DE SYV DYDER I GÃ…R OG I DAG Dannelsens fordring Martin Herbst (red.)
Eksistensen
De syv dyder i går og i dag Dannelsens fordring Martin Herbst (red.) © Forfatterne og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2020 ISBN 978 87 410 0736 6 Sats og grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Sat med Minion og Impact Tryk: Bookmaker, Graasten Foto af Henrik Jensen © Rune Aarestrup Pedersen Foto af Peter Lodberg © Aarhus Universitet Foto af Per Øhrgaard © Mette Andersen Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C 3324 9250 www.Eksistensen.dk
Indhold
7 Forord
11
29 Mod
Mådehold
ved Henrik Jensen
ved Ulrik Houlind Rasmussen
91 Klogskab
63 Retfærdighed
ved Anders Fogh Jensen
ved Per Øhrgaard
143 Håb
115 Tro
ved Peter Lodberg
ved Helle Skaarup
163 Kærlighed
ved Suzanne Brøgger
177 Kan dyderne danse? ved Martin Herbst
Forord Hvad skal være grundlaget for det gode liv og det gode samfund? På det spørgsmål har historiens største ånder og tænkere givet et klart svar: Grundlaget for det gode og meningsfulde liv er de syv dyder, bestående af de fire græske kardinaldyder: mådehold, mod, retfærdighed og klogskab og de tre såkaldte teologiske dyder: tro, håb og kærlighed. Hvor enkelt! Hvor dybsindigt! Hvor realistisk! For i fraværet af de syv dyder går samfundet i opløsning, og livet går itu. Man kan sagtens forestille sig en verden, der er prisgivet løsluppen egoisme, fejhed, forbrydelse og dumhed, hvor tilliden mellem mennesker er forsvundet, håb om forbedring ligeså, og hvor kærligheden er væk. Men hvem ville ønske en sådan verden? Hvem kunne leve i en sådan verden? Mennesket er ganske enkelt konstitueret således, at et liv uden de syv dyder ikke giver nogen mening, hvad enten man er troende eller ej. Derfor har traditionen om de syv dyder spillet en afgørende rolle for det vestlige menneskes opdragelse, dannelse, uddannelse og selvforståelse. De syv dyder har, set fra et overordnet perspektiv, udgjort den vestlige kulturs dannelsesmanual fra antikken til oplysningen, hvilket afspejles i arkitektur, kunst og litteratur. I det antikke Grækenland var dannelsesidealet koncentreret om de fire kardinaldyder, der blev introduceret af Sokrates. Med kristendommens opståen bliver tro, håb og kærlighed livets omdrejningspunkter. Op gennem middelalderen blev de syv dyder betragtet som
8
et sammenhængende hele, der repræsenterer det bedste i den græske og kristne tradition. Man forstår, at Dante i Den Guddommelige Komedie først finder vej ved at tage den græsk-romerske tradition i hånden i skikkelse af Vergil og derefter kommer til vejs ende ved hjælp af tro, håb og kærlighed i skikkelse af Beatrice. Selv efter at middelalderens helhedsbillede krakelerede, lever de syv dyder videre om end mere sporadisk. I dyb selverkendelse opgav Luther at favne dem alle og fokuserede på troen. Efterfølgende findes der næppe en tænker af format, der ikke har beskæftiget sig med en eller flere af dyderne, om ikke for andet så for at kritisere og nedgøre dem, hvad eksempelvis Nietzsche og Sartre excellerede i. På den mere positive front har Hannah Arendt, Alasdair MacIntyre og Philippa Foot argumenteret for de klassiske dyders berettigelse i en nutidig kontekst. De syv dyders betydning for vores historie og kultur er uomtvistelig. Hvorfor er de da gået af mode? Det skyldes misforståelser. For det første har ordet dyd fået en dårlig klang. Det smager af kontrol, moralisme, behovsundertrykkelse, overfladiskhed og kønsdiskrimination, hvilket er milevidt fra ordets oprindelige betydning, hvor dyd er ensbetydende med et virkeliggjort potentiale i hvad retning, det end peger. For det andet forbinder vi ordene mådehold, mod, retfærdighed, klogskab, tro, håb og kærlighed med noget, der ofte skygger for, skjuler eller sågar forvrænger ordenes oprindelige, livgivende betydningsindhold. Er det da så underligt, at de syv dyder mister deres fascinationskraft og plads som et naturligt led i almindelig dannelse?
9
Vi skal ikke afskaffe dyderne eller opfinde nogle nye. Men vi skal genfinde den oprindelige betydning af de syv dyder og gennemtænke deres relevans i en nutidig kontekst, hvad enten den er personlig eller social. Det er anliggendet med denne bog, hvor en række forfattere, tænkere og kulturpersonligheder giver deres bud på hver af de syv dyder og deres indbyrdes sammenhæng. Bidragene peger i mange forskellige retninger. Nogle er filosofiske, andre er historiske eller præget af personlige erfaringer. Det er mit håb, at bidragene kan være berigende for læseren og befrugtende for den aktuelle debat om dannelse. Martin Herbst, efteråret 2020