Den uundgåelige gåde

Owe Wikström Peter Strang

Den uundgåelige gåde om døden og spørgsmålene ved livets afslutning

EKSISTENSEN

Den uundgåelige gåde om døden og spørgsmålene ved livets afslutning af Owe Wikström og Peter Strang Oversat til dansk af Edith Aller Konsulent: Anette Broberg Knudsen Original edition published in Swedish under the title Den ofrånkomliga gåtan by Libris bokförlag, Stockholm, Sweden. © Libris bokförlag Tekst i [ ] er føjet til i den danske udgave. © Eksistensen 2021 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-410-0719-9 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Forsideillustration: Hans Smidth. Statens Museum for Kunst.

Bearbejdning: Claus Nielsen Tryk: TopTryk Ekistensen Frederiksberg Alle 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk

Indhold 7 · Prolog 13 · Del 1 · Prøvesvarene er kommet

– om de spørgsmål der melder sig når man står over for døden

15 · Det andet besøg hos lægen 39 · Midt i livet sker det at døden kommer på besøg 47 · Del II · Livets største udfordring – om dødsprocessen og døden

49 · Behovet for at se væk 63 · Døden er vel umulig at forstå?

75 · Er der noget efter døden?

93 · Del III · At leve nær ved grænsen – eksistentielle perspektiver

95 · Når livsspørgsmål vækkes 103 · Medicin og humaniora 113 · Medicin og tro 129 · Om døden, isolationen, meningsløsheden og friheden 137 ·DSekulær eller åndelig?

145 · Del IV · Bag ved det synlige – religionspsykologiske perspektiver

147 · På kort visit i grænselandet 161 · At gå ud af tiden – hvad betyder det?

177 · Del V · Den paradoksale tillid – om tvivl og kristen tro

179 · Hvordan ser din trosbekendelse i grunden ud?

193 · Den skjulte dør 199 · Epilog 203 · Bøger der nævnes i teksten

Prolog Der findes hele industrier som beskæftiger sig med ond, pludselig død. Der kommer stadig nye kriminalromaner. I dem beskrives en død som både fascinerer og skræmmer. Hurtigt efter bliver de dramatiseret og udkommer som tv-serier eller film. Det drejer sig især om mysteriet, spændingen og opklaringen. Det hele går ud på at få fat i morderen. Offeret, den døde, fremstilles af og til som uskyldigt straffet, af og til som en person der med rette udsættes for voldsom hævn. Døden har så en rolle i et spændende drama.

En helt anden genre er massemediernes eksploiterede globale megadød. Det kan handle om naturkatastrofer som jordskælv og oversvømmelser eller om krigsscener fra før og nu. Det er alt sammen fascinerende, indimellem tæt på at være makabert at være vidne til.

Nedsunkne i biografsofaen med et bæger popcorn i favnen ser vi sårede, tilskadekomne eller brutalt dræbte.

Anderledes er det med virkelighedens død. Intet filmlærred beskytter os. Det kan være tragisk og uventet som når vi følger en ung ven som har fået en tung diagnose. Kroppen brydes ned.

Hele familien bliver påvirket. Chokerede står vi efter måske

7

kun nogle få måneder med blikket fæstet på en kiste. Her er der ingen romantik eller spænding. Vi er midt i tragedien.

Den med længsel ventede død er anderledes – som når et ældre familiemedlem stille og roligt glider bort fra livet, mæt af at leve. Eller den tunge blanding af sorg og lettelse, som når et elsket menneske på hospice efter en lang kamp, uendelig træt, men omhyggeligt smertelindret, endelig får lov til at ende sine dage.

Helt uanset dødens underholdningsværdi eller det dybt tragiske når den helt uanmeldt bryder ind i vore liv, rammes vi alle før eller senere af dette ubegribelige faktum. Det er indbygget i livsvilkårene at vi alle skal føres bort fra dette liv, at der findes en horisont. Vi vil blive ført derhen hvor vi ikke vil.

Erkendelsen kan, ligesom foruroligelsen over dette livs fundamentale skrøbelighed, gå op for os lige pludseligt eller langsomt. Nogle af os får uventet et telefonopkald fra et sygehus.

De siger at en vi elsker, er kommet ud for en ulykke. Vi slipper alt hvad vi har i hænderne, og tager urolige en taxi til akutafdelingen. Men det viser sig at døden allerede er indtruffet.

Vi nåede det ikke. Andre tilbringer dage, uger, måneder, år sammen med en elsket som langsomt glider bort fra livet. Men det der er fælles, er at forbindelsen brydes. Tilbage står vi og tænker: “Min elskede, hvor gik du hen?”

Af og til ser vi ordet “hvorfor?” i en dødsannonce efter et barns bortgang. Vi aner svære uger for unge forældre. Andre fortæller med dyb alvor at da deres elskede blev alvorligt syg, blev alting så langtrukkent at de til sidst næsten ikke magtede det mere. Det har de nærmest skammet sig over. Men de hævder samtidig at det har været dybt meningsfuldt at få lov 8

at følge den kære til det sidste. Længe efter dødsfaldet har de i uger og måneder syntes at de i et glimt kunne ane ham eller hende smutte forbi på badeværelset eller i køkkenet.

I denne bog drøfter vi det svære, men også berigende som drejer sig om livets afslutning. Den ene af os, professor Peter Strang, er kræftlæge med palliativ medicin som sit særlige område – med lang erfaring i møder med og behandling af mennesker som befinder sig i livets slutfase, og i samtaler med deres pårørende. Den anden af os, professor Owe Wikström, har i tredive år forsket i religionspsykologi og har også nogle års erfaring som psykoterapeut og sygehuspræst. Peter Strang har lang forskningserfaring, bred viden fra den konkrete behandling af døende og har også skrevet undervisningsmateriale og bøger om eksistentielle emner. Owe Wikström har været optaget af eksistentielle og åndelige spørgsmåls betydning og har forsøgt at profilere den religiøse sjælesorgs forhold til psykoterapi. Begge forfattere har selv personligt været i kontakt med deres egen død, den ene i dramatisk form, et akut hjertestop, den anden i form af en kræftoperation.

Måske er det godt at komme med en slags læseanvisning allerede her. Bogen er skrevet som en dialog, hvor vi – med vore forskellige baggrunde – taler sammen i nogle “spørgsmål-og-svar-afsnit”. Derudover er der længere tekster, dels vedrørende dødsprocessens psykologi, dels om dødens gåde. Men disse temaer rækker selvfølgelig ind over hinanden.

Den første del af bogen, Prøvesvarene er kommet – om de spørgsmål der melder sig når man står over for døden, rummer nogle tanker om det fuldstændigt indlysende – men samtidig dybt problematiske – at vi selv, ligesom dem vi elsker, ikke altid 9

vil findes i de levendes land. I fokus er her den eksistentielle og personlige erkendelse af livets endelighed. Den gælder os alle uanset om vi er syge eller raske, unge eller gamle, om vi har held til at holde døden borte fra vore tanker eller lægger vægt på at vi ikke vil tænke på den. Uafhængigt af om livet er en leg, om vi er ekspansive og kreative eller kede af det og urolige, så kan noget ske. I denne del af bogen er fokus rettet mod vigtigheden af at reflektere over den indsigt at vi skal dø (latin: memento mori), snarere end mod konkrete spørgsmål om behandling, pleje og omsorg. Her er det Owe Wikström der er hovedforfatter, mens Peter Strang kommer med bemærkninger og spørgsmål. Kapitlet skaber på den måde en slags baggrund for de mere konkrete spørgsmål.

Anden del kalder vi Livets største udfordring – om dødsprocessen og døden. Her kommer vi direkte ind på de bestandigt undvigende, men samtidig så nærværende tanker. Det gælder de store spørgsmål der ligger midt mellem psykologi, teologi og filosofi. Hvordan er det at stå over for den store gåde? Hvad sker der når et menneske skal dø eller er afgået ved døden?

I tredje del, At leve nær ved grænsen – eksistentielle perspektiver, tager vi fat på mere klare spørgsmål af klinisk og eksistentiel art. Her diskuterer vi hvad der sker i livets slutfase, herunder patienters og pårørendes frygt og bekymringer og de muligheder som behandling og pleje har for at lindre. Men vi taler også sammen om hvordan og hvornår spørgsmål om liv og død aktiveres og kan tages op i dødens nærhed. Det skrives af den af os der har en lang erfaring med “bedside medicine”, møder og samtaler med konkret terminalt syge og deres pårørende.

10

Peter Strang er således hovedforfatter, mens Owe Wikström kommer med kommentarer og spørgsmål.

Fjerde del har vi valgt at kalde Bag ved det synlige – religionspsykologiske perspektiver. Fokus er her på en samtale om dødens indhold. Hvad indebærer døden? Påvirkes vore liv her og nu af den måde vi ser på døden på? Er vore umiddelbare psykologiske forsvarsmekanismer en hjælp eller det modsatte? Kan man håbe og tro, skønt man ikke ved? Her kommer både lægen og religionspsykologen til orde.

Femte del har fået overskriften Den paradoksale tillid – om tvivl og kristen tro. Owe Wikström svarer mere personligt på nogle af Peter Strangs overordnede spørgsmål om hvordan religion og åndelighed generelt forholder sig til dødsprocessen og selve døden, og om hvordan man inden for kristen tradition tænker sig en eventuel fortsættelse. Det gælder her både foruroligelsen over at skulle dø – at det skal gøre ondt, at man må skilles – og hvordan religiøse traditioner tænker om hvad der sker (hvis overhovedet noget) når man er afgået ved døden. Ikke mindst prøver vi i denne del at skabe forståelse både for dem der siger “Nej, efter døden er man uigenkaldeligt borte”, for dem der siger “Ja, der findes et liv efter dette”, og for dem der siger “Måske – det er der ingen der ved, eller kan vide.”

Denne bog er beregnet til at tænke med og tale sammen om og giver ingen præcise svar. Vi har tidligere skrevet lærebøger om emnet. I denne bog prøver vi at være mere personlige og diskuterende. Hensigten er her hverken oversigt eller tværvidenskab. Snarere håber vi at bogen kan fungere som et essay, give food for thoughts om det helt indlysende – som vi samtidig

11

viger udenom – nemlig at vi alle engang skal føres “derhen hvor vi ikke vil”.

Hvorfor skal alle bøger læses fra begyndelsen til enden?

Denne bog egner sig vist bedre til læsning lidt her og lidt der – så kan du senere fordybe dig i det du særligt er blevet fanget af. Vi ønsker dig god læsning.

Uppsala og Stockholm, marts 2019 Owe Wikström og Peter Strang

12