Det betroede menneske - Opgør med forvreden kristendom - Læseprøve

--- 100 mm ---

--- 190 mm ---

Om bogen Alt det som er skrev pressen: “Værge betjener sig … af en livsklogskab og en teologisk begavelse, der er en stor berigelse at møde.

Og som kun de færreste kan gøre ham efter.”

Sørine Godfredsen i Kristeligt Dagblad.

“Med sit sproglige nærvær, sin dybe teologiske indsigt og eftertænksomme fordybelse gør Johannes Værge evangeliet gældende som en kulturel og intellektuel og følelsesfuld størrelse.”

Peter Skov-Jakobsen i Kirken i København.

Er kristendommen en gave, som giver mennesker frit åndedrag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller lægger den kristne tro sig tværtimod på de troende som en byrde af skyld og trusler om fortabelse? Begge former for kristendom findes.

Denne bog søger at udrede, hvordan det kan være gået til.

Bogen er udsprunget af opdagelsen af, hvor skelsættende det blev, at en juridisk præget sprogbrug vandt indpas i oldkirken med vægt på skyld og straf. En afgørende person i den sammenhæng er kirkefaderen Tertullian.

En anden og mere oprindelig linje i den tidligste kristendom repræsenteres af Irenæus. Her ligger vægten dels på påskebudskabet om Jesu opstandelse som åbning til livsfornyelse, dels på en skabelsestro med vægt på menneskets potentiale.

11

--- 125 mm + 3 mm ---

Johannes Værge de t be t r oe de m e n n e s k e

Af samme forfatter Virkelighedsbilleder. Essays og prædikener (1986) Johannesevangeliet fortolket (1996) Lysvæld. 17 prædikener og et efterord (1998) Når døden bliver virkelig. En håndbog om det der skal gøres når nogen dør (2. udg. 2001) Efter døden. En bog om det evige liv (2008) Alt det som er. Tekster om Gud, menneske og evighed (2009) Ordets mand. Johannes Møllehave som fortæller, forkynder og fortolker (2010)

--- 125 mm + 3 mm ---

--- 100 mm ---

Ikke modtaget foto som scannes 4 farve s/h (ikke farvebillede)

I kontrast til den formelprægede teologi, som Tertullian formulerede, er der hos Irenæus og andre af de tidlige teologer, som bogen inddrager, tale om en visionær, billedpræget teologi, og Johannes Værge peger på en forståelse af kristendommen som en “betroelse” snarere end et læresystem: En person, Jesus Kristus, stiller sig uden forhåndsbetingelser og uden garderinger til disposition for det menneske, der tager livet på sig med dets konflikter, valg og lysfyldte muligheder.

Johannes Værge

de t be t roe de m e n n e sk e Omslagets forside og layout: Maja Lisa Engelhardt Glasmosaik fra Skt. Mariæ Kirke, Lioba Kloster Frederiksberg, 2010

88631_cover_det betroede_.indd 1

--- 467 mm X 190 mm ---

Opgør med forvreden kristendom

CV og foto af Johannes Værge (vedhæftet) Født 1946. Cand.theol. fra Aarhus Universitet. Præst i Fredericia 1975-78, studenterpræst i København 1978-88, derefter sognepræst ved Københavns Domkirke til 2007. Fra 1983 desuden tilknyttet Weekendavisen. Medarbejder ved den nytestamentlige del af den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Forfatter til morgen- og aftenbønner i Den Danske Salmebog fra 2003.

10-08-2011 15:42:17

Det betroede menneske.book Page 2 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

Det betroede menneske.book Page 3 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

Johannes Værge

DET

BETROEDE MENNESKE

Opgør med forvreden kristendom

Fo r l a ge t A N I S København 2011

Det betroede menneske.book Page 4 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

Johannes Værge Det betroede menneske Opgør med forvreden kristendom © Forfatteren og Forlaget ANIS 2011 Bogen er sat med AGaramond og trykt hos ScandinavianBook ISBN 978-87-7457-599-3 Omslag: Freiheit09

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Det betroede menneske.book Page 5 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

I ndh ol d Forord 7 1 . Kristendom som byrde?

9

Grønland 2010 – angsten for, hvad der er i vente efter døden 9 Karthago omkring år 196 – de af-slørede jomfruer 12 Arven fra Karthago 17

2. Tro og tolkningsstrid

19

Den sårbare tro 21 Truslen fra gnostikerne 25 Uenighed om dommen 29 Indstik, Hobro-egnen 36

3. Da vandene skiltes: Irenæus og Tertullian

39

Irenæus – frelsen er at blive sandt menneske 42 Tertullian – latin og stramninger 49 Indstik: H.C. Andersen 59 Dommen og menneskesynet 63 Indstik: Salling 70

4. Det musiske al ter nat iv Meliton af Sardes 73 Efraim Syreren 78 Romanós 90

73

Det betroede menneske.book Page 6 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

5. Helvede og andre konsekvenser

93

En skade skal helbredes, en forbrydelse straffes 95 Helvedes og skærsildens pinsler 98 Helvedes opkomst 101 Helvede revner – Dante og Luther 107 Indstik: Ohio, USA 110 Synd, nåde, tro 111 Helvede genopbygget 116

6. Grundtvig og dere fter

123

Skabelsen – større end syndefaldet 126 Bag om både Luther og Rom til aposteltiden 131 Salmerne 137 Indre Mission og “Danmarks kirkelige ansigt” 143 Indstik, Nordsjælland 152

7. Betroelsen Menneske og natur – skabelsens lys 156 Angst og frie livsytringer 162 Lysets børn 165

Litteratur 171 Navneregister 176

155

Det betroede menneske.book Page 7 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

FORORD

FO R O R D

Kristendommen er ikke trådt ind i verden som en lære, men som liv. Et åbent liv i samspil med en person, Jesus af Nazareth, ikke hegnet ind af læresætninger, forskrifter og lovbestemmelser, derfor ikke til at fastlægge entydigt. I Det Nye Testamente afspejles åbenheden blandt andet af det forhold, at Jesus undlod at svare ja eller nej, når han blev spurgt, om han var den Messias, man i samtiden havde bestemte forventninger til. I stedet henviste han til at iagttage, hvad der skete, hvor han mødte mennesker. Så måtte enhver drage sine egne konklusioner derudfra.

På den måde har kristendommen karakter af en betroelse: En person, Jesus Kristus, stiller sig til disposition, uden forhåndsbetingelser og uden garderinger, både hvad angår hans egen skæbne og fortolkningen af hans ord og gerninger. Troen skulle være en fri sag.

Det betyder naturligvis ikke, at alle udlægninger af det kristne budskab er lige berettigede. Men der vil altid være det ene og andet at diskutere – og mulighed for, at det betroede forvrides.

Denne bog er udsprunget af opdagelsen af, hvor skelsættende det blev, at en juridisk præget sprogbrug vandt indpas i old-

7

Det betroede menneske.book Page 8 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE

kirken og gav kristendommen et vrid, som har medført svære omkostninger for generationer efter generationer af mennesker. Virkningen gør sig gældende den dag i dag.

Den juridiske tænkemåde fremhævede Gud som dommer på bekostning af mødet med Gud som far og drejede i det hele taget forståelsen i en dyster retning, hvor mennesket blev anset for at være så fanget i synd, at det overskyggede det mulighedsfyldte ved at være skabt i Guds billede. I påskebudskabet havde glæden og livsbekræftelsen ved Jesu opstandelse hidtil været hovedsagen; nu var det i stigende grad Jesu lidelse på korset, man dvælede ved.

Når mange i nutiden opfatter kristendommen som en “mørk” tro og en forsnævrende belastning, er der en klar forbindelse tilbage til denne drejning i oldkirken. Indsigt i sammenhængen giver nye muligheder for at gøre op med denne kristendomstolkning, som langtfra er den selvfølgelige. For mig at se: en tragisk forsimpling af det betroede.

En varm tak til journalist, cand.jur. Carsten Juul, der tilbød sig som første-læser. Med en stor og engageret indsats har han gjort sit til, at bogmanuskriptets form ikke skulle stå i vejen for de læsere, der går til bogen uden særlige fagkundskaber.

Hellerup, juli 2011.

8

Det betroede menneske.book Page 9 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

1. KRISTENDOM SOM BYRDE?

1 . KRISTENDOM

SOM BYRDE?

Er kristendommen en gave, som giver mennesker frit åndedrag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller lægger den kristne tro sig tværtimod på de troende som en tung byrde af skyld og trusler om fortabelse?

Begge former for kristendom findes. Med denne bog søger jeg at udrede, hvordan det kan være gået til, og at give læseren mulighed for at tage stilling, afklare sin forståelse af kristendommen.

Grønland 2010 – angsten for, hvad der er i vente efter døden Mens jeg var to måneder i Grønland som gæstelærer i teologi på universitetet i Nuuk, holdt jeg et offentligt foredrag på universitetet. Blandt tilhørerne ude fra byen var der to grønlandske kvinder, som i drøftelsen efter foredraget reagerede med på hver sin måde at fortælle om den byrde, forkyndelsen af dom og fortabelse havde afsat i grønlandsk sammenhæng.

Den ene fortalte om den dødsangst, hendes gamle mor havde givet udtryk for, for hvad kunne der ikke være af forfærdelige ting i vente efter døden? Den anden kendte til fangere,

9

Det betroede menneske.book Page 10 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE

som var blevet bange for at sejle ud i deres kajakker af angst for, at de jo kunne omkomme, dermed en gru for det, der kunne være udsigt til: straf, fordømmelse, fortabelse. En angst, som fik tragiske følger for deres liv nu.

Når man læser historiske beretninger om kristningen af Grønland, om Hans Egede og hans efterfølgere samt de herrnhutiske pietister – Brødremenigheden – som den danske konge lod oprette missionsstationer, så fremgår det, at missionærerne i mange tilfælde havde svært ved at få grønlænderne til at makke ret, og det fik missionærerne til at betjene sig af både voldelig afstraffelse og religiøse trusler.

De tilrejsende europæere var naturligvis børn af deres tid, indpodet med synet på naturfolkene som lavtstående, knap nok rigtige mennesker, dog med mulighed for at blive det, hvis de blev civiliserede. Noget af det, som for Hans Egede virkede uciviliseret og “fæisk” – dyrisk – var grønlændernes manglende disciplin, og han bebrejdede de grønlandske forældre deres manglende brug af tugt i opdragelsen. Egede indrømmede, at grønlændernes børn faktisk i almindelighed artede sig ganske godt, men det fik ham påfaldende nok ikke til at tvivle på nødvendigheden af en anderledes straffende opdragelse.

Det må hænge sammen med, at Egede med selvfølgelighed delte det menneskesyn, som han var oplært i (se nærmere herom i kapitel 5) et dystert syn på mennesket som et dybt faldent og fordærvet væsen, der kun ved trusler kunne holdes nogenlunde på ret kurs. Det fremgår af beretningerne om missionsarbejdet, at missionærerne med iver indskærpede udsigten til evig fortabelse og belærte om arvesynden; det sidste

10

Det betroede menneske.book Page 11 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

1. KRISTENDOM SOM BYRDE?

var noget, som grønlænderne umiddelbart godt kunne se gav mening, når de så på de danskere, kolonimagten dengang – umådelig uklogt – sendte derop som arbejdskraft: danske straffefanger, der gang på gang optrådte provokerende umoralsk og upålideligt. Men at arvesynden også skulle gøre sig gældende i eskimoerne, kunne de ikke umiddelbart indse. Så det måtte hamres ind i dem – og det blev det, sammen med de trusler om evig fortabelse, der viste sig at være et effektivt magtmiddel.

Når den dystre side af forkyndelsen i den grad kunne gribe fat i grønlænderne, har faktorer i den gamle inuit-kultur øjensynlig spillet ind. Der har været en kulturel klangbund for fortabelses-temaerne. Den dystre kristendomsforkyndelse kan altså ikke kaldes eneansvarlig, men kan på den anden side ikke frikendes for at have fået tragiske konsekvenser.

Kristendommen kom til Grønland som en tugtende tro, med kuende virkninger. Ikke at det var den eneste følge af kristendommens indførelse på Grønland, slet ikke; med missionen kom også en ny, anderledes barmhjertig holdning til de svage, dem der ikke kunne klare sig selv, blodhævnens tragiske hærgen blev standset, de mange hæmmende tabuer i dagligdagen blev ophævet. I den forstand altså befriende virkninger af kristendommens indførelse, nyt livsrum.

Men det kuende, angsten for fortabelse, sidder der åbenbart stadig mange spor af i den grønlandske sjæl – på en sådan måde, at det i grelle tilfælde bliver invaliderende

11

Det betroede menneske.book Page 12 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE

Karthago omkring år 196 – de af-slørede jomfruer Et tidligt sammenstød mellem afvigende tolkninger af kristendommen, af stor betydning for livsfølelsen, så man i Karthago mod slutningen af det andet århundrede. Byen lå ved den nordafrikanske kyst i det, som nu er Tunesien; byen var et af hovedcentrene i Romerriget, og også for den unge kristenhed var det en betydningsfuld by. Ikke at de kristne menigheder i byen kunne leve i ubekymrethed – gentagne gange blussede blodige forfølgelser op her som andre steder i Romerriget. Forfølgelserne blev hovedsagelig begrundet med de kristnes afvisning af at deltage i den religiøse kejserdyrkelse.

Mange kristne led på den måde martyrdøden, men martyrernes uforfærdethed så nærmest ud til at øge menighedernes styrke og vækst.

Ukuelighed kan i det hele taget ses som et kendetegn for disse tidlige menigheder. I Karthago kom en bestemt side af sagen til spektakulært udtryk: Når menigheden samledes til gudstjeneste, sad der samlet på en synlig plads i kirkerummet en gruppe unge kvinder med utildækkede hoveder, uden det slør, som alle voksne kvinder i antikken forudsattes at bære som udtryk for kvindens særlige plads i samfundets hierarkiske indretning, underordnet manden.

Hele sagen med jomfruerne i Karthago var dybt forbundet med et syn på det seksuelle, som er blevet fremmed for os. Historikeren Peter Brown har påpeget, hvordan der skete en forandring i synet på det tunge i tilværelsen på dette tidspunkt i antikkens kristne kredse: Oprindelig stod dødens magt som

12

Det betroede menneske.book Page 13 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

1. KRISTENDOM SOM BYRDE?

den store trussel i menneskenes bevidsthed. Men nu skiftede fokus i betydelig grad til seksualiteten, forstået som den magt, der var forbundet med skamfuldhed og bandt mennesker til forgængelighed og ufrie samfundsmønstre.

Det sidste punkt gjaldt først og fremmest for kvinderne: Seksualkraften førte til giftermål og derved til underordning under manden. Men hvis kvinden undsagde seksualiteten og de deraf følgende bindinger, kunne hun realisere en ny, evangelisk frihed og smide det slør, der var tegn på bundethed til underordnings-mønstre og skam.

Det er på den baggrund, de af-slørede jomfruer kunne fejres som en særlig markør for en ny frihed i kraft af kristendommen. At stå utilsløret frem som kvinde blev forstået som et symbolsk udtryk for den forløsning, evangeliet tilsiger mennesket. Som en tekst fra samtiden udtrykker det: “Jeg er ikke tilsløret, for forgængelighedens slør er fjernet fra mig … Jeg er ikke skamfuld, for skammens handling er langt væk fra mig.”1 På baggrund af datidens tankemønstre kunne disse unge, afslørede kvinder altså stå frem som tegn på befrielse fra skam, underordning og ufrihed. Tegn på en dybtgående forvandlingskraft i den kristne tro.

Det fremgår, at det ikke var de unge kvinder selv, der fandt på at stå spektakulært frem ved gudstjenesterne, men det skete på opfordring fra menigheden. Og baggrunden? Det er nærliggende at forstå ud fra en tilegnelse af det kristne budskab, hvor vægten lå på ord som disse fra Paulus: 1 Peter Brown: The Body and Society, side 81.

13

Det betroede menneske.book Page 14 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE

Før troen kom, blev I bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte … Så er du da ikke længere træl, men barn.

Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. (Galaterbrevet 3,23 – 4,7).

Tilsvarende friheds- og lighedsudsagn hos Paulus finder vi for eksempel i Romerbrevet 8,14-17: Ved at være døbt til at være Guds børn har kristne ikke fået en ånd, “som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt”, vi er derimod gjort til “Guds arvinger og Kristi medarvinger”. Eller man kan henvise til Jesusordet i Johannesevangeliet 8,32 om, at enheden med Kristus betyder tilegnelse af den sandhed, som gør fri. Eller saligprisningerne i Jesu bjergprædiken, hvor mødet med Gudsrigets kræfter betyder, at de sædvanlige mønstre med rangordning af mennesker brydes op, svarende til Jesusordene om, at de sidste skal blive de første, og at de små er størst.

Altså kristendommen forstået som et brud med trældom under lovbestemmelser, under etniske skel og samfundsmæssige rangordner. Indbefattet brud med den påførte skamfuld-

14

Det betroede menneske.book Page 15 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

1. KRISTENDOM SOM BYRDE?

hed ved at være kvinde: “Jeg er ikke skamfuld, for skammens handling er langt væk fra mig.” Væk med sløret!

Var alle de troende i Karthago så enige om denne sag? Bestemt nej. For visse andre blev de utilslørede jomfruer set som en stærkt upassende provokation.

Hovedkraften i modstanden blev Quintus Septimius Florens Tertullian, som vi skal høre meget mere om senere i denne bog. Et meget skrapt skrift fra hans hånd, skrevet omkring år 196, er rettet netop mod “fejringen” af utilslørede jomfruer.2 Skriftet er præget af vrede og fortørnelse over, at nogle vil ændre den bestående samfundsorden og specielt sætte spørgsmålstegn ved kvindens underordning.

I skriftet mod de utilslørede kvinder forholder Tertullian sig ikke til skriftsteder som de ovennævnte om frihed. Han støtter sig derimod til kap. 11 i Første Korinterbrev, hvor Paulus giver udtryk for det konventionelle syn på forskellen mellem mand og kvinde, at det er skamfuldt for en mand at forkynde – “tale profetisk” – iført hovedbeklædning, hvorimod “enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved.” Det er en af de anvisninger, den kristne kirke ikke i længden har fulgt, da det er blevet betragtet som en klart underordnet sag, uden vægt i forhold til kristendommens kernepunkter; anvisningerne må ses som udtryk for en tidsbundethed hos Paulus og et “efterslæb” fra den

2 Tertullians latinske tekst mod af-sløringen kan – med tysk oversættelse og noter – læses i Christoph Stücklin: Tertullian. De virginibus velandis.

15

Det betroede menneske.book Page 16 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE

jødiske, rabbinske tradition, han selv var oplært i og levede i før sin omvendelse til kristendommen.

Så virker Paulus anderledes inspireret af den evangeliske impuls – og anderledes klar i mælet – hvor han står op imod gængse normer med sine udsagn om, at “her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde.”

Sådan ser Tertullian imidlertid ikke på det. En skelnen mellem lov og evangelium ligger fjernt fra ham, og det er ham magtpåliggende, at rangforholdet mellem mand og kvinde fastholdes. I det hele taget er den sociale orden så vigtig for ham, at det af andre sammenhænge fremgår, at sociale skel og en rangorden efter hans mening endda må fastholdes i evighedslivet efter døden.3 Det sker på trods af, at Jesus tydeligt har givet til kende, at i mødet med Guds rige er forholdet vendt om mellem de første og sidste, største og mindste, herre og tjener – og da en gruppe modstandere ville bringe Jesus på glatis ved at spørge ham, hvem en kvinde ville være gift med i opstandelsen, hvis hun havde haft flere mænd i sit jordiske liv, afviste Jesus deres tænkemåde ved at understrege, at de jordiske mønstre ikke har evighedskarakter, altså at der gælder andre vilkår i det himmelske. Men det er ikke den side af Jesu budskab, Tertullian hæfter sig ved. Uorden i systemerne og manglende disciplin ser ud til at være det værste, han kan forestille sig.

3 Se Dale B. Martins bidrag “Opstandelseslegemets ideologi” i Troels Engberg-Pedersen og Ingvild Sælid Gilhus (red.): Kropp og oppstandelse.

16

Det betroede menneske.book Page 17 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

1. KRISTENDOM SOM BYRDE?

Den kristendomsforståelse, Tertullian giver udtryk for, er præget af en dyb skepsis med hensyn til menneskets mulighed for at kunne forandres og forvalte frihed. Menneskenaturen fremstår hos ham i dyster belysning – til forskel fra forståelsen hos de troende, som tilskyndede unge kvinder til at stå utilslørede frem som tegn på, at kristentroen har befriende virkninger.

I Karthago sejrede de kræfter, som Tertullian repræsenterede og gav bidsk mæle.

Arven fra Karthago Mange af de mennesker, som i dag tager afstand fra kristendommen, begrunder det med, at de i deres opvækst har oplevet kristendommen som undertrykkende. Trusler om fortabelse blev brugt til at disciplinere dem med. Løftede pegefingre, skyldfølelse, ufrihed. Et låg over livsudfoldelsen. Andre tager afstand fra kristendommen uden at have sådanne personlige erfaringer, men de er overbeviste om, at sådan er kristendommen: en byrde.

Fra de miljøer, hvor kristendommen har fået denne form, går der en lige linje tilbage til den tolkning af kristendommen, som Tertullian udtrykker. Hans dybtgående indflydelse hænger sammen med, at han som den første formulerede et teologisk forfatterskab på latin – kirkens sprog havde indtil da været græsk – og med en juridisk uddannelse som baggrund gjorde han det med en særlig hang til formelsprog, til forskel fra det billedprægede sprog hos de græske kirkefædre. Tertul-

17

Det betroede menneske.book Page 18 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE

lians formuleringer blev i høj grad det skelet, den vesterlandske tænkning om kristendom byggede videre på.

I den latinske, juridisk prægede tradition efter Tertullian kommer skyld til at præge billedet på anden måde end hos de græske kirkefædre, og da Gud ses mere som dommer end som far, får det den følge, at der kommer et særligt fokus på straf og belønning i gudsforholdet.

Alle disse virkninger betegner den forvridning i kristendomsforståelsen, som de følgende kapitler nærmere skal søge at udrede og vise konsekvenserne af.

18

Det betroede menneske.book Page 2 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

Det betroede menneske.book Page 171 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

LITTERATUR

LITTERATUR

Allchin, A.M.: N.F.S. Grundtvig. An introduction to his Life and Work. Aarhus University Press, Århus 1997.

Alle vort livs mysterier. Oldkirkelige prædikener i oversættelse.

Redigeret af Anna Maria Aagaard og med indledning af Christian Thodberg. Forlaget Anis, Frederiksberg 1992.

Balling, Jakob: Kristendommen. Politikens Forlag, København 1986.

Balling, Jakob: Historisk Kristendom. Artikler og afhandlinger i udvalg. Forlaget Anis, København 2003.

Brock, Sebastian: Det lysfyldte øje. En indføring i Efraim Syrerens åndelige univers. Oversat af Johannes Glenthøj. Forlaget Boedal, Frederiksværk 2010.

Brown, Peter: The Body and Society. Men, Women and Sexual Renunciation in Early Christianity. Faber and Faber, London – Boston, 1989 (Columbia University Press, New York 1988).

Bugge, Arne: Moskva – det tredje Rom. Den ortodokse kirke i Rusland.

Gads Forlag, København 1970.

Chatwick, Owen: Kristendommens historie. Den kristne verden i 2000 år. Gyldendal, København 1997.

Clausen, Egon: Guds knaldepisk. De helliges høvding Vilhelm Beck.

En biografi. Gyldendal, København 2001.

Clément, Olivier: Kilder. Kirkefædrene om troens liv. Tekster og kommentarer. Katolsk Forlag, København 2008.

171

Det betroede menneske.book Page 172 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE Cunningham, Mary: Tro i den byzantinske verden. Lohses Forlag, Fredericia 2005.

Efraims lovsang. Efraim Syrerens Hymner. Gendigtning: Jørgen Michaelsen. Kommentar: Morten Møberg. Forlaget Anis, Frederiksberg 2002.

Efraim Syrerens Liv. Oversættelse med indledning v. Mette Behrndtz, Maria Munkholt, Robert B. Hansen, Sigrid K. Kjær og Dan E. Sørensen. Forlaget Anis, København 2010.

Engberg, Poul: Grundtvig mellem øst og vest. Mellem Sofia og Ratio.

Poul Kristensens Forlag, Herning 1993.

Euseb: Kirkehistorien & Om de, der led martyrdøden i Palæstina.

Oversættelse og indledninger ved Jørgen Ledet Christensen og Helge Kjær Nielsen. Forlaget Anis, København 2011.

Frederiksen, Hans Jørgen: “Dommedag og billedkunst”. Artikel i: Stiftsbog for Lolland-Falsers Stift 2010.

Grane, Leif: Kirken i historien. De første otte århundreder. Gyldendal, København 1973.

Grane, Leif: Confessio Augustana. Oversættelse med noter. Indførelse i den lutherske reformations hovedtanker. 3. udg., Gyldendal, København 1970.

Grundtvig, N.F.S.: Christenhedens Syvstjerne. Udgivet med Oplysninger ved Th. Balslev. Kirkeligt Samfunds Forlag / H. Hagerup, København 1953.

Grundtvig, N.F.S.: Den christelige Børnelærdom, i: Værker i Udvalg, bind VI, ved Georg Christensen og Hal Koch. Gyldendal, København 1944.

Halldorf, Peter: Det fædrene ophav – historien om 21 kirkefædre.

Forlaget Aros, Valby 2002.

Hansen, Uffe: “Grundtvigs oversættelser af græske salmer”. I: Grundtvigstudier 1953, Gyldendal, København 1953.

172

Det betroede menneske.book Page 173 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

LITTERATUR Haystrup, Helge: Augustinstudier 10. Fra Grundtvig til Augustin.

C.A. Reitzels Forlag, København 1998.

Haystrup, Helge: Augustinstudier12. Næstekærlighedens problematik.

C.A. Reitzels Forlag, København 2000.

Holmquist, Hjalmar, og Nørregaard, Jens: Kirkehistorie I-III. 3. udgave, J.H. Schultz Forlag, København 1966.

Irenaeus Against the Heresies. Engelsk oversættelse v. A. Roberts / J. Donaldson. The Ante-Nicene Fathers, vol. I. T&T Clark, Edinburgh 1989.

Irenæus’ Bevis for den apostolske forkyndelse. Oversættelse fra armensk, indledning og noter ved Jes P. Asmussen. G.E.C. Gads Forlag, København 1970.

Irenæus: Mod kætterne. Oversættelse: Ulla Kiel. Indledning og redaktion: Anders-Christian L. Jacobsen. Forlaget Anis, Frederiksberg 1999.

Jacobsen, Anders-Christian: Kødets opstandelse? Mennesket og målet hos Irenæus og Origenes. Forlaget Anis, København 2002.

Larsen, Kurt E.: Vilhelm Beck, kirken og den indre mission – en studie i forholdet mellem vækkelsesbevægelse og folkekirke 1849-1901.

Ph.d. afhandling. Aarhus Universitet 2000.

Larsen, Kurt E.: Vilhelm Beck – missionspræsten. Lohses Forlag, Fredericia 2001.

Lerner, Harriet G.: Følelsernes dans. Spektrums Uglebøger, København 1994 Lindhardt, P.G.: Helvedesstrategi. Hans Reitzels Forlag, København 1964.

Lindhardt, P.G.: Vækkelse og kirkelige retninger. 3. reviderede udgave.

Forlaget Aros, Århus 1978.

Luther, Martin: D. Martin Luthers Evangelien-Auslegung, 3.

Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1954.

173

Det betroede menneske.book Page 174 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE Luther, Martin: Luthers skrifter i udvalg, bind I. Forlaget Aros, Århus 1980.

Løgstrup, K.E.: Den etiske fordring. Gyldendal, København 1956.

Løgstrup, K.E.: Opgør med Kierkegaard. Gyldendal, København 1967.

Molland, Einar: Kristne kirker og trossamfund. Dansk udgave ved P.G. Lindhardt. Gads Forlag, København 1976.

Møller, Otto: Gjenløsningen eller Jesu Christi Liv, Død og Opstandelse til Verdens Frelse, forsøgt fremstillet i Sammenhæng. Karl Schønbergs Forlag, København 1884.

Møller, Otto: Om Død og evigt Liv. Nogle Aftentanker. Karl Schønbergs Forlag, København 1903.

Pagels, Elaine: Tabernes evangelier. Hekla, København 1999.

Stücklin, Christoph: Tertullian: de virginibus velandis. Übersetzung, Einleitung, Kommentar. Europäishce Hochschulschriften, ser.

24.6. H. & P. Lang, Bern & Frankfurt-am-Main 1974.

Tertullian: Forsvarsskrift for de kristne. Oversat med indledning og kommentar af Niels Willert. Aarhus Universitetsforlag, Århus 1990.

Tertullian’s Treatise on the Ressurrection. The text edited with an Introduction, Translation and Commentary by Ernest Evans.

SPCK, London 1960.

Thaning, Kaj: “Grundtvigs Møde med Irenæus – hans Vej til “Dagningen” og “De levendes Land””. I: Grundtvigstudier 1953, Gyldendal, København 1953.

Thomsen, Niels: “Grundtvig i oldkirkens spejl”. I: Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. Redigeret af Christian Thodberg og Anders Pontoppidan Thyssen. Forlaget Anis i samarbejde med Det danske Selskab, Århus 1983.

Thodberg, Christian: “Grundtvig som prædikant” – samt

174

Det betroede menneske.book Page 175 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

LITTERATUR Thodberg, Christian: “Grundtvig som salmedigter”. Begge i: Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. Redigeret af Christian Thodberg og Anders Pontoppidan Thyssen. Forlaget Anis i samarbejde med Det danske Selskab, Århus 1983.

Værge, Johannes: Johannesevangeliet fortolket. Det Danske Bibelselskab, København 1996.

Værge, Johannes: Efter døden. En bog om det evige liv. Forlaget Anis, Frederiksberg 2008.

Wingren, Gustaf: Människan och inkarnationen enligt Irenaeus.

C.W.K. Gleerups Förlag, Lund 1947.

Wingren, Gustaf: Människa och kristen. En bok om Irenaeus.

Verbum, Älvsjö 1983.

175

Det betroede menneske.book Page 176 Tuesday, August 23, 2011 1:43 PM

DET BETROEDE MENNESKE

NA V N E RE G I S T E R For overskuelighedens skyld undlader registeret at medtage Irenæus og Tertullian de steder, hvor deres navne kun nævnes.

Andersen, H.C. 59-63 Aristoteles 50, 93 Augustin, Aurelius 93, 104, 113 f., 126, 132, 145, 165 Balling, Jakob 79f., 167 Bastholm, Christian 120 Beck, Vilhelm 144-150 Becker, Knuth 150 Brock, Sebastian 79 Brorson, H.A. 79 Brown, Peter 12f.

Calvin, Jean 110, 116 Chatwick, Owen 104, 108 Clausen, Egon 149f.

Cyprian 59 Dante 98-100, 107f., 140 Efraim Syreren 78-89, 94, 132 Egede, Hans 10, 121 Euseb 40 Frederiksen, Hans Jørgen 67f.

Gregor I / den Store 104-106 Grundtvig, N.F.S. 48, 54f., 73, 80, 92, 103, 123-153, 159, 162 Hansen, Uffe 137 Harnack, Adolph von 52 Ignatius af Loyola 116-118 Ingemann, B.S. 63, 159 Irenæus 28, 39f., 42-49, 56, 69, 123-133, 162-164 Joyce, James 118 Jørgensen, Hans Otto 70f.

Klemens af Alexandria 106

Kædmon 139f.

Larsen, Kurt E. 148 Lerner, Harriet G. 155f., 162, 164f.

Lindhardt, P.G. 119-121 Luther, Martin 108-116, 125, 145 Løgstrup, K.E. 162-165 Martin, Dale B. 16 Melanchthon, Philipp 111 Meliton af Sardes 73-77, 85, 91 Montanus 41 Møller, Otto 58 Origenes 106 Pagels, Elaine 27 Platon 28, 49-51 Polykarp 39, 131 Pontoppidan, Erik 119 Romanós 90 f.

Sabroe, Peter 150 Schröck, J.M. 124 Stücklin, Christoph 15, 51, 57 Tertullian 15-18, 40-42, 49-59, 65, 69, 93, 113f., 120, 127, 146, 165 Thaning, Kaj 124-126, 131, 151 Thodberg, Christian 90f., 125, 137 Thomas Aquinas 93 Thomsen, Niels 125, 132 Tranströmer, Tomas 168f.

Vergil 99f., 107 Westergaard, Kurt 36f.

Wingren, Gustaf 47 Zwingli 116

176