På vej mod en undrende folkekirke

PÅ VEJ MOD EN UNDRENDE FOLKEKIRKE

Kommunikation som eksistentielt mødested

Af Peter Brandt Baumgartner

EKSISTENSEN

Tilegnet min elskede Sarah

Vi, der vælger livet, går en dag på tværs af vejen, ender i et efterår.

Frank Jæger fra »Håndslag til Tony« – 1948

INDLEDNING

Bogen, du sidder med, handler om folkekirkens kommunikation Og bogen fokuserer særligt på den kommunikation, kirken laver uden for kirkerummet Altså uden for gudstjenestens ritualer og sprog Hvordan åbner folkekirken for en kommunikation, som taler ind i det moderne menneskes liv uden at forfalde til autoritativ eller indforstået tale, der i mange tilfælde kun forholder sig til gudstjenestens rum?

Mange kirker taler i deres kommunikation til mennesker, som allerede er fortrolige med kirkens sprog, og dermed overser de kommunikationens mulighed for at række ud til andre I mange kirkers kommunikation flyttes prædikenen eller andre af kirkens traditionelle kommunikationsformer nemlig over i den moderne kommunikations rum Og det ender ofte med et brud i kommunikationen, som så ikke taler til det moderne menneske, og som ikke åbner kirken som et samtalernes hus Folkekirkelig kommunikation bør nemlig være åben og i højere grad tale med og ikke udelukkende til modtageren

Dertil kommer så spørgsmålet: Hvordan kommunikerer folkekirken i en tid, hvor kristendommen er kommet i skarp

konkurrence med andre livstydninger i medier, på internettet og i moderne menneskers liv? Det kan folkekirken gøre ved at give eksistensen en mere fast plads i kommunikationen og i kirkens offentlige tilstedeværelse Det er den kommunikation, som denne bog forsøger at tegne omridset af: den eksistentielle kommunikation Den eksistentielle kommunikation giver nemlig den kirkelige afsender og det moderne menneske et rum at mødes i Det er et eksistentielt rum, som kan skabe genklang både i kirken og i den enkeltes liv

MODERNITET OG DEN EKSISTENTIELLE SAMTALE

Hannah Arendt var filosof og politisk teoretiker, men hun skrev også om eksistens og religion Særligt religion i et posttraditionelt samfund optog hende Arendt så, at tradition og religion var blevet mindre væsentlige i moderniteten som handlingsanvisning og som autoritet De havde mistet rollen som noget, mennesker refererer til i deres liv og handler efter En del af Arendts grundspørgsmål er de samme, som ligger i grundlaget for denne bog – og jeg knytter dem sammen med den folkekirkelige kommunikation

Når mennesker på mange måder har løsrevet sig fra traditionen og fra kristendommens autoritative vejledning, er det i den kirkelige kommunikation vigtigt at finde et sprog, som mennesker kan mødes i Og det skal være et sprog, som alle

parter kan stå inde for, uanset om det danner en religiøs klangbund, eller det vækker individets personlige oplevelser

Det er jo ikke sådan, at kirken har mistet sin enorme og bærende betydning i Danmark – mange mennesker kommer i kirken, og mange mennesker bruger kirkens tilbud Dog opstår der ofte en sproglig og kulturel kløft, når kirken på traditionelle vilkår kommunikerer til det moderne menneske

Ligesom kirkerummet kan have en teologi, som viser sig i arkitektur og kunst, og som peger mod det hellige, så kan den kirkelige kommunikation åbne sig som et vindue til det hellige gennem et eksistentielt fokus Og ligesom salmesangen i grundtvigsk forstand kan være menighedens svar på forkyndelsen, så kan den kirkelige kommunikation også tage del i denne dialogiske bevægelse Det betyder, at den kirkelige kommunikation ikke blot skal pege på det evangelium, der er et andet sted – eksempelvis i kirkens rum – men at den selv skal lade den eksistentielle dimension komme til udtryk ud fra samtalens logik Kommunikationen skal være så åben og så fyldt med fælles muligheder for folkekirke og offentlighed, at den ikke lukker sig om det budskab, kirken vil videregive I samtalens og dialogens logik lytter vi til den anden, og vi mødes i et fælles mulighedsrum, hvor alle parter forhåbentligt føler sig hørt, set og mødt Det er dét, som den eksistentielle kommunikation skal kunne På denne måde kan vi bedst møde et moderne menneske, som ikke nødvendigvis

har kirken tæt inde på livet, men som lever i en verden præget af de eksistentielle valg, han tager

BOGENS SIGTE

Denne bog er en slags fremtidsdrøm for den kirkelige kommunikation Ikke som en altoverstrålende kommunikationsform, men som en kommunikation, vi løbende kan gøre brug af for at inddrage kirkegængeren og dennes liv og baggrund Men hvordan skriver man om en kommunikation, der ikke har fundet helt sted endnu? Hvordan kan jeg berette om en kommunikation, som ikke har udfoldet sig i virkelighedens folkekirke, uden at forfalde til sløret drømmesnak eller i bedste fald: ren spekulation?

Jeg vil beskrive kirkens virke i omrids med eksempler fra det, der er med til at skabe kommunikationen i sidste ende Jeg vil beskrive konturerne af kommunikationen, så vi kan bygge den op og skabe den i et frugtbart billede

Denne bog er dog ikke en hands-on-guide til at lave kommunikation i folkekirken Man må langt hellere betragte bogen som en slags status på kirkens kommunikation, men også som en inspiration til den kommunikation, der løber fra en meningsinstitution, jeg holder så meget af For der er meget at holde af i kommunikationens fagdisciplin! Og før vi kommer med guider og lærebøger til at lave kommunikation

i folkekirken, må vi standse op og tænke dybere over, hvad det er, vi viderefører i fortællingen om kirkelig kommunikation

For man kan jo sagtens lave kommunikation i en folkekirke og så efterfølgende blive ansat på et bibliotek, i detailbranchen eller i et politisk parti Men det at lave kommunikation i folkekirken hviler også på et særligt historisk fundament Derfor må vi spørge os selv om, hvad der gør folkekirkens sted til et særligt sted at kommunikere fra Det vil denne bog forsøge at gøre

På vej mod en undrende folkekirke er bl a inspireret af professor i filosofi Finn Thorbjørn Hansens arbejde, som kredser om at møde verden med nysgerrighed og undren Uden disse egenskaber vil samtalen og de nye erkendelser, som samtalen kan føde hos os, ikke være mulig Det er i denne retning, jeg vil trække den kirkelige kommunikation

Bogen skal appellere til eftertænksomhed og gåpåmod i folkekirken, så kommunikation for alvor kommer på menighedsrådenes ønskelister Derfor vil man kunne læse om forskellige måder at tænke kommunikation på i folkekirken for at få den bredest mulige forståelse af både de problemer, der er – og de muligheder, kommunikationen afføder Bogen vil forhåbentlig også vække en debat i folkekirkens kommunikationslandskab, blandt de kommunikationsinteresserede ansatte, den frivillige og menighedsrådsmedlemmerne Den

skal inspirere til at udvide måden, kirken arbejder med kommunikation på

Bogen kan læses af kommunikationsmedarbejdere, præster, kirke- og kulturmedarbejdere, kordegne og alle, der på det ene eller andet niveau arbejder med kommunikation i folkekirken Den kan med fordel også læses af menighedsråd, lægfolk og andre med interesse i at udvikle kirkens møde med mennesker uden for kirken

Selvom folkekirken som institution fylder meget i bogen, så er den allermest henvendt til de mennesker og de ildsjæle, der fylder folkekirken med liv og ideer Det er dem, der skal møde mennesker med undren, åbenhed og nysgerrighed – og det er dem, der dagligt skaber de vigtige rammer for kirkens liv

Jeg laver i bogen en skillelinje mellem den kirke, der kommunikerer, og menneskene eller menigheden, den kommunikerer til Lad der ikke være tvivl om, at menigheden er det kirkelige fællesskab Men her giver det mening at lave et skel, eftersom kirkens personale kommunikerer gennem medier og på måder, hvor den enkelte sognekirke er afsender på det, den sender ud

BOGENS OPBYGNING

Bogen er inddelt i seks kapitler, som hver især beskriver kommunikation, gudstjenester og den samtid, folkekirken

kommunikerer i Alle aspekter står nemlig i en samklang og påvirker hinanden på kryds og tværs

I kapitlet »Kirken har ordet« beskriver jeg den sproglige og kulturelle logik, som flere kirker tager med ind i kommunikationen Det er en prædikenlogik, der dominerer Og jeg kritiserer prædikenlogikken i kommunikationens rum, fordi den ofte ikke tager højde for de sproglige og kulturelle koder, som er til stede i gudstjenesterummet, men som ikke er til stede i kommunikationens rum Det har konsekvensen, at man kommer til at tale til dem, som allerede er fortrolige med gudstjenesten og kirken – og overser værdien i at inddrage dem, der ikke er Jeg undersøger forkyndelsen og prædikenlogikken i et kommunikationsteoretisk og mediehistorisk perspektiv

I kapitlet »Nye tider, nye skikke« fremhæver jeg nogle af massetendenserne i den tid, kirken kommunikerer ind i Individualisme, autenticitetsbehov, markedsorientering og digitalisering er en del af dagligdagen for kommunikationsmedarbejderen Og man er nødt til at være bevidst om massetendenser og arbejde med dem, når man kommunikerer Der er behov for en kommunikationsform i kirken, som både taler til den enkelte, og som virker mindre autoritativ Kapitlet beskriver noget af det, man må have in mente i den proces

I kapitlet »Overhånd bliver til håndtryk« lader jeg mig inspirere af de mere deltagende gudstjenesteformer, som

findes i folkekirken Jeg ser dem i lyset af en ændring i den magtbalance, der findes i den afsenderbaserede kommunikation over til kommunikation som dialog Folkekirken er slet ikke alene i den deltagerorienterede tilgang til sit virke Det er en tilgang, vi også ser i andre kulturbærende institutioner

Så her er der både erfaring og ideer at hente

Kapitlet »Den eksistentielle kommunikation« er essensen af den kommunikationsform, jeg beskriver i bogen Det er en kommunikationsform, som tematiserer de vilkår, som også moderne mennesker genkender og er underlagt Det kunne være eksistentielle vilkår som kærlighed, død og angst, der åbner for en fælles forståelse hos både kirken og det moderne menneske Det vigtige er, at man mødes på den kommunikative midterbane og skaber en fælles forståelse for disse begreber Det kræver både undren, nysgerrighed og inddragelse i kommunikationen – men hvis det lykkes, dannes der et fælles mulighedsrum, som er givende for både kirkelivet og for det moderne menneske

Menneskers svar og deltagelse i kirken er ikke et nyt fænomen Det beskriver jeg i kapitlet »Broen til det hellige«, hvor oplevelsen af kirkerummets verden og kunst er en vigtig inspirationskilde i kommunikationen Derudover er

N F S Grundtvigs syn på salmesangen et vigtigt redskab til at forstå, hvad der sker, når menigheden svarer på den forkyndelse, den tager imod Alt i alt bliver disse forståelser til en

kommunikationens tredje stemme – og til noget, kirken og mennesket mødes om

Det hele har med det forhold at gøre, at kirkens kommunikation ikke kan adskilles fra kirkens liv i dag Det beskriver jeg i afslutningskapitlet »Den hele kirke«; at man som kirke i kommunikationen altid må søge den fælles reference mellem kirke og offentlighed Det er med til at åbne for kirkens sprog, og det er med til at åbne for et menneske, der søger svar på eksistentielle spørgsmål

Men nu er det op til dig, kære læser Jeg ønsker dig god fornøjelse med denne bog Tag endelig for dig af alt, du kan bruge