Dannelse til evigheden

2

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 2

20-08-2021 13:24:14

Theodor Jørgensen

Dannelse til e v i g h e de n Ud ford r in g e r ti l da n s k t eo l o g i Red a ktion: Niels He n r i k Gre ge r s e n og Ha ns Ra u n Ive r s e n

Ek sistens en Kø b e n h av n 2021

3

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 3

20-08-2021 13:24:14

Dannelse til evigheden Udfordringer til dansk teologi Theodor Jørgensen (†) Redaktion: Niels Henrik Gregersen og Hans Raun Iversen © Forfatteren og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0681-9 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond og Velux Fonden Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 4

20-08-2021 13:24:14

I nd hold Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi 7

Del I Kulturel og kristen identitet 1

Kulturel og kristen identitet som kristologisk problem (1978) 31

2

Folkelighed og Kristendom (1979) 47 Svar til Kaj Thaning

3

Kristus i os og vi i Kristus (1998) 59

4

Grundtvigs økumeniske helligåndsteologi (1993) 69

Del II Kunst og kristendom 5

Ordet blev kød! (1997) 89 Kan det også blive kunst – i dag?

6

Kriterier for verdslig og religiøs kunst (2001) 103 Belyst ud fra Schleiermachers æstetik

Del III Kirkeforståelse og kirkeret 7

Det almindelige præstedømme (1997) 121 En aktuel dogmatisk perspektivering

8

Kan kirken have flere meninger? (1997) 133 Den rene lære i et pluralistisk samfund. Nogle dogmatiske og retsteologiske overvejelser

9

Kirkens magtesløse magt (2004) 147 En ekklesiologisk perspektivisering af Václav Havels essay “De magtesløses magt”

10 Nadver og diakoni (1986) 161

5

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 5

20-08-2021 13:24:14

Del IV Religionsteologi, dialog og mission 11 Dogmatikkens opgave set i religionsmødets perspektiv (2005) 175 Et møde mellem zenbuddhisme og kristendom 12 Den kristne missionsforpligtelse (2006) 197 I et demokratisk, multireligiøst samfund 13 En kristen teologs meditation over koranens åbningssura (2001) 209 14 “Vi tror på én Gud” (2010) 213 15 Kan en ikke-kristen retfærdiggøres ved tro? (2000) 221 Religionsteologiske overvejelser om frelsen

Del V Opstandelse, dom og evigt liv 16 Kroppens opstandelse (2000) 233 17 Dom og forsoning i nutidigt perspektiv (2001) 247 18 Dannelse til evigheden (trykt 2018) 261

VI Lovsang og spiritualitet 19 Lovsang (2004) 279 20 Troens vejfarende (2003) 299 21 Prædiken over Luk 19,41-48 til 10. søndag efter Trinitatis 2017 317 22 Kirkevej og livsvej (2010) 321 Stilleretræte på Løgumkloster Refugium 19. - 22. november 2010 Kapitlernes tidligere trykkesteder 339 Forkortelser 342 Registre 343

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 6

20-08-2021 13:24:14

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

Theodor Jørgensen (1935-2018) var professor i dogmatik på Det Teologiske Fakultet fra 1974-2004. Som sådan blev han i mere end 30 år et pejlemærke for en stor del af de københavnske teologistuderende, hvad enten de befandt sig på venstrefløjen, højrefløjen eller i midten.

Han favnede vidt ved at videreføre den humanistiske dannelsestradition sammen med en vilje til fordybelse i den klassiske teologiske tradition. Med titlen på denne bog, “Dannelse til evigheden”, hentet fra en af forfatterens sidste artikler (kapitel 18), ønsker vi at vise spændvidden i hans teologiske arbejde fra de senere årtier.

Theodor Jørgensen var i udpræget grad den mundtlige samtales teolog. Selv de mest sofistikerede, internationale gæsteforelæsere fik kam til deres hår, når Theodor Jørgensen stillede spørgsmål efter deres forelæsning på Det Teologiske Fakultet. Men også hos den mest usikre studerende kunne han lytte sig frem til en pointe, som han kunne løfte op til et udsagn med teologisk vægt. Ved vejledninger og i kollegiale samtaler var han ligeledes i sit es, og han blev flittigt brugt som opponent ved disputatser og stillingsbesættelser i det nordiske rum.

Enhver studerende og kollega i indland og udland, der overhovedet havde mødt ham, kaldte ham “Theo”. Det var som en højst livfuld person, at han også blev en levende institution.

Med sit personlige nærvær blev Theodor Jørgensen en universitetslærer, som de studerende ikke kunne andet end forholde sig til, uanset enighed eller uenighed. Da han d. 3. september 2004 holdt sin afskedsforelæsning i det store auditorium 7 i Købmagergade 44-46, var auditoriet overfyldt, og ledelsen havde fornuftigt nok opsat højtalere i foyeren, så alle kunne høre med. Straks da Theodor Jørgensen 7

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 7

20-08-2021 13:24:15

Dannelse til evigheden

trådte ind ad døren, rejste forsamlingen sig spontant op og klappede, hvad man ellers ikke gør på universitetet. Den kommende emeritus var da også noget befippet, men samtidig så opsat på at komme i gang, at han ikke afventede dekanens indledning, men energisk påbegyndte sin forelæsning om dogmatik i lys af religionsmødet (kapitel 11 i denne bog). Næsten korporligt måtte dekanen bryde ind og overtage mikrofonen, før han kunne få plads til at introducere “Theodor Friedrich Wilhelm Holzdeppe Jørgensen” med alle formalia. Denne introduktion foregik i et så langsomt og afmålt tempo, at det stod i en vis spænding til den afgående professors fyrighed. Alt sammen til forsamlingens almindelige moro og munterhed!

Theodor Jørgensen var en omhyggelig læser og en engageret lytter.

Helt så godt havde han det ikke ved skrivemaskinen eller senere ved PC’en. Det nagede ham, især i de senere år, hvor også helbredet gjorde det svært for ham at skrive. Alligevel fik han skrevet temmelig meget, men spredt ud i nordiske og internationale publikationer. Hensigten med denne bog er at fremlægge et udvalg af afhandlinger og indspil, der viser hans teologiske spektrum og hans personlige profil. Til dette formål kunne vi have valgt en række af hans nyere, klassiske teologiske afhandlinger, eller vi kunne have dokumenteret hans indlæg i samtidens etiske og kirkelige debatter. I stedet har vi ønsket at vise de dele af hans virksomhed, som i særlig grad peger fremad og udfordrer dansk teologi og kirke i dag. Det drejer sig, bredt sagt, om Theodor Jørgensens bidrag til kulturteologien (Del I-II), hans kirkesyn og religionsteologi (Del III-IV), hvortil kommer hans mindre kendte bidrag til spiritualitet og eskatologi (Del V-VI).

Fra arkiverne I Theodor Jørgensens manuskriptmapper, hvor det meste stammer fra de sidste 2-3 årtier, har vi registreret 53 manuskripter i fuldt eller næsten fuldt udarbejdet stand. Derudover foreligger der op mod 200 foredragsudkast, dispositioner og noter til foredrag over en lang række af emner, hvoraf mange berøres i Lars Sandbecks portrætbog af The-

8

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 8

20-08-2021 13:24:16

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

odor Jørgensen, På grænsen.1 Emnerne for de fleste dispositioner og punktpapirer til foredrag er af klassisk dogmatisk karakter. Der foreligger således en disposition til den samlede indføring i dogmatik, som han ikke fik skrevet, ligesom der i arkivet ligger fire ældre udkast til en “Dogmatik for konfirmandstuen”. Derudover findes der en række kortere indlæg, hvoraf mange er trykt i Kristeligt Dagblad.

I arkivet ligger også manuskripter til 54 prædikener, 80 nadverrefleksioner og 23 meditationer, de fleste i fuldt udarbejdet stand. I en mappe kaldet “Katekismus Prædikener” findes omkring 60 ofte hinanden overlappende manuskripter. De er blevet til som prædikener over Luthers Lille Katekismus, holdt i Helligåndskirken på strøget i København, hvor Jørgensen virkede som prædikant fra han tiltrådte som professor i dogmatik i 1974 og indtil 2017, da han holdt sin sidste prædiken (optrykt som kapitel 21 i denne bog).

Katekismusprædikener Mellem januar 1996 og december 1999 tog Theodor Jørgensen en gammel dansk tradition op, nemlig at prædike over Luthers katekismer, og han udgav dem selv i form af bogen Guds menneskelighed.2 Her kan læseren finde Theodor Jørgensens version af Luthers Store Katekismus og Grundtvigs Den Christelige Børnelærdom i ét. Grundtanken er den enkle, at fordi Gud er blevet menneske, er Gud selv blevet menneskelig. Derfor er det et kriterium for enhver kristen tros­ lære, at man ikke kan tale ret om Gud uden at tale om en befrielse af mennesket til dets sande menneskelighed.3 Theodor Jørgensen tager således afstand fra en teologi, der devaluerer mennesket gennem en generaliseret syndslære, for at mennesket så kan ranke sig i lys af evangeliet. Ethvert menneske er allerede betydningsfuldt i Guds øjne.

Samtidig er det typisk for Theodor Jørgensens katekismusprædikener, 1. Lars Sandbeck, På grænsen. Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen, Eksistensen 2016.

2. Theodor Jørgensen, Guds menneskelighed. Prædikener over Martin Luthers Den Lille Katekismus, Aros 2006.

3. Om sammenhængen mellem at tale ret om Gud og ret om mennesket, se den programmatiske artikel, “Sand og falsk guddom. Om kriterierne for at tale om Gud”, i Sigfred Pedersen red., Gudsbegrebet, Gad 1985, 268-288. Genoptrykt i Theodor Jørgensen, Korset i altet, Anis 1995, 11-34.

9

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 9

20-08-2021 13:24:16

Dannelse til evigheden

at alt imens han udlægger troen og de ti bud, bønnen og lovsangen, dåben og nadveren, gennemspiller han en række af hverdagslivets psykologiske dilemmaer og reflekterer over modernitetens livsformer og deres betydning for formuleringen af, hvordan Gud befrier et menneske – også fra mennesket selv.

Theodor Jørgensens teologiske spændvidde Der findes bibliografier over de vigtigste af Theodor Jørgensens egne udgivelser i samleværket Korset i altet (Anis 1995) og i portrætbogen På grænsen (Eksistensen 2016). I en søgning på den digitaliserede udgave af Kristeligt Dagblad siden 1992 optræder Theodor Jørgensens navn 317 gange, hovedsageligt i forbindelse med omtaler og udtalelser, men også i form af kronikker og debatindlæg. Før 1992 kan bidragene findes via artikelbasen Infomedia.dk, hvor man også vil finde kronikker og indlæg i andre aviser. Herudfra er det muligt at samle og samlæse Theodor Jørgensens samlede udgivelser, inklusive blade og tidsskrifter. Den opgave overlader vi til kommende specialeskrivere og ph.d.-studerende.

Der er aldrig lang vej fra teologi til samtid eller fra dogmatik til etik i Theodor Jørgensens forfatterskab. Denne sammenhæng lå så at sige i blodet hos ham, fordi han i sin teologi tog udgangspunkt i Jesus som Guds sande menneske (inkarnationen), og fordi han med basis i Jesu opstandelse så menneskeligheden som en del af Guds eget liv. Ligesom mennesket ikke må umenneskeliggøres, må heller ikke gudsbilledet umenneskeliggøres. Derfor er det ifølge Jørgensen kirkens opgave at sætte sig ind for mennesket i dets sårbarhed. I korset har Gud selv gjort sig sårbar for at være samme sted som sine skabninger. Etik og politik hører med til dogmatikkens udfoldelse af troslæren.

Så tidligt som i 1968 skrev Theodor Jørgensen en længere artikel om “Politisk teologi”, vistnok den første afhandling med denne titel i dansk teologi. Her forholder han sig til Luthers to-regimente-lære ud fra den lutherske forudsætning, at det er den samme Gud, som kommer til orde i evangeliets forkyndelse og som allerede er til stede i det skabte liv, selv midt i det moderne præstationssamfund. Kirkens åndelige og samfundets verdslige regimente kan derfor ikke holdes 10

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 10

20-08-2021 13:24:16

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

adskilt, og den politiske teologi drejer sig om noget så enkelt som at fremhjælpe en sand humanitet ud fra den teologiske forudsætning, at Gud ikke gør forskel på mennesker.4 På den baggrund gik Theodor Jørgensen aktivt ind i et forsvar for minoriteter. Særligt omstridt, i hvert fald i begyndelsen, var hans indsats for de homoseksuelles sag. Allerede i 1978 var han med til at formulere et omstridt forslag til kirkelig velsignelse af homoseksuelle par, som dengang vakte postyr, men som i dag for længst er overhalet af den folkekirkelige udvikling med indførelsen af ægteskab mellem par af samme køn i 2012.5 Jørgensen videreførte denne kamp inden for AIDS-Fondet.6 Men han fandt også overskud til at formulere en teologi om sammenhængen mellem menneskets gudbilledlighed og seksualitet i det hele taget, og ikke mindst i Norge fik hans seksualitetsteologi en betydelig indflydelse.7 Theodor Jørgensen deltog også aktivt i de langvarige teologiske samtaler mellem kristne og muslimer i regi af Islamisk-Kristen Studiecenter (IKS). Her drejede det sig for Theodor Jørgensen ikke så meget om islam som en minoritetsreligion, men om de ærketeologiske anliggender, som forbinder kristendommen og islam, og som samtidig gør en teologisk strid om sandheden nødvendig. Sådanne samtaler kræver en dyb forståelse af hinandens synspunkter, som kun kan opnås ved at sidde sammen og både lytte og tale som venner. Theodor Jørgensens bidrag til religionsteologien er et af de steder, hvor hans indsats peger fremad og udgør en fortsat udfordring til nutidens teologi og kirke.

Vi giver derfor fyldige eksempler på hans indsats i denne bogs Del IV. Allermest aktiv var Theodor Jørgensen naturligt nok i den bredere kirkelige debat, hvor han både initierede og indgik i diskussioner om kirke og stat, dåb og nadver, kirke og diakoni, dialog og mission. Blandt andet foreslog han en genindførelse af et katekumenat for 4. Theodor Jørgensen, “Politisk theologi. Et udkast”, Lumen 32 (1968), 101-124.

Også trykt i Præsteforeningens Blad 1968, 285-293 og 301-307.

5. Jens Brøndum, Theodor Jørgensen, Knud Münster, Jens Christian Nielsen og Johannes Nøhr Sørensen, “Et arbejdspapir om kirkelig velsignelse af homoseksuelle par”, Præsteforeningens Blad 1978, 683-686.

6. Se fx indlægget, “Jesus er større end kristendommen”, Kristeligt Dagblad 11. december 2001, hvor han fremhæver Nasar Khader som den eneste, der tog udgangspunkt i julens budskab ved et større AIDS-arrangement i Helligåndskirken.

7. Theodor Jørgensen, “Gudbilledlighed og seksualitet”, Norsk Teologisk Tidsskrift 1994, 67-77. Genoptrykt i Korset i altet, 216-230.

11

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 11

20-08-2021 13:24:16

Dannelse til evigheden

voksne udøbte, mulighed for ikke-døbtes medlemskab i Folkekirken (“differentieret medlemskab”) og et medlemskab af både Folkekirken og andre kristne trossamfund (“dobbelt medlemskab”).8 I alle tilfælde var han med til at igangsætte en diskussion, også hvor han ikke fandt bredere tilslutning til sine forslag. Generelt talte han med en markant og indflydelsesrig stemme i Selskab for Kirkeret, som han var med til at stifte i 1989 og hvor han sad i bestyrelsen indtil 2005. Dele af dette arbejde indgår i denne bogs Del III.

Trekløveret: Luther, Schleiermacher og Grundtvig Det teologiske tyngdepunkt i Theodor Jørgensens akademiske teologi findes i forbindelseslinjerne og spændingerne i trekløveret bestående af reformatoren Martin Luther (1483-1546), nyprotestanten Friedrich Schleiermacher (1768-1834) og den allestedsnærværende N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Det er samspillet mellem disse tre teologiske inspiratorer, der kommer udtryk i Theodor Jørgensens teologihistoriske arbejder, og som samtidig udgør de afgørende referencerammer for hans egen teologi.

Martin Luther er med hele vejen fra begyndelsen til enden. Helt centralt står gudsbegrebet i Store Katekismus fra 1530, hvor Luther stillede det fundamentale spørgsmål, “Hvad vil det sige at have en Gud og hvad er Gud?” Ligesom gudsforholdet for Luther hørte med til mennesket, var det for Theodor Jørgensen vigtigt at holde “det antropologiske” og “det åbenbaringsteologiske” sammen: Spørgsmålet om Gud er givet med menneskets indretning, hvorfor Kristus-åbenbaringens svar må være forståeligt, selvom det også støder på modstand og modsigelse hos mennesket. En anden tekst af Luther, der står centralt i forfatterskabet, er Luthers filosofiske og teologiske disputationsteser 8. Theodor Jørgensens vægtigste bidrag findes i to indlæg i bogen Dåb og medlemskab.

Seksten forelæsninger fra Københavns Universitet, Anis 2000. Bogen, som fortsat er den bedste historiske og systematiske indføring i dåbens teologi og praksis på dansk, er inspireret af Theodor Jørgensen og blev tilegnet ham i anledning af 65-års fødselsdagen. Efterfølgende var Theodor Jørgensen medlem af det af biskopperne nedsatte udvalg, der førte til det nye dåbscirkulære af 2008. Her argumenterede han stærkt for indførelsen af et voksendåbsritual, men kom dog ikke igennem med forslaget. Det er frapperende, at den dåbsdebat Theodor Jørgensen rejste for mere end 20 år siden, stadigt står centralt på folkekirkens dagsorden.

12

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 12

20-08-2021 13:24:16

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

“Om Mennesket” fra 1536. Her taler Luther uhyre klart om mennesket ud fra et filosofisk perspektiv, idet menneskets fornuft ligefrem lovprises som “det højeste og guddommelige” ved mennesket i dette liv (De homine, tese 4). Men samtidig kan mennesket ikke bruge sin fornuft i forhold til Gud og det evige, hvorfor Gud i nåden må bygge mennesket op fra grunden af. I sin nuværende skikkelse er mennesket kun råstoffet for det kommende liv i evigheden (De homine, tese 35).

Theodor Jørgensens lærer fra studietiden i Zürich 1962-63, Luther-forskeren Gerhard Ebeling, skrev ikke mindre end tre store bind om denne lille tekst, som også Theodor Jørgensen tog til sig. Hermed kommer den problemstilling frem, der ligger som en grundtone i forfatterskabet, nemlig forholdet mellem brud og kontinuitet, bruddet med syndens selviskhed og dannelsen af det nye menneske, der samtidig er en genopdagelse af menneskets oprindelige gudbilledlighed.

“Først i opstandelsen bliver et menneske helt, hvad det allerede er”, som han formulerer det i “Dannelse til evigheden” (kapitel 18).

Denne spænding fører også Theodor Jørgensen til en korrektur af Luther. I en større artikel om Luthers sene forelæsninger over Første Mosebog fra 1535-45 gør Jørgensen gældende, at Luther her kommer til at modsige sig selv.9 Der er ifølge Jørgensen et uafklaret forhold mellem Luthers antropologisk funderede gudsbegreb i Store Katekismus og hans udsagn i Genesis-forelæsningerne om, at mennesket efter faldet har tabt sin gudbilledlighed, og i stedet skal være blevet til en skabning i djævelens billede. Her sætter Jørgensen foden ned og siger, at hvis man tager udgangspunkt i Store Katekismus, så forbliver menneskets spørgen efter Gud noget primært og vedvarende, også selvom mennesket bruger sin gudbilledlighed til at skabe afgudsbilleder af Gud. I denne bog vil læseren således flere steder finde den typisk “theoske” formulering, at ethvert menneske har en “Kristus-signatur”, hvor meget signaturen end er formørket og fordrejet af synden. Kun Kristus er det sande billede af Gud, som det hedder i Det Nye Testamente (f.eks.

Kol 1,15-16). Men ethvert menneske, hævder Jørgensen, har som 9. Se Theodor Jørgensen, “Der Mensch vor Gott in der Genesisvorlesungs Luthers”, Lutherjahrbuch 71 (2004), 131-158. Der er tale om en hovedforelæsning holdt i Københavns Universitets Festsal ved den 10. internationale Lutherkonference sommeren 2002. Denne artikel figurerer ikke i bibliografien i På grænsen, sandsynligvis fordi forfatteren glemte at opføre den i Fakultetets løbende bibliografi; de fleste af hans kollegaer ville nok have sat den allerforrest.

13

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 13

20-08-2021 13:24:16

Dannelse til evigheden

skabt i Guds billede del i Kristus-signaturen, idet Kristus som Guds evige Ord taler til ethvert menneske i en enhver tidsalder. Det får Theodor Jørgensen til at stille det gode, men sjældent stillede spørgsmål: “Kan en ikke-kristen retfærdiggøres ved tro?” (kapitel 15). Jørgensen svarer bekræftende med den helt enkle begrundelse, at også bibelsk set blev Abraham retfærdiggjort ved tro (Romerbrevet 4), og han var dog ikke kristen. På samme måde tilsiger Jesus den kanaanæiske kvinde (Matthæus 15) og den blinde i Jeriko (Markus10) en frelsende tro – ikke fordi de troede på Jesus i nogen eksplicit “kristologisk” forstand, men fordi de gennem Jesus troede på Gud. Tro er en grundtillid til Gud, uanset hvor lidt eller hvor meget denne tro er formuleret eller udtalt med bestemte ord. Samme grundindstilling genfinder Theodor Jørgensen hos den vestindiske Bhakti-digter Tukuram af Maharashtra fra 1600-tallet og i Benny Andersens “Morgenhymne” fra Hymner og ukrudt fra 1984. Det er igen typisk “theosk”, at han bringer sådanne eksempler i spil i et lærd tysk festskrift til åbenbaringsteologen Christof Gestrich.

Friedrich Schleiermacher og N.F.S. Grundtvig var blandt inspiratorerne til disse korrekturer og udvidelser af perspektiverne i Luthers teologi. Både Schleiermacher og Grundtvig lægger vægt på menneskets gudbilledlighed, idet de understreger menneskets “dannelse” (Schleiermacher) og “vækst” (Grundtvig). Begge udarbejder også et Kristus-billede, der ikke kun begynder “fra oven” i Gud, men også “fra neden”, i Jesus som det sande menneske. Endelig ser de begge kirken som det sted, hvor samtidigheden skabes mellem Jesus som historisk skikkelse og den nutidige tro.10 Vi begynder med Schleiermacher, som Theodor Jørgensen skrev disputats om i 1977.11 Allerede gennem valget af 1800-tallets store religionsfilosof og nyprotestant gik han et skridt bagom den dengang rådende “dialektiske teologi”, der med skikkelser som Karl Barth og Emil Brunner havde forkastet Schleiermacher som en “liberalteolog”, der egentlig kun interesserede sig for mennesket, ikke for Gud. I sit 10. Theodor Jørgensen, Korset i altet, s. 125-126 og 143-144.

11. Theodor Holzdeppe Jørgensen, Das religionsphilosophische Offenbarungsverständnis des späteren Schleiermachers. Beiträge zur historischen Theologie 53. Tübingen: Mohr-Siebeck 1977. Se hertil Gerhard Ebelings oppositionsindlæg ved disputatsen d.

20. september 1977, “Schleiermachers åbenbaringsbegreb”, Dansk Teologisk Tidsskrift 1978:1, 1-10, samt Bent Hahns oppositionsindlæg ex auditorio, “Schleiermachers æstetik og hermeneutik”, Dansk Teologisk Tidsskrift 1978:1, 11-21.

14

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 14

20-08-2021 13:24:16

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

valg af disputatsemne blev Theodor Jørgensen støttet af Københavner-teologen K.E. Skydsgaard (1902-1990), der var Jørgensens lærer og forgænger som professor i dogmatik fra 1942-1972, og af Gerhard Ebeling (1912-2002), som han læste hos i Zürich 1962-63. Allerede hos Skydsgaard stod forholdet mellem menneskelighed og kristen tro i centrum, og for Ebeling havde teologien to brændpunkter: traditionens store tekster og det mellemmenneskelige liv. Ifølge Ebeling taler luthersk teologi altid om mennesket i forhold til Gud (coram deo), men altid i sammenhæng med de livsbærende relationer i det mellemmenneskelige liv (coram hominibus).12 Disputatsen drejer sig om åbenbaringsbegrebet hos den sene Schleiermacher. De første 200 sider af disputatsen handler om Schleiermachers filosofiske åbenbaringsbegreb, byggende på Schleiermachers etik (kulturfilosofi) og æstetik (det sanselige), og først herefter går Jørgensen videre med en analyse af det religionsfilosofiske og kristologiske begreb om åbenbaring i Schleiermachers berømte troslære, Der christliche Glaube (1821-221/1830-312). For Schleiermacher drejer det filosofiske åbenbaringsbegreb sig ikke mindst om, hvordan mennesker viser sig som personer for hinanden gennem deres ansigt, mimik og gestik, lyd og tone. Alt dette bygger på en æstetisk erfaring, der også kan genkendes i kunstværker, der netop afslører noget om verden og “taler” til mennesker uden ord. På disse måder går den æstetiske erfaring af noget set og hørt forud for den sproglige erfaring, idet sprogets rolle bl.a. er at give sprogligt udtryk for åbenbaringernes forudgående indtryk.

Theodor Jørgensen fortalte engang, at han ærgrede sig over, at han ikke havde vovet at give sin disputats hovedtitlen, Wahrheit als Offenbarung (Sandhed som åbenbaring). For selvom sandheden er én og hinsides sproglige begreber, viser sandheden sig altid for et menneske i bestemte situationer og kommer som en gave.13 En sådan titel ville have været en påmindelse om, at der foregår noget kropsligt og sanseligt forud for sproget, som også tages med ind i den sproglige selv12. Samme tanke afspejles i titlen på festskriftet til Theodor Jørgensen, Kirche zwischen Heilsbotschaft und Lebenswirklichkeit. Festschrift für Theodor Jørgensen zum 60.

Geburtstag, red. Dietz Lange og Peter Widmann, Frankfurt a.M.: Peter Lang 1996.

13. Således også i disputatsens engelske summary: “… the truth is revelation. In other words, man cannot with his knowledge usurp the truth and make himself its lord and master. The truth is a gift that must be bestowed on man”, Das religionsphilosophische Offenbarungsverständnis des späteren Schleiermachers, 361.

15

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 15

20-08-2021 13:24:16

Dannelse til evigheden

fremstilling, hvor lyd, tone og kropssprog er helt afgørende. Sådanne aspekter var trængt i baggrunden hos samtidens store hermeneutiske filosof, Hans Georg Gadamer, hvis hovedværk fra 1960 netop hed Wahrheit und Methode (Sandhed og metode). Som en samtalens teolog var der for Theodor Jørgensen en særlig nærhed mellem æstetiske erfaringer af sansbarhed og personlig selvåbenbaring i de nære menneskelige relationer (Schleiermacher: Geselligkeit) og hans bredere teologiske projekt.

I denne bog vil læseren kunne genfinde Schleiermachers spor i flere af bogens temaer. Vi møder ham først i diskussionen af æstetik og kulturteologi i kapitel 5 og 6, hvor Jørgensen stiller kritiske spørgsmål til den periode i dansk kirkekunst, hvor det abstrakte og ikke-figurative fortrængte det menneskelige perspektiv, og dermed fortællingen om, at Gud blev menneske i Jesus. Her spiller Schleiermachers tese om mennesket som en person, der åbenbarer sig for andre, en afgørende rolle for den kritik af menneskets fordrivelse fra kunsten, som også den spanske kunstkritiker Ortega y Gasset med rette havde gjort opmærksom på.

Schleiermacher optræder ligeledes i Theodor Jørgensens bidrag til religionsteologien. Her griber han tilbage til den unge Schleiermachers gennembrudsværk fra 1799, Om religionen. Sammen med Birgit Berggrenson arbejdede han på oversættelsen til dansk af dette klassiske værk, og forsynede bogen med en glimrende introduktion.14 Schleiermacher fremlagde dels et alment religionsbegreb i sin Anden Tale, som gik ud fra menneskets følelsesbundne “sans og smag for universet”, dels refleksioner over de konkrete religioner i skriftets Femte Tale. Alt imens Theodor Jørgensen fastholder det almene religionsbegreb som noget fælles for alle religioner, opfatter han Schleiermachers almene religionsbegreb som en bevidst abstraktion i forhold til de konkrete religioner, som Schleiermacher ifølge Jørgensen altid havde for øje.

Allerede i disputatsen var det en pointe for forfatteren, at Schleiermachers religionsfilosofiske begreb om den religiøse bevidsthed som en “følelse af absolut afhængighed” i virkeligheden er en generalisering af den bevidsthed om afhængighed af Gud, som optræder i alle monoteistiske religioner. Også de “spekulative” træk hos Schleiermacher 14. Theodor Jørgensen, “Indledning”, i Friedrich Schleiermacher, Om religionen. Taler til de dannede blandt dens foragtere. Oversat af Birgit Berggrensson i samarbejde med Theodor Jørgensen, Aros 2010, 11-28.

16

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 16

20-08-2021 13:24:16

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

bygger på konkrete følelsesbundne sansninger af mennesket i et univers, der ses (beschaulich) som skabt, opretholdt og videreført af Gud.15 Når Schleiermacher taler om Guds “oprindelige åbenbaring” i menneskets selvbevidsthed, skal der med “umiddelbar selvbevidsthed” forstås den følelsesmæssige grundstemning, som ethvert menneske kender til, men som altid er formidlet af konkrete erfaringer i tid og rum. Ifølge Theodor Jørgensen er der således ikke hos Schleiermacher tale om et “religiøst apriori”, dvs. en udledning af den religiøse følelse fra menneskets bevidsthedsmæssige struktur eller psykologiske apparat (som i kantianismen), men derimod om en parathed hos mennesket til at modtage indtryk fra konkrete åbenbaringshændelser.

Schleiermacher kaldte den levede tro for “fromhed” i betydningen af en personlig gudsbevidsthed. For Schleiermacher var “fromhed” dog aldrig noget rent individuelt, men altid formidlet gennem religiøse fællesskaber, der giver sprog og retning til den enkeltes tro. Begrebet “fromhed” vil læseren støde på flere steder i denne bog. Desværre forklarer Theodor Jørgensen det ikke nærmere. Vi mener, at det bedst kan forstås som udtryk for en levet tro, der på den eller anden er blevet internaliseret i et menneskes tilgang til verden, samtidig med at enhver personlig fromhed er præget af den kultur og de religiøse fællesskaber, som har givet troen skikkelse, fx gennem sprog, salmer og kirkelige ritualer. Samtidig forbliver troen noget personligt, som enhver giver skikkelse ud fra sin egen livserfaring, og som derfor aldrig er fuldstændig sammenfaldende med andres “fromhed”.

Vi er nu fremme ved den sidste i trekløveret: N.F.S. Grundtvig.

Grundtvig er med fra første færd som salmedigter, ligesom Grundtvigs tale om en vekselvirkning (ikke adskillelse!) mellem kristendom og folkelighed danner udgangspunkt for hans debat med datidens førende stemmer inden for sekulærteologiske Grundtvig-tolkning (se kapitel 1-2). Alligevel er det først midt i 1980’erne, at Theodor Jørgensen begyndte at arbejde mere intenst med Grundtvigs teologiske univers. Alene i Grundtvig-Studier udgav han syv afhandlinger, hvortil kommer en række introduktioner af Grundtvig til det tyske sprogområde.16 Arbejdet med Grundtvig kom de senere år til at lægge beslag på 15. Theodor Holzdeppe Jørgensen, Das religionsphilosophische Offenbarungsverständnis des späteren Schleiermachers, 203-204 og 285-312.

16. Alle artiklerne fra Grundtvig-Studier er tilgængelige på https://tidsskrift.dk>grs, hvor man også finder en fortrinlig oversigt over Theodor Jørgensens Grundtvig-tolk-

17

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 17

20-08-2021 13:24:16

Dannelse til evigheden

en betydelig del af Theodor Jørgensens arbejdskraft i forbindelse med udgivelsen af en tysk oversættelse på mere end 900 sider af Grundtvigs hovedskrifter, indledt og udgivet sammen med K.E. Bugge og Flemming Lundgreen-Nielsen.17 Grundtvig vil læseren således støde på igen og igen på de følgende sider, hvor Grundtvig navnlig fremhæves som en liturgisk og poetisk teologisk tænker. Grundtvigs salmer udgjorde for Theodor Jørgensen både et sammenhængende teologisk univers og en fuldtonende spiritualitetsteologi, der har ressourcer til at kunne rumme enhver situation i et menneskes liv.

Perspektivet for denne udgivelse Den tidligere artikelsamling Korset i altet fra 1995 samlede først og fremmest Theodor Jørgensens akademiske afhandlinger, og gav således indblik i hans teologihistoriske værksted og i de markeringer, som blev typiske for hans arbejde i spændingsfeltet mellem Luther, Schleiermacher og Grundtvig. Med denne bog ønsker vi at bringe artikler, der viser, hvordan Theodor Jørgensen arbejdede videre med sin egen røst og bidrog til en række teologiske og kirkelige opbrud, som siden har vist deres levedygtighed. Mens arbejdet med traditionens store tekster stod i centrum i første del af forfatterskabet, formulerede Theodor Jørgensen sig i stigende grad som en kontekstuel teolog, dvs. en teolog, der bevidst arbejder med nutidige problemstillinger. Ikke for ingenting var Theodor Jørgensen med til at stifte Nordisk Netværk for Kontekstuel Teologi i 1991 og han var fra 1998-2001 udnævnt som såkaldt NORFA-professor ved Uppsala og Oslo Universitet. Som en særlig udmærkelse tildelte Universitetet i Oslo ham æresdoktorgraden i 1997.

Theodor Jørgensen var meget glad for Lars Sandbecks portrætbog På grænsen fra 2016, og læseren kan her opleve ham næsten så levende og nærværende, som han var det i den mundtlige samtale. I denne bog træder vi et lille skridt tilbage og møder ham gennem hans egne ning af Anders Holm og Kim Arne Pedersen, “Theodor F.W. Holzdeppe Jørgensen”, Grundtvig-Studier 69 (2018), 9-15. Se også fx Theodor Jørgensen, “Volkstum und Christentum bei N.F.S. Grundtvig. Unterscheidung und Wechselwirkung. Gerhard Ebeling zum 75. Geburtstag”, Kerygma und Dogma 33 (1987:3), 193-206.

17. N.F.S. Grundtvig, Schriften in Auswahl, Hgg. Knud Eyvin Bugge, Theodor Jørgensen & Flemming Lundgreen-Nielsen, Vandenhoeck & Ruprecht 2010.

18

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 18

20-08-2021 13:24:16

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

arbejder, hvor man dog ofte kan fornemme hans mundtlige stil. Som nævnt ovenfor har vi i vores udvælgelse af artikler koncentreret os om de temaer og bidrag, hvor Theodor Jørgensen er klarest i sin udfordring til dansk teologi i dag. Det er ikke svært at se sammenhængen mellem Theodor Jørgensens mange skrifter, da de et langt stykke vej er båret af samme stemme og samme teologiske vilje. Og dog ser vi som nævnt også en vis udvikling i Theodor Jørgensens arbejder – fra de mere teologihistoriske (“hermeneutiske”) analyser til de mere samtidsorienterede (“kontekstuelle”) analyser.

De fleste bidrag i bogen er udarbejdet mellem udgivelsen af samleværket Korset i altet fra 1995 og Theodor Jørgensens tiltagende sygdom i efteråret 2017, der førte til hans død i januar 2018. Undtagelserne er de to første tekster om kulturel og kristen identitet samt et foredrag fra 1985 om nadver og diakoni (kapitel 10), som vi anser som programmatiske for Theodor Jørgensens kontekstuelle teologi. I bidragene fra slutningen af 1970’erne bliver det tydeligt, hvordan han udarbejdede sin teologi i dialog og til dels konfrontation med konteksten, som her udgøres af henholdsvis afrikansk teologi og tidens store Grundtvig-diskurs, sådan som den blev præsenteret af grundtvigforskeren Kaj Thaning.

Del I: Kulturel og kristen identitet Som sønderjyde og slesviger var Theodor Jørgensen opvokset i et to-sprogligt hjem, hvor der blev talt både tysk og dansk. Af opvækst og uddannelse var han orienteret mod tysk teologi, sådan som det kom til udtryk i hans disputats om Schleiermacher. Just da den var udkommet i 1977, blev han sendt som folkekirkelig delegat til Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Dar es Salaam maj 1977. Et par uger i juni var han derefter gæsteforelæser på den lutherske kirkes præsteseminarium, Lutheran Theological College Makumira ved Arusha i Tanzania.

I mødet med afrikansk teologi og kirkeliv fik han sin ilddåb i debatten med teologerne fra den tredje verden eller det globale syd, som han siden fulgte op med studier i latinamerikansk befrielsesteologi og i møder med asiatisk teologi og kultur. Det forelæsningsmanuskript med efterfølgende noter fra diskussionen, som Theodor Jørgensen ud-

19

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 19

20-08-2021 13:24:16

Dannelse til evigheden

arbejdede på Makumira, er trykt i Africa Theological Journal.18 Artiklen var bl.a. præget af, at han sad i gæstehuset på Makumira og forberedte sig med en engelsk bibeludgave som sin eneste reference. Efter hjemkomsten omarbejdede han forelæsningen til artiklen “Kulturel og kristen identitet som kristologisk problem”, der blev trykt i det dengang nye grundtvigsktidehvervske flagskib Fønix og samtidig i dansk ydre missions gamle Nordisk Missionstidsskrift (kapitel 1). Artiklen viser, hvordan Theodor Jørgensen fra begyndelsen – og livet igennem – var så forankret i fundamentalteologiske emner, at markante fløje i dansk teologi og kirkeliv, som prægede folkekirken i sidste del af det 20. århundrede, måtte lytte til ham, selv om han aldrig var helt på linje med nogen af dem.

Den danske udgave af forelæsningen, der her trykkes som kapitel 1, er holdt på et relativt principielt, indimellem abstrakt niveau, uden den form for konkretisering, der prægede forelæsningen på Makumira. Her begyndte Theodor Jørgensen med at berette om sin tur op på Kilimanjaro i forbindelse med et familiebesøg i Tanzania i 1975. På den tur oplevede han et stærkt fællesskab med en af guiderne – uden at de forstod hinandens sprog. Guiden nynnede en gammel tysk salmemelodi, som Theodor Jørgensen naturligvis kendte og gerne sang med på, så længe han havde luft til det. Hvad der generede ham var, at han her midt i Afrika skulle opleve et kristent fællesskab, som for ham at se udelukkende foregik på den europæiske kulturs præmisser. På den baggrund udviklede han sit syn på forholdet mellem kulturel og kristen identitet, som man kan læse i bogens første afhandling fra 1977.

Måske var det klarheden fra konkretiseringerne, der manglede i den danske udgave. I hvert fald blev Theodor Jørgensen venligt, men bestemt modgået af tidehvervsgrundtvigianismens store grundtvigforsker Kaj Thaning. På et enkelt punkt medgav han, at han i bedste fald havde udtrykt sig misforståeligt, for det var Kristus, men ikke kristendommen som kulturtradition, der er skjult tilstede i andre kulturer.

Samtidig gav Thanings kritiske spørgsmål ham god lejlighed til at fastholde og præcisere det centrale i sin position, nemlig at vekselvirkningen mellem kristendom og kultur går begge veje, fordi en kirke også har en kritisk stemme i forhold til kulturen (kapitel 2).

18. Theodor Jørgensen, “Cultural, Christian, and Lutheran Identity”, Africa Theological Journal 7:1, 1978, 86-95.

20

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 20

20-08-2021 13:24:17

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

Theodor Jørgensen var imidlertid ikke færdig med Afrika. I juni 1998 var han tilbage på Makumira som gæsteforelæser, en god del af tiden sammen med hustruen Lise Jørgensen. I hans efterladte mapper findes både den engelske og en dansk udgave af to forelæsninger holdt den 3. og 10. juni 1998 på Makumira som “We in Christ and Christ in us” (kapitel 3). Igen er det sandsynligt, at Theodor Jørgensen har siddet med den engelske udgave af bibelen som sin primære reference under arbejdet med forelæsningerne. Så vidt vi ved, er hverken den engelske eller den danske udgave af denne forelæsning offentliggjort tidligere, selvom tanken om den dobbelte iboen – vi i Kristus og Kristus i os – går igen i flere andre bidrag i denne bog. Mest udførligt finder vi temaet behandlet i Theodor Jørgensens tolkning af Kolossenserbrevet og Efeserbrevet, der udkom som en selvstændig bog året efter.19 Den endelige udformning af Jørgensens syn på forholdet mellem kultur og kristendom kan man finde i artiklen “Adskillelse og vekselvirkning. Om Grundtvigs syn på folkelighed og kristendom” fra Grundtvig-Studier 1986, også optrykt i Korset i altet. Her i Dannelse til evigheden afrundes tankegangen fra 1977-foredraget med artiklen “Grundtvigs økumeniske Helligåndsteologi” fra 1993 (kapitel 4), hvor Grundtvigs syn på samspillet mellem Helligånd og folkeånd samtidigt peger frem mod en række andre teologiske temaer, som Theodor Jørgensen sidenhen skulle udfolde. Det er på dette sted, at vi også ser forfatterens korrektur af Grundtvig, når denne visse steder knytter Helligånden så tæt til den danske folkeånd, at Helligånd og national vækkelse truer med at smelte sammen. Overalt gør Theodor Jørgensen opmærksom på, at Grundtvig var en universalhistorisk tænker, der skrev flere verdenshistorier, men aldrig en Danmarkshistorie. Svarende hertil er den universelle kirke hos Grundtvig altid større end de enkelte “folkemenigheder” som fx den danske folkekirke.20 Deraf den økumeniske orientering i Grundtvigs værk, som Jørgensen savnede hos samtidens grundtvigianere.

19. Theodor Jørgensen, Kolossenserbrevet og Efeserbrevet fortolket, Det Danske Bibelselskab 1999.

20. Om denne problemstilling, se også Theodor Jørgensen, “Treenighedsteologi og folkelighed”, i Menneske først, kristen så. Helge Grells Grundtvigdisputats til debat, Anis 1988, 9-25.

21

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 21

20-08-2021 13:24:17

Dannelse til evigheden

Del II: Kunst og kristendom Ligesom der er en vekselvirkning – uden sammenblanding og uden adskillelse – mellem kultur og kristendom, er der i Theodor Jørgensens inkarnatoriske kristendomssyn også en vekselvirkning mellem kunst og kristendom. Intensiv og næsten symbiotisk er vekselvirkningen mellem musik og sang, som han fremhæver det i “Lovsang” (kapitel 19), som vi har sat som indledning til bogens sidste tema om lovsang og spiritualitet. Personligt var Theodor Jørgensen nok tættere på musikken end på billedkunsten. Han spillede bratsch i et lille kammerorkester, og folk, der kom på besøg, skulle gerne synge eller lytte til klassisk musik. Han havde dog fuld respekt for billedkunstens egenart, sådan som den er udviklet siden romantikken og især i moderniteten. Men fordi Gud selv i inkarnationen har billedgjort sig gennem et menneskeliv, hævder Theodor Jørgensen, at den kristne åbenbaring også må kunne komme til orde gennem billedkunsten (kapitel 5). Alternativet er en kunst, der kun vil sig selv.

I “Kriterier for verdslig og religiøs kunst” (kapitel 6) går Theodor Jørgensen mere konkret og udførligt til værks. Udgangspunktet er en diskussion af Hein Heinsens og Stig Brøggers udsmykning af Johanneskirken i Vorup. Heinsen – sekunderet af Else Marie Bukdahl – fremhæver, at kunsten både kan og skal åbne sprækker til det uendelige og derigennem give en oplevelse af det sublime. Theodor Jørgensen siger hertil, at på den præmis kan kunsten kun signalisere fravær, fordi det hellige da kun kan afbildes som det fraværende. Men via Schleiermachers æstetik argumenterer han for, at “ånden usmittet kan røre ved støv”, et synspunkt som også deles af Luther og Grundtvig. Udfordringen fra Guds inkarnation må kunstnerne tage på sig, hvis de vil skabe kunst i kirkens rum.

Del III: Kirkeforståelse og kirkeret Theodor Jørgensen var i 1986 med som én af Det Teologiske Fakultets repræsentanter ved kirkeretseminaret på Fuglsang, der dannede baggrund for dannelsen af Selskab for Kirkeret i 1989, hvor Theodor Jørgensen sad i bestyrelsen 1989-2005. Vi har – ud af en halv snes bidrag,

22

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 22

20-08-2021 13:24:17

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

hovedsagelig trykt i selskabets antologier – fra denne sammenhæng udvalgt to mere principielle artikler.21 Artiklen “Det almindelige præstedømme. En aktuel dogmatisk perspektivering” fra 1997 klarlægger den grundsten, som forholdet mellem det almindelige præstedømme og det særlige præsteembede udgør i Theodor Jørgensens kirkeforståelse (kapitel 7). Det kristne præstedømme med den direkte adgang til Gud grundlægges i dåben, der er den primære ordination, også for den der ordineres til det særlige præsteembede. Igen formuleres standpunktet op mod en aktuel debat med kolleger og med skarpe referencer til den kirkelige situation. Artiklen er skrevet knapt et årti, før det i 2004 blev slået fast i menighedsrådslovens første paragraf, at menighedsrådet styrer både administrative og kirkelige anliggender i sognet. Hermed kan man sige, at teologien om det almindelige præstedømme som retsteologisk norm har fået et kirkeretligt udtryk, sådan som Theodor Jørgensen argumenterede for det.

“Kan kirken have flere meninger? Den rene lære i et pluralistisk samfund. Nogle dogmatiske og retsteologiske overvejelser” (kapitel 8) stammer også fra 1997 og fortsætter den udfordring til kirkeretten og kirkens praksis, som den foregående artikel 7 stillede op. Med Grundtvig sætter Theodor Jørgensen den apostolske trosbekendelse som dåbspagt ind som omdrejningspunkt for diskussionen om ret lære i kirken. Men vel at mærke dåbspagten i dens levende brug, sådan som den udfoldes i samvirket blandt alle de mange udøvere af det almindelige præstedømme.

“Kirkens magtesløse magt. En ekklesiologisk perspektivering af Václev Havels ‘De magtesløses magt’” (kapitel 9) er ikke skrevet inden for den kirkeretlige diskussion, men indgik som bidrag til Nordisk Netværk for Kontekstuel Teologi. Ligesom Václev Havel argumenterede for en human dissidentbevægelse i forhold til det kommunistiske system, argumenterer Theodor Jørgensen for, at kirken må forstå sig som en dissidentbevægelse i forhold til det vestligt-kapitalistiske system.

21. Et markant tværfagligt bidrag udgøres af Theodor Jørgensens refleksioner over forholdet mellem teologi og jura som akademiske discipliner, se “Dogmatik i teologi og retsvidenskab: Et forsøg på en sammenligning”, i Festskrift til Hans Gammeltoft Hansen, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2004, 325-336.

23

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 23

20-08-2021 13:24:17

Dannelse til evigheden

En radikal udfoldelse af den nadverteologi, som Theodor Jørgensen allerede skitserer i kapitel 3, kan man finde i artiklen “Nadver og diakoni” fra 1986 (kapitel 10). I dette foredrag fra Diakonissestiftelsen slår Theodor Jørgensen fast, at ligesom Kristus i nadveren deler frugten af sine lidelser med de kristne, sådan må de kristne i diakonien “dele Kristi lidelser i den nødlidende verden”. Det er i sidste instans altid Kristus, der sætter kriterierne for kirkens selvforståelse.

Del IV: Religionsteologi, dialog og mission Theodor Jørgensens engagement i forhold til teologien fra den tredje verden havde sit sidestykke i hans arbejde i missionsselskaberne og den praktiske religionsdialog. Han sad i bestyrelsen for Santalmissionen fra 1995-2000, hvor han var aktivt med i fusionen mellem Santalmissionen og Det danske Missionsselskab og bl.a. kreerede det nye selskabs navn: Danmission. Senere var han bestyrelsesmedlem i henholdsvis Areopagos (2003-2007) og Islamisk Kristent Studiecenter (20062015). Hans fokus var ikke mindst på minoriteterne, sådan som det fx også kom til udtryk i hans førnævnte engagement i AIDS-Fondet.

Barndommens tilknytning til den tysktalende kultur i Sønderjylland holdt ham fast på retten til en flerfoldig kulturel identitet.

Theodor Jørgensen søgte på mange måder at fremme arbejdet med religionernes teologi gennem sit virke på Det Teologiske Fakultet. Selv om hans afskedsforelæsning fra efteråret 2004 “Dogmatikkens opgave set i religionsmødets perspektiv” (kapitel 11) i sagens natur mere var et testamente end en programerklæring, kan ingen være i tvivl om, at den samtidig var ment som en udfordring til fremtidens universitetsteologi, særligt hans eget fag: dogmatikken.

I forbindelse med den såkaldte Muhammedkrise omkring nogle tegninger af profeten i Jyllands-Posten 2005, internationalt kaldet The Danish Cartoon Crisis, var der anledning til at trække linjerne op igen.

Det gjorde Theodor Jørgensen i et foredrag på missionskonferencen på Nyborg Strand i juni 2006: “Den kristne missionsforpligtelse i et demokratisk, multireligiøst samfund” (kapitel 12). Det centrale mødepunkt mellem mennesker af forskellig tro finder Theodor Jørgensen i det “menneske først”, der gælder for alle som skabt i Guds billede.

Kapitel 13, “En kristen teologs meditation over Koranens åbningssura”, stammer fra hans omfattende deltagelse i dialogerne mellem mus24

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 24

20-08-2021 13:24:17

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

limer og kristne i regi af Islamisk Kristent Studiecenter (IKS). Artiklen er et forsøg på af formulere en henvendelse til Gud, som muslimer og kristne kan være fælles om. Som et samlende midtpunkt (ofte sammen med Safet Bektovic og Naveed Baig) var Theodor Jørgensen med i en række skarpe dialogforløb mellem muslimer og kristne. Blandt de nedskrevne bidrag herfra er hans oplæg “We believe in one God” (kapitel 14), der stammer fra en forelæsning ved et seminar i samarbejde mellem IKS og Iqbal Academy Scandinavia den 14. november 2010, hvor de muslimske deltagere i samtalen blev udfordret til at overveje de trinitariske aspekter af deres egen gudsforståelse. Indlægget bringes her i dansk oversættelse ved Lissi Rasmussen.

Et grundtræk i sin religionsteologi fremlagde Theodor Jørgensen samme år i festskriftbidraget “Kann ein Nicht-Christ durch Glaube gerechtfertigt werden? Religionstheologische Überlegungen zur Heilsfrage” til vennen Christof Gestrich (kapitel 15). Som nævnt argumenterer Jørgensen for, at troens fader, Abraham, retfærdiggøres af tro, og på samme måde kan der også findes frelse i det liv, der modtages i tro hos en hindu, en buddhist eller såkaldt kulturkristne. Artiklen, som ellers kun findes på tysk, bringes her i oversættelse ved Jan Asmussen.

Del V: Opstandelse, dom og evigt liv I de sidste 20 år af sit liv arbejdede Theodor Jørgensen meget med den kristne eskatologi, fordi han mente, at det var et af teologiens mest forsømte områder. Det første markante bidrag “Kroppens opstandelse” udkom i festskriftet Krop og sjel tilegnet den norske kollega Olav Hognestad i 2000 (kapitel 16). Igen klarlægger Theodor Jørgensen sit syn gennem en kritisk og konstruktiv læsning af de bibelske tekster om sit emne. Opstandelseslegemet er hos Paulus ikke med kød, men samtidig udkaster Theodor den tese, at en persons forskellige livsaldre og ansigter må være repræsenteret i kroppens opstandelse, hvis der skal være en kontinuitet mellem det levede liv og opstandelsens fællesskab. Året efter fulgte “Dom og forsoning i et nutidigt perspektiv” i et festskrift til den finske kollega Hans Olof Kvist (kapitel 17). Fremgangsmåden er den samme som det foregående år, men nu med inddragelse af en omfattende analyse af domsforståelsens vilkår i samtidens eksistentielle situation. I lyset fra Kristustroen behøver vi ikke frygte for dommedag, selv om det bliver en gennemskuelsens dag, 25

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 25

20-08-2021 13:24:17

Dannelse til evigheden

hvor det ikke blot er Gud, der vil kende os fuldt ud, men også os selv, der vil komme til at kende os selv fuldt ud. Samtidig er atiklen et eksemplarisk udtryk for den etiske samvittighedstænkning, som også er tilstede i forfatterskabet.

Artiklen “Dannelse til evigheden” er trykt på engelsk i Edward Broadbridges oversættelse i Eschatology as Imagining the End: Faith between Hope and Despair, udgivet af Sigurd Bergmann i 2018. Den bringes her som kapitel 18, som bogens titel-essay og i den danske udgave, som Theodor Jørgensen sendte den til oversættelse i. Artiklen viser med Grundtvig, hvordan væksten i det jordiske kristenliv fuldendes i opstandelsen hos Gud, og ikke mindst hvordan det er den kristnes stilling mellem dåb og død, der giver kraft til den kristne lovsang og spiritualitet. Med Grundtvig argumenteres der for troens vækst i den enkelte: Først i opstandelsen bliver vi helt, hvad vi allerede er!

Del VI: Lovsang og spiritualitet Theodor var især i sine senere år meget aktiv som retræteleder og i arbejdet med spiritualitet. Det foregik i mange sammenhænge, men ikke mindst i Helligåndskirkens natkirke, hvor han var med i en levende forening af kunst, musik, sang og lovsang. Et smukt udtryk herfor, med hans egen messesang, findes på CD’en “Sange fra Natkirken på Strøget” fra 2009. I kapitel 22 bringer vi et eksempel på hans virke som retræteleder, denne gang på Løgumkloster Refugium.

Theodor Jørgensens skriftlige bidrag om spiritualitet er på bedste folkekirkelige vis en indgående fænomenologi og teologi for lovsangen. Teksten fra 2004, der en én af flere fra det nordiske samarbejde om kontekstuel teologi, hedder ganske enkelt “Lovsang” (kapitel 19).

Uden udfoldelse af den lovsang, der ligger på spring i alt det skabte, ingen kristendom. Samtidig er naturen med i menneskets lovsang til Gud: bjergmalmen i slagtøjet, træet i trommen, træ, tarm og hestehår i violinen, og menneskets egen strubelyde i sangen.

Artiklen “Troens vejfarende” (kapitel 20) fra 2003, har været trykt i Kritisk Forum for Praktisk Teologi, hvor Theodor Jørgensen bidrog med en række artikler. Aktuelle praktisk-teologiske og eksistensanalytiske indlæg forældes let. I dette bidrag er der så meget nerve i analysen af folkekirkekristendommens livsvilkår, at indlægget hæver sig over det

26

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 26

20-08-2021 13:24:17

Indledning: Tro og menneskelighed i Theodor Jørgensens teologi

situationsbundne, idet forfatteren giver sit bud på en forståelse af den folkekirkelige hverdagsspiritualitet.

Theodor Jørgensens sidste prædiken (kapitel 21) giver et religionsteologisk udblik i anledning af den gammeltestamentlige tekst om Guds enhed. Prædikenen står således som Theodor Jørgensens kirkelige pendant til dialogteksten (kapitel 14) om muslimers gudsforståelse i forhold til trinitetsteologien. Hvordan er det, vi som kristne forvalter det dobbelt kærlighedsbud? For Theodor Jørgensen udfoldes levet kristentro i et liv, der svarer på og til gudstjenestens liturgi og tekster.

Til sidst vil vi gerne pege på bogens afsluttende kapitel, “Kirkevej og livsvej” (kapitel 22), med fire meditative bidrag på en fire dages stilleretræte i Løgumkloster i 2010. Teologien er den samme, som man kan finde andre steder i forfatterskabet og ofte også i denne bog, men formen og sproget er radikalt anderledes. Theodor Jørgensen fortalte gerne sine studerende, at teologien skal få os til at tænke! Her viser han, at kristen teologi også har en opbyggelig side.

For at fremme bogens brugbarhed har vi – udover at rette tekniske småfejl i kildeteksterne, herunder standardisering af referencesystemet – ajourført referencerne til sang- og salmebøger, Bibelen m.m. til de nyeste udgaver. Bibelcitater er anført efter 1992-oversættelsen, hvor Theodor Jørgensen ikke udtrykkeligt har brugt en særlig oversættelse. Originalernes spredte slutnoter optræder nu alle som fodnoter.

Redaktionen har anført enkelte ajourførende bemærkninger i noter (markeret med: red.). Især i de ældre artikler, hvor der ikke var underrubrikker i teksten, har vi indsat sådanne. Hvor det er sket, er det noteret i kildefortegnelsen bag i bogen. Endelig er bogen forsynet med en liste over forkortelser og en række indekser til sidst i bogen. Året for første trykning eller fremlæggelse af artiklerne er anført i parentes efter overskrifter, så læseren straks kan vide, hvornår bidraget er skrevet.

Til sidst en tak til alle, der har bidraget til at gøre denne udgivelse mulig. Først og fremmest Theodor Jørgensens hustru Lise Jørgensen og søn Anders Jørgensen, som har overladt os opgaven med udgivelsen – med fri adgang til Theodor Jørgensens hjemmekontor og frie hænder 27

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 27

20-08-2021 13:24:17

Dannelse til evigheden

omkring form og indhold i bogen. Anders Jørgensen påtog sig også en større eftersøgning af relevante filer på diverse disketter. Mindre held havde vi med adgang til resten af filerne på Københavns Universitets server, hvor der intet var at finde. Til gengæld påtog redaktør Henrik Brandt-Pedersen sig at skanne kopier af bogens artikler, som tre af Theodor Jørgensens teologiske venner, Ida Kongsbak, Lissi Rasmussen og Hanne Sander, herefter hjalp med at bringe i korrekt stand. Hanne Sander har læst korrekturen før sats og Lissi Rasmussen bogens satskorrektur. Som nævnt har Jan Asmussen og Lissi Rasmussen stået for hver sin oversættelse af en artikel. Pia Nordin Christensen og Hanne Sander har læst meditationerne igennem og udvalgt den meditationstekst, der nu står som bogens sidste bidrag. Alle skal have tak. Sidst, men ikke mindst skal vi sige hjerteligt tak for generøse trykketilskud fra Jens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond samt Velux Fonden.

Niels Henrik Gregersen og Hans Raun Iversen Nødebo og Hvalsø maj 2021

28

Dannelse til evigheden - Indhold.indd 28

20-08-2021 13:24:17