækker bogen i igen og siger: ”Jeg forstår ikke en pind. Jeg giver op!” I stedet skulle du prøve at gøre som køerne – de er nemlig drøvtyggere. Læs et bibelvers, prøv at lære det udenad, tænk over det en hel dag – eller måske en uge. Spørg din præst eller en anden om et godt vers at tygge på. Verset om at være fattig i ånden er et godt sted for dem, der er nysgerrige efter at finde ud af, hvem Gud er. Det viser netop, at man ikke skal være størst og først og bedst for at have med Gud at gøre. Så hvis du nogle gange føler dig lille og hjælpeløs men gerne vil vide lidt mere om Gud, så TILLYKKE! Himmeriget er dit!
12 | Bibelen
con dios - opsatNy.indd 12
07-07-2004 14:28:55
UDFORDRING! En uge med Markus
Markusevangeliet fylder kun 20 sider i en almindelig Bibel. Det kan du læse på en uge. Har du mod på at læse et af evangelierne i Bibelen og følge Jesus på hans rejse rundt i Israel?
Bibelen Bibeln | 13
con dios - opsatNy.indd 13
07-07-2004 14:29:03
TRO OG VIDEN
Du behøver ikke at slå hjernen fra, når du går i kirke eller forsøge på at tvinge dig selv til at tro på det, der bliver sagt. Gud er ikke modstander af, at vi tænker selv! I Bibelen står der, at man skal elske Gud af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke (Mark 12,33).
Meget videnskab er faktisk udviklet takket være kirken. Kirken mente, at vi kunne forvente, at verden var logisk, fordi der stod en logisk skaber bag. Derfor er det meningsfuldt at lede efter sammenhænge og naturlove, som kan forklare, hvordan verden fungerer.Vær derfor ikke bange for at bruge både hjerne og hjerte, når det handler om Gud!
14 | Tro viden Bibelogoch vetenskap
con dios - opsatNy.indd 14
07-07-2004 14:29:05
Alle er troende Det er ikke kun i kirken, du møder mennesker, som er troende. De er overalt. For det er jo ikke sådan, at ateisten ved, at Gud ikke findes, mens den som er kristen tror, at han findes. Det er heller ikke sådan, at videnskabsmanden ved alting, mens den, som er kristen, tror noget andet. Ateisten tror, at Gud ikke findes, videnskabsmanden tror, at hans teori kan forklare en del af virkeligheden og den, som er kristen, tror, at Gud findes og står bag alt liv. Alle tror på noget. Når en fodboldtræner inden en vigtig kamp siger til sit hold: ”Jeg tror på jer!” mener han jo ikke ”Jeg tror, at I er til!” Han mener: ”Jeg har tillid til, at I kan gøre det her!” At tro på nogen er at have tillid til ham eller hende, at regne med den anden. Penge.Tror du at flere penge gør et menneske mere lykkeligt? Eller hvad skal der egentligt til, før man kan være rigtig lykkelig?
Kan videnskaben bevise at Gud ikke findes? For et par tusind år siden vidste mennesket ikke så meget om verden som i dag. Man troede, at tordenvejr skyldtes, at guderne var vrede, og at en jætte bar jorden på sine skuldre. I dag har vi med videnskabens hjælp kunnet forklare det meste. Torden er en slags statisk elektricitet, og jorden holdes på plads af tyngdekraften. Betyder det, at vi også snart kan bevise, at Gud ikke er til? At jo mere videnskabsmanden forsker, desto mindre troværdig bliver Gud? Når vi kan klone får, er dét så et bevis mod Gud? Nej, Gud er ikke ”videns-hullernes” Gud, dvs. en Gud, som kun forklarer alt det, som vi endnu ikke ved. Gud er på et andet plan. Videnskaben kan forklare, hvordan forskellige ting fungerer, mens Gud forklarer hvorfor verden og menneskerne overhovedet er til. Tyngdekraften forklarer, hvordan jorden bliver på sin plads i verdensrummet, men Bibelen forklarer, hvorfor jorden er til.
Darwin og skabelsen Hvad er rigtigst? 1) Gud skabte hele universet 2) Jorden har udviklet sig langsomt gennem tusinder og tusinder af år Der er mange, der tror, at man er nødt til at vælge mellem 1 og 2, men det behøver man ikke. Hvis man beder en læge beskrive dig, så vil hun bestemme din vægt, din højde, din blodtype osv. Men hvis man beder din far, din bedstemor eller din bedste ven beskrive dig, vil de sige sådan noget som: sød, dygtig, fræk, god at tale med osv. Hvad er rigtigst: det lægen siger, eller det din bedstemor siger? Begge beskrivelser er rigtige, de skal bare bruges i forskellige sammenhænge. Sådan er det også med verden. Hvis du har et naturvidenskabeligt spørgsmål, er det en god idé at kigge efter et naturvidenskabeligt svar. Men hvis du gerne vil vide, om der er en mening med verden, kan du se i Bibelen. Dér står, at Gud har skabt verden, og at han også har givet livet til dig (1. Mos 1,31)!
Hvad tror du?
At tolke fakta Videnskab handler først og fremmest om at lave undersøgelser og tolke resultatet. Problemet er bare, at forskerne sjældent er enige om, hvordan forskellige resultater og fakta skal fortolkes. Alle fakta skal sættes ind i en større sammenhæng for at kunne bruges. På den måde skaber man en teori om, hvordan verden fungerer. Forestil dig for eksempel, at videnskaben skulle tolke disse bogstaver, som hver symboliserer et faktum, altså noget vi kan bevise:
SKUVE Den ene videnskabsmand ville måske fortolke disse fakta sådan her:
URSUPPENS VÆRK
De fede bogstaver er altså de bogstaver, som kan bevises, mens de andre er nogen, som videnskabsmanden tror, vil kunne bevises i fremtiden. En anden videnskabsmand tolker i stedet bogstaverne sådan her:
SKABT AF GUD
Denne videnskabsmand må også gætte sig til visse ting, for at kunne lave en teori, som forklarer mest muligt. Hvem som har ret, kan man ikke afgøre, men man kan vælge at tro på den ene teori frem for den anden.
Tilfældigt eller ej?
Tro og viden | 15
con dios - opsatNy.indd 15
03-05-2004 11:16:18
Hvad siger videnskaben om Bibelen? Arkæologi
Illustreret Videnskab, nr 14 / 2000
Biologi Adam og Eva Alle mennesker har noget som kaldes mitokondrie-DNA (mtDNA) i deres celler. Mitokondrierne indeholder genetisk materiale og overføres fra mor til barn. Det er derfor en måde at studere, hvem der er i familie med hvem. Det har man bl.a. gjort ved Emory University School of Medicine i Atlanta. Resultatet var meget overraskende – alle mennesker har mtDNA, som nedstammer fra én og samme kvinde! På samme måde overføres y-kromosomerne fra far til søn. Det bliver der forsket i ved Stanford University. Og ved du hvad: Alle mænd har y-kromosomer, som nedstammer fra én og samme mand! De to ’urforældre’ gav forskerne for sjov navnene Adam og Eva. Forskerne mente dog ikke, at det var et bevis for, at der kun fandtes to mennesker på den tid, hvor Adam og Eva levede (man er heller ikke sikker på, om de har levet på samme tid). Forskerne ved ikke, hvornår disse to ’urforældre’ har levet, eller om det overhovedet passer med Bibelens fortælling om Adam og Eva i øvrigt. Men det er da spændende, hvis de to urforældre virkelig er Bibelens Adam og Eva?!
Belshassar fundet I lang tid troede forskerne, at Daniels bog i Det gamle Testamente (som fortæller om jødernes fangenskab i Babylon) ikke var en sand beretning. Det troede man bl.a. fordi Daniels bog siger, at kong Belshassar var den sidste konge i Babylon. Men der var ikke andre historiske kilder, som fortalte om nogen Belshassar. Han er ikke nævnt i de babylonske kongekrøniker i Det gamle Testamente, og den sidste konge i Babylon hed, så vidt man vidste, Nabonidus. Men så gjorde man nogle fund, som nævnte Belshassars navn, og i dag ved vi ret meget om ham. Det viser sig, at Nabonidus, kongen i Babylon, var far til Belshassar. Han ville ikke styre hele riget selv, så han fik det ordnet sådan, at sønnen, Belshassar, regerede sammen med ham. Belshassar bestemte i hovedstaden Babel, mens far Nabonidus styrede i resten af landet. Hvis man læser de sidste kapitler i Daniels bog, så kan man læse en spændende detalje, som viser netop dette. I slutningen af bogen fortælles det, at Belshassar holdt en fest for de babylonske guders ære. Midt under festen skete der noget underligt: foran kongen og gæsterne formede der sig mystiske bogstaver på væggen. Da Belshassar så på de mystiske bogstaver på væggen, ville han selvfølgelig gerne vide, hvad de betød. Han lovede, at den som kunne tyde skriften ville få store rigdomme og desuden blive ophøjet til den tredje mægtigste mand i riget. Belshassar må have været desperat efter at få at vide, hvad teksten betød – så hvorfor lovede han ikke at den, som kunne forklare teksten, ville blive den næstmægtigste mand? Jo, fordi han ikke kunne! Far Nabonidus var den mægtigste, og Belshassar den næstmægtigste, og den største belønning for tydningen af teksten måtte derfor være at blive den tredje mægtigste.
16 | Tro og viden
con dios - opsatNy.indd 16
07-07-2004 14:29:29
En interessant teori 1. Mosebog fortæller om, hvordan universet blev skabt på seks dage. Videnskaben siger, at universet skulle bruge milliarder af år for at kunne skabe dyr, planter og mennesker. Er der så en modsigelse mellem Bibelen og videnskab? Einsteins relativitetsteori siger, at tiden ikke går lige hurtigt alle steder – det afhænger af, hvor i universet du befinder dig, og hvor hurtigt du bevæger dig. I dag ved vi, at universet vokser hele tiden og bliver større og større. Forestil dig at du stod midt i det punkt, hvor universet opstod, og at du kunne stå der og smide kugler af sted, som fløj med lysets hastighed mod det punkt i universet, hvor jorden i dag befinder sig. Du skyder kuglerne af sted med et sekunds mellemrum. Hvis så en af dine venner kunne stå på jorden og tage imod kuglerne, ville han så modtage en kugle hvert sekund? Nej, det ville han ikke, for universet vokser hele tiden. Jo længere strækning kuglerne skulle flyve, desto større ville afstanden mellem kuglerne blive. Han ville ikke engang modtage en kugle hvert minut eller hvert år. Der ville gå flere millioner år mellem hver kugle, som dumpede ned til ham. Hvis du skød kugler af sted med et sekunds mellemrum, ville der altså være en billion sekunders mellemrum mellem at du sendte kuglen af sted, og at den nåede frem (En billion er et ettal med 12 nuller efter). Hvis vi går tilbage til Bibelens fortælling om skabelsen af jorden på seks dage og ganger det med en billion, så får vi seks billioner dage. Divideret med et års 365 dage giver det 16,4 milliarder år. De fleste videnskabsmænd anslår i dag universets alder til et sted mellem 10 og 20 milliarder år. Måske er Bibelens tekst om, at jorden blev skabt på seks dage et billede på disse 16,4 milliarder?
Kosmologi (læren om universet) ”I begyndelsen…” I 1959 lavede det amerikanske tidsskrift Scientific American en undersøgelse blandt amerikanske forskere, hvor ét af spørgsmålene var: ”Hvor gammelt tror du universet er?” 2/3 af forskerne svarede, at universet ikke har nogen begyndelse, at det er evigt, og at vi ikke kan tale om nogen alder for universet. Forskernes mening stod altså i stærk kontrast til de to første ord i Bibelen ”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden...” Hvis Gud skabte i begyndelsen, kunne universet jo ikke være evigt. I 1965 opdagede Penzias og Wilson den såkaldte baggrundsstråling, som var et stærkt bevis for Big Bang-teorien. Big Bang-teorien siger, at hele universet fra begyndelsen var koncentreret som et lille, tæt punkt som senere voksede til det univers, vi kender i dag. Pludselig var forskningen i universet dramatisk forandret, og man begyndte at tale om universets fødsel. Lige nu er videnskaben og Bibelen altså enige – i hvert fald om de to første ord i Bibelen.
Fysik Dag ét En ting mere er spændende at lægge mærke til i indledningen til 1. Mosebog. I den hebræiske original-tekst står der ikke, som i vores oversættelse, hvad Gud skabte den første dag, den anden dag, den tredje dag. Der står ”dag ét”, ”den næste dag”, ”dagen efter”, og så videre. Nachmanides, en jødisk fortolker af Mosebøgerne, skrev i 1200-tallet e.Kr., at det måtte betyde, at tiden blev skabt dag ét. Hvis der stod ”den første dag”, ville det jo indebære, at man kunne sammenligne med en dag før den dag, hvor Gud begyndte at skabe. Derfor siger Bibelen ikke ”den første dag”, men ”dag ét”, fordi det var den dag, hvor tiden blev skabt. Før det var der ingen tid og derfor ingen dage. Der var evigheden, som er tidløs. 700 år efter Nachmanides kom Einstein med sin revolutionerende relativitetsteori. Han forklarede, at tid ikke findes på samme måde som andet end stof og bevægelse. Det vil sige, at før Big Bang var der ingen tid – tiden blev skabt samtidig med universet. Nachmanides og Einstein har altså den samme pointe.
Tro og viden | 17
con dios - opsatNy.indd 17
07-07-2004 14:29:36