Idé og udformning af bøgerne om Den Danske Klosterrute er Jens Kristian Krarups, og han har skrevet de første seks bind og været koordinerende redaktør af bind 8 (Lolland-Falster). For at sikre færdiggørelsen af serien overdrog Jens Kristian Krarup efter færdiggørelsen af det sjette bind i serien ansvaret for de sidste fire bind til Foreningen Den Danske Klosterrute, som efterfølgende indgik en aftale med mig om at færdiggøre de sidste tre bind i serien. Dette bind er det sidste i serien og er med få undtagelser tilrettelagt med samme struktur som de tidligere. De almene redegørelser til rutevejledningen i
kapitel 2 og kapitlerne 3-7 samt tekstbokse, som er videreført fra tidligere bind, er forfattet af Jens Kristian Krarup, og her er der kun foretaget få ændringer i teksten. Denne bog fører ruten til Frederikshavn, hvorfra der er forbindelse til Sverige og Norge, således at man kan vandre videre ad internationale ruter til f.eks. Vadstena og Nidaros. Det første stykke mod Frederikshavn tager af hensyn til nye vandrere på ruten sit udgangspunkt ved Skt. Budolfi, dvs. at strækningen frem til Kulturbroen over Limfjorden er en gentagelse af slutningen på den foregående bog. Beskrivelsen af seværdighederne på dette første stykke
Forord er derfor ikke gentaget i denne bog, men kan findes i den foregående. Ole Kirk’s Fond skal have stor tak for den store støtte, den har ydet til det grundlæggende projektarbejde også med denne del af Den Danske Klosterrute. Desuden vil jeg gerne takke Karen-Marie Holst Jannerup og Lars Møller Jensen for det store arbejde, de har ydet ved at tilrettelægge den foreløbige rute fra Aalborg til Frederikshavn ud fra Jens Kristian Krarups forlæg. Ligeledes vil jeg gerne takke Jens Kristian Krarup for hjælp og opmuntring med arbejdet med bogen samt andre, som har ydet mig hjælp: naturvejleder & kulturformidler
Tommy Jensen, medarbejdere ved kommunerne i området, gravere, menighedsrådsmedlemmer og sognepræster, som tålmodigt og venligt har besvaret mine forespørgsler, og bestyrelsen for Foreningen Den Danske Klosterrute for dens interesse og tålmodighed. Sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke redaktør Niels Roesgaard Mose og grafiker Tina D. Laursen for et konstruktivt samarbejde! Og så vil jeg i øvrigt ønske alle vandrere på Den Danske Klosterrute fra Aalborg til Frederikshavn en god tur! Gunnar Kasper Hansen
Indh
1. Præsentation af ruten ................................................. 6 2. Rutevejledning punkt for punkt .................................. 15
1 Fra Aalborg Domkirke til Vadum Kirke ......................................... 17 2 Fra Vadum Kirke til Gjøl Kirke..................................................... 32 3 Fra Gjøl Kirke til Oxholm Kirke, Øland, tidligere Ø Klosterkirke ......... 44 4 Fra Oxholm Kirke, Øland til Torslev Kirke ...................................... 56 5 Fra Torslev Kirke til Tranum Kirke ................................................ 64 6 Fra Tranum Kirke til Hune Kirke .................................................. 76 7 Fra Hune Kirke til Tise Kirke....................................................... 87 8 Fra Tise Kirke til Børglum Kloster Kirke ........................................ 97 9 Fra Børglum Kloster Kirke til Vrå Kirke ....................................... 113 10 Fra Vrå Kirke til Kirkholt (Jyske Ås)............................................ 125 11 Fra Kirkholt til Pajhede Skov, Jyske Ås og Eskær/Dannerhøj.......... 132 12 Fra Eskær/Dannerhøj til Dronninglund Kirke............................... 135 13 Fra Dronninglund Kirke til Dorf Kirke.......................................... 144 14 Fra Dorf Kirke til Albæk Kirke.................................................... 149 15 Fra Albæk Kirke til Volstrup Kirke.............................................. 157 16 Fra Volstrup Kirke til Sæby Kirke og Understed Kirke.................... 163 17 Fra Understed Kirke til Bangsbostrand Kirke............................... 176 18 Fra Bangsbostrand Kirke til Frederikshavn by og Scandiatorv........ 183
dhold 3. Overnatning, spisesteder, indkøb.............................. 197
4. Turplanlægning ........................................................ 207 Hvor langt går man? – Tur-etaper med indendørs overnatning............ 208
5. Information og kontakt............................................. 210 Turistinformation – Kommuner – Foreningen Den Danske Klosterrute ... 211
6. Praktiske forhold...................................................... 212 Kirker – Transport – Park and walk – Toiletter.................................... 213
7. Idé og spiritualitet.................................................... 215 Hensigten med Den Danske Klosterrute......................................... 216 Klostervæsen og ordensliv............................................................ 216 Spirituel praksis.......................................................................... 220
8. Kort......................................................................... 226 9. Register og litteraturliste.......................................... 252
1
Præsentation af ruten Den Danske Klosterrute som helhed Den Danske Klosterrute er en vandrerute gennem hele Danmark. Den er tilrettelagt for pilgrimsvandrere og alle med interesse for rutens temaer: kirke, kunst, historie og natur. Ruten er ca. 2300 km lang. Den går fra Helsingør på Sjælland til Frederikshavn i Nordjylland, se oversigtskortet under flappen over for bogens titelblad. Ruten forbinder ca. 50 steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Mellem klosterstederne går turen med ganske få undtagelser fra kirke til kirke ligesom for middelalderens pilgrimme. Man følger fortrinsvis små veje og stier og kommer gennem noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur. Historiske veje og pilgrimsmål er med, hvor det kan lade sig gøre, og det er hensigtsmæssigt. Undervejs er der rig lejlighed til at besøge
en mangfoldighed af kulturseværdigheder og historiske steder. Vendsyssels særpræg Vendsyssel kan betegnes som et enestående stykke dansk natur. Under slutningen af den sidste istid (Weichsel-istiden), dvs. for ca. 14.600-17.000 år siden, var det nuværende Vendsyssel dækket af Yoldiahavet, opkaldt efter ishavsmuslingen Yoldia arctica, og området var opløst i øer. Aflejringer fra Yoldiahavet findes f.eks. ved Gjøl og Saltum. Efter at isen var afsmeltet, i fastlandstiden, begyndte det danske område at hæve sig, så Jylland i en periode blev landfast med Øerne, men i stenalderen overskylledes det på grund af den nordamerikanske iskappes afsmeltning af Litorinahavet, opkaldt efter en strandsnegl. I denne periode har klimaet
1. Præsentation af ruten
tilsyneladende været nogle grader varmere end i dag. Landhævningen i den nordlige del af Danmark finder stadig sted nord for en linje, der kan trækkes fra Nissum Fjord til det nordlige Falster. Det betyder, at man i Vendsyssel kan finde Litorinahavets kystlinje og strandvolde 10-12 m over det nuværende havniveau, f.eks. ved Øland og Lien, og her ligger morænelandskaber i dag som øer omgivet af efteristidens havskabte land. St. Vildmose er gammel, næringsfattig Litorinahavbund. Den er dannet på hævet havbund (Litorinahavet) og var oprindelig en af Europas største højmoser. I dag er store dele af den opdyrket, og den afvandes af kanaler, som løber ud i Ryå. Af den oprindelige højmose er der kun 1300 ha tilbage. Syd for linjen sænker landet sig. Det betyder, at landskabet i Vendsyssel er præget af morænebakker omgivet af gammel, hævet havbund, men også af bakker, ikke mindst langs Limfjorden, som består af kalk fra Kridttiden (65-142 mio. år siden) og Danien (61,7-65,5 mio. år siden), som er presset op af salt, som er aflejret i Permtiden (251-299 mio. år siden) og senere dækket af et tyndt lag moræne. Danmark lå i Permtiden på samme breddegrad som Sahara/Sydafrika, der var meget varmt og ørkenagtigt, og jorden blev ofte overskyllet af saltholdigt vand, som fordampede og efterlod de saltaflejringer på op til flere hundrede meters tykkelse, vi i dag finder i Danmarks undergrund. Langs Limfjorden består landskabet hovedsagelig af strandenge og inddæmninger foretaget i midten af 1800-tallet, og som er af stor betydning for fuglelivet. De østlige vejler er Nordeuropas største fuglereservat. Vestkysten ud mod Jammerbugten er præget af flyvesand. I 15-1800-tallet var den vestlige del af Vendsyssel plaget af sandflugt, men der er
gennem beplantning gjort en indsats for at forhindre dette. Skovarealet blev fra 1881 til 1950 forøget fra 1 % til 11 % i 1950, og landbrugsarealet blev i den samme periode forøget med næsten 20 %. Her var det især vådbundsarealerne, som blev inddraget. Badeturismen i slutningen af 1800-tallet, som i tiden efter 1. verdenskrig udviklede sig til en omfattende sommerbebyggelse, fik også stor betydning. I dag udgør klitternes areal under 2 %. Landhævningen i den nordlige del af Danmark er fortsat og er for øjeblikket omkring en halv millimeter om året, mens der sker en tilsvarende sænkning i den sydlige del af Danmark. Det menes, at Limfjorden i vikingetiden har været åben mod vest, men er tilsandet på et senere tidspunkt. Ved en stormflod den 3. februar 1825 blev Agger Tange gennembrudt, og Agger Kanal opstod. En ny stormflod gennembrød i 1862 tangen 3 km syd for det første gennembrud, hvorved Thyborøn Kanal blev dannet. I 1877 sandede Agger Kanal til, men man har siden holdt Thyborøn Kanal åben. Klimaet i Vendsyssel påvirkes af de norske fjelde, som sender en tør og forholdsvis skyfri luft ind over landsdelen, som derfor har flere solskinsdage, men også lidt lavere temperaturer end gennemsnittet for hele landet. Nedbørsmængden varerier, alt efter hvilken del af Vendsyssel man befinder sig i. I forbindelse med skudehandlen, som nok er blevet drevet fra engang i 1500tallet, og til jernbanen kom til Vendsyssel, har der været en tæt forbindelse til Norge, mens forbindelsen til den øvrige del af Danmark op gennem historien ikke har været så intens, før man fik forbundet øen Vendsyssel med bro og jernbane med den øvrige del af Danmark. Man var forholdsvis langt væk fra rigsadministration og kongemagt, og det gav et vist spillerum for, at
7